Atuagagdliutit - 29.09.1994, Blaðsíða 11

Levevilkår 11
Indkomster
I de følgende tabeller er svar-
personerne opdelt efter størrel-
sen af husstandsindkomsten i
1993. Det er således ikke svar-
personernes egen indkoms ale-
ne, men hele husstandens ind-
komst, som svarpersonerne er
blevet bedt om at opgive. De 5
indkomstgrupper er:
lav - 0 til 99.000 kr.
lav mellem - 100.000 til 199.000
mellem - 200.000 til 299.000
høj mellem - 300.000 til 399.000
høj - over 400.000 kr.
Af tabel 8a fremgår, hvorledes
svarpersonerne fordelte sig i
indkomstgrupperne.
I tabel 8b belyses indkomst-
fordelingen i henholdsvis by el-
ler bygd. Som det fremgår, er
der meget stor forskel i ind-
komsterne. Mens gruppen med
lav indkomst i byer udgør 21
procent af svarpersonerne, er
denne gruppes andel helt oppe
på 46 procent af svarpersoner-
ne i bygder. I den modsatte en-
de af skalaen ses, at kun 9 pro-
cent af svarpersonerne i bygder
boede i husstande, hvor den
skattepligtige indkomst i 1993
var over 300.000 (gruppe »høj
mellem« plus »høj«). I byer ud-
gjorde denne gruppe 32 procent
af svarpersonerne.
Tabel 8c belyser indkomst-
fordelingen for svarpersoner
født i henholdsvis Grønland og
Danmark. Ikke overraskende
ses en meget stor forskel. Den
væsentligste grund til denne
forskel kan ses af tabel 8d, der
viser indkomstforskelle mel-
lem forskellige erhvervskate-
gorier. Som det blev påvist i af-
snittet om arbejdsmarkedet,
besætter den danske del af be-
folkningen fortrinsvis stillin-
ger indenfor administration, og
stillinger, som kræver en fag-
lært uddannelse. Fælles for
disse stillinger er, at de giver en
relativ god løn. Den grønlands-
ke del af befolkningen arbejder
derimod typisk indenfor er-
hverv, hvor lønnen er lav, -
f.eks. som fanger/fiskere eller
ufaglærte arbejdere.
Nederst i tabel 8d ses ind-
komstfordelingen for de hus-
stande, hvor pensionister og
studerende er medlemmer. For
begge grupper gælder, at de der
svarer, at de har indtægter
over 300.000 kr., alle lever i
husstande, hvor der er flere
forsørgere. Det vil typisk være
ægtefæller, men også erhvervs-
aktive børn eller forældre.
Fisker/fanger økonomi
Af tabel 8d fremgik, at fisker/
fangere er den erhvervsgruppe,
der har de laveste indkomster.
I tabellerne 9,10 og 11 ses nær-
mere på denne erhvervsgrup-
pes økonomi.
I tabel 9 undersøges om, der
er forskel i indkomster mellem
fisker/fangere bosat i hen-
holdsvis by og bygd. Som det
ses er der endog meget store
forskelle. I bygderne bor 63
procent af fisker/fangerne i
husstande, hvor den samlede
indkomst i 1993 var under
100.000 kr. I byerne var fisker/
fangerfamiliemes indkomst
væsentlig højere og kun 27 pro-
cent af svarpersonerne boede i
en husstand, hvor den samlede
indkomste i 1993 var under
100.000 kr. Bemærk endvidere,
at kun 17 procent af fisker/fan-
gerne i bygder i bor i en hus-
stand, hvis indkomst i 1993 var
over 200.000 kr. I byerne udgør
denne gruppe 46 procent.
I tabel 10a ses, hvorfra fi-
sker/fangerne fik deres ind-
komster i 1993. Der er alene
spurgt om, hvorfra deres ind-
komster kom og ikke om, hvor
stor betydning de enkelte ind-
komstkilder havde for den
samlede indkomst. Tabellen
skal læses således, at når når
der står 56 procent ud for ind-
handling, har 56 procent af fi-
sker/fangerne tilkendegivet, at
dette er en måde de får indtægt
på. En svarperson har ofte flere
indkomstkilder.
I tabel 10b ses forskellen i
indkomstkilder for fisker/fan-
gere bosat i henholdsvis by og
bygd. Det ses, at fisker/-fangere
bosat i bygder har flere ind-
komstkilder, end fisker/fange-
re bosat i byer. På trods heraf
er deres indkomster, som det
tidligere blev påvist, væsentlig
mindre.
I tabel 11 vises fisker/fanger-
nes forbrug af egne produkter.
I paran tes ses de tilsvarende tal
for de svarpersoner, der bor i
husstande, hvor hverken svar-
personen eller dennes ægtefæl-
le/samlever har fangst/fiskeri
som hovederhverv.
Af tabel 11 fremgår endvide-
re, hvor ofte der spises et ho-
vedmåltid af egen fangst. Lige-
som ovenfor er det fisker/fan-
gerne i første kolonne og resten
af svarpersonerne i parantes.
Det store forbrug af egen
fangst kompenserer for en del
af fisker/fanger husstandenes
lave indkomster.
Restance-forhold
I tabellerne 12a, 12b, 12c og 12d
samt 13 undersøges svarperso-
nernes restanceforhold.
Af tabel 12a ses, at 37 pro-
cent af svarpersonerne tilken-
degav, at de havde restancer til
det offentlige eller til private.
I tabel 12b undersøges sam-
menhængen mellem indkomst
og restancer. Som det ses er der
klar sammenhæng, idet ande-
len af svarpersoner med re-
stancer er væsentlig højere for
de, der har lave indkomster end
for de, der har høje indkomster.
Af tabellen fremgår imidlertid
også, at det ikke kun er svar-
personer med forholdsvis lave
indkomster der har restancer.
Det gælder også for 13 procent
af de svarpersoner, der bor i
husstande med en samlet ind-
komst på over 400.000 kr.
Tabel 12c viser, at der er for-
skel på omfanget af restancer
for svarpersoner bosat i hen-
holdsvis by og bygd. Da vi tidli-
gere har set, at der er store ind-
komstforskelle mellem svar-
personer i by og bygd, undersø-
ges i tabel 12d om dette alene er
årsagen til forskellen i restan-
ceforholdene. I tabel 12d er kun
medtaget svarpersoner, der bor
i en husstand, hvor den samle-
de indkomst i 1993 var mindre
end 100.000 kr. Som det frem-
går, er der stadig en betydelig
forskel i forekomsten af restan-
cer. I byer bor 44 procent af
svarpersoner med lav indkomst
i husstande, hvor der er restan-
cer, mens dette gør sig gælden-
de for 60 procent af svarperso-
nerne i bygder.
I tabel 13 ses en oversigt
over, hvilke fem restancetyper,
der er de hyppigst forekom-
mende. Det fremgår, at husle-
je/-bolig kommer ind på en klar
førsteplads med 58 procent.
Herefter følger el og vand, skat,
børnebidrag og erhvervsstøtte.
Herudover findes der restancer
til køb af erhvervsredskaber,
kommunal hjælp med tilbage-
betalingspligt, børnepasning
og meget andet.