Atuagagdliutit - 29.09.1994, Blaðsíða 5

Levevilkår_____________________________________5
Skolegang og Erhvervsuddannelse
I det følgende gennemgåes be-
folkningens skolegang og er-
hvervsuddannelse. Antallet af
personer, der har besvaret de
pågældende spørgsmål er an-
ført med et (N =).
Svarpersonerne blev spurgt
om, hvor længe de har gået i
grundskole og i tabel 1 ses,
hvorledes svarene er fordelt.
Det skal bemærkes, at svarper-
soner, der stadig går i skole, ik-
ke er med i opgørelsen (ca. 3
procent). I denne gruppe ind-
går både unge gymnasieelever
og ældre, der er vendt tilbage til
skolebænken for at gennemfø-
re folkeskolens almene eller
udvidede afgangseksamen.
Svarkategorierne i tabel 1 er:
mindre end 7 år - svarperso-
ner, der ikke har afsluttet al-
men grundskoleuddannelse.
Svarpersoner der har gået 8 år
i skole, men hvor skolepligten
var 9 år er medtaget i denne
kategori afsluttet almen - 7 el-
ler 9 års skolegang afhængig af
længden af skolepligt på det på-
gældende tidspunkt udvidet af-
gang - mellemskoleeksamen,
realeksamen eller udvidet af-
gangseksamen gymnasium/HF
- afsluttet gymnasium/HF eller
udenlandst skoleuddannelse på
samme niveau.
I tabel la ses fordelingen for
alle svarpersoner. Som det
fremgår, har de fleste afsluttet
folkeskolen med den almene
eksamen; nemlig 58 procent.
Den næststørste gruppe er de,
der har mindre end 7 års skole-
gang, hvilket drejer sig om 23
procent af svarpersonerne. Ud-
videt afgangseksamen er gen-
nemført af 12 procent, mens 7
procent har afsluttet skoleud-
dannelsen med en studenter-
eller HF-eksamen.
I tabel lb er svarpersonerne
opdelt efter fødested. Som det
fremgår, er der meget stor for-
skel på uddannelsesniveauet
imellem svarpersoner født i
Grønland og svarpersoner født
i Danmark. I gruppen af perso-
ner født i Danmark har 68 pro-
cent en skoleuddannelse, der
går ud over almen niveau,
mens dette kun er tilfældet for
12 procent af de, der er født i
Grønland. Dette forhold afspej-
ler naturligvis, at en meget stor
del af svarpersonerne født i
Danmark, er arbejdskraft til-
kaldt netop på grund af deres
uddannelsesmæssige kvalifika-
tioner.
I tabellerne lc, ld og le un-
dersøges den grønlandsk fødte
del af befolkningen for forskel-
le imellem køn, bosted og alder.
Af tabel lc fremgår, at der ikke
er stor forskel imellem kønne-
ne, hvad angår skoleuddannel-
se. Det kan dog bemærkes, at
en lidt større andel af kvinder
har gennemført en udvidet sko-
leuddannelse. I tabel ld be-
mærkes, at der ikke bor mange
i bygderne, der har en skoleud-
dannelse, som går ud over det
almene niveau. Dette må na-
turligvis ses i sammenhæng
med de jobmuligheder, der fin-
des de her. I tabel le ses alders-
variationen i skoleuddannel-
sesniveauet. Der ses her en klar
sammenhæng imellem alder og
længden af skoleuddannelsen.
I tabel 2 undersøges spørgs-
målet om erhvervsuddannelse.
Med erhvervsuddannelse for-
ståes en uddannelse, der gen-
nemføres efter grundskolen og
som giver adgang til at udføre
job, hvortil der kræves særlig
viden. Her er tale om egentlige
uddannelser og det er således
ikke tilstrækkeligt, at svarper-
sonen har været på kurser.
Svarpersoner der er under ud-
dannelse er ikke med i opgørel-
sen.
Af tabel 2a fremgår, at 43
procent af svarpersonerne har
en erhvervsuddannelse, mens
57 procent er ufaglærte. I tabel
2b er svarpersonerne inddelt
efter fødested. Her fremgår det
klart, hvor stor en forskel der
er på uddannelsesniveauet
imellem de to befolkningsgrup-
per.
I tabellerne 2c, 2d og 2e un-
dersøges erhvervsuddannelses-
mønsteret for den grønlandsk
fødte del af befolkningen. Af ta-
bel 2c fremgår, at lidt flere
mænd end kvinder har gen-
nemført en erhvervsuddannel-
se. I tabel 2d sammenlignes ud-
dannelsesniveauet i henholds-
vis by og bygd. Heraf fremgår,
at selvom der er forholdsvis fle-
re med erhvervsuddannelse i
byer, er bygderne ganske godt
med. I bygderne er det næsten
udelukkende blandt unge, at
man finder svarpersoner med
erhvervsuddannelse. I tabel 2e
er svarpersonerne opdelt efter
alder. Her ses, at der er for-
holdsvis flest med en erhvervs-
uddannelse i aldersgrupperne
30-39 og 40-49 år. Det skal be-
mærkes, at svarpersoner under
uddannelse ikke er med i denne
tabel. For gruppen af unge på
20-29 år drejer det sig om 19
procent, hvilket forklarer den
forholdsvis lave grad af uddan-
nelse i denne aldersgruppe.
I tabel 3 opstilles en række
uddannelseskategorier. Ialt
439 svarpersoner oplyste at de
har en erhvervsuddannelse og i
de efterfølgende tabeller forde-
les de på køn, bosted, fødested
og alder.
I tabel 3a er erhvervsuddan-
nelserne inddelt i 5 faglige og 2
boglige kategorier:
handel og kontor - eks. kon-
toruddannelser, butiksassi-
stent/medhjælper bygge og an-
læg - eks. tømrer, maler, rør-
lægger, elektriker, maskinar-
bejder fiskeri og produktion -
eks. fiskeindustri, levnedsmid-
del, fiskeriuddannelser søfart
og service - eks. frisør, teletek-
nik, lys og lyd, søfart, faglærer
(2 år) social og sundhed - eks.
pædagog, sundhedsmedhjæl-
per, kateket, fødselshjælper
mellemlang boglig - eks. lærer,
sygeplejeske, HK-EVU, politi-
betjent, socialrådgiver lang
boglig - eks. økonom, jurist, ar-
kitekt, ingeniør, præst.
I tabel 3b ses, hvilke er-
hvervsuddannelser mænd og
kvinder vælger. For mænd gæl-
der, at den største gruppe er
uddannet indenfor bygge og
anlægs branchen (34 procent).
Dernæst følger søfart og servi-
ce (18 procent), fiskeri og pro-
duktion (15 procent) og mel-
lemlang boglig uddannelse (15
procent). Kvinders foretrukne
uddannelser ligger indenfor
handel og kontor (34 procent),
social og sundhed (23 procent)
og mellemlang boglig uddan-
nelse (18 procent).
I tabel 3c ses forskellen i ud-
dannelsesmønsteret i hen-
holdsvis by og bygd. Forskelle-
ne afspejler, som tidligere
nævnt, i høj grad hvilke jobmu-
ligheder, der findes de pågæl-
dende steder.
Som det blev vist i tabel 3d er
der meget stor forskel imellem
uddannelsesniveauet på svar-
personer født i henholdsvis
Grønland og Danmark. Af tabel
3d fremgår, hvilke uddannel-
sesretninger de to befolknings-
grupper har gennemført. Ved
at sammenligne tabel 3d med
tabel 3a kan man få et indtryk
af, indenfor hvilke områder,
der især mangler uddannet
grønlandsk arbejdskraft.
I tabel 3e og 3f er svarperso-
nerne opdelt i aldersgrupper.
Tabel 3e omfatter hele befolk-
ningen, mens tabel 3f indehol-
der de svarpersoner der er født
i Grønland. Med hensyn til den
sidste tabel skal det bemærkes,
at der er relativ få svarpersoner
over 50 år, hvorfor fordelingen
skal tages med forbehold.