Atuagagdliutit - 23.06.1994, Blaðsíða 5

Nr. 47 • 1994
5

GRØNLANDSPOSTEN
PERIARFISSAMIK
ATORLUAAGITSI
UKIUT marluinnaat matuma sioma inuusut-
torpassuit Danmarkiliartariqartaiput ilinni-
aqqikkiartorlutik. Maani nunatsinni ilinniaq-
qiffissanik suli amigaateqaraluarluta, taava
inuusuttut amerlanerpaartaasa ilinniagartik
nunatsinni naammassisinnaasarpaat. Ulluni-
lu makkunani nunatsinni inuusuttorpassuit
ilinniakkaminnik naammassinnissimasut nu-
annaartut takussaapput. Taama pitsaatigisu-
mik periarfissaqalersimaneq amerlanerit
atorluartariaqarpaat.
Nunatta qeqqata ilinniamertuunngomiarfiani
ukioq manna ilinniamertuunngorlaat pillugit
rektorip Isak Heilmann-ip oqalugiaataa eq-
qarsalersitsisutut ippoq, tassami oqalugiaataa
ilinniamertuunngorlaanuinnaq tunnganngi-
laq, aammali atuartunut ukiaru ilinniamer-
tuunngorniarfimmi aallartittussanut kiisalu
2. aamma 3. GU-ngortussanut tunngagami:
ASASAKKA ataqqinartut Naalakkersuisut
siulittaasuat, naalakkersuisunut ilaasortat,
ilinniamertuunngorlaat, ilaquttat ikinngutil-
lu, ilinniartitsisut, suleqataasut allat, najuu-
tullu tamassi. Ilinniarnertuunngomiarfik sin-
nerlugu tamassi tikilluaqquassi ullumi ilinni-
amertuunngortut nutaat nalliuttorsiutigine-
qameranni.
SIULLERMIK ukioq atuarfiusoq qaaniutiler-
soq kingumut qivialaartigu. Nuannersorpas-
suamik pisoqartarpoq misigisaqarfiusarsi-
mallunilu. Miserratigiumanngilarali aamma
atuarfimmit isigalugu naammaginartutut
oqaatigiuminaatsunik pisoqartarmat. Ukiu-
nut kingullernut naleqqiullugu ukioq-manna
ilinniartut taamaatiinnartut amerleriarput,
ikinneitsullu naviasaarneoartarlutik. Soraa-
rummeerfimmi angusarissaanngitsut ukiu-
nut siuliinut naleqqiullugit amerleriarput.
Tamakku tamarmik ilinniartut eqiatitaartar-
nerannik imaluunniit angajoqqaaminnit atu-
arfimmiillu tapersersomeqarluannginneran-
nik pissuteqarsimanersut oqaatigiuminaap-
poq. Ukiup ingerlanerani arlaleriaqaluta na-
laattarpagut ilinniartut ilaat meeqqatut pissu-
silersortut: Pisussaaffimminnik naammas-
sinngitsuukkaminnik piumaffigineqaraanga-
mik isumaqartarlutik qungujulaarlutik ne-
riorsuiinnarunik isumakkeerfigineqarumaar-
lutik. Ilinniamertuunngomiartuullunili taa-
matut ileqqulersoraanni atuamerup ingerlaq-
qinnera atoruminaatsunik misigisaqarfiuler-
sarpoq.
ILINNIARTUT amerlaqisut eqiasuitsuullu-
tillu pisussaaffimminnut tunniusimalluinnar-
tuupput, taamalu soraarummeerfimmi angu-
sassat ajunnginnersaannik angusaqartarlu-
tik. Eqqarsaatigilerlugu uparuarusunnarpoq
nalinginnaaleriartormat karakterit pitsaaner-
saannik illuatungaanillu karakterit ajomer-
saannik karakterilemeqartartut qangamut
naleqqiullugu amerliartormata. Tamanna
inuiaqatigiit avikkiartomerannik tikkuaasuu-
nerluni, inuiaqatit ilaat allaalluinnartut illua-
tungaanili allat utaqqiinnarlutik isiginnaar-
tuinnaasut. Neriuppunga taama nassuiartari-
qanngitsoq.
KALAALLIT qangaanilli inuiannut takomar-
tanut ersiortuullutillu akulerutissallutik mia-
nersortuupput. Tamanna oqaluttuarisaanit-
sinni tomgit akeqqersimaarfigineqameran-
nik kingomalu qallunaatsiat arfanniallu naa-
pisimaneqartamerannik tunngaveqarunar-
noa. Inuiaat takornartat akeaaatut isieeaaa-
jaaneqartarput. »Samanigooq pujoq«, takor-
nakkaminnik malussaleraangamik ersillutik
taama oqariartaaseqarsimapput. Nunatta nu-
nasiaanerata nalaani qallunaat kalaallit ser-
nissorsimavaat, inuiannit allanit tikitsaalior-
lugit. Taamaattumik tupinanngilaq inuiannik
allanik ersigisaqameq ullutsinnut allaat ma-
lunniuttarmat. Ukiuni kingullemi EF-imut
ullutsinnilu EU-mut nunatta ilaasortaanis-
saanik ilaasortaannginnissaanilluunniit oqal-
linnerup ersisaarinerpalaartumik nipeqartar-
tup tamanna takutippaa, kalaallit amerlaner-
paasugut isumaqatigisatsinnik, allaammi im-
maqa kalaallit ilisamaatigisatsitut oqaatigine-
qarsinnaasumik.
TAAMA inuiannik allamiunik ersigisaqameq
taakkununngalu akulerukkusunnginneq pis-
sutaasimanerput pissutsinut ullumikkut qal-
lunaat oqaasiisa ilinniarnerannut tunngasu-
nut. Nassuerutigisariaqarparput kalaallit
amerlaqisugut ukiorpassuami qallunaat
oqaasii ilinniaraluarlugit naammaginartumik
atorsinnaalemeq ajoratsigik. Qallunaat oqaa-
siisa ilikkamissaannut naammaginartumillu
atorsinnaalemissaannut piumassusermik
naammattumik pigisaqannginneratta. Imma-
qa kalaallit oqaatsitta kisiisa atomissaat
naammagisooqqajaasaratsigu, taamalu qallu-
naat oqaasiisa ilinniamissaat akaariunnaar-
tarlugu. Isuma tamanna ilinniartuutitsinnit
tusartaannarparput. Isumaqarpunga tamatu-
ma tungaatigut pissuserput allanngortittaria-
qaleripput.
ASASAKKA ilinniamertuunngortut soraa-
rummeernissinni - ilinniarnertuutut allagar-
tartaarnissinni - pilluaritsi.
ULLUNI qaninnemi qasuersaarlusi aasar-
siortussangorpusi, ilinniagassanik eqqasuu-
teqarasi. Ilasi arlaqartut ilinniaqqinniarlutik
aalajangereersimapput. Taamaattumik pin-
gaartomjussuuvoq ilinniarusussuseq - atuar-
tuunissamut tunniusimassuseq - pigiinnas-
sallugu. Siulitta isumatuut oqaluttuuppaati-
gut suliamut tunniusimagaanni, siunertaq
ilungersuullugu angujumagaanni avatangiisi-
nullu naleqqussaraanni taava atugarisat aam-
ma iluatsissinnaanemsartut.
SIUNISSAMI misigisaqartammaarpusi atua-
garliuuteqartammaarlusilu. Atugarliuutisili
anguniakkassi taamaatiinnartariaqameranut
utoqqatsissutinngortinniaqinasigik, akerlia-
nilli nukkassaatigisigik, soorlu eskimuutoq-
qat inuunermi misigisartoorsuit oqartartut,
atugarliuutit tassaasut ajugaanermut aqqutis-
siuussisartut.
UKIUNI pingasuni tuniorarsimavassi ilinni-
aqqinnissassinnut sakkussassinnik. Amerla-
qisusi Danmarkimi ilinniaqqittussaavusi. Ili-
simasat katersugassasi nunatsinni atorfissa-
qartissaqaagut.
ILASSI ilinniaqqinnissartik emiinnaq aallar-
tinnagu ukioq tulleq allanik sammisaqarlutik
utaqqigallamiarput. Utaqqiffik soqutigisanik
sammisaqamermut atoraanni ajunngilluin-
narpoq. Taava suna ilinniaqqikkusunnerlugu
aamma nalunannginnerulissammat.
AAMMAARLUNGA soraarummeemissinni
pilluaqquassi. Ukiuni aggersuni ingerlalluar-
nissassinnik kissaappassi.
GRIB CHANCEN
FOR BARE FÅ år siden skulle de fleste unge
mennesker til Danmark for at tage en videre-
gående uddannelse. Selvom vi stadig mang-
ler nogle uddannelsesmuligheder har i lan-
det, så kan de fleste unge i dag blive hjemme
og færdiggøre et helt uddannelsesforløb. Og
i disse dage kan man overalt i Grønland se
glade unge mennesker, der har gennemført
en uddannelse. Det er en enestående chance,
som mange flere unge mennesker burde gri-
be.
MEN TANKEVÆKKENDE er det at læse
rektor for den midgrønlandske Gymnasiale
Uddannelse Isak Heilmanns tale for de nyud-
klækkede studenter i år. Talen henvender
sig ikke blot til dette års studenter, men også
til de elever, der efter sommerferien skal
starte på GU og til de, der rykker op i 2. og
3. GU:
KÆRE ÆREDE landsstyremedlemmer, de
nye studenter, familie og venner, lærere og
øvrige tilstedeværende. Jeg vil på GU’s veg-
ne byde jer velkommen til vore nye studen-
ters dimission, hvor de skal modtage deres
eksamensbeviser.
LAD MIG FØRST i et tilbageblik se på det
forgangne skoleår. Der er sket mange dejlige
og minderige oplevelser igennem året, som
også er gode at huske tilbage på. Men det er
også desværre trist at måtte koonstatere, at
skoleåret har forløbet mindre tilfredsstillen-
de, hvad angår elevernes engagement og
skolearbejdet i almindelighed. Der har været
udmeldelser, der har været givet mange ad-
varsler og for mange, der er overført »på
særlige vikår« i de sidste tre måneder.
Der er til eksamen givet mange nuller og
3-taller. Mange flere end vi har oplevet tidli-
gere. Om det så skyldes direkte dovenskab
fra elevernes side eller manglende opbak-
ning hjemmefra og fra skolen, er svært at
sige. Vi har hos eleverne tit oplevet hvad
man møder hos bøm, som tror, at de kan
slippe godt fra at bryde løfter, så længe de
bare smiler sødt og lover at aflevere opgaver
og rapporter o.s.v. Men når en gymnasieelev
benytter sig af den samme metode, kan sko-
lelivet pludselig blive temmelig uoverskue-
lig-
HELDIGVIS HAR VI da også haft mange
engagerede og flittige elever, der ligger abso-
lut på den øverste del af karakterskalaen -
både den målelige i form af eksamenskarak-
ter og den menneskelige, som har ført til det
gode engagemnet. Det er tankevækkende at
se på karakterskalaen, at der findes to puk-
ler, én i hver ende - i top og i bund - i stedet
for en stor pukkel på midten. Er det en af-
spejling af samfundet, der på den ene side
består af en meget aktiv befolkning, mens
meget passive tilskuere ligger i den anden
ende? Jeg håber ikke, at det er tilfældet.
HISTORISK SET er vi grønlændere skepti-
ske overfor fremmede. Grønlændernes frygt
og skepsis over for fremmede beror på, at
vore forfædre har kendt til både historier om
tomgit og senere til en nordbotid og en hval-
fangertid. Udland har altid været opfattet
som en slags ijende. Under kolonitiden havde
Danmark beskyttet grønlænderne mod en
påvirkning udefra. Man havde set andre sted-
er i Verden, at den såkaldte civilisation let
kunne ødelægge og moralsk nedbryde natur-
folk. Så var det ikke så underligt, at den frygt
og skepsis har kunnet overleve til vore dge.
Senest har vi været bange for EF og siden
EU. Vi har siden 1972 engageret os i EF-de-
batten og med udgangspunkt i et eventuelt
EF-medlemskab reflekteret over lands-
mænds udlændingeskræk, en national karak-
ter, som vi grønlændere i bred almindelighed
vedkender os.
DENNE FRYGT og skepsis for udlandet
smitter tilsyneladende af på indlæringen af
det danske sprog. I dag må vi erkende, at selv
efter mange års undervisning i dansk, er der
mange af os, der ikke er i stand til at anvende
det danske sprog godt nok. Det skyldes mu-
ligvis manglende motivation til at lære og
bruge dansk, en væren os selv nok holdning,
sprogligt set. Vi kender det for godt hos vore
elever. På det punkt bliver der behov for en
ændring i grønlandsk mentalitet.
KÆRE NYE STUDENTER. Jeg vil ønske jer
hjertelig tillykke med eksamen.
Den forestående periode - sommerferien -
bliver for jer en tid præget af frihed og ubun-
dethed, en tid, der skal nydes i falde drag.
MANGE AF JER har allerede et bestemt mål
med jeres valg af videre uddannelse. Det er
meget vigtigt, at I fastholder lysten, jeres
begejstring og engagement, til en videre ud-
dannelse. Gennemførelsen af en uddannelse
medfører ikke blot erhvervelse af konkret
viden og færdigheder, men også en personlig
udvikling, der kan føre til mange andre ting
i tilværelsen. Vores erfarne forfædre fortæl-
ler os, at hvis man engangerer sig i sit arbej-
de, i sit mål, og i de menneskelige relationer,
man har, og det liv man får, så er man heldigt
stillet.
I VIL SIKKERT møde modgang og vil måske
komme ud for personlige oplevelser, der vir-
kelig ryster jer. Men lad være med at bruge
sådanne oplevelser som undskyldning for at
opgive jeres planlagte mål, men transformer
derimod modgangen til noget positivt. Vi har
en klog eskimoisk læresætning, hvis man
har det sådan, at man kan omdanne modgang
til noget, der kan styrke dig.
VI HAR GIVET jer grundlaget for jeres vide-
re uddannelse, der for mange af jer vil foregå
i Danmark. Vi i Grønland har brug for den
viden I vil hente udefra.
IKKE ALLE ØNSKER at starte på en videre-
gående uddannelse lige efter studentereksa-
men. Det er også en god idé også at bruge
sabbat året til at afprøve nogle af de interes-
ser man har. Måske finder man ud af hvad
man vil, om end ikke andet, så hvad man ikke
vil.
ENDNU ENGANG TILLYKKE med eksa-
men. Og held og lykke med tiden fremover.