Atuagagdliutit - 30.08.1994, Blaðsíða 8

s
Nr. 66 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Eqqumiitsuliortoq Qipinngasormiu
Eqqumiitsuliortup tamatigoortup Lauritz Jessen-ip suliai kusanartut
saqqummersinneqarput
NUUK(PM) - Nunatta Atu-
gaateqarfia ulluni makku-
nani eqqumiitsuliortup ta-
matigoortup, qanganngo-
reersulli, Lauritz Jessen-ip
Qipinngasumeersup - ullut-
sinni Napasumik taaneqar-
tartoq - suliaasa ilaanik saq-
qummersitsivoq. Saqqum-
mersitsineq aaqqissuunne-
qarpoq atuakkamik kalaallit
oqaluttuatoqqaanik qali-
paatinillu imilertarissanik
qalipakkanik imalimmik
saqqummersitsineq iluatsil-
lugu. Atuakkamik saqqum-
mersitsisuuvoq atuakkior-
fik nutaaq »Atuakkat og
Compagniet«. Atuakkamik
aaqqissuisuuvoq etnografi
(inuiaqatigiit nagguiinik
ineriartomerannillu ilisi-
matooq) Klaus Georg Han-
sen saqqummersitsinermit-
taaq aaqqissuisoq - »Lauritz
Jessens mangfoldighed«-
mik taasaminik.
Saqqummersinneqartut
amerlaqaat soorlu, qalipaa-
tinik imilertarissanik qali-
pakkat, olie-mik qalipakkat,
titartakkat, qisummik qipe-
rukkat, gipsimik s an aat. Su-
liarpassuit tamakku ilaat
saqqummersinneqartut
Lauritz Jessen-ip ilaqutaa-
nit atukkiunneqarsimap-
DU*ÉqqumiitBuliortut inuia-
qatigiit iseralugillu siutera-
lugillu oqaraat. Avatangii-
sitsinnik oqaluttuarnissa-
mik allanik piginnaaneqar-
nérusarput. Taama oqarpoq
Namminersornerullutik
Oqartussani eqqumiitsuli-
ornermik siomersorti Thue
Christiansen saqqummer-
sitsineq nalliuttorsiornartu-
mik ammarneqarmat. Eq-
qumiitsuliortutut piginnaa-
neqarneq inunnguuserine-
qartarpoq imaluunniit alli-
artornermi ilikkameqartar-
luni, unalu Lauritz Jessen
kajumilersinneqartutut
misigisimassaaq taamalu
suliani inuiaqatiminut
ingerlateqqisimallugit. Inu-
it allat suliarisinnaanngi-
saat Lauritz piginnaaneqar-
luarnermigut suliarisarsi-
mavai.
Kultureqarnermut naa-
Kalaallit Nunaata Eqqartuussivia
Pinngitsaaliissummik
tuniniaaneq
Kønig, Homann & Erichsen Vadvokat Bo Vestbirk
Laub, Nuna Bank A/S, Postboks 502, 3952 Ilulissat
sinnerlugu piumasaqaateqameratut illu B-259, Ilulissat
illoqarfiata koord. 618/280, Saqqaq, 3952 Ilulissat pin-
ngitsaaliissummik tuniniameqarpoq.
Pinngitsaaliissummik tuniniaaneq ingerlanneqassaaq
Nalunaarut nr. 201 maj-ip 3-ni 1978-meersoq naaper-
torlugu.
Illu inissiatut/kioskitut sanaajuvoq katillugu 50 kvm.
missaanik annertussuseqarluni.
Kikkulluunniit illup pisiarinissaanut soqutigisaqarsin-
naasut kajumissaameqarput neqerooruteqaqqullugit.
Pinngitsaaliinikkut tuniniaanermi malittarineqartussat,
tamatumalu ilusilemeqameranut aalajangersameqarsi-
manerata assilineqameri piniameqarsinnaapput advokat
Bo Vestbirk Laub-imut saaffiginnilluni.
Taamatuttaaq nalunaarsomeqarsimasunik nalunaarsor-
neqarsimanngitsunilluunniit pisassaqarsorisut kajumis-
saameqaiput pinngitsaaliissummik tuniniaaneqalerpat
pisassaqamertik nalunaarutigeqqullugu.
Nalunaarsomeqanngitsunik pisassaqartut ilisimaneqan-
ngitsut pinngitsaaliissummik tuniniaaneq pilersinnagu
nalunaaruteqarsimanngitsut pisassatik annaassavaat.
Pinngitsaaliissummik tuniniaanivissaq ingerlanneqas-
saaq Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviani, Tjalfesvej 1,
3900 Nuuk.
8. september 1994, nal. 10.15.
Allakkatigut neqeroorutit aalajangersimasumik ani-
ngaasanik neqerooruteqarfiusussat uunga nassiunneqar-
sinnaapput, Kønig, Homann & Erichsen, '/advokat Bo
Vestbirk Laub, Fjeldvej 16, Postboks 59, 3900 Nuuk.
Pinngitsaaliissummik tuniniaaneqamerani allakkatigut
neqeroorutaasimasinnaasut saqqummiunneqassapput,
najuuttunillu periarfissaqarfigineqassallutik qaangemi-
ussinissamut.
Nuuk, 11. august 1994
Kalaallit Nunaanni landsdommen
Postboks 1040.3900 Nuuk
lakkersuisoq Marianne Jen-
sen atuakkamut kusanaqi-
sunik imalimmut saqqum-
mersinneqartumut qujama-
suppoq, atuakkiorfiullu nu-
taap »Atuakkat & Kompag-
niet«-p ingerlalluarnissaa-
nik kissaallugu.
- Atuakkat nunatsinneer-
sut amerhgaluttuinnarne-
rat tamatsinnut tulluusi-
maarutissaavoq. Atuakkat
tarnimik immersuisuupput,
atuakkallu imaat pissanga-
nartuupput, tassa allat si-
larsuaannut pissuttarmati-
gullusooq. Maanna nutaa-
mik atuakkiorfeqaleratigut
atuakkanik amerlanernik
saqqummersoqartalemis-
saa neriunarpoq.
Qalipakkat
USA-me ersut
Lauritz Jessen-ip oqalualaa-
nik pisunik qalipaatinik imi-
lertarissanik qalipagaasa
atuaganngorlugu saqqum-
mersinneqarnerat oqaluttu-
assartaqarput. Atuakkamik
aaqqissuisoq Klaus Georg
Hansen 1990-mi Sisimiu-
niippoq sulilluni, Sisimiullu
katersugaasianni eskimolo-
gitut ilisimatuup Svend Fre-
deriksen-p allagaasa ilaan-
nik nassaarluni.
Svend Frederiksen 1945-
mi eskimoligi-mi magiste-
rinngorpoq, ukiullu pinga-
sut qaangiummata USA-
mut nuulluni.
Klaus Georg Hansen-ip
Svend Frederiksen-ip panii
tallimat USA-miittut atta-
veqarfigai ilinniamerminul-
lu atatUlugu 1992-mi USA-
liarpoq, tassanilu Svend
Frederiksen-ip paniisa ilaat
Elisa Hilimann pulaarlugu.
Pulaakkamini Lauritz Jes-
sen-ip qalipaatinik imilerta-
rissanik qalipagai takor-
ngaarpai, Svend Frederik-
sen-ip pappiaraaterpassui
akornanni sivisuumik unin-
ngasimasut. Klaus Georg
Hansen-ip misissuinermini
allakkat Lauritz Jessen-ip
Svend Frederiksen-illu al-
lafllgeqatigiittarneraneer-
sut ilaatigut nassaarai,
taakkunatigullu paasinarsi-
voq qalipakkat - atuakkami
saqqummersinneqartumi
takuneqarsinnaasut - ataat-
simut naqitassanngorlugit
eqqarsaataasimagaluartut
ilaannarigaat. Suliassaq pi-
viusunngunngisaannarsi-
masoq.
- Nuannaarutigaara qali-
pakkat saqqummersinne-
qarsinnaammata, Lauritz
Jessen-ip uillarnera Anne
Lise Jessen qujaniarluni
oqaaseqarnermini oqarpoq.
Lauritzi ajuusaarsimavoq
qapikakkat nassaarissan-
ngitsoralugit. Atuagaq man-
na tassaavoq sapangaq alli-
nikoq, ullullu ilaanni uiloq
nassaarineqarluni ammar-
neqarpat sapangartaa sun-
ngorsimanersoq takuneqa-
rumaarpoq.
L,JESSEN
- 77
Nunatta Atuagaateqarfiani saqqummersitsinermi takutitat ilarpassui inuit ataasiakkaat
pigisaraat. SuUaq una qisummik qiperugaavoq qalipaasersugaq.
Mange af de udstillede genstande på Landsbiblioteket er i privat eje. Her et træsnit der er
farvelagt. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Kunstneren fra Qipinngasoq
Flot udstilling med kunstværker af den meget alsidige kunstner Lauritz Jessen
NUUK(PM) - Nunatta Atu-
agaateqarfia er i disse dage
rammen om en udstilling
der viser et udsnit af de vær-
ker, som den alsidige nu af-
døde kunstner, Lauritz Jes-
sen fra Qipinngasoq, i dag
kendt som Napasoq, har la-
vet i tidens løb. Udstillingen
er arrangeret i forbindelse
med udgivelsen af en bog
med akvareller, der illustre-
rer grønlandske myter og
sagn, udgivet af det nye for-
lag »Atuakkat og Compagni-
et«. Bogens redaktør er et-
nografen Klaus Georg Han-
sen, der også har arrangeret
udstillingen som han har
kaldt »Lauritz Jessens
mangfoldighed«.
Der er akvareller, oliema-
lerier, tegninger, træsnit,
gipsfigurer og udskæringer
af hvalrostand for at nævne
nogle af de materialer de ud-
stillede genstande er lavet
af. Mange af kunstværkerne
er udlånt til udstillingen af
Lauritz Jessens familie.
- Kunstnerne er samfun-
dets øjne, ører og munde. De
har bedre evne til at beskri-
ve verden omkring os, sagde
kunstkonsulent ved hjem-
mestyret Thue Christiansen
blandt andet ved den festlige
åbning af udstillingen. Det
er en gave fra fødslen eller
gennem opvæksten, og Lau-
ritz Jessen må have følt kal-
det og givet sine indtryk vi-
dere til sine omgivelser. Selv
den måde folk holdt hæn-
derne i lommen på har han
kunnet gengive.
Landstyremedlem for
kultur Marianne Jensen ud-
trykte sin glæde over udgi-
velsen af bogen om mytea-
kvarellerne, og hilste det
nye forlag »Atuakkat &
Compagniet« velkommen.
- Det er glædeligt for alle,
at der udkommer flere og
flere bøger fra Grønland.
Bøger er åndelig føde og bo-
gens verden er spændende
fordi den fører os ind på an-
dres domæner. Nu hvor der
er kommet endnu et forlag
er der håb om endnu flere
bøger.
Akvareller fra USA
Der knytter sig en lidt spe-
get historie til udgivelsen af
Lauritz Jessens myteakva-
reller. Redaktøren Klaus
Georg Hansen arbejdede i
Sisimiut i 1990, hvor han på
museet fandt nogle manu-
skripter af Svend Frederik-
sen der var professor i eski-
mologi. Svend Fredriksen er
født i 1906 i Sisimiut af dan-
ske forældre. Han er opvok-
set i Grønland og talte fly-
dende grønlandsk. Han blev
også gift grønlandsk.
Svend Fredriksen blev
magister i eskimologi i 1945
og emigrerede tre år efter til
USA.
Klaus Georg Hansen tog
kontakt med Svend Frede-
riksens fem døtre i USA, og
tog på studietur i 1992, hvor
han besøgte en af døtrene,
Elisa Hillmann. Her så han
Lauritz Jessens akvareller
for første gang, som havde
ligget blandt Svend Frede-
riksens mange efterladte pa-
pirer. Klaus Georg Hansen
har blandt andet under sin
efterforskning fundet brev-
veksling mellem Lauritz
Jessen og Svend Fredriksen,
hvor af det fremgår, at de
akvareller, der er gengivet i
bogen, har været tænkt som
det grundlæggende i et stør-
re fælles værk. Et værk der
ikke blev realiseret.
- Jeg er glad for at akva-
Eqqumiitsuliortoq Lauritz
Jessen.
Kunstneren Lauritz Jessen.
rellerne kom frem, sagde
Lauritz Jessens enke, Anne
Lise Jessen i sin takketale.
Lauritz var ked af, at han
ikke kupne finde dem. Bo-
gen er eta perle der er vokset,
en dag findes muslingen
frem, og man kan se hvad
perlen er blevet til.