Atuagagdliutit - 29.09.1994, Blaðsíða 14

Nr. 75 • 1994
7*

GRØNLANDSPOSTEN
Dr. Jekyll og Mr. Hyde
- Der er ikke noget i en alkoholikers reaktionsmønster, der er logisk, forsvarligt
eller ansvarligt. En alkoholiker, under alkoholpåvirkning er gak i låget, siger
landsstyreformand Lars Emil Johansen, som erkender sig som alkoholiker
NUUKCLRH) - Det virkede
måske pludseligt for befolk-
ningen, at landdstyrefor-
mand, Lars Emil Johansen,
rejste til Danmark 13. au-
gust for at blive behandlet
for sin alkoholisme, men for
Lars Emil Johansen havde
vejen været lang. Allerede i
1989 tog han initiativ til be-
handling, men sprang fra i
lufthavnen.
- Bagefter ringede jeg til
behandlingscentret og for-
klarede, at jeg havde beslut-
tet selv at klare mit pro-
blem. I den anden ende af
røret var en meget sagte
kvindestemme, som sagde:
»Pas på, det er farligt«. De
ord har været bøjet i neon
for mig i alle de år, fortæller
Lars Emil Johansen. - Og
det er egentlig utrolig vægel-
sindet af mig at bruge fem år
til at prøve at nå det mål jeg
nåede 10. august.
- Helt præsist onsdag den
10. august, havde jeg nemlig
nået min personlige bund.
Jeg erkendte over for mig
selv, at jeg var nødt til at
tage på behandling for alko-
holisme. Jeg havde tidligere
erkendt over for mig selv, at
jeg havde et problem, men
jeg havde ikke erkendt det
over for andre.
Hvad vil det sige at nå sin
personlige bund?
- Det vil sige, at man føler,
at alkoholen har overtaget
så meget af ens liv, at man
må erkende, at man ikke
kan løse det selv. Man må
søge hjælp for at komme
over det.
Mærkelig alkoholiker
- Jeg er alkoholiker på en
mærkelig måde. Jeg har al-
drig følt fysisk behov. Jeg
har ikke haft rysten på hæn-
derne - selv når jeg havde
tømt en flaske Chivas Regal.
Men jeg havde det ikke godt.
Jeg havde koldssved, rast-
løshed og blev utålmodig, og
tingene skulle gå i en aller-
helvedes fart, og det skulle
absolut være inden for de
tidspunkter, hvor jeg var
klar. Og det var som regel
om formiddagen. Her tvang
jeg mig selv til at bruge mig
selv i arbejdsmæssig sam-
menhænge.
Da drak du ikke?
- Nej. Min forfængelighed
eller mit princip var, at alko-
hol og arbejde ikke hørte
sammen. Jeg har altid været
klar over, at det var dybt
uforsvarligt, hvis jeg skulle
prøve at træffe beslutninger
i direkte alkohol-påvirket
tilstand. For jeg har jo været
inddirekte påvirket med
tømrermænd i nogle situa-
tioner.
- Derfor besluttede jeg,
som Elvis sang: It’s now or
never. Det blev så nu.
Bange for død
Var det fordi du var bange
for dit liv - bange for at dø?
- Ja Jeg var på det tids-
punkt ikke nogen novice i al-
koholismens udvikling. Jeg
havde studeret det lidt og er-
faret, at det hele tiden var
fremadskridende. Det vi al-
koholikere har med at gøre
er alkohol, der er snigende,
overrumplende og magtfuld.
Man kan ikke altid dispone-
re, sådan som man selv ger-
ne vil. Jeg har brugt mange
kræfter og energi på at un-
dertrykke det. Jeg ville jo og-
så gerne det fornuftige liv.
Jeg har mange ambitioner
og mange programmer i det
politiske arbejde og i det
grønlandske samfund. Der-
for har jeg været nødt til at
gå på de evendelige »vand-
vogne« og alkoholfri pauser.
- Jeg har været dødstolt,
når jeg har kunnet holde
mig selv alkoholfri i tre må-
neder. En gang var det oven-
ikøbet ni måneder, og da var
jeg helt stolt. Men når jeg
kigger tilbage, sådan som jeg
har gjort de sidste seks uger,
da har jeg væreet klar over,
på et meget tidligt tids-
punkt, at Lars Emil og alko-
hol er et farligt selskab.
- Da jeg var folketings-
medlem tilbage i 70-erne
indførte jeg alkoholfri må-
ned hver tredje måned. Det
var, allerede dengang, en er-
kendelse af, at jeg var nødt
til at gøre det. På alle mulige
måder har jeg forsøgt at
båndlægge mig selv for at
kunne bruge mig selv i an-
dre sammenhænge.
- Grunden til jeg har det
så godt nu, er, at jeg har er-
kendt det. Jeg er alkoholi-
ker. Jeg er kommet ud med
hænderne i vejret og sagt:
Alkohol - det kan jeg ikke
klare. Jeg er magtesløs over
for alkohol. Jeg er nødt til at
have hjælp, og jeg er nødt til
at holde mig helt væk fra
det.
- På det fantastiske be-
handlingscenter Frederiks-
berg Centret for alkoholisk
behandling og uddannelse,
som jeg anbefaler, lærte jeg
nogle statistikker at kende.
Man deler alkoholikere op i
tre grupper. En tredjedel
klarer det uden tilbagefald.
En anden tredjedel får et en-
kelt eller flere tilbagefald,
men kommer tilbage til pro-
grammet og vidrefører deres
Uv uden alkohol. Men den
sidste tredjedel dør ganske
enkelt af alkohol. Det er ik-
ke fordi de ikke har vilje. En
alkoholiker kan ikke bare la-
de være med at drikke. Alko-
holikeren er nødt til at få
hjælp for at komme igen-
nem.
Sygdom
- Man er nødt til at respekte-
re alkoholisme som en syg-
dom. Du må forholde dig
over for sygdomme. Det er
afhængighed af et kemisk
stof - alkoholen. Omkring 10
procent af befolkningen i
den vestlige verden er ramt
af denne sygdom. Og i WHO
er den anerkendt som en
sygdom. Lægeligt set er al-
koholisme ikke anerkendt
som en sygdom i Danmark,
men i 60-erne anerkendte
Folketinget det som en syg-
dom, det er bare ikke fulgt
op.
- Herhjemme er vi måske
i højere grad udsat for alko-
holisme, for jo renere et folk,
som naturfolk er, desto stør-
re er risikoen for, at procen-
ten for alkoholikere er stør-
re.
Drukvaner
Kan du sige, hvor meget
du drak, når det var værst.
Var det meget?
- Det var meget. Det var
utrolig meget. Nu skal jeg
se, om jeg tør være så ærlig.
Jo, jeg kan komme med et
eksempel:
M,
- Når jeg havde været på
arbejde om dagen til for ek-
sempel landsstyremøde, og
måske haft en aftale med en
journalist for at give intervi-
ew, og gennemgået post, så
kunne jeg finde på at arran-
gere en frokost i Hans Ege-
des Hus.
- Jeg skal lige tilføje, at al-
le de steder jeg de seneste
fem til seks år har arbejdet,
har jeg været med til at tør-
lægge arbejdspladserne
fuldstændig. Det er jo et flot
signal, ikke? Men det var en
inddirekte erkendelse af, at
der var nødt til være alko-
holfri zoner, hvis jeg skulle
overleve. I Royal Greenland
var Ole (Ramlau-Hansen
red.) ogjeg rørende enige om
at tørlægge arbejdspladsen,
ogjeg gjorde det samme her,
da jeg blev landsstyrefor-
mand. Men jeg kunne des-
værre ikke tørlægge hele
verden, fordi Johansen ikke
kunne styre sit alkoholfor-
brug. Derfor har der altid
været nogle steder, hvor al-
kohol kunne indtages. For
mit vedkommende var det
mit hjem, hvor det ovenikø-
bet ikke var odiøst at arran-
gere arbejdsfrokost.
- Jeg kunne invitere
landstingskolleger eller an-
dre samarbejdspartnere. Vi
kunne så spise grønlandsk
mad og have det enormt
hyggeligt. Vi fik øl og snaps.
Jeg har aldrig været den sto-
re øldrikker, så jeg har nok
fået en øl under sådan en
frokost, som varer et par ti-
mer, men en hel del snapse -
måske fem til seks snapse-
glas. Så går vi over til kaffe
og cognag, mens vi ordner
verden og Grønland. Der ry-
ger mange cognag, for når
jeg drikker kaffe er der
»synk« i mig. Da kan jeg må-
ske drikke en halv flaske
cognak, og har så nok også
fået en halv flaske snaps til
frokost. Dagen kunne jeg så
slutte af med en flaske Chi-
vas. I løbet af en dag kunne
jeg drikke to flasker spiri-
tus.
- Det kunne ske, at jeg
faldt i søvn i en stol, så gæ-
sterne selv har måttet finde
vej ud. Andre gange har jeg
måttet bede gæsterne gå,
hvorefter jeg kravlede op i
seng. Jeg sov så rusen ud til
næste morgen, hvor min
medicin var et koldt bruse-
bad og to treo opløst i et glas
vand. Det kan gøre under-
værker. Derefter kunne jeg
gå på arbejde og fungere. I
de perioder, hvor det var
slemt, kunne jeg fungere i
en sådan rytme i adskillige
dage i træk: arbejde formid-
dag og druk om eftermidda-
gen.
- Heldigvis kunne min
krop og fysik ikke klare det
ret lang tid ad gangen.
Dr. Jekyll
Mr. Hyde
- Det har tit undret mig, når
jeg har været under stærk
påvirkning af alkohol, at mit
reaktionsmønster og hele
mit jeg og handlemåde er så
fremmed over for mig.
- Den ædru og fulde Jo-
hansen er to vidt forskellige
mennesker. Dr. Jekyll og
Mr. Hyde er nok det bedste
eksempel jeg kan give i den
forbindelse. Derfor er jeg
nødt til at have respekt over
for sygdommen og ikke bare
sige, at jeg kan lære at drik-
ke socialt. En alkoholiker
kan aldrig lære at drikke so-
cialt.
- Vi er mange gange gode
til at skjule vores sygdom.
Jeg har været til utallige of-
ficielle middage, hvor jeg
har leget rask. Jeg har druk-
ket vin, men ikke ret meget,
men det har været spil for
galleriet.
Hvorfor startede du igen,
når du havde holdt pauser -
blandt andet efter ni måne-
der på et tidspunkt?
- Jeg følte mig så meget
ovenpå og så frisk, at jeg tro-
ede jeg kunne leve livet nor-
malt. Jeg betragtede det jo
ikke som en sygdom. Det ved
jeg nu. Jeg kan ikke føle mig
rask, for det vil komme til-
bage igen, lige så snart, jeg
begynder at drikke igen.
- Selv jeg kan mærke jeg
er meget bedre til alt, når jeg
er ædru. Det er det para-
kdoksale. Jeg er bedre til at
spille harmonika, jeg er bed-
re til at holde taler, men ikke
desto mindre, når jeg har
vist over for mig selv og om-
verdenen, at jeg kan lade
være med at drikke, så be-
gynder jeg igen.
- Det er på en måde meget
rart at lære sine grænser at
kende, og det er hge så vig-
tigt som at kende sine styr-
ke-sider.
Familien
Interviewet foregår i en let
atmosfære, og det er tyde-
ligt, at Lars Emil Johansen
er frisk og parat til at indta-
ge Grønland igen, men på
det næste spørgsmål bliver
der længere mellem sætnin-
gerne og stemmen en anelse
dybere.
Du ser ud til at have fået
det bedre. Men alkoholisme,
sådan som jeg har forstået
det, virker også på de nær-
meste omgivelser. Hvordan
ser den side af sagen ud for
dig?
- Det har forskrækket mig
meget. Jeg vil ikke sige, at
alkoholikeren er den der
slipper billigst, men det er
tæt på. Mens det står på, så
har alkoholikeren alkoholen
til at bedøve alle følelser og
negative oplevelser med,
mens ens omgivelser, ar-
bejdskolleger og venner er
under en helt anden og mere
modbydelig påvirkning. Det
har jeg det skidt med - det
har jeg det utrolig skidt
med. Men jeg har også lært,
at jeg kan ikke bruge det til
noget, hvis jeg går og angrer
over fortiden. Man bliver
nødt til at acceptere det.
- Jeg har foreslået min
søn, at han går til familiebe-
handling. Det har han også
været, og jeg har gjort ham
interesseret i følgevirknin-
ger af alkoholikerens omgi-
velser. De mennesker jeg
har levet tæt sammen med
trænger også til hjælp for at
komme ud af det her.
- Jeg håber vi her i Grøn-
land kan udvikle os og sam-
arbejde med kræfter i USA,
Island og Danmark - også af
hensyn til pårørende. Det er