Atuagagdliutit - 26.04.1994, Blaðsíða 5

Nr. 31 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
5
iNUiAQATiGirmrr aviisi
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqamikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit alanngilsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 210 83 Fax: 2 54 83
Slutersulsut
8« styrelse
Arxab Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Mage Nielsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
AaqqisBUiBUuneqaiiik:
Chefredaktion;
Aaqqls8ul8oqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller'
Ludvig Siegstad
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Ilannguta$$k>rtortaavut
Korrespondenter
Nanortallk: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamlut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Sisimiut: Manasse Berthelsen,
Sivdlex
Kangaatslaq: Lone Madsen,
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Qaslglannguit Søren Lange,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upemavlk: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Tasiilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormllt Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste Indleveringsfrist fon
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekty
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Naqitemeqorfis
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlsslk
Éliliiili:
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
All.: Thue Christiansen
Eqqumiitsuliortup silarsuaani
Eqqumiitsuliortut silarsuaat imaannaanngitsukasiu-
voq. Ullut isumassarsinarfiit sanaartorflit inaarinerit
nuannersut takkuttarput, imminut nuannaarutaasut
minnerunngitsumillu inoqataasunut qamuuna pissarsi-
nartuusut. Soorlumi appiinnariaassasut: »Ullut pilluar-
navissut ulloraakka..«
Soorunalimi eqqumiitsuliortup silarsuaa taamaagin-
nanngilaq. Ullut takkuttarput nikallungaflht, nammi-
neq pilersitat imaluunniit avatangiisit pilersitaat. Eqqu-
miitsuliomikkummi pilersitat aammattaaq aqquteqar-
put siumut naatsorsuutiginngisaannakkamik.
Suliat inaariikkat tammarsinnaapput, aserorterne-
qarsimasinnaapput atomerlunneqarsinnaallutilluun-
nit. Taamaalisoqartillugu eqqumiitsuliortumut nikallu-
nganeq pakatsisimanermik aallaavilik takkuttarpoq su-
leriaqqinnissamut akornutaasaqaluni.
Qaqutigoortuunngilaq inuiaqatigiit iluanni eqqumiit-
suliortup piginneqqaartussaatitaaneranik atorner-
luinermik naammattuuilluni. Assilialiaq ilisarnaasiar-
luunniit inatsisitigut piginneqqaartussaatitaasoq ape-
reqqaamagu siunertarisaasumit allaanerulluinnartu-
mut atorneqariasaarsinnaasarpoq sanasuusumut pakat-
sinartumik ilaatigullumi isertitassatigut ajunaarutaasu-
mik.
Sanalukkat mersukkalluunniit nioqqutissiaasut »nu-
taaliaasulluunniit« eqqarsaatigigaanni naapitassaasar-
poq ilaarinerit imaluunniit assiliinerit assiliisumut
iluaqutissiisut sanaqqaartumullu ajoqutaasaqisut, pi-
ngaartumik sanaqqaartuusoq eqqumiitsuliornermik
inuutissarsiuteqartuugaangat. Inuimmi ataasiakkaat
pilersitaat assilineqarsinnaasarput taamalu iluanaarni-
utigalugit taamatuttaarli aamma inuiaqatigiit, pingaar-
tumik uatsitut ittuusut, pilersitaat assilineqarsinnaa-
sarput inuiaqatigiinnut paaminnarluinnartumik.
Illuatungaatigulli aamma eqqumiitsuliortut pisartu-
nut paaminnavissumik pissusilersorsinnaasarput. Soor-
lu suliaq nutaajulluinnartoq pilerigineqalersorlu pisisi-
masoq apereqqaamagu arlalissuanngortinneqarsinnaa-
sarpoq, tamannalu siullerpaalluni pisisimasup pisiaa
naleerutitillugu.
Kiisalu ajoraluartumik takussaasorujuttaaq assilialiat
normulersorlugit suliat saniasigut taakkorpiaat nor-
mulersorneqanngitsut arlaannit pisiarineqarsimallu-
tik nivingatinneqartut. Assiliami normulersorneqartar-
put naqiterneqarsimasut amerlanerpaartaaflissaat nor-
mutigut takutinniarlugu.
Ukiuni kingulliunerusuni assiliissutit pingaartumik
fotokopimaskiinat atorlugit suliat arlalissuanngor-
tinneqarsinnaalersimapput. Arlallit fotokopimaskiinat
a tortar aat malugisassaasarpoq. Suliallumi taakkua
inunnut allanut tuniniarneqartarput ilaannikkut nor-
mulersorlugit normulersomagilluunniit. Tassani pisi-
sartut mianersortariaqassapput, tassami ullumikkumut
suli uppemarsineqanngimmat fotokopiikkat pingaartu-
nik qalipaatillit qaqugorsuarmut qalipaatimikkut qarso-
ratik ataavarsinnaanerat.
Taamaattumik imminut ataqqeqatigiinneq minne-
runngitsumillu kusanartumik pissusilersornerit eq-
qumiitsuliornerup silarsuaani atorluarneqarsinnaanis-
saat pingaaruteqarluinnartuuvoq. Ukiuni makkunaner-
piaq eqqumiitsuliorneq annertungaatsiartumik aallun-
neqaleruttorpoq, taamaattumillu eqqortumik pissusier-
sussagaanni suliani eqqartukkat alaatsinaattuartaria-
qarput.
Qujanartumilli eqqumiitsuliornikkut pilersitat aam-
mattaaq arlalitsigut inatsisitigut illersugaapput.
Maanilu atuartartut kajumissaaginnarumavakka sa-
naartortuugaanni pisisartuugaanniluunniit inatsisit
taakkununnga atugassarititaasut misissorluartaqqullu-
git malinneqarsimanissaallu alaatsinaalluartaqqullugit,
eqqumiitsuliortummi pilersittagai inuunermi pisuun-
nguallaatit ilagilluinnarpaat pakatsisitaanermik ki-
ngunipiloqartariaqanngitsut.
I kunstens verden
Af Thue Christiansen
Kunstnere lever til dagligt i en forunderlig verden. En af
dagene kan være så inspirationsrig, at opgaverne endda
kan skabe glæde hos kunstneren og for de enkelte iagtta-
gere. Man er ligesom nippet til at synge: »Ullut pilluarna-
vissut ulloraakka...«
Men, som sagt lever kunsteren i en forunderlig verden.
Der kan være dage, hvor kunstneren er deprimeret, - en
tilstand, som er selvforskyldt eller skabt af omverdenen.
Kreativiteten i kunstens verden kan også munde ud i
nogle forhold, som man ikke har regnet ud i forvejen.
Færdige arbejder kan pludselig forsvinde, ødelægges
eller blive misbrugt. Sådanne forhold kan skabe depres-
sion og skuffelse hos kunstneren og ødelægge viljen til at
fortsætte.
Det er ikke sjældent, at man støder på misbrug af
kunstnerens ophavsret i samfundets daglige liv. Det
kan være et maleri eller et logo, som er brugt uden at
spørge ophavsmanden, og sådanne forhold kan skabe
skuffelse hos ophavsmanden og medføre tab af indtæg-
ter.
Når man tænker på husflid eller håndarbejde, støder
man tit på efterligninger eller kopieringer, som er til
gavn for »abekatten«, men ødelægger meget hos ophavs-
manden, især når han er en professionel kunstner. Det
er meget nemt at lave efterligninger af færdige arbejder,
som er skabt af enkelte mennesker, og bruge dem til egen
fordel. Det er ligeledes også meget nemt at efterligne
produkter, som er skabt at samfund som vores, og det er
det der er meget påtrængende.
På den anden side kan kunstnerne skabe noget på-
trængende. De kan for eksempel mangfoldiggøre det pro-
dukt, som de lige har solgt til en person, uden at spørge
køberen, og derefter kan produktet helt miste sin værdi.
Desværre er det også et dagligt syn, at der sælges
efterligninger uden nummerering, selvom de oprinde-
lige kunstværker var forsynet med fortløbende numre.
Kunstværker nummereres nemlig, fordi der trykkes et
bestemt antal af det samme produkt.
I de seneste år bruges der fotokopimaskiner til produk-
ter, som skal mangfoldiggøres. I dag sker det tit, at man
støder på malerier, som er mangfoldiggjort med en foto-
kopimaskine. Disse værker sælges til enkeltpersoner
med eller uden nummerering. Derfor bør køberne være
ekstra opmærksomme på de varer, de køber, fordi man
indtil dato ikke er sikker på, at billederne kan holde i
meget lang tid uden at blegne i farverne.
Det er meget væsentligt, at det gode indtryk inden-
for kunstens verden kan bibeholdes. Netop i disse år
udvikler kunstnerne sig enormt, og derfor er det vigtigt
at være opmærksom på dét at give kunstens ophavs-
mænd et god indtryk.
Heldigvis er der i flere tilfælde en lovgivning, som kan
beskytte kunstnerne.
Derfor vil jeg her opfordre kunstneren og køberen til
at være mere vågen over for den lovgivning, der er til-
gængelig i dag, og være opmærksom på, at reglerne over-
holdes. Kunstnerens værker er med til at give livet et
rigere indhold, som helst ikke skal medføre en skuffelse
for skaberen.