Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.11.1994, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 17.11.1994, Blaðsíða 12
12 Nr. 89 • 1994 ta ag'ag'c/é/a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Ingen nemme løsninger Det mener de omkring 180 studerende på De Gymaniasi- elle Uddannelser i Nuuk, der har haft fire temadage om Ny lov og ret i Grønland Stine Andersen: Trine Bryl- dip Herstedvesterimi kalal- lit parnaarusimeqartut pil- lugit filmiliaa takuarput, isummerfiginiarnera jorna- kusoorpoq illuinnaasiortor- ujussuummat. - Vi så Trine Brylds film om de grønlandske indsatte i Herstedvester, og det var meget svært at forholde sig til en film, der var så farvet som den er. (Ass./Foto: Knud Josef sen). NUUK (PM) -1 forbindelse med retsvæsenskomissio- nens arbejde har fire jura- studerende fra Grønland, der kalder sig »Malinnaa- sut«, kørt fire temadage om den grønlandske retspleje- lov og kriminallov for ele- verne på De Gymnasielle Uddannelser i Nuuk i sidste uge. - Formålet er at skabe de- bat og bibringe de studeren- de en viden, så de bedre er i stand til at tage stilling til tingene, siger Finn Meinel, der er en af de fire jurastu- derende, der har arbejdet med projektet. Der er ingen tvivl om, at temadagene har været utro- ligt vellykkede. Eleverne har været meget optagede af de forskellige problemstil- linger man har præsenteret dem for, gennemdiskuteret dem i forskellige grupper og derefter skrevet løsningsfor- slag, der skal sendes videre til den grønlandske retsvæs- enskommission. - Det har været nogle me- get spændende temadage, siger de studerende vi talte med samstemmende, - det var godt at arbejde med no- get, der skal bruges af kom- missionen, og som er ved- kommende for hele samfun- det. Vi har opdaget, at der er mange flere nuancer, end vi tidligere har troet, og at der ikke findes nogen nemme løsninger. Stor interesse for Herstedvester Eleverne havde mulighed for at vælge sig ind i syv forskellige grupper. Emner- ne var amatører contra pro- fessionelle i det grønlandske retsvæsen, Herstedvester- problematikken, resocialise- ring i modsætning til straf, retspolitik, retssikerhed og retten i samspil med kultu- ren. Endelig kunne man vælge at arbejde i en af de tre mediegrupper, der blev oprettet. Der var så stor intreresse blandt eleverne for proble- matikken omkring Hersted- vester, at der blev oprettet hele tre grupper. Til gen- gæld var der meget få inter- esserede i retten i samspil med kulturen, at denne gruppe ikke blev til noget. De jurastuderende, der følger den grønlandske rets- væsenskommissions arbej- de, havde lavet et flot forar- bejde til projektet, og alle fik udleveret trykt materiale, der belyser de forskellige problemstillinger, man øn- skede at høre elevernes me- ninger om. Nogle af retsvæsenskom- missionens medlemmer var også til stede og diskuterede med eleverne i noget af den tid projektet kørte på GU, li- gesom andre med tilknyt- ning til det daglige arbejde med kriminelle dannede pa- nel og besvarede de forskel- lige spørgsmål, der opstod under vejs i arbejdet. Martin Lynge ulluni sisama- ni immikkut sammisaqar- nermi tusagassiinermik su- leqataavoq. Ilinniartut avii- siannut allaaserinnittoqaar- poq, assitassaanik assiliiso- qarluni aamma pinerluute- qarsimasoq pillugu atuartut ilaat isiginnaagassiorput, ulloq kingulleq takutin- neqartumik assullu nuanna- rineqartumik. Martin Lynge var med i en mediegrupperne der tog bil- leder af, hvad der foregik på temadagene. Der er blevet skrevet artikler som skal bruges i elevbladet og lavet et TV-spil om en forbrydel- se. Den blev der taget godt imod blandt eleverne, da stykket blev vist sidste tema- dag på Qassi. (Ass.Foto: Knud Josefsen). Alex Andersen: Pinerluttar- nerit annikillisaaviginiarne- rini pinerluttaleqqaat siusis- sumik qanoq iliuuseqarfigi- nissaat assut pingaaruteqar- poq. - For at forebygge krimina- liteten mener jeg der skal tages fat i de småkriminelle meget tidligt. Grundlæggende god Eleverne AG talte med, var alle enige om, at intentio- nerne i den grønlandske kri- minallov er gode nok, men at det er blevet nødvendigt med forskellige ændringer. - Vi er enige om i vores gruppe, at man ikke får bed- re medborgere ud af lovo- vertræderne ved at spærre dem inde i lukkede fæng- sler, siger Nauja Bianco, der var med i den gruppe, der diskuterede resocialisering contra straf, - men der er to sider af samme sag. I dag kan en voldtaget kvinde risi- kere at træffe gerningsman- den igen ganske kort tid ef- ter voldsepisoden. Derfor talte vi om, at det måske kunne være en idé, hvis man indførte fængselsstraf i no- get af den tid gerningsman- den afsoner sin dom. For eksempel i et halvt år, så kvinden undgår at støde på ham i byen. Efter det halve år, kunne man så sluse ved- kommende igennem først den åbne anstalt, og derefter arbejde med resocialiserin- gen af vedkommende. De elever AG talte med var enige om, at der i dag mangler behandlingsmulig- heder både for voldsmænd og for ofrene. Flere behandlings- muligheder - Der bør bruges penge på en lukket psykiatrisk afde- ling, ligesom der bør ansæt- tes flere psykiatere og psy- kologer i behandlingssyste- met, siger Naaja Nathaniel- sen, der bliver støttet af de andre elever, vi talte med. - Man kan ikke bare sende Nauja Bianco: Pinerluffi- gineqarsimasut qanoq ilior- figinissaat eqqaamasari- aqarpoq, assersuutigalugu ullumikkut arnaq pinngitsa- alisaasimasoq ullualunnguit pisup kingorna pinngitsaali- isimasoq naapissinnaasar- paat. Immaqa taamaaliorsi- masut parnaaruttaleraanni immaqa pitsaaneruvoq. - Man må også tage hensyn til offeret i kriminalsager, i dag kan en voldtaget kvinde risikere at møde manden no- gen få dage efter. Måske skulle man indføre fængsels- straf i disse sager. (Ass.J Fo- to: Knud Josefsen). de hårdeste grønlandske kri- minelle til Danmark, siger Marie Rasmussen, der var med i en af grupperne, der beskæftigede sig med Her- stedvester-problematikken, - Nikolaj Larsen: Danmark-i- miittut eqqarsartaatsimikkut ajoquteqartuupput, tamaat- tumik angerlartinnissaannut inuiaqatigiit aamma piare- ersaqqaartariaqarput. - De kriminelle der er i Danmark, er psykisk meget belastede derfor skal sam- fundet først gøres parat til at tage imod dem. Vi er ikke parate i dag. (Ass./Foto: Knud Josefsen). vi er enige om, at de skal til- bage, men det er et spørgs- mål om ressourcer. Nikolaj Larsen, der også beskæftigede sig med Her- stedvester, supplerer Marie Rasmussens udtalelser med at sige, at der er mange ting at tage hensyn til, når man skal tage de grønlandske psykisk syge kriminelle hjem igen. - Det er mennesker, der har begået mange og meget alvorlige forbrydelser, og man kan ikke bare hente dem hjem, når samfundet ikke er parat til at tage i- mod. - Men det er også blevet klart for os, at der er meget klare fællestræk for de men- nesker, der begår de alvorli- ge forbrydelser, siger Stine Andersen, - som regel har de haft en elendig barndom og lidt nederlag som unge. Det er heller ikke noget sær- syn, at der er spiritusmis- brug inde i billedet. Alex Andersen mener, at man skal have fat i de småk- riminelle meget tidligere, end tilfældet er i dag. - Jeg tror, det vil virke fo- rebyggende, hvis man sør- ger for at tage fat i de unge, lige så snart de begår en kri- minel handling første gang. De vil blive gjort opmærk- som på alvoren i deres handling, og ved at bruge ressourcer på dem, kan man forebygge en kriminel løbe- bane, mener han. Brug demokratiet Hvordan kan det være, at hashkriminalitet straffes hårdere end vold? I Danmark har politikerne valgt at slå hårdt ned på has- hkriminalitet. Hvem har fo- retaget dette valg i Grøn- land? Er det rimeligt, at hashkri- minalitet straffes hårdere end voldskriminalitet? Hvorfor? Hvorfor ikke? Det er nogle af de spørgs- mål gruppen, der arbejdede med retspolitik blev stillet af »Malinnaasut«, og der har været diskuteret livligt i denne gruppe også, hvor man lægger vægt på, at be- folkningen skal give deres besyv med i diskussionen om retspolitik. - Det skal ikke være poli- tikerne alene, der skal lovgi- ve. Det demokratiske sy- stem har en vigtig rolle i denne forbindelse, siger Ja- cob N. Sørensen - det har jo også konsekvenser for os selv. Ellers er et af budskaber- ne fra de studerende mere uddannelse af lægfolk i rets- væsenet, både kredsdomme- re, domsmænd og bisiddere. Men også mange andre for- slag vil blive sendt videre til den grønlandske retsvæsens- kommission, der jo har ef- terlyst meninger fra befolk- ningen. - Andre skoler er meget velkomne til at bruge mate- rialet, siger jurastuderende Finn Meinel til AG, der for øvrigt advarer imod, at de- batten ikke altid drejes mod Herstedvester, hver gang man diskuterer kommissio- nens arbejde, - der er mange andre væsentlige punkter at tage stilling til. For eksem- pel er landsretten rådgiver overfor kredsretterne i tvivlsspørgmål. Hvis en sag bliver anket fra kredsretten til videre behandling i lands- retten, og de i forvejen har Jacob N. Sørensen: Qinérsi- sartut isummertarnissaat as- sut pingaaruteqarpoq politi- kerit inatsisiliortussat im- mer suutigisinnaasaannik, soorunami aamma inatsisi- lerituunik ikiorserneqar- tarnerat pingaaruteqarluin- narpoq. - Det er vigtig at befolknin- gen giver deres mening til kende når politikerne skal lovgive, men det er også me- get nødvendigt med bistand fra jurister. (Ass./Foto: Knud Josefsen). rådgivet i denne sag, er det så en objektiv behandling af denne sag, spørger han. Det og meget skal man have snakket om, mener Finn Meinel. Marie Rasmussen: Qaqug- orsuarmut sakkortuumik pi- nerluuteqarsimasut Dan- mark-imi parnaarussassan- ngorlugit tappavunngartit- tuaannarsinnaanngilavut. - Vi kan ikke i al fremtid bli- ve ved med at sende de hår- dest kriminelle til Danmark. (Ass./Foto: Knud Josefsen).

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.