Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.09.1994, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 29.09.1994, Blaðsíða 11
Levevilkår 11 Indkomster I de følgende tabeller er svar- personerne opdelt efter størrel- sen af husstandsindkomsten i 1993. Det er således ikke svar- personernes egen indkoms ale- ne, men hele husstandens ind- komst, som svarpersonerne er blevet bedt om at opgive. De 5 indkomstgrupper er: lav - 0 til 99.000 kr. lav mellem - 100.000 til 199.000 mellem - 200.000 til 299.000 høj mellem - 300.000 til 399.000 høj - over 400.000 kr. Af tabel 8a fremgår, hvorledes svarpersonerne fordelte sig i indkomstgrupperne. I tabel 8b belyses indkomst- fordelingen i henholdsvis by el- ler bygd. Som det fremgår, er der meget stor forskel i ind- komsterne. Mens gruppen med lav indkomst i byer udgør 21 procent af svarpersonerne, er denne gruppes andel helt oppe på 46 procent af svarpersoner- ne i bygder. I den modsatte en- de af skalaen ses, at kun 9 pro- cent af svarpersonerne i bygder boede i husstande, hvor den skattepligtige indkomst i 1993 var over 300.000 (gruppe »høj mellem« plus »høj«). I byer ud- gjorde denne gruppe 32 procent af svarpersonerne. Tabel 8c belyser indkomst- fordelingen for svarpersoner født i henholdsvis Grønland og Danmark. Ikke overraskende ses en meget stor forskel. Den væsentligste grund til denne forskel kan ses af tabel 8d, der viser indkomstforskelle mel- lem forskellige erhvervskate- gorier. Som det blev påvist i af- snittet om arbejdsmarkedet, besætter den danske del af be- folkningen fortrinsvis stillin- ger indenfor administration, og stillinger, som kræver en fag- lært uddannelse. Fælles for disse stillinger er, at de giver en relativ god løn. Den grønlands- ke del af befolkningen arbejder derimod typisk indenfor er- hverv, hvor lønnen er lav, - f.eks. som fanger/fiskere eller ufaglærte arbejdere. Nederst i tabel 8d ses ind- komstfordelingen for de hus- stande, hvor pensionister og studerende er medlemmer. For begge grupper gælder, at de der svarer, at de har indtægter over 300.000 kr., alle lever i husstande, hvor der er flere forsørgere. Det vil typisk være ægtefæller, men også erhvervs- aktive børn eller forældre. Fisker/fanger økonomi Af tabel 8d fremgik, at fisker/ fangere er den erhvervsgruppe, der har de laveste indkomster. I tabellerne 9,10 og 11 ses nær- mere på denne erhvervsgrup- pes økonomi. I tabel 9 undersøges om, der er forskel i indkomster mellem fisker/fangere bosat i hen- holdsvis by og bygd. Som det ses er der endog meget store forskelle. I bygderne bor 63 procent af fisker/fangerne i husstande, hvor den samlede indkomst i 1993 var under 100.000 kr. I byerne var fisker/ fangerfamiliemes indkomst væsentlig højere og kun 27 pro- cent af svarpersonerne boede i en husstand, hvor den samlede indkomste i 1993 var under 100.000 kr. Bemærk endvidere, at kun 17 procent af fisker/fan- gerne i bygder i bor i en hus- stand, hvis indkomst i 1993 var over 200.000 kr. I byerne udgør denne gruppe 46 procent. I tabel 10a ses, hvorfra fi- sker/fangerne fik deres ind- komster i 1993. Der er alene spurgt om, hvorfra deres ind- komster kom og ikke om, hvor stor betydning de enkelte ind- komstkilder havde for den samlede indkomst. Tabellen skal læses således, at når når der står 56 procent ud for ind- handling, har 56 procent af fi- sker/fangerne tilkendegivet, at dette er en måde de får indtægt på. En svarperson har ofte flere indkomstkilder. I tabel 10b ses forskellen i indkomstkilder for fisker/fan- gere bosat i henholdsvis by og bygd. Det ses, at fisker/-fangere bosat i bygder har flere ind- komstkilder, end fisker/fange- re bosat i byer. På trods heraf er deres indkomster, som det tidligere blev påvist, væsentlig mindre. I tabel 11 vises fisker/fanger- nes forbrug af egne produkter. I paran tes ses de tilsvarende tal for de svarpersoner, der bor i husstande, hvor hverken svar- personen eller dennes ægtefæl- le/samlever har fangst/fiskeri som hovederhverv. Af tabel 11 fremgår endvide- re, hvor ofte der spises et ho- vedmåltid af egen fangst. Lige- som ovenfor er det fisker/fan- gerne i første kolonne og resten af svarpersonerne i parantes. Det store forbrug af egen fangst kompenserer for en del af fisker/fanger husstandenes lave indkomster. Restance-forhold I tabellerne 12a, 12b, 12c og 12d samt 13 undersøges svarperso- nernes restanceforhold. Af tabel 12a ses, at 37 pro- cent af svarpersonerne tilken- degav, at de havde restancer til det offentlige eller til private. I tabel 12b undersøges sam- menhængen mellem indkomst og restancer. Som det ses er der klar sammenhæng, idet ande- len af svarpersoner med re- stancer er væsentlig højere for de, der har lave indkomster end for de, der har høje indkomster. Af tabellen fremgår imidlertid også, at det ikke kun er svar- personer med forholdsvis lave indkomster der har restancer. Det gælder også for 13 procent af de svarpersoner, der bor i husstande med en samlet ind- komst på over 400.000 kr. Tabel 12c viser, at der er for- skel på omfanget af restancer for svarpersoner bosat i hen- holdsvis by og bygd. Da vi tidli- gere har set, at der er store ind- komstforskelle mellem svar- personer i by og bygd, undersø- ges i tabel 12d om dette alene er årsagen til forskellen i restan- ceforholdene. I tabel 12d er kun medtaget svarpersoner, der bor i en husstand, hvor den samle- de indkomst i 1993 var mindre end 100.000 kr. Som det frem- går, er der stadig en betydelig forskel i forekomsten af restan- cer. I byer bor 44 procent af svarpersoner med lav indkomst i husstande, hvor der er restan- cer, mens dette gør sig gælden- de for 60 procent af svarperso- nerne i bygder. I tabel 13 ses en oversigt over, hvilke fem restancetyper, der er de hyppigst forekom- mende. Det fremgår, at husle- je/-bolig kommer ind på en klar førsteplads med 58 procent. Herefter følger el og vand, skat, børnebidrag og erhvervsstøtte. Herudover findes der restancer til køb af erhvervsredskaber, kommunal hjælp med tilbage- betalingspligt, børnepasning og meget andet.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.