Atuagagdliutit - 19.04.1994, Blaðsíða 12

Nr. 29 • 1994
72
GRØNLANDSPOSTEN
KNR TV-mi aallakaatitat nutartemeqassapput
Jens Lyberth, radiumi TV-milu direktøri
Marius Petrussen Atua-
gagdliutini 29. marts 1994
saqqummersumi allaaseri-
saqarluni apeqqu teqar poq
KNR TV-mi aailakaatittak-
kat taamaaginnassanersut.
Apeqqut naatsumik aki-
neqarsinnaavoq: naamik.
Pisariaqarporli nassuiaa-
teqalaarnissaq. KNR TV-p
ukiumut nalunaaquttap
akunnerini 2000-it missaa-
niittuni aallakaatitsisarpoq.
Kalaallisut aallakaatitassiat
1993-mi katillutik 233 tiimi-
nik sivisussuseqarput, taak-
kunanngalu Qanorooq 72
tiimit.
Inatsisartut aningaasa-
liissutaat tunngavigalugit
Qanorooq ukiumut qaam-
matit arfineq pingasut af-
farlu aa 1 lakaa tinneqartar-
poq.
KNR TV-mi sulisut katil-
lutik 41-uupput. Qanoruul-
lu aallakaatinneqameranut
aviisiliortut 7, teknikerit 7,
allallu pingasut, tassa katil-
lugit inuit 17-it sulisinne-
qartarput. Oqaatigisaria-
qarpoq TV-kut nutaarsias-
salerineq radiukkut nutaar-
siassalerinermut sanilliullu-
gu sulisutigut assut atui-
narnerummat, pisariunero-
qigami, taamalu akisunerul-
luni.
Taamaalillunilu sulisut
sinneruttut 23-it aallakaati-
tassiornissanut allanut
atorneqarsinnaapput. Suli-
assarli aamma allanik ila-
qarpoq. Tassami ullut ta-
maasa Danmark-imiit
qaammataasakkut aallakaa-
titassanik tigooraaneq, ul-
lullu tamaasa aallakaatitsi-
neq suliassaavoq, soorlut-
taaq aallakaatitassat piler-
saarusiomeqartarnerat al-
laqqissaartarnerallu aam-
Atuagagdliutit nr. 25-imi 31.
marts 1994 saqqummersu-
mi allaatigisat ilaat qulequ-
talik »Qoornup oqalufieto-
qaa annaappaat« kalaallisut
qallunaatullu atuarpara.
Pasitsannarpoq qallunaatut
allanneqarsimasoq, kalaalli-
suunngortillugulu nutser-
neqarsimalluni.
Qallunaatuua kalaalli-
suualu imminnut sanilliuk-
kaanni uparuarusutat arla-
qarmata matumuuna upa-
ru aalaarniarpu nga,
Allaatigisap aallaqqaataa-
ni allassimasoq »..Nunaqar-
fiup 1971-imi matuneqan-
nginneranut eqqaassutissa-
tut..«; 1971-imi »matune-
qartoq« nalunngilarput, pi-
neqartorlu tassaavoq 1971-
imi »matuneqarnissaa« si-
oqqullugu oqaluflfittut ator-
neqarsim anera.
Titarnertaami tullermi:
»Kuisittoornerit, katinnerit
ilisinerillu malugineqarsin-
naapput.« Imaassagaluar-
poq oqalufllmmi tassani pi-
sarsimasut taaneqartut
soorlumi tassa isersimalluni
peqataaffigalugit.
Titarnertaap taassuma
naggataani»... ajoqip iggiin-
ngalaarluni oqaluussisarne-
ra...« Qallunaatuuani allas-
simavoq naalagiat tussiar-
neranni ajoqip pattagissa-
mik immaqa nipigippallaa-
ma sulisunik atorfissaqar-
titsisoq. Aamma TV-bånd-
inik toqqorsiveqameq, allat-
seqameq, telefon-ilerisoqar-
neq, naatsorsuuserisoqar-
neq il.il. suliassaapput aalla-
kaatitassiornermut ilaanni
toqqaannartumik attuu-
massuteqanngikkaluartut
TV-p ingerlanneqarnerani
suliassat naammassisassat
ilaannik pingaartunik sulia-
qameruvoq.
Qanoruup saniatigut
KNR TV-mi kultur-imut
aliikku tassaqartitsinermu 1-
lu aallakaatitassiortunik ar-
finilinnik teknikerillu sisa-
manik sulisoqartoq 1993-
imi nal. ak. 100 aaUakaati-
tassiorsimavoq, aallakaati-
tassallu sinneri sinerissat-
sinni TV-uteqatigiinnit alla-
nillu suliaapput pisiarine-
qarlutik isumaqatigiissute-
qamikkulluunniit TV-iik-
kut aallakaatinneqartartut,
tas s alu taakku tamarmik
katillutik 233 tiimiupput.
KNR TV Danmarkimi
TV2-p regionalstationiinut
nallersuunneqartarpoq, tas-
sa angissutsimigut suliso-
qamikkullu nallersuunne-
qarsinnaammat. Stationit
taamaittut ukiumut nal. ak.
180-it missaanni aallakaati-
tassiortarput, KNR TV-mil-
li aningaasarissaartinneqar-
nerullutik. Naatsorsorne-
qarsimavoq TV-iikkut aalla-
kaatitassiorneq nal. ak.
40.000 kronit 60.000 kronil-
lu akornanni akeqartoq,
taamalu TV-eeqarflnnit sa-
nilliuttakkatsinnit akisune-
runani.
Pilersaarutit naalakker-
suisunit KNR-imilu siuler-
suisutsinnit aalajangerne-
qarsimasut naapertorlugit
maanna KNR TV illorsuar-
runnaarsimasumik pattal-
luni tussiartunik ingiuisar-
nera. (Taassumaana qallu-
naatuuata alapernaalersik-
kaminga qanoq kalaallisoor-
neqar simaner soq).
Titarnertaap taassuma
tulliani: »Ullumikkut oqa-
luffiuq tarninga kisimi uu-
mavoq nakkaakkiartulersi-
malluni«. Pineqartoq tas-
saagunarpoq suU oqalufiip-
palaarnera, taamanikkut
oqaluflittut atorneqarsima-
nera eqqarsaatigalugu al-
lanngorsimagaluarluni.
Atuagassiani allaatigisat
kalaallisuui ilaatigut paasi-
nanngippallaallaraangata
qallunaatuui atuaasaarlugit
aatsaat paasisar parput suna
pineqarnersoq. Kalaaleqa-
titta kalaallisuinnaq atuar-
sinnaasut ilaatigut torinngi-
vissunik kalaallisoornerta-
linnik atuagassaqartitaa-
samerat uggonartaqaaq,
nutsikkat isornartoqarpal-
laartarneri eqqarsaatigalu-
git. Imaattariaqaraluar-
mammi kalaallisut qallu-
naatullu assigiimmik paasi-
nartariaqartut.
Kalaallisut oqaatsitta
atorlugit, tusaallugit atuar-
lugillu nuannersut torinngi-
vissumik ilaatigullu paasi-
narunnaarlugit atorneqar-
tarnerat uggomartarpoq.
mut nutaamut naammagi-
nartumik angissusilimmut
iserteqqammerpoq. Siuner-
taavorlu ukiuni aggersuni
kalaallisut oqaasertalinnik
aallakaatitassiomerput suli
annertusarneqartuassasoq.
1988-mi aallakaatitat ka-
laallisut oqaasertallit 92 tii-
miupput, 1992-imi 270-it,
1993-imi (ukioq sanaartor-
fik) 233, 1994-imi naatsor-
suutigaarput 270 tiimit
angoqqinneqassasut.
Pilersaarutaasullu ilaati-
gut aningaasanik sulisunil-
lu nalillit iluatsissappata
naatsorsuutigaarput 1996-
imi KNR TV ukiumut 400
tiimit missaanni kalaallisut
Indledningsvis vil jeg lykøn-
ske AG med bladets nye pro-
fil, da det udkom med en le-
der under rubrikken »Fan-
tasiløs bestyrelse« den 7.
april 1994.
Da der i samme nummer
er brugt hele fire sider på et
bevidst forsøg på at ændre
KNR-bestyrelsens debatop-
læg til sammes utilstrække-
lighed vil jeg som formand
for bestyrelsen knytte nogle
afklarende kommentarer.
Bestyrelsen, der er udpe-
get af vore folkevalgte politi-
kere, ser som sin vigtigste
opgave at finde muligheder
for bedre servicering af virk-
somheden KNR’s lyttere og
seere. Det vil da også være
ren anarki, hvis repræsen-
tanter for folkevalgte be-
vidst forsøger at modarbejde
politikernes og vælgernes
interesser. Da det konkrete
udspil til debatoplægget
imidlertid var af meget
kontroversiel karakter be-
sluttede den samlede besty-
relse, efter mødet den 18. og
19. marts, at udlægge forsla-
get til debat i befolkningen
(politikere og vælgere). Alt-
så var det ingen beslutning
men et debatoplæg til debat
om hvorledes nyhedsfor-
midlingen under KNR kun-
ne reorganiseres. For det
andet har KNR ikke ansøgt
om flere midler, men der er
i forbindelse med oplægget
til landsstyret nævnt et par
beløb på baggrund af fore-
spørgsler til konkrete om-
lægninger, der var aktuelle
på det tidspunkt.
Da smædekampagneto-
nen i AG’s leder fuldstæn-
digt har forvrænget den
samlede bestyrelses hensigt
med forslaget er det nødven-
digt at ridse baggrunden og
argumenterne op for læser-
ne.
Prioritering og økonomi
Også vi i KNR’s bestyrelse
er alt for vel bekendt med
begrebet prioritering i disse
tider, hvor samfundets øko-
nomi er stagnerende. Og det
er dyrt at leve i et (påstået)
tosproget samfund. Man
kan naturligvis diskutere
prioritering af egne kultu-
oqaasertalinnik aallakaati-
tassiorsinnaanngussasoq.
Siunertaavoq meeqqanut
inuusuttunullu aallakaati-
tassiat pingaartillugit
annertusaaffigineqarnis-
saat, soorluttaaq kulturik-
kut aliikkutassaqartitsinik-
kut naalakkersuinikkullu
pissutsinut tunngassute-
qartut, - oqallinnerit, misis-
sueqqissaarlunilu itisileril-
luni aallakaatitassiornerit.
Paasilluarsinnaavara Ma-
rius Petrussen TV-iikkut
aallakaatitassianik kalaalli-
sut oqaasertalinnik amerla-
nerusunik pisariaqartitsim-
mat. Aallakaatitassiat
amerliartortinniarneqar-
relle værdier i forhold til to-
sprogethed. Et ømtåleligt
emne, som AG har slået
stort op i sin leder.
Udgangspunktet for den-
ne debat er det vanskelige i
at holde på journalisterne i
den danske redaktion af ra-
dioavisen. Denne problema-
tik er ikke nogen nyhed eller
en nyskabelse. Det kan væ-
re, at KNR som institution
ikke har været dygtig nok til
at forberede disse medarbej-
dere til forholdene her i lan-
det. Det prøver vi nu på at
gøre bod på for det næste
hold, der er på vej. Men som
det er AG’s redaktion be-
kendt, er det meget tit mis-
forholdet mellem kravene til
arbejdet i en nyhedsredat-
kion og lønnen i henhold til
den offentlige overens-
komst, der er årsag til afgan-
gen.
Det mest nærliggende ek-
sempel er hvordan medar-
bejderne bliver sjanghajet af
aviserne (Sermitsiaq og
AG), som har råd til at tilby-
de meget mere i løn og andre
goder end, hvad KNR kan
tilbyde. Det betyder, at vi of-
te har måttet ofre mere end,
hvad vi har råd til på vika-
rer, der skal hentes op fra
Danmark, dagpenge udover
lønnen, fribolig osv. Alt det-
te har naturligvis hjemmel i
overenskomsten, og det be-
klager vi os ikke over. Det,
der derimod gør ondt er, at
vi på denne konto bruger alt
for mange penge, vi kunne
have brugt til forbedring af
vore udsendelser.
For at gøre bod på vores
forsømmelse af de dansk-
sprogede lyttere har vi for 1
1/2 år siden, efter aftale med
Danmarks Radio, åbnet ka-
naler for PI, via FM-kanalen
i Nuuk og TVs lydkanal på
kysten. Og vi ved i dag, at
ikke alene danske men også
mange dobbeltsprogede be-
nytter sig af denne mulig-
hed.
Denne mulighed taget i
betragtning har bestyrelsen
for KNR derfor foreslået, at
vi tapper DR’s radioaviser
morgen og middag. Vel at
mærke aviser fra en redak-
tion, der ressourcemæssigt
put, tamatumali qanoq suk-
katigisumik pinissaa assor-
tuussutaasinnaavoq. Uagut
KNR-imi sulisuusugut suk-
kanerusumik tamatuma pi-
nissaa kissaatigigaluaqaar-
put, tamannali aningaasa-
nik, ilami aningaasarpassu-
arnik naleqarpoq. Aammalu
TV kisiat pinnagu radiuli
ilanngullugu pitsanngorsaa-
nissaq kissaatiginaraluar-
poq.
Kisianni Marius Petrus-
sen: allaaserisavit ilaani
kukkulaarsoraakkit KNR-
imi pisortaasut siulersuisul-
luunniit aningaasaliisar-
tuunngillat. Qanorluunniit
oqalukkaluaraanni ullutsin-
ni sunaluunniit aningaasaq
atornagu pissarsiariumi-
naappoq, TV-iiliornerlu aki-
kitsuunngilaq, aamma
oqaatsivut atorlugit aalla-
kaaatitassiorniaraanni, nu-
naniluunniit allanit aalla-
kaatitassiat kalaallisut
er så rigt, at vi kan regne
med veldokumenterede bag-
grundsorienteringer af ny-
hederne. Med en sådan ord-
ning kan de dansksprgede
journalister i KNR hellige
sig arbejdet med lokale ny-
heder og baggrund, der så
kan sendes om aftenen. For
mig at se bliver det til tre
radioaviser om dagen, hvor-
af to af dem serverer nyhe-
der fra Danmark og det sto-
re udland og een udelukken-
de lokale nyheder til vore
danske og dobbeltsprogede
landsmænd.
Enkeltsprogede
rønlændere er ofre
or at opfylde vore forplig-
telser må den grønlandske
redaktion i dag afse kræfter
til den danske radioavis.
Kræfter, vi ellers har brug
for til grønlandsksprogede
udsendelser. AG’s lederskri-
bents beskyldninger for
skjult racisme må vendes
180 grader, når vi ser på det
tilbud, eller mangel på sam-
me, vi (KNR og andre medi-
er) har med hensyn til den
grønlandsskprogede formid-
ling af nyheder udefra For
os i KNR’s bestyrelse er det
de enkeltsprogede grønlæn-
dere, der rammes i tospro-
gethedens navn.
Det er blandt andet ud fra
denne kendsgerning, KNR-
bestyrelsen var kommet
med det nævnte debatop-
læg. Vi vil gerne finde res-
sourcer til at dække et be-
hov for information hos de
grønlandsksprogede lyttere.
Det mener vi at kunne opnå
ved at lade de danske jour-
nalister arbejde »i fred« med
respekt for det samfund, de
arbejder for, og lyst til at bli-
ve der længere. Ved at stabi-
lisere den danske redaktion
bliver det lettere at afsætte
kræfter i den grønlandske
til formidling af nyheder fra
det store udland. Vi mener,
det i højeste grad må være
vores opgave at medvirke til
at give vore grønlandskspro-
gede lyttere information om
omverdenen. Vi kan ikke se
noget odiøst i at prioritere
udfra behov, vi ikke kan få
dækket på anden måde end
oqaasertalersorniaraanni.
Qanoq sukkatigisumik ka-
laallisut oqaasertalinnik
aallakaatitassiornerup
annertusarneqamissaa nu-
nap naallakkersuisuisa inat-
sisartuisalu aningaasanik
atuinissamut tulleriiaari-
nertik periarfissaqarnertil-
lu naapertorlugit aalaja-
ngertarpaat. Uanga isuma-
qanngilanga kinaluunniit
kalaaleq silaminik silaqa-
laartoq oqaatitsinnik toqo-
raaniartuusoq, taamalu sia-
nilluanngitsigisoqarsimas-
sagaluarpat KNR TV-un-
ngilaq, Kalaallit Nunaata
Radiuani TV-anilu aningaa-
sat atugassat nunap inatsi-
sartuinit ataqqinar tunit aa-
lajangerneqartarput.
Qaquguunersoq tulliani
Nuukkuussaguit Radiumut
TV-mullu tikilluaqqunarpu-
tit, nammineq isinnik sule-
riaatsit paasisaqarfigilluar-
sinnaassagaluarpatit.
at bruge vores kostbareste
kulturarv, nemlig det grøn-
landske sprog.
Da AG’s lederskribent,
hvem det end måtte være,
har fokuseret meget på be-
villingen til KNR vil jeg til
sidst blot præcisere, hvor-
dan budgettet for 1994 er
fordelt. Af de ialt 76 million-
er er der afsat 39,9 procent
til lønninger, 39,3 procent
til Tele Greenland A/S, 10,6
procent til drift og resten
fordeles til maskiner, frem-
mede tjenesteydelser etc.
Derudover regner vi med 2,8
procent i indtægter. Som
AG selv har erfaret er det
dyrt og stadig bliver dyrere
at drive en medievirksom-
hed. Vi er i denne tid netop i
gang med at opbygge et sy-
stem, så vi kan regne ud,
hvor meget KNR’s udsen-
delser koster, men vi er ikke
i tvivl om, at de er en del
billigere end for eksempel
DR’s udsendelser. Det kun-
ne forholdet mellem de en-
kelte redaktioners opgaver
og antallet af ansatte tyde
på.
Svar:
Tak, Jørgen Labansen,
det blev vi meget klogere af!
red.
Jørgen Labansen, KNR-imi
siulersuisuni siulittaasoq si-
ulersuisut oqallissaarutaat
pillugu erseqqissaateqar-
poq. (Ass./Foto:KnudJosef-
sen)
Formanden for bestyrelsen
for KNR, Jørgen Labansen
kommer med en uddybning
af bestyrelsens debatoplæg.
Nutserinerap mianemamera
All.: Mariane Petersen, Nuuk
Storm i et glas vand
Af Jørgen Labansen, formand for KNR-bestyrelsen