Atuagagdliutit - 18.08.1994, Blaðsíða 10

ro
Nr. 63 • 1994
T^fOcca^ci^&cfåccO/IO'
GRØNLANDSPOSTEN

»Nuna mikigaluaqisoq«
AG-mi sulisut ilaat LårséraK E. Nielsen sulinngiffeqamini
iluatsillugu Qoomumiillatsiarsimavoq.
Isigaarput pinngortitarsuaq alianaatsoq. Qaqqarsuit portusuut inngii aputitarasaartut,
Qoornullu sullua qatsungalluni iluliarasaartoq.
Vi betragter Qoomoqs storslåede natur med høje fjelde, sundet med de mange isskodser og
havblik. (Ass./Foto: Laarseeraq E. Nielsen).
QOORNOQCLEN) - Unnu-
ap qeqqalersoq ajorata nu-
naqarflnnguamut inun-
ngorfitsinnut - 1971-mi inu-
erutitaasumut - Qoornumut
juli aallartilaartoq tikippu-
gut. Nuummit ilummut
aquuteralattussaasimagalu-
arpugut, qj orm alli qujanar-
tumik ningaatta ilummu-
kaakkumammatigut angal-
latinnguaminik ilummu-
kaappaatigut.
Ukiorsuaq utaqqisima-
sarput kiisami tassa tikiin-
naqaarput. Pisarnertut ino-
qaaluppoq, annermik Qoor-
normiuusimasunik. Ataasi-
akkaat aalisarnermik inuus-
sutissarsiorlutik maaniip-
put Nuummut tunisiartor-
tarlutik. Aammattaaq mee-
rarpaaloqarpoq Nuummi
meeqqanik paaqqinnittar-
finneersunik. Meeqqat naa-
pitama ilaat maaniittareer-
simagamik aliannaarlutik
oqartarput.
Ullut siulliit marluk sila-
gissorsuuvoq seqinnerluni
kiaqalunilu, qujanartumilli
isersarnaanngu ar torami ki-
arulunneq ajorpoq. Meerar-
togut aneertuaannarput un-
noreersorlu aatsaat isertar-
lutik. Ippassaq timitsinnut
nalunnguariarput, nuan-
nerneraqaallu. Aammagooq
meeqqerivimmiut nalun-
nguariarsimasut siumor-
paat. Eqqaalaarlara, taan-
naana tasinnguaq nalun-
nguariartarfik sila kialluar-
tillugu kissartoqisoq. Eq-
qaamavara meerarpaaluul-
luta tassunga nalunnguari-
artartugut. Taamaaliorsin-
naasarpugulli aatsaat tinik-
kaangat, tassa timitsinnut
ikaarsinnaaleraangatta.
Taamaallutaasiit angajora-
lu marluinnaallutaagunar-
toq nalunnguaareersimallu-
to uterluto pileriarparput
Qoornumut ikaarneq sapi-
lersimalluta, ulissimangaar-
mat. Anaanama akkaata
umiaaqqaminik avaatigut
assullu naveersilluto.
Nuannersorsuuvoq
Eqqaamioqarattaana appa-
riinnik aasat tamaasa maa-
niittartunik, uia aalisartoq.
Tikinnitsinnit aqaguanioq-
qooqaaq qujamasuutigeqi-
satsinnik uiato nutoavinnik
saarullinnik tunivaatigut,
qangarsuarlimi kinertunik
nerpilinnik saaruttillorpu-
gut qajuanullu assut ma-
m ar sar lu ta - minnerunngit-
sumik imermut nilalimmut
nillaarilluartumut alian-
naarpugut. Ila nuanneqaaq
taama misigisaqaaqilluni,
isigaarpullu pinngortitarsu-
aq alianaatsoq qaqqarsuit
portusuut ingii aputitara-
saartut, ikinnguarput Qoor-
nullu sullua qatsunganersu-
aq ilu liarasaarsuarlu. Taa-
maammat tupinnanngitsu-
mik Napaap (Frederik Niel-
sen - Qoomumi Nielsen-it
nagguiat) erngutaata, Niels
Nielsen-ip Qoornoq pillugu
taalliani ima naasimavaa:
Qujassutigilarput pin-
ngortitsisumut
taama pitsaatigisumik
nunaqartimmatigut
Saarullittoreeratto nala-
saarpugut saagissisimaaqa-
luto.
IHorpassuupput
Nielsen-eqatitto ilaata siuli-
mi illuat siornali iluarsaal-
lugu aallartissimasani
ungasinngitsukkut naam-
massisimavaa, assut kusat-
sillugu ilua tam armi nutaa-
mik iikkersorlugu. Iigarisi-
masaa kifllutigisimasaalu
(paarnaqutit issullu) tosika-
siup Kangillersuaartukkat-
to eqqaanut eqqarpagut iku-
allagassanngorlugit. 50-ik-
kunni 60-kunnilu saarulle-
mineq s an aa vi kinguaavisa
iluaqutaasaluunniit iluar-
saallugit aamma aasarsior-
figisarpaat.
Atuarflusimasoq saarul-
leqarluarneratolu nalaani
barakkiliaasimasut, taakku-
nunngalu atatillugu neri-
sarflk kiisalu niuertarfiusi-
masoq ukiuni makkunani
meeqqanut aasarsiortarfit-
tut atorneqarput.
Unnukkiartortoq taka-
nanngaanngualerpoq sialli-
lerluni unnulluarneranilu
isersarnalerluni. Silassaq
tusarnaaratsigu Nuuk ne-
raasassanngatinneqartoq
paasivarput, tamannalumi
nuissatigut takusinnaavar-
put tassa suffarisseqqatillu-
gu anorersuartilluguluun-
nit nuissat tumaasanngorti-
tersimasutut isikkoqartar-
mata.
Aamma aqaguani arfin-
ngornermi ulloq naallugu
orpippassuartut siallersar-
tutut siallerpoq, taamaam-
mat anisoqanngilaq tujor-
minakkuloqimmat.
Kaffillertarput
Ippassaq sapaammi Qoor-
normiutoqqat ilaannut kaf-
fisoriaqqusaavugut sunaaf-
faa erngutaa inuuvissiortoq.
Nunaqqatigut arnat utoq-
qaanerusut isersimapput.
Kissartortorpugut kaagili-
QOORNOQ(LEN) - Efter fi-
re timers sejlads ankommer
vi til min fødebygd Qoornoq
omkring midnat i begyndel-
se af juli.
Vi skulle have sejlet ind
med jollen, men det kan ikke
lade sig gøre på grund af mo-
torproblemer. Men heldet er
med os. Min samlevers svo-
ger vil godt sejle os ind til
Qoornoq med sin båd.
Det er en dejligt fornem-
melse at gense bygden, som
vi i vinterens kolde måneder
har ventet så laenge på. Selv
om Qoornoq blev affolket i
1971, er der i løbet af denne
sommer som sædvanligt
mange mennesker i bygden,
især gamle Qoornoq-beboe-
re. Der er blandt andet et
par jollefiskere, som må sej-
le den lange tur til Nuuk får-
at indhandle fangsten. Børn
er der også mange af. De
kommer fra forskellige bør-
neinstitutioner i Nuuk, og
dem, jeg mødte, var stolte og
glade for at gense bygden.
Det to første dage er vejr-
guderne med os - solskin og
næsten vindstille. Det er
dejligt varmt. Taknemme-
ligt er jeg for den lette brise
ind gennem fjorden, som
holder de generende myg på
afstand. Så snart børnene
har fået mogenmad, går de
ud og er først tilbage til af-
aalu mamarsaatigeqalugit
illugaagut. Asimiittartut
nalunngeqaat unnukillisaa-
tigalugu imaluunniit sulias-
saqannginnermi sukisaar-
qarlualeruttornerato nalaa-
ni naalagaaffik arlalissuar-
nik illuliortitsivoq, taakkua-
lu ilarpassui (tamarmiun-
ngikkunik) suli ajunngitsor-
suugamik ukiuni kinguller-
ni Qoomormiuusimasunik
allanillu aasarsiorfigineqar-
tarput, illorpaaluillu qa-
ngarnitsat inuttoasa nam-
saatigalugu arlaannik pin-
nguaatinik soorlu nallukat-
tanik sammisaqalaartarnis-
saq. Iserfigut aamma taa-
maaliorput innernoorlutik.
Taanna ningiuat arlaleriar-
luni tulaassisannginnami
taamaalluni oqaruserpal-
tensmaden.
- Nuanneqaaq, - »det er
dejligt«, siger de, når de
kommer ly em.
I går var de på badetur på
en lille sø, som ligger et par
kilometer fra Qoornoq.
Skønt natur
Vor nabo, som er ægtepar,
tager til Qoornoq hver som-
mer, hvor manden er jollefi-
sker.
Dagen efter ankomsten til
bygden kommer manden og
forærer os et par torsk, som
han har fanget inde i fjor-
den. Det er dejligt at kunne
spise torsk med saftig kød
igen, og det smager sammen
det dejlige kolde vand - med
stykker af ferskvandsis -
som vi drikker til maden.
Mens vi spiser, betragter
vi Qoomoqs storslåede na-
tur med høje fjelde, sundet
med de mange isskodser og
havblik. Det er derfor ikke
mærkeligt, at Frederik Niel-
sens (Nielsen familiens
stamfader) barnebarn Niels
Nielsen i sin tid har digtet
om bygden og dens storslåe-
de natur. Den sidste vers
kan oversættes til dansk no-
genlunde således:
»Tak til skaberen,
der gav os så skønt et
land.«
Efter måltiden hviler vi os
lapput: ajorsaqqikkuma ta-
massi anisissavassi. Ulaqaa-
gut nalunnginnatsigu
oqaatsini ilumoorutinngik-
kai.
Illutsinnut isersimatsiar-
tugut kalerrinneqarpugut
taanna eqqaamiorput aali-
sartoq puisissimalluni tikis-
simasoq. Arpaannaq ammu-
karpugut, sunaaffaana aa-
taavararsimasoq. Oqalua-
laarpoq marloraarsimagalu-
arluni aappaali kivisittoorsi-
mallugu. Pisani angumereq-
qarlugu nississimavaa. Tu-
pinnganngilarmi aatoat ti-
keqqammiugamik suli sa-
lukkamik. Imaallaammi nu-
toartugassarsisippaatigut
ilu mmu kalerattam i iffiat
igaassallu qallunaaminiune-
rusut pisiarisimagatsigit.
veltilpas.
Mange huse
Et medlem af vor Nielsen-
familie har netop restaure-
ret sine forfædres gamle
hus. Flot ser det ud efter ar-
bejdet med ny maling. Det
gamle isoleringsmateriale,
som er af lyng og tørv, bliver
transporterede til en lille sø,
som vi kalder Kangillersu-
aq, så vi var godt trætte ef-
ter arbejdet.
Staten byggede mange så-
kaldte typehuse i 1950-erne
og 1960-erne, hvor torskebe-
standen var på sin højeste og
mange af dem er i så god
stand, at mange Qoornor-
miut og Nuummiut bruger
dem som sommerhuse.
Skolen og de gamle barak-
ker og den tilhørende kanti-
ne, der også blev bygget un-
der tor skeperioden, samt et
par typehuse bruges som
sommerkolonier af børnein-
stitutioner i Nuuk.
Om eftermiddagen begyn-
der en let blise at gå ind gen-
nem fjorden, og senere bli-
ver den kraftiger. Da vi hør-
te vejrudsigten den morge.n
blev der varslet en forbi-
gående kraftig søndenvind i
Nuuk. Det kan vi se på sky-
erne, som begynder at ligne
tallerkener.
Dagen efter regner det os-
Arnartagut pilaleruttortut
angallat nuunnguaartuk-
katsinnit nuivoq sunaaffa
taanna ilummukaassiserput
ilani ilagalugit tikilersut.
Puisi pilareermassuk qum-
mukarpugut kissarsuullu
kukoriarlugu igalerluta. Qa-
lammata tamatta mamarsa-
qaluta nerivugut, taanna ni-
ngaata nulia mamarsarner-
saralugu.
Nerereeramik ilummut
ingerlaqqinnialerput qatan-
ngutigiinniaqarfiusimasup
Uummannap iluanukarni-
arlutik Amitsuarsummut.
Isumaqatigiippugut pinga-
sunngorpat Nuuhalerunik
aqqusaassagaatigut. Qoor-
noq eqqaalu paarngassar-
passuaqarpoq taamaammat
ukiarnissaa erinigeqaarput.
se. Vejr til at opholde sig i
det fri er det ildce, så vi er
inde hele dagen.
Kaffemik
Om søndagen bliver vi invi-
teret til kaffemik hos en af
Qoomoqs gamle og stoute
kvinde - Doriito.
Hendes barnebarn har
fødselsdag, og mange ældre
mennesker er allerede på be-
søg hos hende, da vi kom-
mer. Doriito har som sæd-
vanligvis bagt »grønlands-
kage«.
Da vi kommer hjem, bli-
ver vi underrettet om nabo-
ens ankomst. Han har fan-
get en ung grønlandssæl.
Fed er den ikke, fordi den
netop er ankommet fra La-
bradors kyster. Han har el-
lers skudt to sæler, men den
ene sank, lige efter den blev
skudt.
Mens kvinderne flænser
sælen, ankommer svorgeren
med sin familie. Efter målti-
den sejler familien videre til
Amitsuarsuk. Inden de sej-
ler videre, bliver vi enige om
at sejle forbi om onsdagen,
så vi kan komme med til
Nuuk efter to ugers herlig
ferie i min fødebygd Qoor-
noq.
Gensyn med min fødebygd
AGs Larseeraaq E. Nielsen har brugt sin sommerferie til et besøg i Qoornoq