Atuagagdliutit - 19.04.1994, Qupperneq 5

Nr. 29 • 1994
5
INU1AQAT1GIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqarloq
Partiilersuulluni polltikkimut
aningaasaqamikkullu. immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqfterisitølsoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 210 83 Fax: 2 54 83
Siulersulsut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egop Sørensen
Silvana Mage Nielsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Aaqqissuisuuneqarfik:
Chefredaktion:
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Aaqqlssulsoqartlk
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Ludvig Siegstad
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fbt.)
Ilanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortallk: Klaus Jakobsen,
Gaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamlut: Karl M. Josefsen
Maniltsoq: Søren Møller,
Sislmlut: Manasse Berthelsen,
Sivdlex
Kangaatslaq: Lone Madsen,
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Qasigianngult Søren Lange,
QeqertarsuaqiHans Peter Grønvold
Upemavlk: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Tasiilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormllt Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist fon
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarlnnlttut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Naqiterneqarfia
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlasik
Reklame
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
IUTIT

GRØNLANDSPOSTEN
Uagummi sulerissaagut?
All.: Egon Sørensen, Nuuk
Suliassaqartitsineq annertusiniarlugu ilungersuuteqar-
nermi aqqutissat pingaamerit ilagaat nioqqutissanik
nunanit allanit tikisitsisarnermut killilersuutaasunik
tunisassiornissaq. Eqqarsaat taanna pitsaasuuvoq. Taa-
maaliomitsigut aningaasat nunanut allanut akiliutaa-
sussaagaluit ilarpassui Kalaallit Nunaanni uninngatiin-
narsinnaavagut. Taakku ilaatigut akissarsianut atortar-
pavut, taamaaliornerlu suliassaqartitsiniarnerup assi-
giinnarpaa.
Ajornartorsiutaaginnarporli qanoq ililluta pitsaasu-
mik aaqqiinissarput. Nioqqutissanik nunanit allanit ti-
kisitsisarnermut killilersuutissatut tunisassiarineqar-
tut inunnut 50.000-inut tunisinnaavagut, tassani meeq-
qat naalungiarsuillu ilanngullugit. Nioqqutissalli nuna-
ni allani nioqqutissiarineqarsinnarlutik nunatsinnut ti-
kisinneqarlutik tuniniarneqartartut pisisartunut milli-
onilippassuarnut tuniniagassatut naatsorsuussaasar-
put.
Nioqqutissanik arlalissuanngorlugit tunisassiorsin-
naaneq tunisaqarsinnaanerlu nioqqutissanut akikilli-
saataasarpoq. Taamaammallu nioqqussanik nunanit al-
lanit tikisitsisarnermut killilersuutissatut nioqqutissia-
rineqartut akitigut nunanit allanit tikisinneqartartunut
unammillersinnaanngingajattarput. Kalaallit Nunaanni
biilinik nammineq tunisassiorsinnaanerput eqqarsaati-
geriartigu.
Amerlanertigut assartuineq peqqutaatinneqartarpoq.
Taamatut oqameq ilaatigut ilumoortortaqarpoq. Kisian-
ni tunisassiat amerlassusii aalajangiisuusarput.
Pissuseq alla nioqqutissanik nunanit allanit tikisitsi-
sarnermut killilersuutaasussanik tunisassiomermi ajor-
nakusoortitsisartoq tassaavoq pitsaassutsitut angune-
qarsinnaasoq. Amerlasoorsuamik tunisassiortarneq su-
lianik pikkoriffeqalernermik kinguneqartarpoq. Pikko-
rissuseq taanna aatsaat anguneqarsinnaasarpoq arlale-
riarujussuarluni misiliisaraanni. Danmarkimi napparsi-
maviit uummatinik pilattaasarfik ataasiinnaassanersoq
marluussanersulluunniit pillugu oqallinneq tassunga
assersuutissaalluarpoq. Kalaallit Nunaat eqqarsaatiga-
lugu suliassat immikkut ilisimasaqarfiusussat qanoq
amerlatigisut peqqinnissaqarfimmit, amutsivinnit il.il.
tiguneqassanersut apeqqutaaginnarpoq. Suliassanik su-
liaqartussat pikkorinnerulemissaat anguniarlugu suli-
assat tiguneqartut amerlavallaarsimatinnagit suliat pit-
saassusii ajornerulersinnaasarput. Sulianut ilinniaga-
qarsimaneq kisimi pikkorissusermik kinguneqartan-
ngimmat.
Nukiit niuernermi atomeqartut kisimik aallaavigine-
qassappata suliffeqarfiit nunani allani unammillertimit-
tut, taakkumi amerlasuunngorlugit tuniniaasinnaasar-
mata, aningaasartuutiminnik suliamillu pitsaassusaan-
nik ingerlatsilluartut kisimik aninguisinnaasarput.
Naatsorsueriaaseq taanna suliffeqarfiit namminersor-
tut aallartinnginnerminni ilisimareertariaqarpaat.
Pisortat suliffeqarfiutaanni sulinerup pitsaassusaa
sullisseriaaserlu nalilemeqartarput. Suliassamik ukiu-
mut marloriaannarluni suliarineqartartussamik nunat-
sinnut nuussissagaanni suliap pitsaassusaa ajorneruler-
sinnaavoq. Tamannalu isumassarsiaalluatutut naliler-
neqassappat naalakkersuisunit aalajangiiffigineqartari-
aqarpoq.
Pisortat soorunami suliffeqarfinnut namminersortu-
nik pigineqartunut tapiissuteqarsinnaapput pisortati-
goortumillu ikiorsiissuteqarsinnaallutik. Aammami taa-
maaliortoqartarpoq. Taamaakkaluartorli taakku ajor-
nartuuinnermi atugassatut tunniunneqartarput.
Periarfissarlu tassaavoq tunisassianik ima amerlatigi-
sunik pitsaatigisunillu sanaartornissaq, allaat Kalaallit.
Nunaanni pisisartut tusinderpaalunnguit pilersuinna-
runnaarlugit nunarsuup sinnerani pisisartut millioner-
paaluit pilersorneqarsinnaalerlutik.
Nioqqutissanik nunanit allanit tikisinneqartartunut
killilersuutissanik sanaartortameq taamaaliornermut
siunertarineqartut aallaavigalugit nalilerneqartussaa-
voq. Taamatut nioqqutissiornerit tamatigut aningaasa-
tigut pitsaassutsimikkullu ingerlalluarsinnaaneq ajor-
put.
Tamatumalu saniatigut nioqqutissat nunanit allanit
tikisinneqartartut ilaat pitsaavallartanngillat. Taman-
nalu ilaatigut takusinnaavarput ullaat tamaasa nalu-
naaqutaq 0720 tusartaratsigu Jylland-imi, Øerne-mi
Bomholmimilu sila qanoq innersoq tusartaratsigu. So-
qutiginassusia!
Hvad skal vi lave selv?
Af Egon Sørensen, Nuuk
Importbegrænsende produktion er et af nøgleordene i
bestræbelserne for at øge beskæftigelsen. Og tanken er
god. En stor del af pengene bliver i Grønland, hvor vi
ellers skulle betale dem til udlandet. De går blandt andet
til lønninger, og det er det samme som beskæftigelse.
Problemet er blot, hvordan det skal gribes an. De va-
rer, der produceres her under kategorien importbegræn-
sende produktion, har i bedste fald et marked på 50.000
kunder, børn og babyer iberegnet. De varer, som vi i
modsat fald skulle importere fra producenter i udlandet,
afsætter dem på markeder, der regnes i millioner af
kunder.
Det, der gør en vare billigere, er, at den kan produceres
og sælges i store mængder. Derfor vil den importbegræn-
sende produktion næsten aldrig kunne konkurrere på
prisen med importerede varer. Tænk på, hvis Grønland
skulle tU at producere biler selv.
Ofte får fragten skylden. Det er kun til dels rigtigt. Det
er mængden, der er afgørende.
Et andet forhold, som gør det svært for den importbe-
grænsende produktion, er den kvalitet, det er muligt at
opnå. Store mængder giver mulighed for at blive dygtig
tU det, man gør. En dygtighed, der først opnås, når man
har prøvet så og så mange gange. Diskussionen i Dan-
mark om, hvorvidt der skulle være et eUer to hospitaler,
som udførte hjertetransplantationer, er et godt eksempel
herpå. For Grønland er spørgsmålet, hvor mange special-
opgaver, der skal tages ind på sundhedsområdet, på
skibsværfter etc. Er der ikke tilstrækkelig mange af
slagsen til, at dem, der skal udføre dem, bliver dygtige, så
kan det gå ud over kvaliteten. Uddannelse alene gør det
ikke, det er praksis, man bliver dygtig af.
Hvis de frie markedskræfter skal råde, vil kun de virk-
somheder overleve, som formår at være ligeså effektive
på omkostningerne og kvaliteten, som de konkurrenter
med de store mængder, der befinder sig i udlandet. Det
er den kalkulation, som en privat virksomhed skal stiUe
op, inden den går i gang.
Indenfor den offentlige sektor, er det kvaliteten og
serviceniveauet, som skal vurderes. Hvis en opgave
hjemtages, og den kun skal udføres to gange om året,
bliver kvaliteten problematisk. Det er så en politisk afgø-
relse, om det er en god ide.
Det offentlige kan selvfølgelig gå ind og give tilskud til
både private virksomheder og de offentlige ydelser. Det
sker jo også i et vist omfang. I praksis er det dog en
nødløsning.
Mulighederne ligger i at få en produktion i gang, som
er stor og god nok til, at den kan eksporteres, så marke-
det udvides fra nogle få tusinde kunder i Grønland til
nogle millioner i den øvrige del af verden.
Importbegrænsende produktion skal vurderes udfra
de hensigter, der er med den. Det er ikke al importbe-
grænsende produktion, der er økonomi eller kvalitet i.
Til gengæld er det heller ikke al import, der er kvalitet
i. Det viser sig blandt andet hver morgen klokken 0720,
hvor den danske radioavis bliver sendt med indlagt vejr-
udsigt for Jylland, Øerne og Bornholm. Uhyre interes-
sant!