Atuagagdliutit - 19.04.1994, Síða 11

Nr. 29 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Eqqartuussisunik paarsisut
Frederikshavnimi inatsisit naapertorlugit innarlitsaaliinermut peqatigiiffik
Kalaallit Nunaanni suli pilersinneqamianngitsoq Tinne Thomassen, Nunatta
Eqqartuussiviani 84-imiit 87-imut eqqartuussisumut tulliusimasoq, massakkut
Korsør-imi eqqartuussisuusoq oqalHnnermut ilaliussamini allappoq
Imaanngikkaluarpoq Frede-
rikshavnimi inatsisit naa-
pertorlugit innarlitsaaliineq
kalaallinit soqutigineqan-
ngitsoq. Kisianni Frederiks-
havnimi eqqaanilu inatsisit
naapertorlugit innarlitsaa-
liinermi atugassarititaasut
pitsaavallaannginneri Ka-
laallit Nunaanni eqqartuus-
sivimmi suliaqartunit anni-
laangassutigisariaqarput,
tassami sunngiffimmini ni-
pilersortartukulunnguaq,
ataqqisaalluartumik illersu-
isoqaraluarluni, illersuisuu-
sup eqqartuussinermi siul-
lermi uppernarsaatit qanoq
nalilerneqarnissaat nassui-
aatiginngippagit, aammalu
unnerluutigisaasup pisuu-
tinneqarnera ingerlatinne-
qarsinnaanngitsutut aalaja-
ngerneqarpat unnerluutigi-
saasoqukiorpassuarni paar-
naarussassanngortinneqa-
riataarsinnaavoq. Unner-
luutigisaasullu pisuunngit-
suunini saqqummiuttuara-
luarlugu pineqqaatissinne-
qarnini tiguinnartariaqar-
lugu TV-kkut aallakaatitas-
satigut ikiorneqarnissami-
nik qinnuteqartariaqartari-
aqarsimatillugu eqqartuus-
sissuserisumik ikiortigissal-
lugu piumaneqarluartumik
allamik ikiorserneqassaaq,
taamaalippallu aatsaat uki-
ut qulingiluat qaangiunne-
rini suliaq nangeqqinneqar-
sinnaalluni.
Taamatut ernumalerne-
rup kingunerisaanik peqati-
giiffimmik pilersitsinissara-
luaq qatangiinnartinneqar-
simammat peqqutit ilagigu-
narpaat kalaallit pisarner-
misut tunuarsimaaginnar-
lutik qallunaat inatsisit naa-
pertorlugit innarlitsaaliine-
rat qallunaanut isumagine-
qartussanngorlugu immi-
niiginnaasimanerat.
Tamatuma saniatigut ne-
riutigineqarpoq inuit sulia-
nik taamaattunik aallussil-
luartut periarflssaqalerner-
minni eqiiallannissaat, taa-
maalillutillu namminneq
nunaminni inatsisit naaper-
torlugit innarlitsaaliineq
pillugu sorsuutigisaqaler-
nissaat. Nunaminnimi
oqaatsit nammineq paasi-
sinnaavaat, aamma tassani
eqqartuussisaaseq pillaa-
samerlu pillugu inatsise-
qarput, (oqallinnermut ilaa-
sut ilaasa Kalaallit Nunaan-
ni Pinerluttulerinermut Eq-
qartuussinermullu inatsisit
ilisimagunanngilaat) aam-
mami angalanermut naju-
gaqamermullu aningaasar-
tuuterpassuaqarlutik inuia-
qatigiit artorsittussaanngi-
laat.
Illuatungaatigullu Ka-
laallit Nunaanniit nerior-
suut neriorsuuteqarusup-
put Kalaallit Nunaanni in-
atsisit naapertorlugit innar-
litsaaliineq massakkutut
atuunnera allanngutsaali-
neqassasoq.
Taamatut neriorsuinerup
ajornartorsiutit annertuut
piler sinnavianngilai. Ka-
laallimmi Nunaanni eqqar-
tuussisarnermut inatsisip
pigineqareerneratigut ta-
manna illersorneqareerpoq.
Naatsumik oqaatigalugu
imaappoq:
Pinerluttoqarsimatillugu
suliat tamarmik illoqarfinni
eqqartuussivinnit suliarine-
qartarput, tassanilu eqqar-
tuusseqataasut oqaatsinik
atorneqartunik paasisin-
naasut, inuiaqatigiinnik ili-
sarisimannittut aammalu
suliap nalilerniarneranut
akuliuttussaasut pingasut
najuuttarput. Suliaq unner-
luussisumit illoqarfimmeer-
sumit saqqummiunneqar-
tarpoq, taannalu tassa poli-
tiiusarpoq inatsisinik ilinni-
arsimanngitsoq. Unnerluu-
tigisaq imminut ikiorsin-
naavoq illoqarfimmeersu-
millu illersuisoqartarluni.
Suleriaatsip taassuma im-
mikkoorutigaa illersuisuu-
sartut tamarmik nalunngis-
susertik, misilittakkatik il-
loqarfimmilu innuttaasunik
ilisarisimanninnertit ilua-
qutigisarmassuk. Aalajangi-
unneqartut tamarmik tun-
ngavilersugaasarput, taa-
maaliUunilu unnerluutigi-
saasup paasisinnaasarpaa
sooq pineqaatissinneqar-
nerluni. Unnerluutigisaa-
sup unnerluussisulluunniit
eqqartuussivimmi aalaja-
ngiunneqartoq naammagin-
ngikkuniuk Nunatta Eqqar-
tuussivianut killilersimane-
qarani suliamik ingerlatit-
seqqissinnaavoq.
Suliassat Nunatta Eqqar-
tuussivianut anngukkaa-
mik eqqartuussivimmi qul-
lersaasumit inatsisinik ilin-
niarsimasumit, qallunaat
eqqartuussisumut piumasa-
qaatit assiginik naammas-
sinniartussamit aammalu
eqqartuusseqataas artunit
marlunnit suliarineqartar-
poq. Uppernarsaatissat ta-
marmik uppernarsilluarne-
qarsimappata tunngavili-
gaasumik pineqaatissiiso-
qassaaq.
Pineqaatissinneqartoq
isumaqarsimaguni Nunatta
Eqqartuussivianit pineqaa-
tissiissutigineqartoq eqqun-
ngitsuusoq allamut ingerla-
titseqqinnissamut akuersis-
summik pissarsiniarsinnaa-
voq. Akuerineqarunilu pi-
suutitsinermut tunngassu-
teqartut misileqqinneqas-
sapput. Ingerlatitseqqifllu-
sinnaasullu pingajuanniit
itigartitsisoqarsimappat
ingerlatitseqqinnissamut
periarfissat nunguttarput,
tassanngaanniillu nalingin-
naasumik peqqutaatinne-
qartarpoq misileeqqinnerup
iluaqutaanaviannginnera.
Kisiannili pineqaatissinne-
qartoq iluatsitsilluni paasis-
sutissanik nutaanik pissar-
sisimatillugu eqqartuussi-
sarnermut inatsimmi nu-
narsuatsinni eqaannerpaa-
mik eqqartuussinerup uteq-
qinnissaanut periarfissa-
qarpoq. Landsdommerip
paasissutissanik nutaanik
takkuttoqarsimatillugu eq-
qartuussinerup uteqqinnis-
saa aalajangersinnaavaa,
taamaasiortoqarnissaanul-
lu taanna itigartitsisimap-
pat maalaaruteqartarflm-
mut maalaartoqarsinnaa-
voq.
Eqqartuussinerup uteq-
qinneqarnerani suliami up-
pernarsaatit qanganitsat
nutaallu misilerarneqassap-
put, taakkulu tunngavigalu-
git nutaamik aalajangiiso-
qassalluni.
Eqqartuussisamermi in-
atsimmi illersuutissamik
nassaarfigineqartutuaan-
ngitsut tassaapput ilisiman-
nittut sallullutik oqaluttut
imaluunniit ilisimasamin-
nik nipangiussiinnartut, ki-
siannili eqqartuussivinni
misilittagaqarluareersunik
apersueqqissaarnikkut paa-
sineqarpoq ilisimannittu-
nut oqaaseqarseqanngillu-
innartunut pitsaasumik il-
lersuutissaqanngitsoq, taa-
maammallu »nipeqanngit-
sut« saqquummiisinneqas-
sappata periai-fissaq ataa-
siinnaasoq, tassalu SULIAP
UTEQQINNERATIGUT,
tamannalu Kalaallit Nu-
naanni erngerluni atorne-
qartarpoq.
Danmarkimi inatsisit
naapertorlugit innarlitsaa-
liinermik paarsisut sumik
allamik piumasaqarpat???
Retssikkerhedens korsriddere
Den Grønlandske forening til beskyttelse af retssikkerheden
i Frederikshavn er ikke under stiftelse skriver Tinne
Thomassen, Retsassessor ved Grønlands Landsret fra 84-87,
nu dommer i Korsør i dette debatindlæg
Årsagen hertil er ikke at
retssikkerheden i Frederiks-
havn ikke ligger grønlæn-
derne på sinde. Faktisk gi-
ver det anledning til stor be-
kymring blandt grønlands-
ke retskyndige, at retssik-
kerheden i Frederikshavn
og omegn har så trange kår,
at en stakkels fritidsmusi-
ker, til trods for at han hav-
de en højt respekteret advo-
kat som forsvarer, efter be-
handling i kun een instans,
ved en dom, der ikke redegør
for, hvordan beviserne er
vurderet, og som for så vidt
angår skyldspørgsmålet, er
endelig og upåankelig, kan
dømmes U1 mange år i fæng-
sel, og selv om han fasthol-
der sin uskyld, må afsone
sin dom og søge bistand gen-
nem TV udsendelser, og for-
nyet bistand fra en velan-
skrevnen advokat, før han
formår klageretten til efter
ni år at bestemme, at sagen
skal gå om.
Når denne bekymring al-
ligevel ikke har udløst dan-
nelsen af en forening, skyl-
des det sikkert, at man, med
vanlig grønlandsk beske-
denhed, har ment at burde
overlade omsorgen for den
danske retssikkerhed til
danskerne.
Samtidig håber man så, at
de, hvis hjerter banker så
varmt herfor, måtte få øjene
op for den nærliggende mu-
lighed, at kæmpe den ædle
kamp for retssikkerhed i
eget land. Der forstår de
sproget, de har retsplejelo-
ven og straffeloven, (hvori-
mod en del af debattørerne
tilsyneladende ikke kender
den grønlandske Kriminal-
lov og Retsplejelov) og de be-
laster ikke samfundet med
enorme rejser og opholdsud-
gifter.
Til gengæld vil man i
Grønland love, at man som
hidtil vil tage behørigt vare
på retsssikkerheden i Grøn-
land.
Det løfte er der iøvrigt ik-
ke de store problemer med
at indfri. Der er nemlig i
Grønland allerede et ud-
mærket instrument hertil i
den grønlandske retspleje-
lov.
Kort fortalt er det således:
At alle kriminelle sager,
behandles i 1. instans af
kredsretten, hvor tre læge-
dommere, der forstår spro-
get, kender samfundet, oger
en del af det, vurderer sa-
gen. Den forelægges af den
lokale anklager, der er poli-
timand uden teoretisk juri-
disk uddannelse. Tiltalte
har assistance af sig selv og
en lokal bisidder.
Egenarten ved systemet
er, at alle bisidder alminde-
lig sund fornuft, erfaring og
indsigt i lokalsamfundet. Al-
le afgørelser er begrundede,
så tiltalte kan se, hvorfor
han er dømt. Hvis tiltalte el-
ler anklagemyndighed er
utilfredse med kredsrettens
dom, er der ubegrænset an-
keadgang til Grønlands
Landsret.
I Landsretten behandles
sagen af en juridisk retsfor-
mand, der skal opfylde sam-
me betingelser som en
dansk dommer, og to læge-
domsmænd. Der sker en
fuldstændig bevisbedøm-
melse og afsiges en begrun-
det dom.
Hvis domfældte mener at
landsrettens dom er forkert,
kan man søge tredieinstans-
bevilling. Hvis han lår det,
prøves skyldspørgsmålet
igen. Efter et eventuelt af-
slag på tredieinstansbevil-
ling, som normalt begrun-
des med, at en fornyet prø-
velse ikke kan antage at ville
medfører et andet resultat,
er efterprøvelsesmulighe-
derne normalt udtømte.
Men, hvis en domfældt skul-
le være så heldig, at der
fremkom nye oplysninger,
er der i retsplejeloven ind-
bygget verdens vist nok smi-
digste genoptagelsesadgang.
Landsdommeren kan selv
træffe bestemmelse af gen-
optagelse på grund af nye
oplysninger, og hvis han
skulle afslå det, kan man
prøve lykken hos klageret-
ten.
Ved en genoptagelse prø-
ves sagens gamle og nye be-
visligheder, og der træffes
på det således fremkomne
grundlag, en ny afgørelse.
Det eneste retsplejeloven
ikke har fundet nogen virke-
lig beskyttelse imod, er vid-
ner der lyver, eller slet ikke
fortæller, hvad de ved, men
efter indgående inteviews
med retslærde fra mange eg-
ne, der heller ikke har kun-
net anvise et effektivt mid-
del mod sådanne tavse vid-
ner, må det konstanteres, at
der kun synes at være ét at
gøre, hvis sådanne »tiere«
afsløres, SAGEN MÅ BE-
HANDLES PÅNY, og det er
det man omgående gør i
Grønland.
Hvad forlænger De mere,
De retssikkerhedens kors-
riddere i Danmark???
Alloriarput Ammassalimmi allaffimmiut niuer-
nermillu suliallit qulit Niuernermik llinniarfiup
aaqqissugaanik ilinniaqqinneq »Alloriarneq«-
mik taaguutilik immikkoortoq siulleq tunngaviu-
sumillu ilinniarnerusoq naammasseqammer-
paat. Ammasalimmi ilinniaqqittut saniatigut
aamma Aasianni taama ilinniaqqittoqarpoq. Atu-
arneq tamarmi akunnernik 200-ni sivisussuse-
qarpoq. Naatsorsuuserineq, qarasaasialerineq,
saaffiginnittunik iluamik sulissussisinnaaneq,
inummut imminermut atuumassuteqartut kisitsi-
silerisinnaanerlu tamakkuupput immikkoortumi
siullermi tunngaviusumik iiinniarnermi sammi-
neqartut. Taassuma saniatigut kingusinneru-
sukkut immikkoortut suli pingasut ilinniaqqinne-
qarsinnaapput. Assimi takuneqarsinnaapput
Ammassalimmi ilinniarnermik naammassinnit-
tut.
Alloriarneq er betegnelsen for et vide-
reuddannelsekursus for Handels og
Kontor-uddannede i Grønland. Hele ef-
teruddannelseskurset består af i alt fire
moduler. Basismodulet kan afholdes de-
central i de forskellige erhvervskoler, og
det er sket både i Aasiaat og Ammassa-
lik. Der bruges 200 timer på basismodu-
let til undervisning i grundlæggende
regnskb, elektronisk tekstbehandling,
kundeservice, personlig udvikling og
regning. Hvis man er motiveret, kan man
tage de andre moduler senere hen. Hol-
det hér er fra Ammassalik, i bageste ræk-
ke fra venstre: Karl Maqe, Erik S. Ander-
sen, Thorvald Sivertsen, Ulrikka Taunajik
og Rudolf Olsen. I forreste række fra ven-
stre: Asta Ignatiussen, Flavia Kristiansen,
Karen Mølgaard og Asta Jonathansen.