Atuagagdliutit - 21.06.1994, Blaðsíða 8

s
Nr. 46 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Stop for al kommunal
konkurrence
Nuuk kommune laver ulige konkurrence overfor de private, mener Nuuk
Arbej dsgiverforening
KarlBejder, Nuummisulisitsisutpeqatigiifliat: - Malugisin-
naavarput kommunit suliassaqarfinni siornatigut inuussu-
tissarsiutinik ingerlataqartut namminersortul ingerlatari-
simasaannik qerliiniartuarnerat. Kommune namminersor-
tunut unammilleraangami naligiinngitsumik unammiller-
tarpoq.
Karl Bejder, Nuuk Arbejdsgiverforening: - Vi mærker, at
kommunen trænger sig mere og mere ind på områder, som
tidligere har været kørt afprivate erhvervsdrivende. Og når
kommunen gårind på det private område konkurerer den på
ulige vilkår. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
NUUK(LRH) - Det er i or-
den med konferencer, hvis
de efterfølges af handling,
mener Nuuk Arbejdsgiver-
forening, som for nogle år
siden var med til en lignende
konference, som den netop
afholdte erhvervskonferen-
ce i Nuuk. Og den gav ingen
resultater for de private.
Derfor mødte entreprenør
Karl Bejder op for Nuuk Ar-
bejdsgiverforening med en
vis portion skepsis over,
hvorvidt der ville komme re-
sultater ud af denne er-
hvervskonference.
- Vi kan ikke mærke i det
private erhvervsliv, at der er
kommet resultater fra kon-
ferencen i slutningen af 80-
erne. Tværtimod mærker vi,
at kommunen trænger sig
mere og mere ind på områ-
der, som tidligere har været
kørt af private erhvervsdri-
vende.
Er det ikke nødvendigt at
komm unen går ind på priva-
te områder, efter alle de
konkurser der har været?
De private kan åbenbart ik-
ke klare det?
- Når kommunen går ind
på det private område kon-
kurerer den på ulige vilkår.
Kommunen kan for eksem-
pel lave en industrihal, eller
købe entreprenørmaskiner
eller lave et værksted med
midler fra det kommunale
budget. Og bagefter benyt-
ter kommunen de firmaer,
den selv opretter. For ek-
sempel vil en kommunal en-
treprenørvirksomhed på pa-
piret altid give overskud,
fordi man kan viderefaktu-
rere til kommunen på
grundlag af det timeforbrug
de har haft. Det er ikke reel
konkurrence.
Arbejdsløse
- Kommunen har grusning
af vejene om vinteren, sam-
tidig med snerydning. Det er
ikke nyskabelser af arbejds-
pladser. Det er flytning af
arbejdspladser fra privat re-
gi til kommunalt regi. Det
kunne vi private sagtens
selv klare. I de senere år,
hvor kommunen har udvi-
det entreprenørafdelingen,
må de private stille deres
gummigedder i ro og lukke
deres værksteder, fordi de
ikke har haft noget at lave.
Samtidig har kommunen in-
vesteret og opbygget en stor
entreprenørafdeling. Det er
en meget dårlig anvendelse
af de økonomiske ressour-
cer, der er i kommunen.
Hvor kan kommunen så
gå ind i et forsøg på at sætte
flere i arbejde?
- Vi synes de skal stoppe
med al konkurrence inden-
for entreprenørfagene og in-
den for tømre- og ws-virk-
somhed. Det er ikke kom-
munale opgaver.
Må kommunerne ikke gå
ind i privat erhvervsliv?
- Man skal være forsigtig
med at sige aldrig. For der
kan godt ske det, at der kom-
mer en opgave, som de pri-
vate ikke kan magte. Det er
måske ganske udmærket, at
kommunen har busdriften.
Skal kommunen kun gå
ind i opgaver, som er under-
skudsgivende?
- Nej, det mener jeg ikke.
Men det er forkert, at kom-
munen går ind i områder,
som allerede betjenes af de
private. Det er at stjæle ar-
bejdspladser fra de private.
Det er der samfundsmæs-
sigt ikke nogen som helst
fornuft i.
Turisme
Skal kommunen gå ind i tu-
risme?
- Kommunen opretter et
erhvervsråd, hvor private og
kommuen er repræsenteret.
Jeg mener det er her man
skal drøfte dette spørgsmål.
Der mangler at blive gjort
meget indenfor turistområ-
det.
Skal kommunen bane ve-
jen, h vorefler de private skal
overtage?
- Det er at forenkle det.
Jeg mener tingene skal blive
til i samarbejde mellem de
private og kommunen. Hvis
det efterhånden bliver pri-
vat, er det ganske udmær-
ket.
- Jeg mener der var mange
af de ideer, der kom frem på
erhvervskonferencen, om-
kring turismen, der var per-
spektiv i. Men det er nok ik-
ke noget, man kan forvente
giver afkast med det samme.
- Billetpriserne til Grøn-
land falder, og det tror jeg
hjælper på turismeområdet.
Men jeg tror turismeområ-
det er et område, hvor man
skal tænke langsigtet. Re-
sultaterne vil nok lade vente
lidt på sig.
Hvis du stod med en stor
pose penge, som du ikke vid-
ste, hvad du skulle bruge til.
Ville du overveje at investe-
re dem i turisme?
- Ja, jeg kunne godt finde
på at købe en stor båd til at
sejle med turister. Det un-
drer mig faktisk, at Hotel
Hans Egede ikke har sin
egen turistbåd.
Svært
Når kommunen ikke må gå
ind i privat erhvervsliv.
Hvilke m uligheder har kom-
munen så for at få nedsat
arbejdsløsheden?
- Turismen er et område,
der kan gøres noget ved,
men jeg tror det bliver ret
begrænset med øget beskæf-
tigelse. Kommunen kan væ-
re medvirkende til at elpri-
serne bliver sat ned, så om-
kostningerne falder, så der
skabes produktivitet i de
små virksomheder i kom-
munen. Men jeg erkender
blankt, at det er uhyre
svært. Der er ingen fisk, så
det eneste alternativ der er
er minedrift, turisme, og im-
portbegrænsende produk-
ter. Det kræver at omkost-
ningsniveauet kommer ned.
Det kan kommunen være
med til.
- Men det kan lade sig gøre
at køre virksomheder her i
landet. Min betonvarefabrik
har til næste år eksisteret i
25 år uden offentlige subsi-
dier. Det kræver, at ordrer-
ne ikke bare går til Dan-
mark. Hvis man ukritisk be-
stiller ting fra Danmark, så
kan man godt glemme de
små importbegrænsende
firmaer her i landet.
- Jeg ved godt at man ikke
kan få alle de arbejdsløse i
arbejde ved at skabe små fir-
maer. Men det er da et
skridt på vejen. Vi skal lære
at flytte småsten i stedet for
at knække halsen på store
projekter, som der blev sagt
på erhvervskonferencen.
Konkurser
Mange små firmaer er i de
senere år gået konkurs.
Hvordan kan det være?
- Alle er tilbøjelige til at
sige, at det er fordi Hjemme-
styret fejlinvesterede i fiske-
fabrikker og i gamle trawle-
re. Noget er der nok om det.
Men det er ikke den eneste
årsag. I 50-eme og 60-erne
var der meget stor brug for
investeringer i skoler, hospi-
taler, veje, kloaker og andre
ting. Derfor blev det bygget
op i en gevaldig fart. Det re-
sulterede i en masse private
firmaer. Men i dag er Grøn-
land nogenlunde udbygget.
Der er stadig boligmangel
her i byen, men mange byer
har boliger nok. Vi er tæt
ved at være så udbygget,
som vi kan blive. Derfor er
der ikke brug for så mange
firmaer længere. Markedet
er mættet.
- At det så lige falder sam-
men med, at Hjemmestyret
har for få penge i kassen, er
mere en tilfældighed, end
det er noget andet.
- Jeg tror at mange af de
gamle firmaer, som er gået
konkurs, ikke har gjort sig
tilstrækkelig klart, at den
store byggeaktivitet, der har
været, er sluttet.
Man har været for dårlige
til at se fremad?
- Ja, det har man absolut
været.
Skulle man have fusione-
ret?
- Ja, og stadig er der inden
for bestemte fag for mange
firmaer - blandt andet inden
for entreprenørfaget. Vi er
for mange. Jeg prøver at til-
passe mig så godt jeg kan.
Kunne du finde på at fu-
sionere?
- Alle erkender situatio-
nen i entreprenørområdet,
men ingen vil give sig, og
dermed bliver alle taberne.
Det eneste der er at gøre er
at fusionere. Hvis vi var til-
strækkelig fornuftige, så
lagde vi nogle af firmaerne
sammen.
- Private erhvervsdriven-
de er individualiser i aller
højeste grad. Men jeg har
rent faktisk forsøgt engang
at fusionere med et andet
privat entreprenørfirma,
men det andet firma sagde
nej. Og det gik konkurs for
nogle ar siden.
Taslilami assinlk takutitsineq: Julip 12-iani Tasiilap kater-
sugaasiviani assinik takutitsineq »Nunap Tunua Inoqar-
poq« / »Østgrønland - mennesker og samfund i 1980’ne«-
mik taaguuserneqarsimasoq ammarneqassaaq. Assinik
taakkuninnga assiliisuusimavoq Roland Thomsen, ullu-
mikkut Narsami najugaqartoq, kisiannili 1980-ikkut ingerla-
nerini ukiuni arfineq marlungajanni Tunumi najugaqarsi-
mavoq. T unumiinnermini 3.000-it sinnilaarlugit assilisaqar-
simavoq. Tamarmilli saqqummersinneqarnissaminnut
piukkunnanngikkaluartut assinik sagqummersitsinissa-
mut naammattunik assilisaqarsimavoq.
Assit saqqummersinneqartut qalipaateqanngitsut 230-
iupput, kiisalu Tunumi piniartoqarfinni Tasiilatut, Skjoldun-
gen-itut, Timmiarmiutut Ittoqqortoormiitullu ittuni inuuner-
mik oqaluttuartuullutik. Piniartoqarfinni ulluinnarni nalliut-
torsiorfiusunilu inuuneq, taakkununngattaarlu ilaapput
1983-imi Dronning-ip tikeraarnera, 1984-imi Gustav Holm-
ip nalliuttorsiutigineqarnera, 1986-imi Ittoqqortoormiit
ukiut 60-inngorlugit nalliuttorsiornera aammalu inuit Ro-
land Thomsen-ip naapissimasaasa assigi. Ilisarnartut iii-
sarnanngitsullu, taamaakkaluartorli ataatsimut tunngassu-
teqartut: Kalaallit Nunaata Tunua.
Saqqummersitat aasaq manna Ammassallip ukiunik
100-nngortorsiornissaanut tunngatinneqarput. Julillu 31-
iata tungaanut Ammassallip Katersugaasivianut takuniar-
neqarsinnaallutik. Novemberimi Reykjavik-imi Nordens
Hus-imi, 1995-imi januarimi Nuummi Nunatta Katersugaa-
siviani, 1995-imi februarimi Københavnimi Nationalmuse-
et-imi saqqummersinneqassapput, tamatumalu kingorna-
gut Danmarkimi Savalimmiunilu ingerlaartinneqassallutik.
Fotoudstilling I Taslllaq: Med titlen »Nunap Tunua Ino-
qarpoq« / »Østgrønland - mennesker og samfund i
1980'erne« åbner en fotoudstilling den 12. juli på Ammas-
salik Museum i Tasiilaq. Bag kameraet har stået Roland
Thomsen, der i dag bor i Narsaq, men som i knap syv år
i 1980’erne boede på Østkysten. I denne periode tog han
lidt over 3.000 billeder. Selv om alle ikke egner sig til
fremvisning, har der rigeligt været materiale nok til en
fotoudstilling.
Udstillingen omfatter 230 sort/hvid fotos, som fortæller
om livet i de små fangersamfund på Østkysten som Tasii-
laq, Skjoldungen, Timmiarmiut og Ittoqqortoormiit. Moti-
verne er fangersamfundene i hverdag og fest, og de
spænder fra dronningebesøget i 1983, Gustav Holm jubi-
læet i 1984 og Ittoqqortoormiits 60 års jubilæum i 1986 til
portrætter af mennesker, som Roland Thomsen har mødt.
Kendte som ukendte, men alle med et til fælles: Grønlands
Østkyst.
Udstillingen er en hyldest til Ammassalik, som denne
sommer fylder 100 år. Udstillingen kan ses på Ammassalik
Museum frem til den 31. juli. Derefter går udstillingen vide-
re til Nordens Hus i Reykjavik i november, Grønlands
Nationalmuseum i Nuuk i januar 1995, Nationalmuseet i
København i februar 1995 og derefter skal udstillingen
vandre i Danmark og på Færøerne.