Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.08.1994, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 30.08.1994, Blaðsíða 10
/o Nr. 66 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN Meeqqat inuusuttullu pingaameratillugit Inunnik isumaginninnermik suliaqartut 90-it meeqqat inuusuttullu pillugit isumasioqatigeereerlutik nukissaqarluarlutik, isumassarsiaqarluarlutik takorluugaqarlualerlutillu angerlakcaangaj alerput Ataatsimeersuarneq timersortarfimmi ingerlanneqartoq aallarnerlugu ataatsimeeqataasut eqaarsaaqqaarput. Deltagerne på børne- og ungdomskonferencen startede møderækkerne med at lave lidt afspændingsgymnastik. QAQORTOQ(LRH) -Amar- ngivat - Ammassalimmi meeqqat inuusuttullu ornit- tagaat, SSPK - peqqinnnis- saqarfiup, inunnik isuma- ginnittoqarfiup, politiit pi- nerluuteqarsimasunillu isu- maginnittoqarfiup suleqati- giiffiat, nunaqarfinni inun- nik isumaginninnermi suli- assat aamma angajoqqaanik ilinniartitsinerit Qaqortumi meeqqat inuusuttullu pillu- git isumasioqatigiinnermi oqallisigineqartorpassuit ilagaat, isumasioqatigiin- nerlu Isumaginninnermi Pi- sortaqarfimmit aaqqissu- gaavoq. Inunnik isumaginninner- mik suliaqartut 90-it, amer- lanersaat arnaasut aatsaat taama amerlatigisut ataatsi- moornissaminnut periarfis- sinneqarput, ataatsimoor- nerminnilu meeqqanik inuusuttunillu sullissiner- mi ajornartorsiutit, taakku aaqqiissutissaat misigissut- sillu eqqartorsinnaasimal- lugit. Isumasioqatigiinner- mi meeqqat inuusuttullu pillugit pinaveersaartitsillu- ni katsorsaallunilu suUissi- nermi ilaqutariit oqallisaa- sut pingaarnersaraat. - Ilaqutariit meeqqap pe- roriartomerani pingaarlu- innartumik toqqaviupput, ilaqutariillu pissutsit atu- gaat atugarissaarnerallu meeqqat atugarissaamis- saannut tunngaviusumik sunniuteqartarput. Qaqor- tumi isumasioqatigiinnermi meeqqat immikkut pingaar- tinneqarnerannut pissutaa- voq meeqqap paaqqutarine- qarnissamik toqqissisima- nissamillu pisariaqartitaasa ersittunngortinneqamis- saat anguniarneqarmat, kii- salu meeeqqap, ilaqutariit oqartussallu akornanni su- leqatigiinnermi meeqqat inuussuttuaqqallu isuma- ginninnikkut sullinneqar- nerat qanoq ingerlanneqar- tartoq pingaartillugu taku- tinniarlugu, isumaginnin- nermi naalakkersuisoq Henriette Rasmussen oqar- poq. Ullut nutaat Meeqqat angajoqqaajusut akisussaaffigaat, Henriette Rasmussen erseqqissaavoq, kiisalu isumaginninnikkut suliniarnermi siunertaavoq ilaqutariit paasissutissiivi- gineqartarnissaat nukis- saannillu tunineqartarnis- saat, taamaalillutik immin- nut isumaginissartik nukis- saqarfigilersinnaammas- suk. - Kinguaariiaat akornan- ni attaveqatigiinneq allan- ngorsimavoq, inuiaqatigiillu ukioqatigiiaanut agguagaa- nerulersimallutik, tassa ukioqatigiiaat assigiinngit- sut imminnut akulerusi- mannginnerulersimallutik. Arnat suliffeqalersimapput, paaqqutarinninnikkullu su- liassat pingaaruteqartut angajoqqaajunngitsunit isu- magineqalersimallutik, taa- maalillutillu meeqqat inuu- suttuaqqallu amerlasoor- passuit piffissap ilarujussu- ani paaqqinniflinni paarine- qartalersimallutik. Utoq- qaat siusinnersusukkut ataqqineqarnermittut ataq- qinarpalutsigisumik inissi- simajunnaarsimapput, amerlaqisullu atorfissaa- runneqarsimasutut kiserli- ortutuUu misigisimalersi- mallutik, Henriette Ras- mussen oqarpoq. - Inuiaqatigiinni inooriaa- seq nutaaliaasoq arlalippas- suartigut ilaqutariittut ata- qatigiinnerup allanngoriar- torneranik kinguneqarsi- mavoq, taamattaarlu ileq- qutoqqat nalilittullu isigisat allanngorsimallutik. Ilaqu- tariit ilaqutariinnilu ataasi- akkaat ullumikkut allaane- rusunik piumasaqarfigine- qarput Isumaginninnermi paaqqutarinninnermilu su- liat ilaat siusinnersukkut ilaqutariit iluaniissimagalu- artut ullumikkut isumagin- ninnermik suliaqarnermik ilinniarsimasunit taperta- lerneqartarput, allaallumi ilaatigut taakkunannga ta- makkiisumik ingerlanne- qartarlutik, isumaginnin- nikkullu politikki periuseq pissutsinut taamaattunut naleqqussarneqartariaqar- luni. Tamanna isumagiin- ninnermik suliaqartunut annertoorujussuarnik piu- masaqarpoq - pingaartumik ullumikkut Nunatsinni, ukiuni qulikkaani kinguller- ni kulturikkut annertooru- jussuarmik allanngoriartor- fiuinnarani, aammali ani- ngaasaqarnikkut ajornar- torsiorfiullunilu allatigut pissaaleqifliusumi, simagin- ninnermi naalakkersuisoq Henriette Rasmussen isu- maqarpoq. Suliniutit nutaat Ukiut kingulliit ingerlaneri- ni inunnik isumaginninne- rup iluani suliniuterpassu- arnik nutaanik aallartitsiso- qarsimavoq. Inuuneq Na- kuunerup suliniutigineqar- nerata nassatarisaanik ingerlat arlallit pilersinne- qarsimapput, tamakkulu inunnik isumaginninner- mik suliaqartut Qaqortumi isumasioqatigiinnerminni paasisaqarfigaat. Ilaatigum- mi nunatsinni sumiiffinni arlalinni anaanat meeqqallu angerlarsimaffiinik pilersit- sisoqartarsimavoq. Sisimiuni pinaveersaar- titsilluni sulianik aallartitsi- soqarsimavoq, taakkulu su- linerminni siunertaraat ajornartorsiutit ilaqutariin- nut artornavissutut isikko- qalinnginnerini sapinngisa- Børn Amamgivat - værestedet for børn og unge i Ammassalik, SSPK - samarbejdet mellem sundhedsvæsenet, socialvæ- senet, politiet og kriminal- forsorgen, det sociale arbej- de i bygderne og forældreud- dannelse er nogle af de man- ge emner, der blev diskute- ret i Qaqortoq på Børn og Unge Seminaret, arrangeret af direktoratet for sociale anliggender. 90 socialarbejdere, som hovedsageligt bestod af kvinder, havde, for første gang med så mange delta- gere, mulighed for at sætte sig sammen og diskutere problemer, problemløsning og følelser i deres sociale ar- bejde med børn og unge. Ho- vedtemaet for seminaret var familien i fokus i det fore- byggende og behandlende arbejde med børn og unge. - Familien er den grund- læggende enhed i barnets opvækst, og familiernes for- hold og trivsel er af funda- mental betydning for børne- nes trivsel. Når der er lagt særlig vægt på børn og unge på seminaret, er det for at synliggøre barnets behov for omsorg og tryghed, og for at sætte fokus på, hvordan det sociale samarbejde med børn og unge forvaltes i mik siusissukkut ikiorsii- sarnissaq. Taamatullu Sisi- miuni piffissami matumani angajoqqaat piffissami sivi- suumi pikkorissartinneqar- tarput, taamaaliornikkut si- unertaalluni ilaqutariit ata- qatigiinnerisa nukittorsar- neqarnissaat. Ammassalimmi Red Bår- ne t-ip aamma Foreningen Grønlandske Børn-ip sullni- uteqameratigut Amamgi- vat ppilersinneqarsinnaa- lersimavoq - omnittagaru taanna illoqarfimmi meeq- qanut nuannaarutaasa- qaaq. Isumaginninnermi Pi- samspillet mellem barnet, familien og myndighederne, siger landsstyremedlem for sociale anliggender, Henri- ette Rasmussen. Nye tider Børnene er forældrenes an- svar, slår Henriette Ras- mussen fast, mens målet med det sociale arbejde må være at komme med oplys- ninger og give familierne ressourcer, så de bliver i stand til at klare sig og vare- tage omsorgen for hinan- den. - Kontakten mellem gene- rationerne er ændret, og samfundet er i højere grad opdelt i aldersgrupper, hvor grupperne blander sig min- dre med hinanden. Kvinder- ne er på arbejdsmarkedet og væsentlige omsorgsfunktio- ner er overdraget til andre end forældrene, hvor mange børn og unge lever en stor del af deres tid på institutio- ner. De ældre har ikke læn- gere den status de havde tid- ligere, og mange føler sig overflødige og isolerede, si- ger Henriette Rasmussen. - Det moderne samfunds- liv har på mange måder be- tydet opbrud i familiestruk- turen, og ligeledes har kend- te traditioner og værdier forandret sig. Der stilles i sortaqarfiup meeqqat inuu- suttullu angerlarsimaffim- mik avataanut inissinneqar- tarnerat pillugu misissuini- ni naammasseqqammerpaa, kiisalu aamma tamatuma saniatigut innarluutillit, utoqqaat, paaqqinniffiit aammalu meeqqat inuusut- tullu pillugit naatsorsueq- qissaarnerit pisortaqarfiup ingerlappai. Naatsorsueq- qissaarnerillu taakku siu- nissaq ungasinnerusoq eq- qarsaatigalugu isumagin- ninnermut tamakkiisumut tunngavigineqartussaap- put.. dag andre krav til familien og dens medlemmer. Profes- sionelle socialarbejdere skal i dag supplere og måske er- statte nogle af de omsorgs- funktioner, der tidligere hørte til i familien, og social- politikken må tilpasses disse forhold. Det stiller socialar- bejderne over for store ud- fordringer, især i dagens Grønland, der ikke alene har været præget af kolosale kulturelle forandringer gen- nem de sidste årtier, men også har været præget af økonomisk krise og knaphed gennem de sidste år, mener landsstyremedlemmet for sociale anliggender, Henri- ette Rasmussen. Nye initiativer I løbet af de senere år er der inden for det sociale område skabt mange nye initiativer og projekter. Arbejdet med Inuuneq Nakuuneq har medført en række projekter, som de mange socialarbejde- re har stiftet bekendskab med under seminaret i Qa- qortoq. Blandt andet er der flere steder i landet begyndt at dukke mødre-børn-hjem op. I Sisimiut er der igangsat et forebyggelsesprojekt, med det formål at kunne gri- be så tidligt ind som muligt, - Suliniuterpassuit qitiu- sumik najukkanilu ataasi- akkaani ingerlanneqartut ingerlateqqinneqarnissaat ataatsimoortumillu oqaluu- serineqarnissaat pingaarto- rujussuuvoq, taamaallilluta ajornartorsiutigilersimasat- sinni nutaanik nukissaqar- luta suleriaqqinnissatsinni ilisimasassanik, paasissutis- sanik isumassarsianillu tu- nineqarsinnaaqqulluta. Isumaginninnermik suli- aqartut 90-it sapaatip akun- nerani Qaqortumiinner- minni tamakku eqqartus- sallugit periarfissarsipput. før problemerne bliver for uoverskuelige for familien. Ligeledes kører der i Sisi- miut i øjeblikket et langva- rigt forældrekursus med henblik på at styrke forhol- det i familien. I Ammassalik har Red Barnet og Foreningen Grøn- landske Børn gjort det mu- ligt at lave værestedet Amarngivat - til stor glæde for børnene på stedet. Di- rektoratet for sociale anlig- gender har netop færdig- gjort en undersøgelse af børn og unges anbringelser uden for hjemmet og desu- den er direktoratet igang med at udarbejde et stati- stisk materiale på handica- pområdet, ældreområdet, institutionsområdet og børn og unge området. Det skal på længere sigt danne ram- men om en samlet socialsta- tistik. - Det er vigtigt, at de man- ge aktiviteter, der foregår centralt og rundt om i lokal- samfundet, formidles og bringes til debat i et fælles forum, således at vi får in- put, viden og ideer til at ar- bejde med fornyet styrke i de problemstillinger vi står i, siger Henriette Rasmussen. Det fik 90 socialarbejdere mulighed for i en uge i Qa- qortoq. Tax Lej bilen til forretningsbrug eller til Deres ferie! Free Ring eller skriv efter et tilbud. P Postboks 141 Jonkobingvej 5 Einer Hansen ApS DK- 5700 Svendborg 2 21 64 00/ »45 62 21 64 66-Telefax; + 45 62 22 94 64 -Telex; 58171 og unge i fokus Fyldt med ny energi, ideer og drømme er 90 socialarbejdere på vej hjem til hverdagen efter et indholdsrigt semniar omhandlende Døm og unge QAQORTOQ(LRH)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.