Atuagagdliutit - 17.11.1994, Blaðsíða 3
Nr. 89 • 1994
3
/^Cuac^a^c/é/u. £/£
GRØNLANDSPOSTHN
Ilinniariitaanermut Naalakkersuisoqarfik IA-mut
Inuit Ataqatigiit ataatsimeersuarnerminni ilaatigut aalajangerpaat Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfiup
akisussaaffigilernissaa anguniassagitsik
NUUK (FL) - Inuit Ataqati-
giit ataatsimeersuarnerminni
anguniagassaminnik aala-
jangersaapput. Anguniar-
neqartussanngorpoq uper-
naamut qinersinerup kingor-
na LA naalakkersuisunngor-
titseqataassagaluarpat Kul-
tureqarnermut, Ilinniartitaa-
nermut Ilisimatusarnermullu
Naalakkersuisoqarfiup IA-
miit oqartussaaffigineqassa-
soq.
Tamatuma anguniarneqar-
nissaanut tunngavilersuutit
arlaqarput.
Sinerissami illoqarfiit a-
kornini atuartut piginnaas-
susiisa assigiinngiiaarneru-
jussui aningaasatigut atu-
gassat assigiinnginnerinik
IA-mi ataatsimeersuaqataa-
sunit pis-
suteqarsorineqarpoq.
Kommunit iluarsartuu-
teqqinnissaannik ilusilersui-
sussanngorlugu ataatsimiiti-
taliarsuup atuarfiit anigaasa-
lersorneqarnerisa allanngor-
tinneqarnissaannik siunner-
suutaa piviusunngortinnia-
gassatut ataatsimeersuaqa-
taasunit ornigineqarpoq. A-
tuarfiilli qitiusumit aningaa-
salersorneqalernerisigut
kommunit atuartitsinerit in-
gerlanneqarnerinut oqartus-
saassuseqarnerannut sunniu-
taasussat nalilersorluaqqu-
neqarput.
Nunaqarfinni meeqqat u-
kioqatigiikkuutaarnagit atu-
artinneqartarnerisa aaqqiivi-
gineqarnissaa suliniutigisa-
riaqartutut nalilerneqarpoq.
Atuarfiit pillugit oqallin-
neq ersaartaaterujussuarner-
mik naggaserneqarpoq. Kul-
tureqarnermut, Ilinniartitaa-
nermut Ilisimatusarnermullu
naalakkersuisoqarfiup LA-
mit akisussaaffigineqarnis-
saata anguniarneqamissaa s-
iunnersuutigineqarmat.
Ataatsimeersuameq
Ataatsimeersuarneq talli-
manngormat unnukkut aal-
larnisarneqarpoq, ataatsi-
meersuartussali tamakkerlu-
tik tikissimanngimmata tal-
limanngomerup unnukkua
ataasiinnarmik aalajanger-
saaffigineqarpoq. Inimi a-
taatsimeersuarfiusumi pu-
jortartoqartannginnissaa aa-
lajangiivigineqarmat.
Ataatsimeersuariarlutik
qinersisinnaasutut naatsor-
suussat ataatsimeersuarne-
rup aallartinnerani akuersis-
sutigineqarput, kingorna si-
ulittaasussarsiornerup na-
laanni allanngortinneqarsin-
naajunnaarlugit.
Arfininngornermi ataatsi-
mersuarnivik aallarneme-
qarpoq, ataatsimeersuarner-
up aallarnisarnerani pissusi-
lersuutaasartutut aqutsisus-
sat allatsissallu aalajangiun-
neqaqqaarallarput. Taama
pisoqareermat siulersuisuu-
nerit ataatsimoorlutik nalu-
naarutaat ataatsimeersuartu-
nut saqqummiunneqarput.
Siulersuunerit ataatsimoor-
Kon»,1,Snd«
[
lutik saqqummiussaat nalu- siulittaasuusumiit Johan Siuariarneq siuariarsimanerata nalunaar-
naaqquttap akunneri mar- Lund Olsen-imiit saqqum- Siulersuisuunerit sinnerlugit utigisinnaanera nuannaaruti-
lungajalluinnaat atorlugit a- miunneqarpoq. Johan Lund Olsen-ip saq- ginerarpaa.
taatsimeersuarneq tikillugu qummiussinermini partiip Kingullermik ataatsimeer-
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfiup IA-miit akisussaaffigineqalernissaa an-
guniarneqalerpoq. (Ass./Foto: Knud Josefsen.)
Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse og Forskning skal overgå til IA, mener IA ’s landsmødedeltagere.
Landsstyreområdet for Uddannelse til IA
Inuit Ataqatigiit besluttede under sit landsmøde at arbejde for, at ansvaret
for Landsstyreområdet for Uddannelse overgår til IA
NUUK (FL) - Inuit Ataqati-
giit fik under sit landsmøde
fastlagt nogle målsætninger
for de kommende år. Blandt
andet blev det besluttet at
arbejde for, at Landssty-
reområdet for Kultur, Ud-
dannelse og Forskning skal
overtages af IA, hvis IA ef-
ter landstingsvalget til fo-
råret igen danner regerings-
koalition.
Der er flere begrundelser
for dette.
Forskellen mellem kund-
skaberne på de forskellige
skoler på kysten hænger
nøje sammen med de meget
forskellige investeringer,
mener IA.
På landsmødet var man e-
nig i Kommunalreformkom-
missionens forslag om om-
strukturering af invisterin-
gerne til skolerne. Man vil
dog have vurderet kommu-
nernes indflydelse i skoler-
ne, eftersom investeringerne
kommer fra centralt sted.
Man skal arbejde heni-
mod integreret skoleunder-
visning i bygderne.
Debatten om folkeskolen
afluttes med langvarige
klapsalver, da man foreslog,
at Landsstyreområdet for
Kultur, Uddannelse og
Forskning overtages af IA.
Landsmødet
Landsmødet startede fredag
aften, men da alle delegere-
de ikke var nået frem, traf
deltagerne kun en beslut-
ning. Det blev nemlig for-
budt at ryge i mødelokalet.
De delegerede med stem-
meret blev godkendt af
landsmødet, og det ville ik-
ke kunne laves om under
formandsvalget.
Om lørdagen startede så
selve landsmødet, hvor en
dirigent og sekretær blev
valgt. Derefter fremlagde
hovedbestyrelsen en beret-
ning for landsmødet. Ho-
vedbestyrelsens beretning
blev fremlagt for landsmø-
dedeltagerne af formanden
for Inuit Ataqatigiit Johan
Lund Olsen, og det varede
næsten to timer.
Fremgang
Johan Lund Olsen glædede
sig på vegne af hovedbesty-
relsen over partiets frem-
gang.
Til kommunalbestyrelses-
valget lige efter sidste lands-
møde steg IA's medlemmer i
kommunalbestyrelserne fra
18 til 29. Inuit Ataqatigiit's
fremgang resulterede i, at
flere IA-medlemmer blev
valgt som viceborgmestre.
Mest mærkbart er det, at fle-
re bygdebeboere blev valgt
ind i kommunalbestyrelser-
ne, og deraf fremgår det, at
IA's bygdepolitik er blevet
hilst velkommen af bygde-
beboerne, mener IA.
KANUKOKA's bestyrelse
sammensættes efter antallet
af partiernes medlemmer i
kommunalbestyrelserne, og
partierne træffer beslutning
om, hvem der vælges som
medlem. I denne valgperio-
de er Kiista Lynge Høegh
repræsentant for IA i besty-
relsen.
Tilbagegang
Til folketingsvalget i efte-
råret dannede Inuit Ataqati-
giit kandidatforbund med
Siumut. Til folketingsvalget
gik Inuit Ataqatigiit tilbage
for første gang, hvad stem-
meprocenten angår. Kandi-
datforbundet viste, at stem-
meprocenten er gået tilbage
med 1,5 procent.
Johan Lund Olsen sagde
på vegne af hovedbestyrel-
sen, at hvad end tilbagegan-
gen skyldes, må man se rea-
liteterne i øjnene. Inuit At-
aqatigiit må vise deres sande
ansigt indtil landstingsval-
get, sagde Johan Lund Ol-
sen.
Flere af de delegerede kri-
tiserede kandidatforbundet
mellem IA og Siumut, fordi
lokalafdelingerne ikke var
blevet orienteret derom.
Det var nødvendigt med
en hemmeligholdelse, sagde
et hovedbestyrelsesmedlem
som svar, og sagde, at man
måtte have fornemmet hvor
ivirig Akulliit Partiiat var
efter at danne kandidatfor-
bund med Atassut efter of-
fentliggørelsen af kandidat-
forbundet mellem Inuit At-
aqatigiit og Siumut. Kandi-
datforbundet blev allerede
aftalt i løbet af foråret, og
hemmeligholdelsen har
medvirket til, at andre ikke
opstillede som kandidatfor-
bund, blev der sagt.
suarnerup kinguninnngua
kommunalbestyrelsenut qi-
nersisoqarmat Inuit Ataqati-
giit ilaasortaatitaat 18-iniit
29-nngorlutik amerleriaa-
teqarput. Inuit Ataqatigiit
qinersinermi amerleriaate-
qarluarnerat illoqarfinni ar-
lalinni borgmesterimut tul-
linngortitsisimanerannik ki-
nguneqarpoq. Malunnaate-
qarluarnerpaatut isiginiar-
neqarpoq nunaqarfinniit toq-
qaannartumik kommunalbe-
styrelseni ilaasortat amerle-
riarsimanerat, tamanna iA-p
nunaqarfinnut politikkiata
nunaqarfimmiunit ilassillu-
arneqarsimaneratut isigini-
arneqarpoq.
Nuna tamakkerlugu kom-
munit kattuffianni KA-
NUKOKA-mi siulersuisut
partiit kommunalbestyrelse-
mi ilaasortaatitaqassusiat
toqqammavigalugu inutta-
lersugaasarput, partiit ilaa-
sortaatitaqarsinnaasut nam-
rninneq aalajangertarpaat ki-
na ilaasortaatissanerlugu.
Qinigaaffimmi matumani IA
sinnerlugu Kiista Lynge
Høegh KANUKOKA-p siu-
lersuisuini ilaasortaatinne-
qarpoq.
Kinguariarneq
Ukiaq Folketing-imut qiner-
sisoqarmat Inuit Ataqatigiit
Siumukkunnik kattusse-
qateqarlutik qinigassanngor-
titsipput. Folketing-imut qi-
nersinermi Inuit Ataqatigiit
qineqqusaartitsisaleramilli
procentinngorlugu naatsor-
sussagaanni aatsaat siuller-
paamik kinguariarput. Kat-
tuseqatigiinnikkut qinersine-
rup ersersippaa siulianut na-
leqqiullugu LA taagorneqar-
nera 1,5 procent-imik kingu-
ariiateqartoq.
Johan Lund Olsen-ip siu-
lersuisuunerit sinnerlugit
saqqummiussinermini oqar-
poq kinguariaateqarneq su-
milluunniit pissuteqarsimas-
sagaluarpat piviusutut isigi-
sariaqaritsik. Qinersinissap
tungaanut Inuit Ataqatigiit
partiitut tutsuiginartutut
kiinnertarnissartik pisaria-
qarluinnartuunerarlugu, Jo-
han Lund Olsen oqarpoq.
Ataatsimeersuariartut i-
laannit kattusseqatigiinnik-
kut qinigassanngortitsisima-
neq isornartorsiorneqarpoq,
immikkoortortaqarfinnut tu-
sarniaassutigineqarsiman-
nginnera uparuarneqarluni.
Isertuussinissaq pingaar-
tinneqarsimasoq siulersuisu-
unerniit akissuteqartup er-
seqqisarpaa, oqaatigalugulu
malugineqarsimassasoq qa-
noq Akulliit Partiita Atassut
qinigassanngorteqatiginiar-
lugu misilipallatsigigalua-
raa. Qinigassanngortitseqat-
igiinniarluni isumassarsiaq
upernaarli isumaqatigiissu-
tigineqarsimasoq oqaatigi-
neqarpoq, allallu taama
isumassarsinissaat isertuusi-
nikkut pinngitsoortinniar-
neqarsimasoq erseqqissarni-
arneqarpoq.