Atuagagdliutit - 07.04.1994, Page 12

Nr. 26 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Illemit atuarlugit
Af Lone Madsen
Det er ikke svært at forstå,
hvorfor Palle KjærulfT-
Schmidt valgte at indspille
Tukuma i Uummannaq, og
hvorfor Flemming Jensen
MÅTTE gense Ikerasak og
fandt på at sende nisseban-
den til Grønland.
For det er enestående at
køre her på den metertykke
is mellem tårnhøje - op til
2000 meter - fjelde. Det er
også enestående for Grøn-
land, at mens man sidder på
slæden forgabt i de flotte
omgivelser, så kommer der
en bil susende forbi. Lige
som man havde glemt, at
sporet her ikke er hundepo-
ter og slædemeder men pro-
filer fra bildæk.
I Uummannak Kommune
er isen så jævn, at det er mu-
ligt - og lovligt - at køre med
bil mellem byen og flere af
bygderne. Som slædekører
har det også sine fordele.
Man kan få fuld galop på
slæden. Fart, fart, fart. Bå-
de den 100 kilo tungt pakke-
de slæde og den tomme slæ-
de på endagstur til Qaarsut
kommer op i fart. Det er en
fryd.
Men helt ærligt, så begyn-
der det på et tidspunkt at
blive lidt kedeligt. Man be-
gynder at savne modbakker,
hæslige stenede medbakker,
usikre strømsteder og is-
glatte skråninger.
Men ikke noget er dårligt,
uden at det er godt for no-
get. For eksempel under-
streger Uummannaq Tu-
ristservice, hvor fortrinligt
Uummannaq er til ældre
slædeturister - og handicap-
pede, fordi man kan blive på
slæden hele tiden. Og for fi-
skerne, der kører deres op til
1200 kilo tunge fangst til
indhandling, er det bestemt
også en fordel.
Vi ender med at blive tak-
nemmelige over nogle is-
skrueninger i ny og næ.
Hovederhverv:
Hellefiskeri
Uummannaq Kommune
står i hellefiskens navn. De,
der ikke fisker den, bearbej-
der den og resten spiser den.
En turist på besøg på an-
delsforeningen Neriunaqs
skindværksted i Qaarsut vil
købe et sælskind. Det kan
ikke lade sig gøre på denne
årstid. Alle fisker. Og vi vil
gerne fodre hundene med
sælkød. Det kan ikke lade
sig gøre. Alle fisker.
Ikke alle er lige begejstre-
de for Uummannaqs udvilk-
ling fra fangerkommune til
fiskerkommune. For eksem-
pel ikke Jens Ole Jensen,
der hellere vil kalde sig fan-
ger end fisker, men efter-
hånden ikke længere synes,
at det er helt korrekt: - Fiske
kan enhver idiot gøre.
Fangst kræver færdigheder
og teknik. Det er meget me-
re udfordrende. Men man
kan ikke forsørge en familie
med salg af sælskind, så jeg
er efterhånden blevet mere
fisker end fanger. Sælfangst
er efterhånden kun til mad
og egne klæder.
Jens Oles kone Peterine -
bare 28 år - syr selv Jens
Oles skindtøj og kamikker.
Normalt når vi spørger fan-
gerne: Hvem har syet dine
kamikker og dit skindtøj,
svarer de »Min mor«.
Fire butikker til 250
mennesker
Turen bringer os også til
Saattut. En lidt lav ø i for-
hold til de omgivende fjelde.
Her er stemningen optimi-
stisk. Kan man være andet
med nyvundne guld- og sølv-
medaljer i GM i slædekørsel
- og lovning på »hjemmeba-
ne« i 1995. Folk er allerede
begyndt at træne, forlyder
det.
De fleste har nu travlt
med at fiske. 800 tons helle-
fisk bliver der årligt ind-
handlet i Saattut. Det er me-
re end 20 procent af kom-
munens samlede indhand-
ling - men nogen af dem bli-
ver dog indhandlet af fiskere
fra Uummannaq. Men ingen
af dem - fiskene - bliver for-
arbejdet i Saattut. De bliver
bare indhandlet og trans-
porteret til Uummannaq, og
det beklager alle.
Men der er vist ingen, der
lider nød i Saattut. I hver
tilfælde kan de 250 menne-
sker holde liv i tre butikker
foruden KNI. En af dem er
samtidig arbejdende kunst-
håndværksted. Her har Da-
niel Skifte snedigt nok ind-
rettet et lille værksted i et
hjæme af butikken. Når der
ikke er kunder, bliver der
produceret kunsthåndværk,
modeller og smykker i for
eksempel rensdyrgevir og
narhvaltand. Og det er flot,
flot, flot.
Narh val tænderne får han
fra den store narhvalfangt,
der finder sted hvert efterår
lige udenfor Saattut. Der er
så mange, at det har givet
anledning til at etablere en
lille andelsforening, der pro-
ducerer tørret narhvalkød.
Efter en smagsprøve fort-
sætter vi turnen i Uumman-
naq Kommune. Næste mål
er Ukkusissat. 40 kilometer;
tre timer på »motorvejen«.
All. Lone Madsen
Palle Kjærulff-Schmidt-ip
Tukuma Uummannami im-
minniarlugu aalajangersi-
mam mat aammalu Flem-
ming Jensen-ip Ikerasak
takoqqittariaqarlugu misi-
gilerami nissebanden-ikkut
Kalaallit Nunaanni immiut-
sinniarsimammagu paasil-
luarsinnaavarput.
Tamaanimi sikumi issoqi-
sumi qaqqarsuillu portoqi-
sut - 2000 meterit tikillugit
portussusillit - akornanni
ingerlaarluni alianaavissuu-
voq. Aammami Kalaallit
Nunaata ilaanut sanilliullu-
gu tupinnaqutigaa qamuti-
nut ingiinnarluni avatangii-
sit tupigerujoorniarlugit bii-
linik killeqquttoqariataar-
tarnera. Tassa puigornar-
tarpoq illernit qimmit tu-
maanik qamutillu perlaavi-
nik tumisifligineqaannara-
tik aammattaaq biilit assa-
kaasuinit aqqusaarneqar-
tarmata.
Uummannap Kommunia-
ni siku manissuinnarsuu-
voq, taamaammallu ajorna-
rani - inatsisinillu uniuinani
- sikumi qimussit akornanni
biilernissaq. Sukkaannaq,
sukkaannaq sukkaannavik.
Qamutit 100 kilot missaanni
useqartut qamutillu useqa-
ratik ulluinnarlugu Qaarsu-
nut tikeraartut naapitassaa-
sarput. Nuannertaqaaq. Ki-
siannili sivitsuinnartoq qa-
sunarsisarpoq. Qummuka-
jaat ammukqjaallu, ujarat-
tuut, sarfaq pissutigalugu
sikkorluttut aammalu sivi-
ngajaat pujalluinnartut ma-
qaasinarsisarput.
Kisiannili iluaqutaavit-
tarpoq. Assersuutigalugu
Uummannami Takornari-
artitsisartut erseqqissartar-
paat Uummannami utoq-
qaanerusunik qimusseriar-
toqarluni takornariartoqar-
sinnaavoq - aammami in-
narluutillit, tassami qamu-
tini ikisimaannarnissaq pi-
sar iaqarneq ajormat. Aam-
ma tamanna aalisartunut
iluaqutaavittarpoq, tassami
qamutit 1200 kilot tikillugit
useqaraluarlutik ingerlallu-
arsinnaasarput.
Naggataatigulli sikup
equterunnimininngui
naammattoortakkagut qu-
jarutiinnartalerpagut.
Inuussutissarsiutit
pingaamersaat:
Qaleralinniameq
Uummannami inuussutis-
sarsiutit pingaame rsaraat
qaleralik. Aalisartuunngit-
sut qaleralik piareersagari-
s arp aat sinnerisalu nerisari-
sarlugu.
Takornariaq ataaseq
Qaarsuni ammerivimmut,
piginneqatigiilluni pigine-
qartumut Neriunamut pui-
sip amianik pisiniarluni
saaffiginnikkaluaruni ukiup
taamaalinerani sussaqan-
ngilaq. Kikku mm i tam ar-
mik aalisartarput. Aamma-
mi uagut qimmit puisip ne-
qaanik nerukkarusukkalu-
arpavut. Kisiannili sussa-
qartinngilagut. Kikkummi
tam arm ik aalis arput.
Uummannap piniartoqar-
fiusinnarluni aalisartoqar-
finngoriartornera tam anit
akuerineqarsinnaanngilaq.
Assersuutigalugu taasin-
naavarput Jens Ole Jensen,
taannami imminut aalisar-
tuunerminiit piniartuune-
runerminik taajumanngi-
laq, kisiannili piffissap
ingerlanerani eqquissutut
isumaqarfigiunnaariartor-
simavaa: - Kinaluunniit qa-
noq sianiitsigigaluaruni aa-
lisartunngorsinnaavoq. Pi-
niarnermi sungiussinissaq
pisariaqarpoq. Piniartuu-
neq sorsugassaqarnarneru-
voq. Kisiannili ilaquttat
amiinnarnik tunisisarnik-
kut inuutinniarneq qjoma-
qaat, taamaammallu piniar-
tarninnut sanilliullugu aali-
sameq aallunnerusarpara.
Nerisassaannatsinnik ati-
sassaannatsinnillu puisin-
niarneq ingerlattarpara.
Jens Ole-p nuliata Petri-
ne-p - 28-iinnarnik ukiullip -
Jens Ole-p atisai ammit ka-
miilu nammineerluni mer-
sortarpai. Piniartut imatut
nalinginnaasumik aperisar-
pagut: Kia kamitit atisatillu
ammit mersugarai, taakku-
lu imatut akisarpaatigut:
»Anaanama«. Uummanna-
mi imatut akisarput: »Nuli-
ama«.
Inunnut 250-inut
pisiniarfiit sisamat
Angalanitsinni aamma
Saattunut tikippugut. Qe-
qertaavoq avatangiisaanut
qaqqarsualinnut naleqqiul-
lugu pukkitsoq. Tassani
inuit isumalluarpasillutik
inuupput. Qimussimik suk-
kanniunnermi guldinnat-
tu u nngikkaangam ik sølvin-
nattoortarput - aammalu
1995-imi naj ukkaminni suk-
kanniu ttoqamissaanik neri-
orsorneqarsimapput, Tu-
sarparput inuit sungiusar-
lutik aallartereersimasut.
Amerlanersaat aalitsallu-
tik ulapputtaqaat. Saattuni
qalerallit ukiumut 800 ton-
sit tunineqartarput. Kom-
munimi tunineqartartut
ataatsimut katikkaanni 20
procentii sinnerlugit tunisi-
sarput - aalisartulli ilaat
Uummannami tunis isar-
put. Taamaakkaluartorli pi-
saasa arlaannaalluunniit
Saattuni suliarineqarneq
ajorput. Uummannamut tu-
niniameqartarput assartor-
neqartarlutillu, tamannalu
tam anit ajuusaarutigine-
qartaqaaq.
Taamaakkaluartorli
Saattormiut pissarissaarlu-
arput. Tassami inuit 250-
iinnaagaluarlutik KNI-p pi-
siniarfiata saniatigut pisini-
arfiit allat pingasut napatis-
sinnaavaat. Ilaat ataaseq sa-
naluffiutigivoq. Daniel Skif-
te eqqarsarluarsimariarluni
pisiniarfeeqqap teqeqquisa
ilaanni sanaluttarfeeran-
nguamik pilersitsisimavoq.
Pisiniartoqartinnagu tassa-
ni sanaluttarpoq, eqqumiit-
suliorluni, assihilluni pin-
nersaasiorlunilu, atortuilu
tassaasinnaasarput tuttup
nassui qilalukkallu tuugaa-
vi. Suliai kusanavissuusar-
put. Qilalukkap tuugaavi qi-
laluaasoqarnerata na laa ni
pissarsiarisarpaat, ukiarne-
ranimi tamatigut Saattut
avatinnguani qilaluaasar-
torsuupput. Imami amerla-
sartigaat, allaat piginneqati-
giiffeerannguamik nikkuli-
nermik suhaqartunik piler-
sitsisoqarsimalluni. Ussee-
reeratta Uummannap Kom-
muneani angalaarnerput
nangeqqipparput. Tikitas-
sarput tulleq tassaavoq Uk-
kusissat. 40 kilometerinik
ungasissuseqarpoq; nalu-
naaquttap akunnerini pi-
ngasuni illernit atuarlugit
ornitassarput.
Jens Ole-p nuliata Petrine-p - 28-iinnarnik ukiullip - Jens Ole-p atisai ammit kamiilu
nammineerluni mersortarpai. Piniartut imatut nalinginnaasumik aperisarpagut: Kia kami-
tit atisatillu ammit mersugarai, taakkulu imatut akisarpaatigut: »Anaanama«. Uumman-
nami imatut akisarput: »Nuliama«.
Jens Oles kone Petrine - bare 28 år - syr selv Jens Oles skindtøj og kamikker. Normalt, når
vi spørger fangerne: Hvem har syet dine kamikker og dit skindtøj svarer de »Min mor«.