Atuagagdliutit - 27.09.1994, Side 13

Nr. 74 • 1994
X?

GRØNLANDSPOSTEN
Hans Pavia Rosing målmandiusarpoq
Tyskit naalakkersuisuisa arsaattartui Bundes-liga-mi arsaattartunik ilaqarput,
Hans Pavia-p kisimi akiorsinnaasai
NUUK(JB) - Hans Pavia
Rosing-ip qinigaaqqinnera
folketingimut iluaqutaan-
ngitsoornavianngilaq. Tas-
sami folketingip arsaattar-
tuini aalajangersimasumik
målmandiuvoq, unammi-
nernilu arlalinni takutitsil-
luartarsimalluni.
Assersuutigalugu qallu-
naat nunaanni oqartussaa-
sut pingaarnerpaat pinga-
sut ukiut tamaasa unammi-
uaartarput ukunaneerpul-
lu: inatsisiliortut (Hans Pa-
via allallu), inatsisinik ator-
titsisut (politiit) aamma eq-
qartuussisoqarfik, ajorluin-
nassagaluaqaarlu Hans Pa-
via ilaasarsimanngitsuup-
pat taannatuaavormi politi-
nut inuusuttunut akiuus-
sinnaasoq.
- Siorna tyskit inatsisar-
tuineersut unammigatsigit
0-3-mik kinguaraluarpugut,
Hans Pavia oqaluttuarpoq, -
paarsilluarneruleramili 2-
3-ginnarmik ajorsarpugut.
Timersorneq nuannersor-
suuvoq. Aammali isigin-
naartitsinissaq periarfls-
saaq, revy-liorluni suleqatit
ilaarutigalugit allarpassuil-
lu. Tamatumunnga tunnga-
tillugu inuk ammasoq tassa
Hans Pavia ilorrisimaarpoq,
folketingimilu pissanganar-
torsiassaqanngikkangami
allatigut anguniartarlugu.
Kisiannili taamaattuaan-
narsimanngilaq. Tassa am-
masuunera eqqarsaatigalu-
gu-
Hans Pavia Rosing nu-
kappiaraalluni ittuutuusi-
mavoq, taamaammat ullu-
mannamut allaat quarsaar-
sinnaasarpoq politikkikkut
illuatungerisaq suleqatigik-
kumanermut itigartitsigaa-
ngat. Quarsaarninili paasi-
neqartinnagu qaangilertor-
tarpaa.
Arnaa toqungajappoq
Hans Pavia Rosing 1948-mi
inunngorpoq taamanilu
inunngorami arnaa toqu-
ngajalluinnarsimavoq. 6 ki-
lo-lluni inunngorpoq ki-
ngornalu angisoorsuan-
ngorpoq nukittooq, tatigi-
nartoq - immaqaluunniit
imminut tatigivallaartoq -
kimittuumik aalqjangersi-
marpaluttumillu oqaaseqar-
tartoq.
- Soorunalimi meeraaner-
ma ukiui siulliit eqqaamasa-
qarfigaakka, maanimi
Nuummi pimmat. Soorlu
1952-mi kongekkormiut ti-
keraarput tamanit soqutigi-
neqaqisumik. Imaaratarsin-
naavoq politikkimut soquti-
ginninnera kongekkormiut
tikeraarmata pinngortoq
tassami ataataga taamani
kommunalbestyrelsemi siu-
littaasuuvoq - ullutsinni
borgmesterimik taassagalu-
ar par put - taamaammallu
konge dronngilu ulluni
taakkunani ilagiuarsimallu-
git. Pissanganaqaat aamma-
lu oqareernittut, assorsuaq
soqutigisimavara.
Ukiut 10 missaat qaangi-
ummata pisoqarpoq inuu-
ninnut allanngueqisumik.
Umiarsuaq Hans Hedtof
umiulluni.
Ukiorli ataaseq sioqqullu-
gu Hans Pavia-p angutaa
Nikolaj Rosing nunatsinni
højskolit siullersaannut
Knud Rasmussen-ip Høsko-
liani forstanderissatut toq-
qarneqarpoq. Aallartinngin-
nerminili Danmarkiliartari-
qarsimavoq ilinniariartorlu-
ni, ilaagit højskolini grundt-
vigianiusuni pissutsit inger-
laatsit paasisassarsiorgalu-
git. Ilinniarnerali naammas-
sinngitsoq umiarsuaq Hans
Hedtoft kivivoq taamani fol-
ketingimi ilaasortaq Avgo
Lynge ajunaaqataalluni.
Hans Pavia-p angutaa sin-
niisussaasimavoq siulleq
taamaariarmat Danmarki-
miiginnarsimavoq tappava-
nilu folketingimi ilaasortaa-
neq sivisooq aallarnerlugu.
Qallunaaraq allatulli
ittoq
Qallunaaqqatut allatullu al-
liartorpunga kalaalisullu
inuunermut ilisarnaatit pu-
igorsimallugillusooq. Aat-
saat sivitsullarmat kalaaliu-
nera eqqarsaatigilersutut
ippara.
Angaj oqqaanniinnerali
uannut iluaqutaasimaqaaq
tassa periarfissarisimagak-
ku ullut tamaasa kalaallisut
oqalussallunga. Kisianni al-
liartornera ilutigalugu aku-
likinnerusumik angerlarsi-
maffik qimakulaarneruler-
para. Nerereeraangama
aneqqipallattarpunga piffis-
sallu ilaanni misigilerpunga
kalaallisut oqaatsigut pu-
gorluinnalerlugit, tassa taa-
matut oqalussatillunga.
Kisianni qujanartumik
oqaatsigut atoqqinneruler-
pakka. Tassa erinarsoqati-
giinni MIK-imi kajumis-
saameqareerlunga erinar-
soqataasamikkut aammalu
København-imi kalaallit il-
luanni suleqataanikkut. Ta-
matuma ilaatigut kingune-
raa paasissutissiinermut
kattuffiup immikkoortorta-
qarfianik Papik-mik aallar-
titsineq.
Ukiut ingerlaneranni
Hans Pavia-p kinaassutsi
puigorsimanngilluinnarsi-
mavaa. Kisianniliuna inuia-
qatigiinni qallunaani ima
akuulersimatigigaluartoq
inuiaqatigiit kalaallit tunus-
simagaluarlugillusooq. Uki-
orpassuillu qaangiummata
kalaallit akornanniileqqik-
kami sukkaqisumik pisoqar-
fiuvoq.
Suli inuusuqaluni nunat
tamalaat suleqatigiinii aq-
qutigalugit nunarput aam-
ma soqutigisarilerpaa taa-
malu nunat inoqqaavi pillu-
git nunarsuarmiut siunner-
suisoqatigiifllani, pilerseqa-
taaffimmini, suleqataalerlu-
ni. Kingorna ICC-mi siuler-
suisuni ilaasortatut, kingor-
nalu tassa 1980-mi siulittaa-
sutut/præsitentitut.
Hans Pavia Rosing-p suli-
arpassui ajunngitsut eqqar-
tulaarneranni ilis arnaa taa
ataaseq aamma ilanngutin-
ngitsoorumanngilarput.
Tassa tamatiguussusia.
Inuusuttunnguullunili isi-
ginnaartitsissummik »Fia-
sko«-mik sanaqataavoq isi-
ginnaartitseqataallunilu
aammalu sanaqataafiigisi-
mallugu isiginnaartitseqa-
taafllgisimallugulu TV-kut
isiginnaagassiaq »Den blåø-
jede Satan«.
Ilaquttat
AG: - Angerlarsimaffiit qi-
makulaqaat. Tamanna ilin-
nut qanoq ippa? Ilaquttavit
qanoq tigusarpaat?
Tupinnaannartumik
ajunngitsumik tigusarpaat.
Taamatut atugaqarnerput
naapertorlugu inuunermik
aaqqissuussisimavugut. Im-
mikkuullarissuunngilarli.
Umiartortut taakkualu ila-
qutaasa maqaasisarnerat
tamatta nalunngilarput, al-
latulli suliaqartorpassua-
qarpoq ilaquttaminnik sivi-
sungaatsiartumik qimatsi-
sariaqartartunik. Kisianni
ajunngitsumik ingerlanne-
qarsinnaavoq.
Ilimagilluinnarpara ilama
qanittukkut aallarnissara
kissaatigigaat. Ukioq man-
na aasaq tamaat maaniissi-
mavunga, tamannalu nali-
nginnaasuunngilaq. Aap-
paatigulli uanga meeqqama-
lu Nuup eqqaani angalanit-
ta nalaani Esther ikinngu-
taanut feriartissimavarput.
Oqartariqarpunga, politi-
keriunera naapertorlugu
qanoq inuunissatsinnik nas-
saarsimagatta, pissutissa-
qarluartumillu taamaattu-
assaagut sulingaatsiaq.
Hans Pavia Rosing star pa
mål i det danske folketing
Den tyske regering spiller med Bundesliga-folk på holdet, og kun Hans Pavia
de
kan dæmme op for dem
Hans Pavia Rosing qallunaaraanikuuvoq allatulli ittoq.
Hans Pavia Rosing var en ganske almindelig dansk dreng.
(Ass./Foto: Louise-Inger Lyberth).
NUUK(JB) - Hans Pavia
Rosings genvalg var noget af
det bedste, der kunne ske
for det danske folketing.
Han er nemlig fast målmand
på folketingets fodboldhold
og har ved liere lejligheder
gjort sig meget heldigt be-
mærket.
For eksempel spiller fol-
ketinget hvert år i en tre-
kantsturnering med de an-
dre grundhjørnesten i den
danske magtorganisation:
Den lovgivende (Hans Pavia
og dem), den udøvende (poli-
tiet) og den dømmende
(retsvæsenet), og her ville
det være helt galt uden
Hans Pavia, for han er den
eneste, der kan hamle no-
genlunde op med de unge,
håndfaste politifolk.
- Og sidste år spillede vi
mod den tyske Rigsdag, hvor
vi var bagud 0-3, fortæller
Hans Pavia Rosing, - men
derefter holdt jeg skansen,
og vi endte på 2-3.
Sport er en fantastisk
ting. Men der er også mulig-
hed for at optræde, lave revy
og parodiere kollegerne og
meget andet. Her føler den
udadvendte Hans Pavia sig i
sit Es, og hvad han eventu-
elt ikke får af udfordringer i
folketingssalen, kan han så
skaffe sig på anden vis.
Men det har ikke altid væ-
re sådan. Altså sådan med
det udadvendte.
Hans Pavia Rosing har
været en genert dreng en-
gang, og derfor kan han den
dag i dag godt få lidt nervøse
trækninger, hvis en politisk
modstander for eksempel si-
ger nej tak til en fremstrakt
hånd. Men han overvinder
det som regel før nogen op-
dager noget.
Var ved at tage
livet af sin mor
Hans Pavia Rosing blev født
i 1948 og var ved den lejlig-
hed ved at tage livet af sin
mor. Fødselsvægten viste 6
kg, og siden da har han væ-
ret en stor, stærk fyr, en sik-
ker - måske ligefrem selvsik-
ker - type, der udtaler sig
med vægt og autoritet.
- Det er klart, at jeg hu-
sker en del fra min tidligste
barndom, fordi den jo fandt
sted her i byen. Der var for
eksempel kongebesøget i
1952, som vi jo alle var me-
get optaget af. Det kan da
godt være, mine aller tidlig-
ste politiker-ambitioner
blev født i de dage, hvor min
far, der jo var kommunalbe-
styrelsesformand - eller
borgmester, som vi kalder
det nu om dage - var med
kongen og dronningen i
front hele tiden. Det var
spændende, og det var jeg
som sagt temmelig optaget
af.
- En halv snes år senere
skete der noget, som vendte
op og ned på min tilværelse.
Passagerskibet Hans Hed-
toft gik ned.
Allerede året før den
skæbnesvangre begivenhed
var Hans Pavia Rosings far,
Nikolaj Rosing, udpeget som
forstander for den første
grønlandske højskole, Knud
Rasmussens Højskole. Men
inden han skulle starte,
skulle han på uddannelse i
Danmark, blandt andet stu-
dere forholdene på grundt-
vigianske højskoler. Men in-
den denne uddannelse var
tilendebragt, sank passager-
skibet Hans Hedtoft, og fol-
ketingsmedlem, Avgo Lynge
omkom. Hans Pavia’s far
var 1-suppleant og måtte
derfor blive i Danmark, hvor
han indledte en lang karrie-
re som folketingsmedlem.
En ganske almindelig
dansk dreng
- Jeg voksede simpelthen op
som en ganske almindelig
dansk dreng og mistede lige-
som mit forhold til det grøn-
landske. Der kom til at gå
lang tid, før jeg stoppede op
og tænkte over det her med
at være grønlænder.
- Det var dog min store
fordel, at jeg jo boede hos mi-
ne forældre, så jeg på denne
måde havde mulighed for at
tale grønlandsk hver dag.
Men jo større jeg blev, jo
mindre var jeg hjemme. Det
var ind og spise og så afsted
igen, og jeg begyndte at få
lidt svært ved at få det grøn-
landske frem, når jeg ende-
lig havde brug for det.
Men det kom nu helt af sig
selv. Først gennem MIK-ko-
ret, som han blev opfordret
til at gå med i, dernæst no-
get arbejde med grønlæn-
derhuset i København, hvil-
ket udviklede sig til oprettel-
sen af en afdeling, Papik, af
oplysningsforbundet.
Hans Pavia har ikke på
noget tidspunkt haft proble-
mer med sin identitet. Han
har bare en periode levet så
integreret i det danske sam-
fund, at han ikke havde ret
meget med det grønlandske
at gøre. Til gengæld tog det
for alvor fart, da han endelig
fik taget hul på sit grøn-
landske liv.
Meget tidligt begyndte
han også at interessere sig
for Grønland i international
sammenhæng, og det førte
ham først til verdensrådet
for oprindelige folkeslag,
som han var medstifter af,
og derfra til ICC, som han
først blev bestyrelsesmed-
lem af for senere - i 1980 - at
blive præsident.
På trods af denne temme-
lig omhyggelige gennem-
gang af Hans Pavia Rosings
fortræffeligheder har vi dog
glemt en enkelte side af
hans karakter. Han er krea-
tiv. Allerede som helt ung
var han medforfatter af og
skuespiller i teaterforestil-
lingen »Fiasko«, ligesom
han også var medforfatter af
TV-spillet »Den blåøjede Sa-
tan«, hvori han tillige havde
en stor rolle.
Familielivet
AG: - Du er meget væk
hjemmefra. Hvordan har du
det med det? Hvordan har
familien det med det?
- Den tager det ualminde-
lig godt. Vi har fundet en
måde at leve på, som passer
med disse vilkår. Og det er
såmænd slet ikke så specielt
endda. Vi kender alle til sø-
folks og deres familiers af-
savn, og der er mange andre
fag i denne verden, hvor den
ene eller flere i familien er
borte i temmelig store tids-
afsnit. Men det kan godt
fungere.
- Egentlig tror jeg, famili-
en nu snart gerne ser mig
dampe af igen. Jeg har væ-
ret her hele sommeren den-
ne gang, og det er ikke helt
almindeligt. Til gengæld har
ungerne og jeg så sendt min
hustru Esther afsted på fe-
rie med hendes venner,
mens vi har rejst rundt her i
området.
Nej, jeg må sige, at vi har
fundet en måde at leve dette
folketingspolitikerliv på, og
det bliver vi altså ved med -
af gode grunde - en tid end-
nu.