Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 23.06.1994, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 23.06.1994, Blaðsíða 12
Nr. 47 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN Qaanaaq qanittunnguanngoreerlugu tuperpugut, ingerlaq- qinnginngitsinnilu Joorup qamutimi peerlaavinik pujas- saalluni qapiartoq utoqqatsigalugu isiginnaarparput. Vi slog lejr før de sidste lette havis kilometer til Qaanaaq, og inden afgang måtte vi brødbetyngede kigge på, at Joorut måtte høvle sine meder. (Ass./Foto: Lone Madsen). Akunnerit sisam at ingerlareerluta 200 meterisut qutsissumii- lerluta kiisami aputilimmut appakaappugut. Sunaana taama qujanartigisoq. Upemavik Kommune Offentlig Licitation Upemavik Kommune udbyder herved 8 boliger i Upemavik by i offentlig licitation. Opgaven omfatter opførelse af 2 rækkehuse a 3 boliger og 1 dobbelthus. Arbejderne udbydes i fagentrepriser og entrepriserne skal skal udføres i perioden fra ultimo august 1994 til juni 1995. Udbudsmateriale kan bestilles fra fredag den 24. juni hos: Upernavik Kommune Afd. for Teknik & Miljø Postbox 95 3962 Upernavik TIf. 5 12 77* Fax 5 II 77 - mod aflevering af depositum i form af crossed check på kr. 1.000,- udstedt til Upemavik Kommune. Licitationen afholdes den 25. juli 1994 kl. 10.00 i Upema- vik Kommunes afd. for Teknik & Miljø. Arbejdet forventes at kunne starte ultimo august 1994, under forudsætning af de bevilgende myndigheders god- kendelse af licitationsresultatet. Arkitekt MAA. Niels Bennetzen Mynstervej 1, 2 th. 1827 Frederiksberg C TIf.31 31 38 77 Byens mest effektive og mest centrale radio. Bliv sponsor, annoncør eller medlem. Ring og hør nærmere om vores billige priser. TIf. 2 35 60 En sidste indsats til Qaanaaq Så er turen slut for Kvindeekspeditionen ULO 94 Af Lone Madsen Vi har nået det første Thule: Uummannaq, Dundas ogPi- tuffik. Nu skal vi op til det nordligste Thule. Byen Qaa- naaq. Turen går via bygden Mo- riussaq. Vi får blandede mel- dinger om ruten. Alt fra at den er OK til at vi bør slutte turen i Pituffik. Jakob fra Moriussaq pendler næsten dagligt mel- lem Moriussaq og Pituflik og insisterer på at slå følge med os. Han og hans kone kigger mistroiske på vores slæder: Så små slæder turde de ikke køre med, og når vi fortæller, at der, hvor vi kommer fra, synes folk, at de er store, ja så ser de noget skeptiske ud. Jakob kører i forvejen, lægger et nyt spor mellem Pituflik og Moriussaq, så vi kan blot stille hundene på autopilot og følge efter. Vi er lidt spændte på ruten og de mange revner, som vi er ad- varet om, men enten er den- ne nye rute MEGET bedre, eller er vi ved at blive hård- hudede. Vi oplevede på tu- ren den bedste is siden Uummannaq Kommune. Følge over Politikens Bræ Fra Moriussaq til Qaanaaq vil vi have følge. Vi har hørt lange og seje beretninger om krydsningen af Politikens Bræ, som vi er henvist til på den her tid af året. Havisru- ten er ikke længere farbar. Men i Moriussaq er det ikke let at opdrive en følge slæde. Reelt bor her ikke mere end cirka 30 mennesker, hvoraf de fleste er på fangst. Det ender med, at vi får en slæde fra Qaanaaq til at køre os i møde. Vi skal mødes ved en lille hytte ved bunden af bræen - på vores side. Da vi når frem, er her ikke nogen. 60 kilometer fra målet. Må vi virkelig give op nu? Vi når at blive ganske deprime- rede, mens vi overvejer, hvordan vi skal tolke årsa- gen til den udeblevne fan- ger. Er bræen alligevel ble- vet ufarbar? Eller er fange- ren bare forsinket? Skal vi trods alt prøve selv? Skal vi vende om og prøve og finde en ny ledsager? Der er mas- ser af muligheder, og mens vi prøver at finde den bed- ste, hører vi et fjernt aha, aha, aha. Det lokale opmun- tringsråb til hundene. Vi springer op på slæderne, frem med kikkerten. Jo, der er en slæde på vejen. Joorut Odaq og Dorthe. Slædekørsel over sten Vi kører med det samme, kan vi forstå. Vi forstår el- lers ikke så meget heroppe i Thule. Men ruten her i be- gyndelsen er ikke til at mis- forstå. Den er sej. Sneen er væk. I starten går det rela- tivt let hen over sandene og græsklædte sletter, men se- nere må vi presse os, slæder- ne og hundene over en sten- ørken. Et helt vanvittigt ter- ræn for slæder. Havde Joo- rut og Dorthe ikke været der, var vi sikkert vendt om. Her ville vi utvivlsomt vur- dere at slædekørsel er umu- ligt. Nogen gange bliver det umulige muligt. Vi fortsatte i hver tilfælde. Vi prøvede at køre med to hundespand foran en slæde, og vi prøve- de at køre uden hunde foran slæderne, fordi de skulle fi- res ned. 4 timer, og 200 højdeme- ter og vi så atter sne; dette dejlige hvide noget, der får slæder til at glide let og smertefrit. At de til tider var halvtræg at køre i, gjorde in- tet, det var en leg ved siden af kæmpeblokkene uden sne. Snart var vi oppe på den berømte bræ, der er navngi- vet af ingen andre end My- lius Erichsen, som var eks- peditionsleder på den litte- rære ekspedition i 1902- 1904, hvis slædespor vi føl- ger på vores tur. Mylius Erichsen var dengang jour- nalist på avisen Politiken, hvorfor han opkaldte bræen efter avisen. Bræen er stadig snedæk- ket, men vi kan se, at det ikke varer længe, før der er åbne sprækker. Af og til plumper en hund igennem sneen og åbner for en sprække. Dybeja, men bare 20-30 cm brede. Hundene har fået bræseler på i nat- tens anledning. En snor bundet om bagpartiet og fæstnet til resten af selen, så hunden ikke kan glide ud af selen, hvis den kommer til at hænde og dingle frit i en bræsprække. I midnatssolens skær Vi får en flot tur over bræen - i midnatssolens skær. Det er en fordel at krydse bræer- ne om natten. Da er sneen hårdere og bærer bedre - og iøvrigt er det flottere. Det blide nattelys gør udsigterne flottere end det skarpe dags- lys. Snart skal vi ned igen. Vi har sommerfugle i maven. Det er NEDKØRSLEN fra Politikens Bræ, der er be- rygtet. Ikke opturen og den er nu i sig selv en historie værd. Vi kaster alt, hvad vi har af bremsereb over me- derne - og ender nærmest at måtte skubbe slæderne ned. Også her er der snefrie par- tier, men bare få hundrede meter, og det er det rene barnemad sammenlignet med opturen, men at det ik- ke altid er sådan, kunne vi se ved foden af bræen, for her lå adskillige ødelagte slæder og slæderester - en ren slæ- dekirkegård. Vi slog lejr før de sidste lette havis kilometer til Qaa- naaq, og inden afgang måtte vi brødbetyngede kigge på, at Joorut måtte høvle sine meder. Hvad havde vi dog gjort ved hans slæde. Så er der bare 3-4-timer til Qaanaaq. Vi er ventet. Folk har holdt øje med os i kikkert, og adskillige er på isen for at ønske velkom- men. Fra flere kvinder lyder det: Det er godt, at I kan vi- se, at kvinder også kan lave sådan en tur. Det bekræfter vi betingel- sesløst, samtidig med, at vi tænker på stakkels Joorut, der i praksis har skubbet tre slæder over Politikens Bræ...

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.