Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.11.1994, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 17.11.1994, Blaðsíða 7
Nr. 89 ■ 1994 7 GRØNLANDSPOSTEN Nermermigut aqajaqqi putuvaa Amerligaluttuinnartut nererusussuseqarunnaarnermik nappaateqalersarput Nakorsamit, Erik Munster Jane Fonda-p, Karen Bli- xen-p, Elton John-p, Franz Kafka-p, Simone Weil-p aamma prinsesse Diana-p sunaana assigiissutigigaat? Assigiissutigaat nereru- sussuseqarunnaarnermik nappaateqaramik, allallu inupparpapiluunerpassuit taama nappaateqarnermik- kut isertuussisut nunani kil- lerni taamatorluinnaq ajor- nartorsiuteqarlutik. Nererusussuseqarunnaar- nermik nappaat, anorexia nervosa, ukiunili akullerni ilisimaneqareerpoq. 1950- kut naajartormata tassa ua- nga nakorsatut ilinniarnerma ukiuisa naammassiartorfiini nappaat taanna annerusumik tusarneq ajorparput. Ullutsinni tusagassiutini assigiinngitsuni akulilitsu- mik tusartaannarparput, na- korsallu tusagassiaata (Uge- skrift for Læger) kisitsisi- maneranit atuarneqarsinnaa- voq, taama nappaatillit a- merliartortut paasineqarsi- malluni. Danmarkimi ukiu- mut taamatut nappaatillit i- kinnerpaamik 60-it 100-llu akornanni paasineqartarput. Kisitsisilli qularnaatsuin- naanngillat, tassami taama nappaatillit amerlasuut na- korsiarneq ajorput. Tamanna ilaatigut uppernarsineqar- poq, nappaammik taassu- minnga nappaateqarlutik toqusut affaat taama nappaa- teqarnertik pissutigalugu napparsimavimmi uninnga- simanngisaannarsimamma- ta. Qanga isumaqartoqarsi- mavoq arnat kisiisa nereru- sussuseqarunnaarnermik nappaateqartartut. Ullutsin- nili Danmarkimi taama nap- paatillit 12-ugaangåta ataa- seq angutaasarpoq. Elton John angutaavoq nunarsuarmi tusaamasaq a- jornartorsiuteqartoq. Nappaammik eqqartukka- tsinnut assingusumik taan- eqarsinnaasumik, bulimi- mik, nappaateqarsimavoq, tassa nerisani meriaarisarlu- git- »Nerisassat nuannarisa- raakka, puallartarnerli ajo- rilluinnartarlugu. Taamaam- mat nerereernerma kingu- ninngua iisakka meriaarisar- pakka«, siorna taama oqar- poq. Aamma oqaluttuaraa tu- luit nunaanni »Overeters A- nonymous«-mut ikioqqusi- malluni. Taakkua tassaapput nererujussuartamermik nap- paateqarsimasut maannak- kullumi taamatut atugallit, taamatut nappaateqarner- minnik isertuussisut, taper- sersoqatigiit. Meriakulanerit tigutinut aggissamullu akornuseer- ujussuarsinnaapput. Nakor- sat tusaataanni suli ajorne- rusumik pisoqarsinnaasoq atuarneqarsinnaavoq, tassa inuit 60 aqajarui tassannga- annaq putusimapput, imaat nassat iluannut pisimallutik. Taama pisoqartillugu toq- qutaasarnera 30 procentit 75 procentillu akornanniippoq, apeqqutaalluni taama nalaa- taqartoq qanoq pilertorti- gisumik suliaritissimaner- soq. Taakkua inuit 60 ilaat tal- limat bulimi-mik nappaa- teqarnermikkut aqajarortik immeqqiffissaarullugu neri- simapput. Assilisittartumut 24-nik ukiulimmut toqusu- mut anaasaasoq eqqartuussi- vimmi killiorneqareernermi kingorna oqarpoq: »Pauline-p nerinera ki- ngulleq rekordiliinerusima- voq. Nerisimavai, blomkål- it aapangajattut marluk, blodbudding-imerngit angi- suut marluk, tinguk aapasoq 4 kilo-ngajak, tarto kilo a- taaseq, immussuamineq, gu- leruuat kilo aappaa avillugu, ærtat qorsuit kilo, pupiit lalo affaq aamma nammineq if- fialiamineq. Kinguleqqiuti- gisimavai paarnat ilaat ferskner-it qulit, bananit si- samat, iibilit marluk, pærit sisamat, blommit kilo aam- ma grapefrugt kilo«. Rigshospitalip psykiatri- ske-mut immikkoortortaani nakorsaaneq Marianne Hertz nakorsat atuagassiaan- nut Ugeskrift for Læger-mut oqarpoq, nererusussuseqar- unnaarnermik nappaat, a- norexia nervosa »ima paa- sineqartariaqartoq, inuusut- tuaraaneranermi kiffaan- ngissuseqarnissamik, ineri- artornissamik aamma atoqa- tigiinnissamut piumasaqaa- tinut atatillugu ajornartorsi- utinik oqimaalluinnartunik inuup qaangiiniarneranik«. Inuup taama nappaatillip sa- nigornini sakkugalugulu- sooq ilukkut atorsaateqarni- ni akiorniartarpaa, taa- maammallu ikiorneqarnissa- minnik kissaateqakkaiuttar- lutik. Aallartikkajuttarput, inuu- suttunnguullutilli pualaval- laartutut misigisimasarlutik. Amerlanertigut pualasuuju- neq ajorput, kusanassuse- qarnissamilli takoqqusaar- nermit sunnerneqartarlutik. Nerisaqanngilluinnarnermik kut, meriarsartarnermikkut, pissuserinngisaminnik ti- mersortarnermikkut ima- luunniit iisartakkanik anar- saatinilluunniit atuiallaar- nermikkut sanigortarput. Inuup oqimaassusia nali- nginnaasumik oqimaassusi- anit 15 procentiamit anni- kinnguleraangat, taava pine- qartup hormon-iliornera sunnerneqartarpoq, nivissat aaqqarunnaarneranik kingu- neqakkajuttarluni, angutillu kinguaassiorsinnaajunnaar- tarlutik. Taama atugaqarneq sivi- tsoraangat, taama nappaatil- lit 45 kilo-mit oqimaanngi- nerulinnginnissartik siani- geqqissaarnialersarpaat. Ine- riartornermi oqimaassuseq taannarpiaq nallerneqaraan- gat, inuusuttut hypofyse-an- ni hormon-imik pilersoqart- arpoq kinguaassiutaannik i- neriartortitsilersunik. Sanigorneq timimut ta- marmut sunniuttarpoq, taa- mali nappaatilik immaqa il- orrisimaarnerulaartarpoq, niviarsissap nerisaqarnissaq akiliorniarlugu sorsunnera iluaqutaasalu nereqqusermik kissaataasa maannamut ajornartorsui- taanik kimeerutitsisimanera pissutigalugu. Oqinnerulerneq inuusut- tuunerup allanngornissamik piumasaqaataannik oqilial- latsitsisarpoq. Isumaqarto- qarpoq, taama nappaatillit sianiginngisaminnik inersi- masunngornissartik akiorta- raat aammalu inerisimasun- ngulernermi ilisarnaatit ilaat soorlu iviangit pinngitsooru- masaraat. Taama nappaatillit sior- natigut inuusuttuullutik oqaluukkuminartuusarsimap put imminut tatiginikitsuusi- mallutik aammalu imminnut aqunnerup, oqimaassutsip a- ngutaassusermillu arnaassu- sermilluunniit misigisima- nerup tungaagut qulartumik misigisaqartarsimallutik. Taama nappaatillit qanoq oqimaassuseqarnissamik aamma salunnissamik pi- ngaartitsisunit pisuunerup- put. Allaat ballet-mik atuar- fiit ilaanni anorexi-mik i- ngasaassisut naammattoor- neqarsimapput. Taama nappaatillit katsor- sarneqartut ilaat 40 procen- tii, ukiuni tallimani nappar- simareerlutik, ajorunnaartar- put. 20 procentit nappaat taanna toqqutsigisarpaat, taakkua affaat timip pisataa- sa ilaannik ajoquteqalerner- mikut sinnerilu imminorner- mikkut. Sinneruttut 40 pro- centit inuunertik annaattar- paat taamaattorli timimikkut tarnimikkullu innarluuteqa- lerlutik, inuillinermik kingu- neqakkajuttumik. Taamaammat nererusus- suseqarunnaameq nappaa- taavoq ulorianarluinnartoq. Nakornaanerulli Hertz-ip tu- piginerarpaa, taama nappaa- tillit nakorsat ikittuinnaat soqutigimmatigit. Anneru- sumik minnerusumilluunniit oqaloqatiginnittartoqatigiin- nut innersuunneqartarput, tassani inunnit annerusumik ilinniarsimanngitsunit ilisi- matusarsimanngitsunillu i- sumaginiarneqartarlutik. Taama nappaatillit sapin- ngisaq tamaat suliarineqas- sappata, inunnit ilinniarsi- masunit arlalinnik ikior- neqartariqarput, tarnikkut ti- mikkullu. Tamanna pitsaa- nerpaamik ingerlanneqarsin- naavoq katsorsartinneq pif- fimmi ataatsimi ingerlan- neqarneratigut, tassa katsor- saanermi pisariaqartinneqar- tut »tigoriaannanngorlugit« sivisuumik katsorsaanissaq eqqarsaatigalugu. Tamanna akilersinnaam- mat takuneqarsinnaavoq, tassami qaammatialunguit ingerlanerinnaanni bulimi- mik nappaatillit katsorsar- neqartut 60 procentii ajun- nginnerulersinneqarsimam- mata, tassa assigiinngitsuti- gut passunneqarnerisigut. Spiser så maven sprænges Stadigt flere lider af nervøse spiseforstyrrelser Af læge Erik Munster Hvad er fælles for Jane Fon- da, Karen Blixen, Elton Jo- hn, Franz Kafka, Simone Weil og prinsesse Diana af England? De er alle ofre for nervøst betingede spiseforstyrrelser, og hundrede tusinde af ano- nyme mennesker i de vestli- ge lande har i dag samme problem. Den nervøse appetitløs- hed, anorexia nervosa, har været kendt siden den tidli- ge middelalder. Men endnu, da jeg læste til læge i slut- ningen af 1950'erne, hørte vi ikke så meget til disse lidel- ser. I dag omtales de jævnligt i medierne, og en opgørelse i Ugeskrift for Læger viser, at antallet af tilfælde er sta- digt voksende. Der opstår årligt mindst 60-100 alvorli- ge nye tilfælde i Danmark. Tallene er usikre, fordi mange ikke søger behand- ling. Det viser sig blandt an- det ved, at halvdelen af dem, der dør af anorexia nervosa, aldrig har været indlagt for sygdommen. Engang troede man, at de nervøse spiseforstyrrelser kun ramte kvinder. Men i dag er der her i landet en mand blandt hver 12. ramte. Elton John er en verdens- berømt mand med proble- met. Han led af den form for lidelsen, som kaldes bulimi. Han overfyldte sig med mad og gik derefter ud og kaste- de det hele op. »Jeg elsker mad, men kan ikke fordrage den fedme, som følger med. Derfor sør- gede jeg straks for at slippe af med kalorierne igen,« sagde han sidste år. Han fortalte samtidlig, at han havde søgt hjælp hos den engelske »Overeaters Anonymous«. Det er en gruppe nuværende og tidli- gere anonyme storspisere, der støtter hinanden. De hyppige opkastninger kan have en række alvorlige virkninger på tænder, svælg og spiserør. Men, at det kan gå endnu værre fremgår af en artikel i Ugeskrift for Læger om 60 mennesker, hvis mavesæk pludselig rev- nede, så indholdet løb ud i bughulen. Dødeligheden i disse tilfælde varierer mellem 30 og 75 procent, afhængig af, hvor hurtigt patienterne kommer under en effektiv behandling. Fem af de beskrevne tilfælde opstod hos bulimi- patienter, der fyldte maven til bristepunktet. Moderen til en 24-årig engelsk fotomo- del, der døde, sagde bagefter ved et retsligt forhør: »Paulines sidste måltid slog alle tidligere rekorder. Det bestod af to næsten rå blomkålshoveder, to store stykker blodbudding, tre- kvart kilo næsten rå lever, et kilo nyrer, et stykke ost, halvandet kilo rå gulerødder, et kilo grønne ærter, et halvt kilo champigoner og noget hjemmebagt brød. Til des- sert tog hun ti ferskner, fire bananer, to æbler, fire pærer, et kilo blommer og et kilo grapefrugt«. Overlæge Marianne Hertz fra Rigshospitalets psykia- triske afdeling siger i Uge- skrift for Læger, at anorexia nervosa »må opfattes som personens løsning på u- bærlige konflikter i forbin- delse med pubertetens krav om selvstændighed, udvik- ling og seksualitet«. Patien- terne bruger afmagringen til at klare deres store sjælelige problem, og derfor er de til- bøjelige til at søge hjælp for den. Det begynder oftest med, at de som helt unge føler sig for tykke. Tit er de slet ikke overvægtige, men lader sig påvirke af tidens sygelige skønhedsideal. De taber sig ved næsten intet at spise, fremkaldte opkastninger, u- mådeholden motionering el- ler misbrug af vanddrivende tabletter og afføringsmidler. Når vægten er faldet til under 15 procent af normal- vægten for en person af samme køn, alder og højde, påvirker det hormonproduk- tionen, så pigernes menstru- ation ofte standser, og mændene bliver impotente. Når tilstanden er udviklet, forsøger patienterne ofte at opretholde en vægt på under 45 kilo. Under opvæksten er det netop ved passage af denne vægt, at det unge menneskes hypofyse begyn- der at danne det hormon, som sætter gang i kønskirt- lernes funktion. Afmagringen går ud over hele kroppen, men psykisk føler patienten sig måske lidt bedre tilpas, fordi hen- des kamp for at modstå tran- gen til mad og familiens bøn til hende om at spise har druknet hendes hidtidige konflikter. Vægttabet bringer lettelse for pubertetens krav om for- andring. Man mener, at pati- enterne ubevist modsætter sig at blive voksne og prøver at undgå udviklingen af de modne kropsproportio- ner som for eksempel vækst af biysterne. Patienterne har ofte forud været medgørlige unge Mange berømte mennesker men også hundrede tusinde af anonyme mennesker i de vestlige lande lider af ner- vøst betingede spiseforstyr- relser. (AssJFoto: Jørgen Sperling) mennesker med lavt selv- værd og usikker oplevelse af egen impulskontrol og egen vægt på kropskontrol og e- gen kønsidentitet. De kom- mer hyppigt fra miljøer, hvor man lægger vægt på kropskontrol og slankhed. Man har for eksempel ople- vet epidemier af anorexi ved nogle balletskoler. 40 procent af patienterne kommer sig efter en gen- nemsnitlig sygdomsvarig- hed på 5 år. 20 procent dør af lidelsen, halvdelen på grund af organskader og halvdelen ved selvmord. De resterende 40 procent over- lever med alvorlige fysiske og psykologiske handicap, ofte i social isolation. De nervøse spiseforstyr- relser er således yderst al- vorlige sygdomme. Men mærkeligt nok er der ifølge overlæge Hertz kun i et vist omfang lægelig interesse for disse patienter. De er ofte henvist til det mere eller mindre grå terapimarked, hvor det er mennesker uden tilstrækkelig uddannelse og viden, der tager sig af dem. Hvis disse sygdomstilfæl- de skal behandles optimalt, skal en række forskellige fagfolk hjælpe dem såvel psykologisk som legemligt. Det gøres bedst ved at cen- tralisere behandlingen på få steder, hvor alle de nødven- dige ressourcer er til rådig- hed til den langvarige be- handling. At det kan betale sig, kan man se af, at det er lykkedes på få måneder at afhjælpe tilstanden hos 60 procent af patienterne med bulimi, når de kom ind i et kombinati- onsbehandlingsprogram.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.