Atuagagdliutit - 27.09.1994, Síða 12

Nr. 74 • 1994
72

GRØNLANDSPOSTEN
Potikikkeriuneq imaannaanngitsuuvoq
- Haquttakka pillugit pisimarmgitsuuguma qanoq
ingerlasimassagaluamerpunga. Otto Steenholdt taama oqarpoq
qinersereemerup kingoma politikkertaqanngitsumik apersomeqarluni
NUUK (JB) - Otto Steen-
holdt inuunini naallugu po-
litikeriusimanngilaq. Asser-
suutiigalugu politikkimik
suliaqarnermi aallartinnis-
saa sioqqutingaatsiaqalugu
Aasiaat kujatinnguani Qe-
qertarsuatsiami inunngor-
poq. 27. september 1936-imi
inunngorpoq, taamaammal-
lu pingasunngorpat inuuis-
sioruni ukiut qulikkaat
naammatsingqjallugit ukio-
qalertussaalluni. Danmark-
imi Venstre-p ataatsimeer-
suarneranut peqataasus-
saagami inuuissiornissami-
nut angerlamut anngutin-
ngitsoortussaavoq.
Una oqaluttuaq Otto
Steenholdt-ip politikeritut
inuuneranut tunngassute-
qanngilaq. Soorunami folke-
tingimut qinigaaqqittut
aapparimmagu muk taanna
pillugu aviisimi saqqummi-
ussissaagut, kisiannili folke-
tingimut politikki pillugu
saqqummiussisariaqarata
AG-mi isumaqarpugut. Po-
litikerit marluullutik neri-
orsuutigisaat siornatigut
neriorsuutigisartagaannit
allaanerunngillat. Politike-
rillu qinigaasut allannguu-
teqanngimmata nutarteri-
nissaq pillugu nassaarfigi-
nissaat ajornakusoorpoq,
taamaammallu saqqummi-
ussassagut politikkimut
tunngassanngillat.
Allagartarsuami takusar-
takkatta (imatut paasiuk:
aliortukkat - aaqq.) sunik
toqqortaateqarnerat mas-
sakkut paaserusulerpagut.
Uatsitulli inuuneqarpat, ila-
qutaqarpat? Politikkerit
meeraat qanoq atugaqar-
pat? Politikkiinnaanngitsu-
mik oqalliseqartarpat?
Inussiarnersuuppat inussi-
arniitsuuppalluunniit?
- Ataatama arlaannil-
luunniit ilinniagaqarnissani
kissaatigisorujussuusima-
galuarpaa, Otto AG-mut
oqaluttuarpoq. - Siunissami
pisussanik takorluuiniar-
tarpoq, oqaluttuarisaaneq,
massakkut pisut siunissa-
milu pisussat ilisimaarillu-
arpai. Aammalu qaqugu pi-
sussat suunersut paasisi-
maarisarlugit.
Otto
piniartuussanngilaq
Kisiannili taamaaliornis-
s aminut periarfissarsinngit-
soorpoq. Qeqertarsuatsiami
inuussagaanni piniartutut
inuusoqartariaqarpoq. Pini-
artutut inuuneq inuuniuti-
gineqarpoq, taamaammallu
piniartutut inuuniartaria-
qarsimalluni. Sapiisaarto-
qarsinnaanngilaq. Sapii-
saartut inissaqartinneqan-
ngillat. Taamaammallu pi-
niartutut inuuniaannartari-
aqarpoq, qujanar tu millu pi-
niarluartuulluni.
Tamannarpiarlu pissu-
taalluni uagut - erniusugut -
ilinniagaqarnissatsinnut pe-
riarfissinneqarpugut. Tulle-
riiaarluta atualertiterpu-
gut, soqutigisatsinnillu ilin-
niagaqarluta.
Ataatap Michael Garn,
taamanikkut efterskolemi
forstanderiusoq isumassar-
siorfigisiimavaa, taamaam-
mallu inuusuttut ilinniarfi-
gisinnaasaat tamaasa taku-
niaqattaarlugit. Aalibak,
angajora, assut soqutigalu-
gu malinnaaffigaa, iluatsit-
silluarsimagunarmallu
ataataga »uerisoorpoq«.
Uanga namminerpiaq -
ataatama inuu sukkallarami
piumasaata akerlerluinnaa-
nik - piniartoorusussimaga-
luarpunga. Taamatut inuu-
nissara ornigineruara.
Inuunererusuppata, aallaa-
niarlunga, tamatuma pissa-
nganartua, misigisassat nu-
annaraakka. Kisiannili ta-
persersorneqanngilanga.
Efterskolimut atuariartor-
tariaqarpunga, tamatumalu
kingornagut realskoleriar-
torlunga Nuummukartaria-
qarlunga.
Ingerlalluariarama qata-
ngutima sinneri aamma aal-
lararput.
Nuumminngaanniit Vor-
dingborg-imut ingerlaqqip-
punga, taamanikkullu poli-
tikkikkut piginnaaneqarpal-
laanngilanga. Kisiannili
ilinniarflssuarmi atuamer-
ma nalaani nuliannguara
ukiorpassuarni sulininni ta-
persersortigilluarsim asara
naapippara. Taamatut suli-
neq aporfissanik ulikkaar-
sinnaasarpoq, taamaam-
mallu imminermik nuanna-
rinnittumit tapersersorne-
qarnissaq pisariaqartarluni.
Ilaqutariittut inuuneqar-
nissaq pisariaqartaqaaq, ila-
qutaqaraannimi misigisat
nuanniitsut politikkeritut
sulinermi naammattoorne-
qarsinnaasut - qaangerne-
qarsinnaalluartarput.
Ilaqutariit
?ohtikkerertallit
aamaattumik aamma er-
numassutigisinnaas arpara
ernera angujulleq politikki-
mik soqutigisaqarmat. Soo-
runalimi tulluusimaaruti-
gaara, kisianni politikkeriu-
neq imaannaanngitsuuvoq,
oqarfigereersimavaralu po-
litikkeriussappat ilinniarlu-
arsimanissamik tunuliaqu-
taqartariqarmat.
Tamatumunnga tunnga-
tillugu ajunngivippoq. Iga-
sutut ilinniagaqareerpoq
maannalu saqisutut ilinni-
arlersimalluni. Ernera nu-
larleq elektromekanerin-
ngorniarpoq.
Una ernera politikkimik
soqutigisalik saqqumilaaru-
suttuuvoq. Soorlu politikke-
rerusuppoq, oqartariqarpu-
gullu tamanna suliaammat
saqqumilaarnertalerujussu-
aq aammali ilaqarluni qaqu-
guluunniit akissussaassu-
sermik takutitsiffiusartoq.
Aalajangikkat akissussaas-
suseqarfigalugit.
Oqallinnermi peqataasa-
lernikuuvoq - soorlu Sermit-
siami allaaserisaqarnermi-
gut. Uaatigut allappoq poli-
tikeriusoqarsinnaanngitsoq
salluqitaajutigisarluni. Ta-
manna nuannaraara, naak
aamma qungujunnermik
ilagaluarlugu.
ernera aperisarakku uannut
quianarpoq, kisianni sooru-
nalimi nuanninngilaq tassa-
mi uanga akiliisussaasara-
ma.
Siunnersorsimavara ua-
nga assilinanga namminerli
politikkikkut isummertaq-
qullugu, uangami isuma-
qarpunga inuiaqatigiinni
pissutsit qanoq ingerlanne-
qartariaqartut inuiaqatigiil-
lu qanoq ineriartortinnis-
saat inuusuttut namminneq
isumaqarfigisaraat. Imma-
qali kimigiisernera iluatsin-
navianngilaq. Nammineq
Atassutip politikkiliortaru-
narpoq, tamanna pissangal-
lunga malinnaavigiumaar-
para. Erniinnaq politikki tu-
nunnavianngilara, taa-
maammat suliatta ineriar-
tornera malinnaavigiuarta-
riqarpoq.
Ullut ilaanni folketingi
ammarumaarpara
Isumaqatigiikkaluarpunga
apersorneqamera politi-
kkertaqassanngitsoq, uan-
nulli tunngatillugu oqaati-
gerusuppara aatsaat politi-
kerinngorsimagama ilinni-
arnera naammassereermat.
- Taamani Danmarkimi
inuusuttuullunga Juntaa-
mut allanullu qaseriaralu-
arnerlunga oqartarsimavu-
nga ilinniarnertik sammine-
roqqullugu piffissaq allanut
atornagu.
PoUtikerinngornermali
kingorna isuma tamanna at-
tatiinnarsimavara. 1977-
miilli folketingimut ilaasor-
taasimavunga imaassinnaa-
vorlu sivisunerpaamik ilaa-
sortanngortunga. Ilaasortat
tallimaannaagunartut qi-
nerneqaqqaarnerma nala-
neersut suli ilaasortaapput,
soorlu Uffe Ellemann Jen-
sen. - Imaaratarsinnaavoq
ilaasortaanerpaasimasutut
ullut ilaanni folketingi am-
mariga. Ila nuannissaqaaq...
Otto Steenholdt-ip emer mi pissusai malinnaagiviniarpai.
Otto Steenholdt vil lure sin søns metoder af.
(Ass./Foto: Louise-Inger Lyberth).
Politik er en barsk branche
- Hvis ikke det havde været for min familie, aner jeg egentlig ikke, hvordan det
skulle være gået, siger Otto Steenholdt i et upolitisk interview efter valget
Aamma usi illoqarflm-
meeqatigalugu akisuupilus-
suuvoq. Tassami nerisassa-
nik viinninillu ilisimasaqar-
luarpoq, uangalu illoqarflli-
aqatigissagaangaminga pit-
saanersiuisarluni. Suna
ajunnginnerunersoq pillugu
NUUK(JB) - Otto Steen-
holdt har ikke været politi-
ker hele sit liv. For eksempel
blev han født længe før sin
politiske karriere i bygden,
Qeqertarsuatsiaq, lidt syd
for Aasiaat. Det var 27. sep-
tember 1936, og derfor kan
han fejre en næsten rund
fødselsdag her på onsdag.
Han når bare ikke hjem fra
Venstres Landsmøde i Dan-
mark. Men sådan er det jo.
Den her historie handler
ikke om politikeren, Otto
Steenholdt. Naturligvis
trykker vi den, fordi han er
en af de to genvalgte folke-
tingspolitikere, men på AG
føler vi, at det så småt for en
tid kan være det samme med
folketingspolitikken her i
avisen. De løfter, de to politi-
kere har afgivet, og de syns-
punkter, de har fremsat, er
akkurat det samme, de har
sagt før. Det er de samme
ansigter, de samme ord,
samme sætninger. Derfor
har vi på AG bestemt, at
denne artikel ikke skal
handle om politik.
Nu vil vi gerne vide, hvad
der gemmer sig bag de to
plakatspøgelser (læs gen-
gangere - red.). Har de et Uv
som vi andre, en familie?
Kan de overhovedet andet
end snakke politik?
- Min far ville selv meget
gerne have haft en anden
uddannelse, fortæller Otto
til AG. - Han var i øvrigt me-
get fremsynet og havde en
personlig og klar fornem-
melse af historie, nutid og
fremtid. Han forstod, hvor-
når det var tid til hvad.
Otto måtte ikke
være fanger
- Men han fik ikke mulighed
for det. I Qeqertarsuatsiaq
skulle man være fanger. Det
var det, man levede af, og
den holdning måtte han føl-
ge. Ingen plads til pinonerer
her. Han måtte blive ved sin
fangst, og heldigvis var han
ualmindelig god til det
- For det var det, der skab-
te mulighed for, at vi - hans
børn - kunne få en uddan-
nelse. Hver og en kom på
skole og videre i en uddan-
nelse, der interesserede
dem.
- Far var blevet inspireret
af Michael Gam, der den-
gang var efterskoleforstan-
der, og han rejse rundt til
alle for at se, hvor der var
unge, der kunne komme vi-
dere med skolen. Han inter-
esserede sig en del for Ali-
bak, min storebror, og da det
tilsyneladende blev en suc-
ces, fik min far »blod på tan-
den.
- For mit egen vedkom-
mende ville jeg - og helt i
modsætning til min far, da
han var ung - være fanger.
Det var der, min kærlighed
lå. Det var mit liv, glæden
over jagten, spændingen,
overlevelsen. Men der hjalp
ingen »Kære Mor«. Jeg blev
nødt til at tage på efterskole,
og siden realskole i Nuuk«,
og så kom jeg afsted.
- Da det også gik godt,
kom de andre efterhånden
også afsted.
- Derfra kom jeg så til Vor-
dingborg, og jeg havde sta-
dig ingen særlige politiske
ambitioner. Men på semina-
riet her mødte jeg min dejli-
ge kone, som i de mange år,
der er gået, har været en
uvurderlig støtte i mit arbej-
de. Det er jo en branche,
hvor man godt en gang imel-
lem kan få nogle slemme
lussinger, og så har man
brug for nogen, der kan lide
en. Man har brug for et fa-
milieliv, der suverænt over-
skygger de dårlige oplevel-
ser, det politiske arbejde kan
give, når det er værst.
Flere politikere
i familien
Derfor kan det også bekym-
re mig lidt, at min ældste
søn er politisk ambitiøs. Na-
turligvis er jeg da også stolt
af det, men det er en hård
branchre, og jeg har sagt til
ham, at det bliver ikke til
nogen politiker-karriere, før
han har en fornuftig uddan-
nelse bag sig.
Og det er så, hvad han er i
fuld gang med. Først har
han afsluttet en uddannelse
som kok og er nu i fuld gang
med en uddannelse som tje-
ner. Den yngste er i gang
med at blive elektromekani-
ker.
- Men ham min politiker-
søn, han er udadvandt på
mange måder. Han vil som
sagt være politiker, og det er
bestemt en udadvendt be-
skæftigelse, men også en be-
skæftigelse, som man hele
tiden skal stå stueret for,
ansvarlig som man er for si-
ne beslutninger.
- Nu er han begyndt at
deltage i den offentlig debat
- for eksempel med et indlæg
i Sermitsiaq for nogen tid si-
den. Han skrev blandt an-
det, at man ikke kan være
både politiker og løgnhals.
Den kunne jeg godt Ude,
selvom jeg også kom til at
smile en smule. Han skal
nok klare sig.
- Han er for resten også
dyr at gå i byen med. Han
ved jo alt om mad og vin, og
når han skal i byen med sin
politikerfar, så skal han ha-
ve det bedste. Det er mor-
somt for mig, at jeg skal
spørge min søn, hvad der nu
passer sig, men naturligvis
ikke så sjovt, når det er mig,
der betaler gildet.
- Jeg har faktisk foreslået
ham at finde sig en anden
politisk observans end min,
fordi unge mennesker efter
min mening har deres egne
meninger om, hvordan tin-
gene skal gøres her i sam-
fundet, hvordan samfundet
bygges op. Men det tror jeg
ikke rigtig lykkes. Han fin-
der vist bare sin egen måde
at lave Atassut-politik på, og
den vil jeg naturligvis følge
spændt med i. Jeg har jo ik-
ke tænkt mig at gå ud af po-
litik lige med det samme, så
det gælder om at være på
forkant med strømmen og
udviklingen indenfor vort
fagområde.
En dag åbner
jeg folketinget
- Nu aftalte vi godt nok, at
det her ikke handler om po-
litik, men om mig selv kan
jeg alligevel godt sige, at jeg
ikke blev politiker, før min
uddannelse var i hus. - Den-
gang vi var unge i Danmark,
sagde jeg mange gange til
Jonathan og de andre, at de
skulle tage og gøre noget ved
deres uddannelse i stedet for
at bruge al deres tid og kræf-
ter på andre ting.
- Men siden jeg kom i gang
som politiker har jeg heller
ikke sluppet det. Jeg har sid-
det i folketinget siden 1977
og er så småt på vej til at
blive nestor der. Jeg tror
kun der er cirka fem folke-
tingsmedlemmer med fra
mit første valg, blandt andet
Uffe Ellemann Jensen. - Så
hvem ved... måske skal jeg
en dag åbne det danske fol-
keting som tingets ældste
medlem. Dét er da noget...