Atuagagdliutit - 29.09.1994, Blaðsíða 15

Levevilkår 15
Forbrug
Forbrug af grønlandske fiske- og fangtprodukter
Forbrug af danske
kødprodukter
I tabel 14 og tabel 15 undersø-
ges befolkningens spisevaner,
hvad angår forbrug af grøn-
landske og danske fiske- og
kødprodukter. Det første
spørgsmål lød:
»Hvor ofte består jeres ho-
vedmåltid af fortrinsvis grøn-
landske fiske - og fangst-pro-
dukter.
hver dag eller næsten hver dag
tre - fire gange om ugen
en - to gange om ugen
to - tre gange om måneden
en gang om måneden
nogle enkelte gange om året
ved ikke«.
Søjlerne viser, hvorledes svar-
personerne fordelte sig i de 8
kategorier.
I tabellerne under søjlen un-
dersøges, hvorvidt der er for-
skelle i spisevaner afhængig af
køn, bosted, fødested, alder og
indkomst.
Af den første tabel fremgår,
at der ikke er forskel i spiseva-
ner kønnene imellem. I be-
tragtning af, at det normalt er
det ene køn, der laver mad til
begge køn, er dette resultat
næppe overraskende.
I den anden tabel ses forskel-
le i spisevaner mellem by og
bygdeboere. Det fremgår, at
der væsentligt oftere bliver
spist grønlandsk mad i bygder-
ne.
Den tredie tabel viser for-
skellen mellem grønlændere og
danskeres spisevaner. Forskel-
len i mad-kultur træder tyde-
ligt frem.
Alder og spisevaner er vist i
den fjerde tabel under søjlerne.
Her ses, at det er de ældste
svarpersoner, der oftest spiser
grønlandske produkter.
I den femte og sidste tabel se
sammenhængen mellem ind-
komst og forbrug af grønlands-
ke produkter. Som det frem-
går, er forbruget størst hos de
laveste indkomster og mindst
for de højeste indkomster. En
del af forklaringen herpå er, at
den overvejende del af fisker/-
fangerne er placeret i den lave-
ste indkomstkategori. Endvi-
dere består gruppen af svarper-
soner med høj indtægt af man-
ge danskere, der, som det tidli-
gere blev påvist, ikke så ofte
spiser grønlandske produkter.
Forbruget af danske kødpro-
dukter kan ses af tabel 15.
Der er naturligvis en umid-
delbar sammenhæng mellem
forbrug af grønlandske og for-
brug af danske kød og fiskepro-
dukter. Jo oftere man spiser
det ene som hovedmåltid, jo
sjældnere spiser man af det an-
det.
Forbrug af alkohol
I tabellerne 16 og 17 belyses be-
folkningens alkoholforbrug.
Det første spørgsmål til svar-
personerne lød:
»drikker du en gang imellem
alkohol?« Som det ses i »lagka-
gen« i tabel 16 svarer 81 pro-
cent, at de drikker alkohol,
mens 19 procent svarer, at de
ikke drikker alkohol.
I tabellerne er svarpersoner-
ne opdelt i henholdsvis køn, bo-
sted, fødested, alder og ind-
komstgrupper. Opsummeren-
de kan det siges, at lidt flere
mænd end kvinder drikker al-
kohol. Flere byboere end byg-
deboere drikker alkohol, lige-
som flere svarpersoner født i
Danmark, end svarpersoner
født i Grønland. Med hensyn til
alder ses, at der ikke forskel i
aldersgrupperne under 50 år,
men at færre svarpersoner i
50’erne drikker alkohol og end-
nu færre af de, der er over 60 år
gamle. For indkomst gælder, at
de svarpersoner der tjener
mindst og de svarpersoner der
tjener mest er de to grupper,
hvor der er flest der drikker al-
kohol.
I tabel 17 er de svarpersoner,
der tilkendegav at de en gang
imellem drikker alkohol, blevet
spurgt om :
»hvor ofte drikker du mere
end to genstande?
hver dag eller næsten hver dag
tre - fire gange om ugen
en - to gange om ugen
to - tre gange om måneden
en gang om måneden
nogle enkelte gange om året
ved ikke«
Med to genstande menes f.eks.
to øl eller to glas vin. To gen-
stande er valgt, som den græn-
se hvor man kan mærke alko-
holen i såvel hovedet som i øko-
nomien.
Svarpersonerne er igen ble-
vet opdelt efter køn, bosted, fø-
dested, alder og indkomst. Her-
af fremgår, at mænd, der drik-
ker alkohol, drikker oftere end
kvinder, der drikker alkohol.
Byboerne drikker alkohol ofte-
re end bygdeboerer og danske-
re drikker alkohol oftere end
grønlændere. Vedr. alder ses,
at midaldrene oftest drikker al-
kohol og vedr. indkomst, er det
svarpersoner med høj ind-
komst, der har denne tvivlsom-
me ære.
I tabellerne 18 og 19 undersø-
ges befolkningens rygevaner.
Svarpersonerne blev stillet
følgende spørgsmål:
»plejer du at ryge cigaretter
hver dag«
Spørgsmålet blev formuleret
på denne måde for at undgå, at
medregne de personer, der kun
»hygge«-ryger en gang imellem
og for hvem cigaretter sansyn-
ligvis ikke er et sundhedsmæs-
sigt eller økonomisk problem.
Som det ses svarede 66 pro-
cent, at de ryger cigaretter hver
dag, mens 34 procent tildende-
gav, at de ikke gjorde. Med an-
dre ord, to ud af tre voksne ry-
ger cigaretter hver dag.
I tabellerne kan ses, hvorle-
des rygningen er fordelt mel-
lem køn, bosted, fødested, alder
og indkomst. Andelen af mænd
og kvinder der ryger er den
samme. Også vedr. bosted er
forekomsten af rygere den
samme. Dette er tilgengæld ik-
ke tilfældet, hvis men ser på
fødested. Andelen af rygere
blandt den del af befolkningen,
der er født i Danmark er væ-
senlig mindre, end andelen af
rygere blandt den i Grønland
fødte del af befolkningen.
Ser man på alder fremgår
det, at svarpersoner i alders-
grupperne fra 18 til 49 år er lige
hyppige rygere mens andelen
falder i de ældste aldersgrup-
per. Vedr. inskomstgruppeme
er andelen af rygere størst de to
grupper med lavest indkomst.
I tabel 19 er rygerne blevet
spurgt, hvor mange cigaretter
de plejer at ryge. Deres svar er
blevet inddelt i tre kategorier
nemlig:
fra 1 til 5 stk. om dagen
fra 6 til 15 stk. om dagen
over 15 stk. om dagen
Svarpersonerne er igen blevet
opdelt efter køn, bosted, føde-
sted, alder og indkomst. Resul-
taterne kan aflæses i tabellen.
Forbrug af
serviceydelser - taxa
og frisør
I tabellerne 20 og 21 belyses to
eksempler på befolkningens
forbrug af private serviceydel-
ser.
Materielle
forbrugsgoder
I tabel 22 er vist en oversigt
over befolkningens materielle
forbrugsgoder. Af tabellen af-
læses andelen af svarpersoner,
der bor i en husstand med det
pågældende forbrugsgode.
Tabel 20
llaanikkooriarlusi taxa-nik ingerlateqartarpisi?
Bruger DU/I en gang imellem taxa?
aap naagga katil!.
ja nej ialt
a - tamarmik 58 42 100 a - alle
b - suiaassuseq b - køn
angutit 61 39 100 mænd
arnat 56 44 100 kvinder
c - najugaq c - bosted
illoqarfik 64 36 100 by
nunaqarfik 33 67 100 bygd
d - inunngorfik d - fødested
Kai. Nun 55 45 100 Grønland
Danmark 77 23 100 Danmark
e_- ukiui e - alder
18-29 47 53 100 18-29
30-39 56 44 100 30-39
40-49 66 34 100 40-49
50-59 64 36 100 50-59
60 + 73 27 100 60 +
f - isertitat f - indkomst
annikitsut 60 40 100 lav
annikitsut
akornanni 59 41 100 lavmellem
akunnatsut 61 39 100 mellem
annertuut
akornanni 55 45 100 højmellem
annertuut 52 48 100 høj
Tabel 21
Nujalerisunit nujaliritittarpisi?
Bruger DU/I en gang imellem frisør?
aap naagga katill.
ja nej ialt
a - tamarmik 40 60 100 a - alle
b - suiaassuseq b - køn
angutit 40 60 100 mænd
arnat 41 59 100 kvinder
c - najugaq c - bosted
illoqarfik 47 53 100 by
nunaqarfik 11 89 100 bygd
d - inunngorfik d - fødested
Kai. Nun. 34 66 100 Grønland
Danmark 77 23 100 Danmark
e - ukiui e - alder
18-29 45 55 100 18-29
30-39 41 59 100 30-39
40-49 51 49 100 40-49
50-59 27 73 100 50-59
60 + 21 79 100 60 +
f - isertitat f - indkomst
annikitsut 19 81 100 lav
annikitsut
akornanni 34 66 100 lavmellem
akunnatsut 49 51 100 mellem
annertuut
akornanni 58 42 100 højmellem
annertuut 77 23 100 høj