Atuagagdliutit - 11.10.1994, Side 12

Nr. 78 • 1994
72
GRØNLANDSPOSTEN
Min kære sommer
Af Josef Motzfeldt
Efter den officielle almanak
sluttede hundedagene alle-
rede den 23. august. Efter-
årsjævndøgn lagde vi bag os
allerede den 23. september,
ligesom døgnets rytme er
vendt tilbage til de gamle
fjeldmærker, efter sommer-
tiden igen er aflyst af uni-
versets rotation.
Alle årstider har deres eg-
ne lyde, farver, lys og dufte.
Disse har fra tidernes
morgen været udtrykt af
menneskehedens malere,
komponister og digtere.
Det kan næppe være mig
alene, der føler udvidelse af
min verden ved al form for
kontakt med hvert et med-
menneske.
Sommeren 1994 er ingen
undtagelse herfor. Udover
de mange jeg har mødt i by-
er, bygder, ijorde og fjelde,
har jeg haft store berigende
oplevelser ved min deltagel-
se i tre bygdejubilæer i Syd-
grønland.
Narsarmijit markerede
170 årsdagen for »brødre-
menighedens« start for sin
mission i bygden. Qassiar-
suk festligholdt 70 året for
bygdens grundlæggelse. Iga-
liko festede for 80 året for
starten af nutidens fåreavl i
bygden. Alle disse virkelige
highlights fandt sted i dage-
ne fra den 27. til den 30. juli.
Det mest fremmede,
»brødremenigheden« re-
præsenterede under deres
virke herhjemme, var dens
syn på dans ikke mindst al
form for trommedans som
»syndigt« foretagende. Un-
der sommerens festlighol-
delse var det derfor særligt
befriende, at hele eftermid-
dagen gik med kaffemik og
al form for dans inklusive
trommedans i det frie, na-
turligvis efter at flaghejs-
ning, kirkegang og kranse-
nedlæggelser var overstået
om formiddagen.
Qassiarsuk er en af de ny-
ere bygder herhjemme. Men
hvad bygden har formået, si-
den de to første familier slog
sig ned for blot 70 år siden,
er velfortjent grund til en
ægte stolthed for beboerne,
og vakte naturligvis en
beundring hos alle gæster-
ne.
Der er i den omtalte perio-
de grundlagt ikke færre end
12 fåreholdersteder med
Qassiarsuk som centrum. I
dag repræsenterer disse en
befolkning på ikke færre
end 125, som forvalter en
avlsbestand på ikke færre
end 6.800 får.
Udover sine traditioner
for husdyrhold er Igaliko
kendt dels for sine specielle
sangtraditioner og dels som
nordbotidens bispesæde.
Under sommerens eksplo-
sion af fest var det derfor ik-
ke underligt, at hele to dage
foregik med sangens glæde i
centrum. At så godt som
hver deltager kender sin
plads i det store fælleskor
fra første linie, hvor forsam-
lingshuset fyldes helt ud
med sangens gave, er hver-
gang en oplevelse af det
sjældne.
Den nystartede tradition i
Igaliko, hvor vi hjemmefø-
dinge og vore efterkommere
spredt ud i alle mulige sted-
er mødes engang hver som-
mer, er en god skik til efter-
følgelse for mange andre.
Hånden på hjertet er der i
dag ikke mange, som bor i
deres fødested.
Skikken med årligt at mø-
des i sit oprindelsessted gi-
ver fornyede kræfter til en
mere meningsfyldt hverdag,
den giver anledning til for-
ventning om et gensyn og er
grund til, trods de geografi-
ske afstande i hverdagen, en
fællesskabsfølelse.
At disse tre omtalte festli-
ge episoder fandt sted midt
om sommeren er absolut ik-
ke noget at foragte. Som-
mer, hvor strandstenene
tørrer hurtigt ved ebbe.
Sommer, hvor nattens dug-
dråber fordamper til duft
ved daggry. Sommernatten,
hvor lyde, billeder og de in-
dre følelser er blide.
C ^
Assiliisoq/foto: Josef Motzfeldt
Erinagissut Stine aamma Jakobine Egede Igalikumi sa-
paammi 31. juli aallakaannginnermi appisimaarsuaartut.
Stine og Jakobine Egede under anden dagen for festen i
Igaliko sang inden vi atter spredtes for alle vinde.
Jehu Davidsen, talerperleq, 1924-mi Qassiarsummut nuna-
seqataagami21-nik ukioqarpoq. Iliveqarnmminunasinermi
siuttorisamik, Otto Frederiksenip nuliatalu Tiipaaqqap,
ilerranik naasortaliissalluni oqaaseqarpoq. Aapparaa Otto
aamma Tiipaaraq Frederiksenip ernerat, savaatilik Hans
Jakob Frederiksen Qinnguamioq.
Jehu Davidsen, th., var kun 21 år da han var med til at
grundlægge Qassiarsuk i 1924. Han holdt tale ved rorgæn-
gerparret under bosætningen, Otto og Tiipaaraq Frederik-
sens gravsted. Hans Jakob Frederiksen, fåreholder i Qinn-
gua, er en af sønnerne af pionerparret.
Igalikumi utoqqartatta ilaat S(
En af vore ældre i Igaliko, Sør
Ukioq 1994 tivaneq inerteqqutaanngilaq. Adam Aronsen, År 1994 intet forbud mod trommedans. Her Adam Aronsen De mange mindesmærker for omkomne i havet taler deres ty
Papiup tusaamaneqartup jorngua, maligassaqaramilumi. som gør sin afdøde navnkundige morbror, åndemaneren
Papik, kunsten efter.
Ilunngunartumik silagikulooq nunaqqatigut tikeraallu
Narsarmijini tipaatsungaarlutik tappattut. Nuannaangaar-
tut takugaluarunikkik anersa ajoqersuisut allamik isuma-
taarsimaqqajaqaa t.
En oprigtig sjæler under strålende sommerhimmel for de
mange deltagere for jubilæet i Narsarmijit som sikkert hav-
de givet brødremenigheden anledning til at tage deres for-
bud mod dans til en fornyet overvejelse.
Unnukkut nerersuaqatigiinneq eqqaassanngikkaanni nalliutt
poq.
Udover festmåltidet om aftenen foregik det meste af festen u
herhjemme.