Atuagagdliutit - 10.05.1994, Side 24

A

Nipitittagaq pinngortitalersaartoq 1994-meersoq
Kalaallit Nunaanni uumasut naasullu
Nunarput nipitittakkani
NUUK - Nipitittagaliaq
Verdensnaturfonden-ip
Danmarkimi immikkoortor-
taqarflaneersoq sapaatip
akunnerani matumani tuni-
niarneqalerpoq. Ukioq man-
na nipitittagaliarineqartoq
siuliminit allaanerutsiar-
poq, tassa Jens Rosing-imit
titartameqarsimagami Ka-
laallit Nunaata uumasui
naasuilu tunngavigalugit ti-
tartagaagami. Nipitittaliat
kalaallisut aamma qallu-
naatut oqaasertalersukkat
pisiarineqarsinnaapput.
Qallunaatut ima taasar-
paat: Naturmærket 1994 -
Dyr og planter i Grønland.
Kalaallisut ima: Nipititta-
gaq pinngortitalersaartoq
1994-meersoq - Kalaallit
Nunaanni uumasut naasul-
lu. Nipitittagaliaq allakkeri-
sarfeqarflnni KNI-milu pisi-
arineqarsinnaavoq akeqar-
lunilu arkimut 30 kr. Matu-
ma kingoma Verdensnatur-
fondip nipitittagaliaq pine-
qartoq assiliarsualiarissa-
vaa - plakatiliarissaa. Ver-
densnaturfond-ip, nunarsu-
armi World Wide Fund for
Nature-mik (WWF) taagor-
neqartup, Greenpeace-mut
assersuuteqqunissi kissaati-
ginngilaa: WWF-p nunarsu-
armi uumasorpassuit nu-
ngutaanissaagalui pinngit-
soortittarpai. Soorlu nanuu-
sannguaq panda, nanoq, tii-
geri, gorilla qaqqartoormi-
oq, qipoqqaq, naraseq Dan-
markuniittoq klokkefrø-mik
taaguutilik aamma nunatta
nattoralia. Ilaatigut taama-
tut suliaqarnerput pingaa-
ruteqarluinnartoq ’90-ik-
kunni ingerlatiinnassavar-
put. Taamaaliussaagut inuk
pisussaanngimmat nunar-
suarmi uumassusillit ilaan-
nik nungussaassalluni,
taakkoqanngippammi nu-
narsuarput pitsuuneruler-
sussaavoq. Tamakku sania-
tigut WWF nunanik eqqisi-
simatitassanik pilersiortor-
titsisimavoq kiisalu orpif-
fassuaqarfinni masarsunil-
lu tamatsaaliuisimalluni.
WWF aamma nalunaarusi-
arpassuaqarsimavoq nunar-
suarmi pinngortitamik eria-
ginninnerulemissamik ki-
nguneqartumik. Assersuu-
tigalugu ’80-ikkut aallartiti-
simalaameranni pinngorti-
tamik eriagisaqamissamik
WWF-p nunarsuaq tamak-
kerlugu suliniutaa Brundt-
land-p avatangiiseq ineriar-
tornerlu pillugit nalunaaru-
siaanut Brundtlandrappor-
ten-mik taagorneqartumut
isumassarsiorfissaalluarsi-
mavoq. Aamma eqqaanngit-
soorneqartariaqanngilaq
WWF-p nunarpassuarni
naalakkersuisunut sivisuu-
mik kimigiiserneratigut
UNCED-p aaqqissugaanik
nunarsuarmi avatangiisit
pillugit ataatsimeersuarneq
Rio de Janeiro-mi juni
1992-mi ingerlanneqarsin-
naasimavoq. Nunarsuup pi-
suussutai mianeralugit
atorluanngikkutsigit siunis-
saarutissaagut, meerarta-
gut ernguttagut uumassusi-
lippassuillu allat aamma eq-
qarsaatigalugit. Tamanna
kialuunnit ilisimasariaqar-
paa. Inuit ataasiakkaannaat
pinnagit aammali suliffe-
qarfissuit allallu WWF-p ki-
milimmik kimigiiserfigini-
artuarpai nunarsuatta tun-
niussinnaasaata iluani ilioq-
qusarlugit. Rio-mi ataatsi-
meersuarnermi isumaqati-
giissutaasimasuinnaat Dan-
markip iliuuseqarfigisaria-
qanngilai, nutaanilli nunar-
suarmioqatillu peqatigalu-
git suliniuteqarsinnaasaria-
qarpoq.
Grønland på naturmærke
NUUK - I denne uge er
salget af dette års natur-
mærke fra Verdensnatur-
fondens afdeling i Dan-
mark startet i Grønland.
Dette års mærke ud-
skiller sig fra andre års-
mærker ved, at motiverne
er tegnet af Jens Rosing
og koncenterer sig om
Grønlands fauna og flora.
Mærket kan både købes
med grønlandsk og dansk
tekst. På dansk kaldes
det: Naturmærket 1994 -
Dyr og planter i Grønland,
på grønlandsk: Nipittagaq
pinngortitalersaartoq
1994-meersoq - Kalaallit
Nunaanni uumasut naa-
sullu.
Salget af naturmærket
sker gennem postvæsnet
og KNI og kan købes for
30 kroner arket. Senere
vil Verdensnaturfonden
ligeledes producere en pla-
kat med Naturmærket
1994.
Verdensnaturfonden,
på verdensplan . kaldet
World Wide Fund for Na-
ture, WWF, ønsker ikke at
lade sig sammenligne med
Greenpeace:
- WWF har været med
til at redde mange af klo-
dens vidunderlige dyr. Det
gælder for eksempel pan-
daen, isbjørnen, tigeren,
bjerggorillaen, pukkel-
hvalen, klokkefrøen i
Danmark og den grøn-
landske havørn. Vi vil i
90-erne fortsætte denne
vigtige del af vores arbej-
de. Dels fordi mennesket
ikke har ret til at udrydde
andre arter, dels fordi Jor-
den ville være fattigere
uden.
- WWF har endvidere
oprettet naturparker
samt bevaret regnskove
og vandområder. Og vi
har udarbejdet en lang
række rapporter, der har
haft stor betydning for
miljøtiltag over alt i ver-
den. For eksempel udgjor-
de WWF’s globale strategi
for naturbevarelse fra be-
gyndelsen af 80-erne en
vigtig inspiration for
Brundtlandrapporten om
miljø og udvikling, »Vor
Fælles Fremtid«. Hertil
kommer, at WWF med sit
langvarige pres på alver-
dens regeringer havde af-
gørende indflydelse på, at
UNCED-mødet i Rio de
Janeiro juni 1992 kom i
stand. Hvis vi ikke bruger
klodens ressourcer bære-
dygtigt, ødelægger vi
fremtiden for os selv, vo-
res børn og børnebørn og
for mange andre levende
væsener. Så enkelt er det.
- WWF arbejder målret-
tet på at påvirke ikke blot
enkeltpersoner og er-
hvervsliv til at handle in-
den for rammerne af Jor-
dens bæreevne. For ek-
sempel bør Danmark ikke
nøjes med at opfylde de af-
taler, der blev indgået un-
der Rio-mødet, men tage
initiativ til nye og mere
vidtgående internationale
tiltag.
:.WwTverd«nsna«.rionden
~ _ l/hh ■ hi.
QUJA&JGUT
i*
-MUT NAQIT6RNE0AnNI
ROVAL a/s
78888
00017

I1
«
1
Grønlandsfly A/S sinneqartoorpoq: - Grøn-
landsfly 1993-imi kaaviiaartitani appariarsimaga-
luartut 1,1 million kroninik sinneqartoorpoq.
- Grønlandsfly timmisartuutileqatigiiffittut in-
gerlalluartorujussuanngorsimavoq, siulittaasoq
Jonathan Motzfeldt ingerlatseqatigiiffiup ataatsi-
meersuartitsinerani oqarpoq. Taamaammallu
ingerlatseqatigiiffiup kaaviiaartitani annikilligalu-
artut ingerlalluarsinnaalersimavoq, naak siorna-
tigut taamatut pisoqarsimagaluarpat ajutoorner-
suarmik nalaataqarsimassagaluarluni.
1993-imi kaaviiaartitat 1992-imut naleqqiullu-
gu 41 millioner kroninik appariarput. Appariaatit
tassaapput pilersaarutaareersumik angallassi-
nermi 5 millioner kronit aamma attartortitsilluni
angallassinermi 34 millioner kronit.
Siulersuisut naammagisimaarpaat ingerlatse-
qatigiiffiup aningaasanik aqutsilluarnikkut kaa-
viiaartitat taama annertutigisumik appariarnerat
aningorsinnaasimammagu. Tamatumalu sania-
tigut siulersuisunit oqaatigineqarpoq siunissami
aningaasaliinissamut pisariaqartitat naammat-
sinneqassappata isertitat annertusisariaqartut.
Ukiuni tulliuttuni timmisartunik nutaanik pi-
siortortoqartussaavoq, ukioq 2000-p tungaanut
mittarfiit arfineq marluk sanaartorneqartussat
atorlugit Kalaallit Nunaannik ataatsimoortitsi-
sussat, taamatullu helikopterit minnerit taarse-
rarneqartussaallutik.
Overskud i Grønlandsfly A/S: - Grøn-
landsfly gav et overskud på 1,1 million
kroner i 1993 trods et stort fald i omsæt-
ningen. - Grønlandsfly er blevet et meget
effektivt flyselskab, sagde formanden for
bestyrelse, landstingsmedlem Jonathan
Motzfeldt på selskabets generalforsam-
ling. Derfor er selskabet i stand til at klare
et omsætningsfald, som tidligere ville ha-
ve været katastrofalt.
Omsætningen i 1993 faldt med 41 mil-
lioner kroner i forhold til 1992. Faldet for-
deler sig med fem millioner kroner på
rutetrafikken og 34 millioner kroner på
chartertrafikken.
Bestyrelsen er tilfreds med, at selska-
bet gennem en god økonomisk styring
kan klare et omsætningsfald af denne
størrelsesordning. Samtidig siger besty-
relsen, at indtjeningen må stige, hvis sel-
skabet skal kunne opfylde sine fremtidi-
ge behov for investeringer.
I de kommende år skal der købes nye
fly, som gennem syv nye landingsbaner
opført frem til år 2000, skal binde Grøn-
land sammen, lige som de mindste heli-
koptere også står overfor en udskiftning.
(Ass/Foto: Knud Josefsen).