Atuagagdliutit - 07.04.1994, Side 19

Nr. 26 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
79
Stofskift-ia
annertuallaartoq
Arnaavunga, ukiullu pinga-
sut matuma siomatigut na-
korsamit immikkut sulia-
qartumit toqqusaanni qi-
nersinnik pullattumik mis-
issortillunga. Aammattaaq
uummatinnik kassuttoor-
tarlungalu oqiliartuinnar-
punga. Misissorteqqissaari-
arlunga iisartakkanik Rhy-
capsol-inik aamma El-
troxm-inik tunineqarpunga.
Stofskifte-rangooq annertu-
allaartoq (timima inuussu-
tissanik sulisinnaassusia
pissusissamisuunngitsoq).
Iisartakkat taakkku mas-
sakkut ukiup aappaa avillu-
gu atoreerpakka, nakorsa-
milli tusagaqanngeriarama
taamaatillugit. Kommune-
mi nakorsaasoq aperigalu-
arpara toqqusaanni qinersi-
ma pullannera aanngassa-
nersoq. Illaatigiinnarpaa-
ngali oqarlunilu nalulluin-
narlugu.
Ilaanneeriarlunga alliar-
tortutut misigisarpara. Ajo-
qutiga sunaanersoq nipa-
ngiussinak oqaluttuarisin-
naaviuk?
Inuulluaqqusillunga, Sava-
limmiuniit.
Kommunemi nakorsassi qii-
masimassusia... Qinerseru-
na toqqusaavit qimerluppil-
lu akornanniittoq pullattoq,
tassanngaanniimmi hormo-
nimik annertuallaamik pin-
ngortoqartarsimavoq. Taa-
maalilluni stofskift-it
annertusisimavoq, taman-
nalu peqqutaalluni uumma-
tinnik kassuttoortarputit
aammalu oqiliartorlutit.
Ilimanarsinnaavoq siu-
nissami qinersit toqqusaavit
qimerluppillu akornanniit-
toq pullattuassasoq - taan-
nalu struma-mik taaneqar-
tarpoq. Inuit ilarpassui, pi-
ngaartumik arnat taamatut
eqqorneqartarput. Qinerseq
nalinginnaasumik hormoni-
lioraluarluni allis imasin-
naasarpoq. Kisiannili na-
korsamit immikkut ilisima-
salimmit misissorneqaruit
toqqissisimanerussaatit.
Taassumami aamma iisisar-
nerit misissorsinnaassavaa;
iisiniapiloortamerli anni-
laanganermik peqquteqar-
sinnaavoq. Tamanna qiner-
simik taamatut ippigisaqar-
nermi naammattoorneqar-
tuarpoq.
Jeg vil ikke
befrugtes
Jeg er en 16 årig pige, som
ikke vil befrugtes - endnu!
Giver det sikkerhed nok at
bruge kondom og/eller p-pil-
ler? »Neksil«
-— P-piller giver 100 % be-
skyttelse, hvis du bruger
dem nøje efter reglerne.
Men de beskytter ikke mod
seksuelt overførte sygdom-
me, så drejer det sig om me-
re eller mindre tilfældig sex,
skal du absolut bruge kon-
dom.
Kondom alene giver en ret
god beskyttelse mod be-
frugtning, hvis manden har
det på lige fra samlejets be-
gyndelse. Han må altså ikke
engang f.eks. føre penis prø-
vende ind i skeden under
forspillet uden kondom.
Men ingen kan garantere
for, at der ikke går hul på et
kondom, eller at det glider af
inde i skeden. Er der sæd i
kondomet på dette tids-
punkt, opstår der risiko for
befrugtning.
Selv om kondomet ikke er
helt sikkert, vil jeg dog regne
det for en god form for præ-
vention for en ung pige, som
ikke er inde i regelmæssigt
forhold. Det er jo lidt vold-
somt dagligt at tage p-piller,
hvis man måske kun har et
samleje hver tinden måned.
Imiaaqqat 25-it -
minnerpaamik
Angummik inuusuttumik
20-inik ukiulimmik nuan-
nareqisannik ilisimasaqar-
UMIARTORNERMIK AALISARNERMILLU ILINNIARFIK PAAMIUN1ITTOQ P1SSARSIORPOQ
FAGLÆRERIMIK
1. august 1994 atorfinittussamik
Suliassai:
llinniarfiup faglaererii 11-t suleqatigalugit inuusuttunik umiartornermikaalisarnermillu sammivilinnik
ilunniagaqarusuttunik meeqqat atuarfianni 11. klassimiknaammassinnissimasunik ilinniartitsinissaq.
Atorfik umiartorermut sammisuuvoq pingaarnerutillugit ilinniartitsissutaassallutik navigation, skibs-
teknik praktisk sømandsskabilu. Isumaqatigiissuteqarnikkullu fagit allat ilanngunneqartarsinnaap-
put.
Pisinaasaqarfissat:
Naatsorsuutigaarput navigatøritut ilinniarsimasuusutit, minnerpaamillu styrmandseksameneqarsi-
massasutit. Ilinniartitsinermut sungiussisimanissaq kissaatiginarpoq piumasaqaataananili, tassami
ilinniarfiup perorsaanermut ilinniartitsinemnullu tunngaviusumik ilinniartitaasarneq atorfinitsitaa-
nermut ilanngullugu ingerlattarmagu. Makkununnga pisinnaassuseqarsinnaavutit: Ineriartortitsiner-
mut suliassanut, nutaanik atuutilersunik saqqummiisarnermut suleqatiginnissinnaanermullu.
Aningaasarsiat atorfinitsitaanermullu tunngasut:
TaakkuapisussaapputKalaallittjenestemanditpillugit inatsimmi akissarsialersugaaffik 16/26 tunnga-
vigalugu + toqqammaviusumik tapeq naligalugit kr. 7.362/ukiumut aammalu faglærerinut tapeq kr.
7.362/ukiumut. Pensionisiaqarnissamut aaqqissuussaavoq. Maleruagassat atuuttut tunngavigalugit
atorfinitsitaanermut soraarnermilu uternissamut, pequtit assartornerinut akiliunneqarlunilu sulin-
ngiffeqartitaanissat akiliussisoqartussaavoq.
Inissaqarneq:
llaqutariinnut inissaqartitsisoqarpoq (ilaqutariit pisariaqartitaannut naleqquttumik) maleruagassallu
atuuttut naapertorlugit ineqarnermut akiliuteqartoqartarluni.
Ilinniarfik:
Illorsuaq1400m2-itmissaanni annertussuseqarpoqarfineq-marlunnikatuartitsiviusunik initaqarluni,
taakkunannga ataaseq laboratorium-itut atuulluni. Taakkua saniasigut inersuit pingasut assassorluni
sulliviullutik. Ilinniarfik ilinniartunut 75-inut tigusisinnaasutut naatsorsuussaavoq, klassinut4-5-inut
agguataagaalluni. Ilinniarfimmi sulisut 26-iupput allaffeqarfik isumaginnittoqarfillu ilanngullugit,
aammalu sungiusaataasumik angallateqarluni: MTR »NALERAQ«.
Ilinniarfik maanna annertuumik ineriartortitsinermik ingerlataqarpoq, imatut paassillugu nutaajusu-
mik umiartortunngornianut aalisartunngornianullu tunngaviusumik qaammatini ataannartuni qulini
august 1994 aallarnerfigalugu ilinniartitsiffiusalissalluni.
Paasissutissat qinnuteqarnissamullu killissarititaasoq:
Atorfiup imarisaanut annertunerusumik paasissutissat oqarasuaatikkut paasiniarneqarsinnaapput
ilinniarfiup inspektørianut Steen Chr. Sørensen-imut saaffiginninnikkut, oqarasuaat nr. 1 73 60.
Qinnuteqaat:
Allakkatigutqinnuteqaatilinniagaqarsimanermutsiornatigullusungiusimasarilersimasanutpaasissu-
tissartallit, soraarummeerutigisimasanut uppernarsaatinik aammalu allanik paasissutissaasinnaasu-
nik ilallugit nassiunneqassapput, ilinniarfiullu tigoreersimasussaallugit kingusinnerpaamik 28. april
1994.
UMIARTORNERMIK AALISARNERMILLU ILINNIARFIK
SØFARTS- OG FISKERISKOLEN
POSTBOKS 198.3940 PAAMIUT
TLF. 173 60. FAX 17612
punga. Kisiannili ernumas-
sutigaara sapaatit akunne-
risa naaneri tamaasa 25-
inik immiaarartortarnera.
Ilaanneriarluni sisaman-
ngornermi aallartittarpoq,
imigaalu amerlaneruleriar-
lutik.
Oqartarpoq aningaasaati-
nik qanoq atussanerlugit
nammineq aalajangiisus-
saalluni aammalu inuusut-
tuunermini inuunini atorlu-
arniarlugu. Ukiut talli mat-
ar lin illi t missaanni taama-
tut ingerlaannarpoq.
Nalinginnaasumik in ussi-
arnersuuvoq, kisiannili aa-
lakoorluni angerlaraangami
sakkort usaarsinn aasarluni,
taava innaraangami sa-
paammi unnukkut atsaat
makittarluni.
Peqqissusaanut tamanna
sunniuteqarsinnaava?
Kinaassutsiminik isertuus-
sisoq.
Ajoqaaq taama inuusutsiga-
luni isumaqar tarmat sapaa-
tit akunnerisa naaneri ta-
maasa ilisimajunnaajusar-
luni imernissaq inuunermi-
ni nuannernerpaasoq. Eq-
qarsarluarsinnaasuuguni
pitsaanerusunik soqutigisa-
linnik avatangiisissarsior-
sinnaagaluarpoq.
Nunatsinni qilersorsima-
suunngilagut, qilersorsima-
suunnginnitsinnullu ilaa-
voq qanorsuarluunniit aala-
koorluni imersinnaaneq.
Ilaanneeriarluni festerto-
qartarnera ajunngeqaaq.
Kisiannili akuttunngitsu-
mik taamatut iliortarnermi-
gut ersersippaa arlaannik
ajortoqartoq. Ilisimagunan-
ngilaa sapaat aqagutaarani
atussallugu qanoq nuanner-
tigisoq.
Imigassap tigunnut, qa-
ratsamut, aqajaqqup sanile-
qutaanut aammalu timip pi-
sataanut allanut ajoqutaa-
sinnaanera inummiit inum-
mut assigiinngitsorujussuu-
voq. Angutip inuusuttup
imigassamik atuinera inup-
passuit anigorsinnaassa-
vaat; kisiannili angutip
taassuma ilisimanngilaa
inunnut taakkununnga
ilaanerluni. Aammalu imi-
gassamik atuinera ima
annertutigaaq, allaat imera-
juttunngorsinnaalluni.
Ikiaroomartup
pujuanik
najuussuisameq
Tobaksskaderådet isuma-
qarpoq tupap pujuanik na-
juussuisarneq peqqinnissa-
mut ulorianaateqarsinnaa-
soq, taamaammallu imatut
aperiniarpunga: Ikiaroor-
nartup pujuanik nqjuussui-
sarneq aamma ulorianarpa?
Timip misissorn eqarn era ti-
gut nassaartoqarsinnaava?
P.S.
Hash-ip immikkorluinnaq
sunniuttarnermi saniatigut
pujortartarnermi ajoqutaa-
sinnaasut assiginik qjoqusii-
sinnaavoq. Tamannattaaq
najuussuiinnarnikkut pisin-
naavoq. Timip imerpalasor-
taanik misissuinermi hash-
imik pujortartameq paasi-
neqarsinnaavoq, kisiannili
tassani soorunami ikiaroor-
nartup annertussusaa apeq-
qutaasarpoq.
Passiv hashiygning
Da Tobaksskaderådet me-
ner, at passiv rygning er
sundhedsfarlig, lyder mit
spørgsmål: Kan passiv
hash-rygning også skade?
Kan det eventuelt spores i
kroppen? P.S.
Foruden den specielle virk-
ning af hash kan denne form
for rygning give de samme
skader som tobaksrygning.
Det gælder også den passive
indånding af røgen. Der fin-
des kemiske prøver af le-
gemsvæsker, som kan afslø-
re hash; men det afhænger
selvfølgelig af koncentratio-
nen af stoffet.
leder, der kan
for
påtage
retningsrft
Ansvarsområdet omfatter markedsføring og
salg af flykapacitet i forbindelse med bl.a.
gennemførelse af videnskabelige under-
søgelser, isrekognocering, eftersøgning af
mineralforekomster, opbygning af kommu-
nikationsnet, redningstjeneste og patienteva-
kuering i Grønland. Transportopgaverne,
der løses med Grønlandsfly's egne flyflåde
og indcharteret materiel, består af forskelli-
ge typer helikoptere og fastvingede fly.
Salgschefen indgår i driftsafdelingens ledel-
sesteam og har direkte reference til virk-
somhedens driftsdirektør.
Arbejdsområdet omfatter:
- Salg og kundekontakt
- Ledelse af områdets medarbejdere
- Udarbejdelse af kontrakter og aftaler
Planlægning for udnyttelse af flykapa-
citeten
Samarbejdsaftaler med fremmede fly-
atører
ng af produkter til fremme for
Den rette ansøger har:
- evne til strategisk tænkning
- købmandsskab
- merkantil akademisk uddannelse
- godt kendskab til engelsk i skrift og tale
- kvalitet i sit arbejde
- evne til at sige både til og fra
- erfaring med brug af moderne edb
værktøjer
evne til at lede og inspirere andre
formodentlig en alder i begyndelsen
trediverne
udadvendt væsen og humor
Har du lyst til at arbejde i Grønland, hvor du
er med i udviklingen af en flyvirksomheds
produkter, kan vi tilbyde et spændende job i
en moderne og professionel virksomhed.
Løn efter kvalifikationer.
Bolig kan anvises.
Ansøgning sendes til:
GRØNLANDSFLY A/S
Personaleafdelingen, P.O.Box 101

på tlf?009299 28888
Ansøgningsfrist den
and
af opgaverne med flyve
jnceme
'DSFLY AIS h“r 380 medarbejdere. Selskabet ejes
, Den Danske stat og Granlands Hjemmestyre. Selskabet