Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.09.1994, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 29.09.1994, Blaðsíða 15
Levevilkår 15 Forbrug Forbrug af grønlandske fiske- og fangtprodukter Forbrug af danske kødprodukter I tabel 14 og tabel 15 undersø- ges befolkningens spisevaner, hvad angår forbrug af grøn- landske og danske fiske- og kødprodukter. Det første spørgsmål lød: »Hvor ofte består jeres ho- vedmåltid af fortrinsvis grøn- landske fiske - og fangst-pro- dukter. hver dag eller næsten hver dag tre - fire gange om ugen en - to gange om ugen to - tre gange om måneden en gang om måneden nogle enkelte gange om året ved ikke«. Søjlerne viser, hvorledes svar- personerne fordelte sig i de 8 kategorier. I tabellerne under søjlen un- dersøges, hvorvidt der er for- skelle i spisevaner afhængig af køn, bosted, fødested, alder og indkomst. Af den første tabel fremgår, at der ikke er forskel i spiseva- ner kønnene imellem. I be- tragtning af, at det normalt er det ene køn, der laver mad til begge køn, er dette resultat næppe overraskende. I den anden tabel ses forskel- le i spisevaner mellem by og bygdeboere. Det fremgår, at der væsentligt oftere bliver spist grønlandsk mad i bygder- ne. Den tredie tabel viser for- skellen mellem grønlændere og danskeres spisevaner. Forskel- len i mad-kultur træder tyde- ligt frem. Alder og spisevaner er vist i den fjerde tabel under søjlerne. Her ses, at det er de ældste svarpersoner, der oftest spiser grønlandske produkter. I den femte og sidste tabel se sammenhængen mellem ind- komst og forbrug af grønlands- ke produkter. Som det frem- går, er forbruget størst hos de laveste indkomster og mindst for de højeste indkomster. En del af forklaringen herpå er, at den overvejende del af fisker/- fangerne er placeret i den lave- ste indkomstkategori. Endvi- dere består gruppen af svarper- soner med høj indtægt af man- ge danskere, der, som det tidli- gere blev påvist, ikke så ofte spiser grønlandske produkter. Forbruget af danske kødpro- dukter kan ses af tabel 15. Der er naturligvis en umid- delbar sammenhæng mellem forbrug af grønlandske og for- brug af danske kød og fiskepro- dukter. Jo oftere man spiser det ene som hovedmåltid, jo sjældnere spiser man af det an- det. Forbrug af alkohol I tabellerne 16 og 17 belyses be- folkningens alkoholforbrug. Det første spørgsmål til svar- personerne lød: »drikker du en gang imellem alkohol?« Som det ses i »lagka- gen« i tabel 16 svarer 81 pro- cent, at de drikker alkohol, mens 19 procent svarer, at de ikke drikker alkohol. I tabellerne er svarpersoner- ne opdelt i henholdsvis køn, bo- sted, fødested, alder og ind- komstgrupper. Opsummeren- de kan det siges, at lidt flere mænd end kvinder drikker al- kohol. Flere byboere end byg- deboere drikker alkohol, lige- som flere svarpersoner født i Danmark, end svarpersoner født i Grønland. Med hensyn til alder ses, at der ikke forskel i aldersgrupperne under 50 år, men at færre svarpersoner i 50’erne drikker alkohol og end- nu færre af de, der er over 60 år gamle. For indkomst gælder, at de svarpersoner der tjener mindst og de svarpersoner der tjener mest er de to grupper, hvor der er flest der drikker al- kohol. I tabel 17 er de svarpersoner, der tilkendegav at de en gang imellem drikker alkohol, blevet spurgt om : »hvor ofte drikker du mere end to genstande? hver dag eller næsten hver dag tre - fire gange om ugen en - to gange om ugen to - tre gange om måneden en gang om måneden nogle enkelte gange om året ved ikke« Med to genstande menes f.eks. to øl eller to glas vin. To gen- stande er valgt, som den græn- se hvor man kan mærke alko- holen i såvel hovedet som i øko- nomien. Svarpersonerne er igen ble- vet opdelt efter køn, bosted, fø- dested, alder og indkomst. Her- af fremgår, at mænd, der drik- ker alkohol, drikker oftere end kvinder, der drikker alkohol. Byboerne drikker alkohol ofte- re end bygdeboerer og danske- re drikker alkohol oftere end grønlændere. Vedr. alder ses, at midaldrene oftest drikker al- kohol og vedr. indkomst, er det svarpersoner med høj ind- komst, der har denne tvivlsom- me ære. I tabellerne 18 og 19 undersø- ges befolkningens rygevaner. Svarpersonerne blev stillet følgende spørgsmål: »plejer du at ryge cigaretter hver dag« Spørgsmålet blev formuleret på denne måde for at undgå, at medregne de personer, der kun »hygge«-ryger en gang imellem og for hvem cigaretter sansyn- ligvis ikke er et sundhedsmæs- sigt eller økonomisk problem. Som det ses svarede 66 pro- cent, at de ryger cigaretter hver dag, mens 34 procent tildende- gav, at de ikke gjorde. Med an- dre ord, to ud af tre voksne ry- ger cigaretter hver dag. I tabellerne kan ses, hvorle- des rygningen er fordelt mel- lem køn, bosted, fødested, alder og indkomst. Andelen af mænd og kvinder der ryger er den samme. Også vedr. bosted er forekomsten af rygere den samme. Dette er tilgengæld ik- ke tilfældet, hvis men ser på fødested. Andelen af rygere blandt den del af befolkningen, der er født i Danmark er væ- senlig mindre, end andelen af rygere blandt den i Grønland fødte del af befolkningen. Ser man på alder fremgår det, at svarpersoner i alders- grupperne fra 18 til 49 år er lige hyppige rygere mens andelen falder i de ældste aldersgrup- per. Vedr. inskomstgruppeme er andelen af rygere størst de to grupper med lavest indkomst. I tabel 19 er rygerne blevet spurgt, hvor mange cigaretter de plejer at ryge. Deres svar er blevet inddelt i tre kategorier nemlig: fra 1 til 5 stk. om dagen fra 6 til 15 stk. om dagen over 15 stk. om dagen Svarpersonerne er igen blevet opdelt efter køn, bosted, føde- sted, alder og indkomst. Resul- taterne kan aflæses i tabellen. Forbrug af serviceydelser - taxa og frisør I tabellerne 20 og 21 belyses to eksempler på befolkningens forbrug af private serviceydel- ser. Materielle forbrugsgoder I tabel 22 er vist en oversigt over befolkningens materielle forbrugsgoder. Af tabellen af- læses andelen af svarpersoner, der bor i en husstand med det pågældende forbrugsgode. Tabel 20 llaanikkooriarlusi taxa-nik ingerlateqartarpisi? Bruger DU/I en gang imellem taxa? aap naagga katil!. ja nej ialt a - tamarmik 58 42 100 a - alle b - suiaassuseq b - køn angutit 61 39 100 mænd arnat 56 44 100 kvinder c - najugaq c - bosted illoqarfik 64 36 100 by nunaqarfik 33 67 100 bygd d - inunngorfik d - fødested Kai. Nun 55 45 100 Grønland Danmark 77 23 100 Danmark e_- ukiui e - alder 18-29 47 53 100 18-29 30-39 56 44 100 30-39 40-49 66 34 100 40-49 50-59 64 36 100 50-59 60 + 73 27 100 60 + f - isertitat f - indkomst annikitsut 60 40 100 lav annikitsut akornanni 59 41 100 lavmellem akunnatsut 61 39 100 mellem annertuut akornanni 55 45 100 højmellem annertuut 52 48 100 høj Tabel 21 Nujalerisunit nujaliritittarpisi? Bruger DU/I en gang imellem frisør? aap naagga katill. ja nej ialt a - tamarmik 40 60 100 a - alle b - suiaassuseq b - køn angutit 40 60 100 mænd arnat 41 59 100 kvinder c - najugaq c - bosted illoqarfik 47 53 100 by nunaqarfik 11 89 100 bygd d - inunngorfik d - fødested Kai. Nun. 34 66 100 Grønland Danmark 77 23 100 Danmark e - ukiui e - alder 18-29 45 55 100 18-29 30-39 41 59 100 30-39 40-49 51 49 100 40-49 50-59 27 73 100 50-59 60 + 21 79 100 60 + f - isertitat f - indkomst annikitsut 19 81 100 lav annikitsut akornanni 34 66 100 lavmellem akunnatsut 49 51 100 mellem annertuut akornanni 58 42 100 højmellem annertuut 77 23 100 høj

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.