Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.09.1994, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 29.09.1994, Blaðsíða 14
Nr. 75 • 1994 7* GRØNLANDSPOSTEN Dr. Jekyll og Mr. Hyde - Der er ikke noget i en alkoholikers reaktionsmønster, der er logisk, forsvarligt eller ansvarligt. En alkoholiker, under alkoholpåvirkning er gak i låget, siger landsstyreformand Lars Emil Johansen, som erkender sig som alkoholiker NUUKCLRH) - Det virkede måske pludseligt for befolk- ningen, at landdstyrefor- mand, Lars Emil Johansen, rejste til Danmark 13. au- gust for at blive behandlet for sin alkoholisme, men for Lars Emil Johansen havde vejen været lang. Allerede i 1989 tog han initiativ til be- handling, men sprang fra i lufthavnen. - Bagefter ringede jeg til behandlingscentret og for- klarede, at jeg havde beslut- tet selv at klare mit pro- blem. I den anden ende af røret var en meget sagte kvindestemme, som sagde: »Pas på, det er farligt«. De ord har været bøjet i neon for mig i alle de år, fortæller Lars Emil Johansen. - Og det er egentlig utrolig vægel- sindet af mig at bruge fem år til at prøve at nå det mål jeg nåede 10. august. - Helt præsist onsdag den 10. august, havde jeg nemlig nået min personlige bund. Jeg erkendte over for mig selv, at jeg var nødt til at tage på behandling for alko- holisme. Jeg havde tidligere erkendt over for mig selv, at jeg havde et problem, men jeg havde ikke erkendt det over for andre. Hvad vil det sige at nå sin personlige bund? - Det vil sige, at man føler, at alkoholen har overtaget så meget af ens liv, at man må erkende, at man ikke kan løse det selv. Man må søge hjælp for at komme over det. Mærkelig alkoholiker - Jeg er alkoholiker på en mærkelig måde. Jeg har al- drig følt fysisk behov. Jeg har ikke haft rysten på hæn- derne - selv når jeg havde tømt en flaske Chivas Regal. Men jeg havde det ikke godt. Jeg havde koldssved, rast- løshed og blev utålmodig, og tingene skulle gå i en aller- helvedes fart, og det skulle absolut være inden for de tidspunkter, hvor jeg var klar. Og det var som regel om formiddagen. Her tvang jeg mig selv til at bruge mig selv i arbejdsmæssig sam- menhænge. Da drak du ikke? - Nej. Min forfængelighed eller mit princip var, at alko- hol og arbejde ikke hørte sammen. Jeg har altid været klar over, at det var dybt uforsvarligt, hvis jeg skulle prøve at træffe beslutninger i direkte alkohol-påvirket tilstand. For jeg har jo været inddirekte påvirket med tømrermænd i nogle situa- tioner. - Derfor besluttede jeg, som Elvis sang: It’s now or never. Det blev så nu. Bange for død Var det fordi du var bange for dit liv - bange for at dø? - Ja Jeg var på det tids- punkt ikke nogen novice i al- koholismens udvikling. Jeg havde studeret det lidt og er- faret, at det hele tiden var fremadskridende. Det vi al- koholikere har med at gøre er alkohol, der er snigende, overrumplende og magtfuld. Man kan ikke altid dispone- re, sådan som man selv ger- ne vil. Jeg har brugt mange kræfter og energi på at un- dertrykke det. Jeg ville jo og- så gerne det fornuftige liv. Jeg har mange ambitioner og mange programmer i det politiske arbejde og i det grønlandske samfund. Der- for har jeg været nødt til at gå på de evendelige »vand- vogne« og alkoholfri pauser. - Jeg har været dødstolt, når jeg har kunnet holde mig selv alkoholfri i tre må- neder. En gang var det oven- ikøbet ni måneder, og da var jeg helt stolt. Men når jeg kigger tilbage, sådan som jeg har gjort de sidste seks uger, da har jeg væreet klar over, på et meget tidligt tids- punkt, at Lars Emil og alko- hol er et farligt selskab. - Da jeg var folketings- medlem tilbage i 70-erne indførte jeg alkoholfri må- ned hver tredje måned. Det var, allerede dengang, en er- kendelse af, at jeg var nødt til at gøre det. På alle mulige måder har jeg forsøgt at båndlægge mig selv for at kunne bruge mig selv i an- dre sammenhænge. - Grunden til jeg har det så godt nu, er, at jeg har er- kendt det. Jeg er alkoholi- ker. Jeg er kommet ud med hænderne i vejret og sagt: Alkohol - det kan jeg ikke klare. Jeg er magtesløs over for alkohol. Jeg er nødt til at have hjælp, og jeg er nødt til at holde mig helt væk fra det. - På det fantastiske be- handlingscenter Frederiks- berg Centret for alkoholisk behandling og uddannelse, som jeg anbefaler, lærte jeg nogle statistikker at kende. Man deler alkoholikere op i tre grupper. En tredjedel klarer det uden tilbagefald. En anden tredjedel får et en- kelt eller flere tilbagefald, men kommer tilbage til pro- grammet og vidrefører deres Uv uden alkohol. Men den sidste tredjedel dør ganske enkelt af alkohol. Det er ik- ke fordi de ikke har vilje. En alkoholiker kan ikke bare la- de være med at drikke. Alko- holikeren er nødt til at få hjælp for at komme igen- nem. Sygdom - Man er nødt til at respekte- re alkoholisme som en syg- dom. Du må forholde dig over for sygdomme. Det er afhængighed af et kemisk stof - alkoholen. Omkring 10 procent af befolkningen i den vestlige verden er ramt af denne sygdom. Og i WHO er den anerkendt som en sygdom. Lægeligt set er al- koholisme ikke anerkendt som en sygdom i Danmark, men i 60-erne anerkendte Folketinget det som en syg- dom, det er bare ikke fulgt op. - Herhjemme er vi måske i højere grad udsat for alko- holisme, for jo renere et folk, som naturfolk er, desto stør- re er risikoen for, at procen- ten for alkoholikere er stør- re. Drukvaner Kan du sige, hvor meget du drak, når det var værst. Var det meget? - Det var meget. Det var utrolig meget. Nu skal jeg se, om jeg tør være så ærlig. Jo, jeg kan komme med et eksempel: M, - Når jeg havde været på arbejde om dagen til for ek- sempel landsstyremøde, og måske haft en aftale med en journalist for at give intervi- ew, og gennemgået post, så kunne jeg finde på at arran- gere en frokost i Hans Ege- des Hus. - Jeg skal lige tilføje, at al- le de steder jeg de seneste fem til seks år har arbejdet, har jeg været med til at tør- lægge arbejdspladserne fuldstændig. Det er jo et flot signal, ikke? Men det var en inddirekte erkendelse af, at der var nødt til være alko- holfri zoner, hvis jeg skulle overleve. I Royal Greenland var Ole (Ramlau-Hansen red.) ogjeg rørende enige om at tørlægge arbejdspladsen, ogjeg gjorde det samme her, da jeg blev landsstyrefor- mand. Men jeg kunne des- værre ikke tørlægge hele verden, fordi Johansen ikke kunne styre sit alkoholfor- brug. Derfor har der altid været nogle steder, hvor al- kohol kunne indtages. For mit vedkommende var det mit hjem, hvor det ovenikø- bet ikke var odiøst at arran- gere arbejdsfrokost. - Jeg kunne invitere landstingskolleger eller an- dre samarbejdspartnere. Vi kunne så spise grønlandsk mad og have det enormt hyggeligt. Vi fik øl og snaps. Jeg har aldrig været den sto- re øldrikker, så jeg har nok fået en øl under sådan en frokost, som varer et par ti- mer, men en hel del snapse - måske fem til seks snapse- glas. Så går vi over til kaffe og cognag, mens vi ordner verden og Grønland. Der ry- ger mange cognag, for når jeg drikker kaffe er der »synk« i mig. Da kan jeg må- ske drikke en halv flaske cognak, og har så nok også fået en halv flaske snaps til frokost. Dagen kunne jeg så slutte af med en flaske Chi- vas. I løbet af en dag kunne jeg drikke to flasker spiri- tus. - Det kunne ske, at jeg faldt i søvn i en stol, så gæ- sterne selv har måttet finde vej ud. Andre gange har jeg måttet bede gæsterne gå, hvorefter jeg kravlede op i seng. Jeg sov så rusen ud til næste morgen, hvor min medicin var et koldt bruse- bad og to treo opløst i et glas vand. Det kan gøre under- værker. Derefter kunne jeg gå på arbejde og fungere. I de perioder, hvor det var slemt, kunne jeg fungere i en sådan rytme i adskillige dage i træk: arbejde formid- dag og druk om eftermidda- gen. - Heldigvis kunne min krop og fysik ikke klare det ret lang tid ad gangen. Dr. Jekyll Mr. Hyde - Det har tit undret mig, når jeg har været under stærk påvirkning af alkohol, at mit reaktionsmønster og hele mit jeg og handlemåde er så fremmed over for mig. - Den ædru og fulde Jo- hansen er to vidt forskellige mennesker. Dr. Jekyll og Mr. Hyde er nok det bedste eksempel jeg kan give i den forbindelse. Derfor er jeg nødt til at have respekt over for sygdommen og ikke bare sige, at jeg kan lære at drik- ke socialt. En alkoholiker kan aldrig lære at drikke so- cialt. - Vi er mange gange gode til at skjule vores sygdom. Jeg har været til utallige of- ficielle middage, hvor jeg har leget rask. Jeg har druk- ket vin, men ikke ret meget, men det har været spil for galleriet. Hvorfor startede du igen, når du havde holdt pauser - blandt andet efter ni måne- der på et tidspunkt? - Jeg følte mig så meget ovenpå og så frisk, at jeg tro- ede jeg kunne leve livet nor- malt. Jeg betragtede det jo ikke som en sygdom. Det ved jeg nu. Jeg kan ikke føle mig rask, for det vil komme til- bage igen, lige så snart, jeg begynder at drikke igen. - Selv jeg kan mærke jeg er meget bedre til alt, når jeg er ædru. Det er det para- kdoksale. Jeg er bedre til at spille harmonika, jeg er bed- re til at holde taler, men ikke desto mindre, når jeg har vist over for mig selv og om- verdenen, at jeg kan lade være med at drikke, så be- gynder jeg igen. - Det er på en måde meget rart at lære sine grænser at kende, og det er hge så vig- tigt som at kende sine styr- ke-sider. Familien Interviewet foregår i en let atmosfære, og det er tyde- ligt, at Lars Emil Johansen er frisk og parat til at indta- ge Grønland igen, men på det næste spørgsmål bliver der længere mellem sætnin- gerne og stemmen en anelse dybere. Du ser ud til at have fået det bedre. Men alkoholisme, sådan som jeg har forstået det, virker også på de nær- meste omgivelser. Hvordan ser den side af sagen ud for dig? - Det har forskrækket mig meget. Jeg vil ikke sige, at alkoholikeren er den der slipper billigst, men det er tæt på. Mens det står på, så har alkoholikeren alkoholen til at bedøve alle følelser og negative oplevelser med, mens ens omgivelser, ar- bejdskolleger og venner er under en helt anden og mere modbydelig påvirkning. Det har jeg det skidt med - det har jeg det utrolig skidt med. Men jeg har også lært, at jeg kan ikke bruge det til noget, hvis jeg går og angrer over fortiden. Man bliver nødt til at acceptere det. - Jeg har foreslået min søn, at han går til familiebe- handling. Det har han også været, og jeg har gjort ham interesseret i følgevirknin- ger af alkoholikerens omgi- velser. De mennesker jeg har levet tæt sammen med trænger også til hjælp for at komme ud af det her. - Jeg håber vi her i Grøn- land kan udvikle os og sam- arbejde med kræfter i USA, Island og Danmark - også af hensyn til pårørende. Det er

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.