Atuagagdliutit - 17.11.1994, Blaðsíða 7

Nr. 89 ■ 1994
7

GRØNLANDSPOSTEN
Nermermigut aqajaqqi putuvaa
Amerligaluttuinnartut nererusussuseqarunnaarnermik
nappaateqalersarput
Nakorsamit, Erik Munster
Jane Fonda-p, Karen Bli-
xen-p, Elton John-p, Franz
Kafka-p, Simone Weil-p
aamma prinsesse Diana-p
sunaana assigiissutigigaat?
Assigiissutigaat nereru-
sussuseqarunnaarnermik
nappaateqaramik, allallu
inupparpapiluunerpassuit
taama nappaateqarnermik-
kut isertuussisut nunani kil-
lerni taamatorluinnaq ajor-
nartorsiuteqarlutik.
Nererusussuseqarunnaar-
nermik nappaat, anorexia
nervosa, ukiunili akullerni
ilisimaneqareerpoq. 1950-
kut naajartormata tassa ua-
nga nakorsatut ilinniarnerma
ukiuisa naammassiartorfiini
nappaat taanna annerusumik
tusarneq ajorparput.
Ullutsinni tusagassiutini
assigiinngitsuni akulilitsu-
mik tusartaannarparput, na-
korsallu tusagassiaata (Uge-
skrift for Læger) kisitsisi-
maneranit atuarneqarsinnaa-
voq, taama nappaatillit a-
merliartortut paasineqarsi-
malluni. Danmarkimi ukiu-
mut taamatut nappaatillit i-
kinnerpaamik 60-it 100-llu
akornanni paasineqartarput.
Kisitsisilli qularnaatsuin-
naanngillat, tassami taama
nappaatillit amerlasuut na-
korsiarneq ajorput. Tamanna
ilaatigut uppernarsineqar-
poq, nappaammik taassu-
minnga nappaateqarlutik
toqusut affaat taama nappaa-
teqarnertik pissutigalugu
napparsimavimmi uninnga-
simanngisaannarsimamma-
ta.
Qanga isumaqartoqarsi-
mavoq arnat kisiisa nereru-
sussuseqarunnaarnermik
nappaateqartartut. Ullutsin-
nili Danmarkimi taama nap-
paatillit 12-ugaangåta ataa-
seq angutaasarpoq.
Elton John angutaavoq
nunarsuarmi tusaamasaq a-
jornartorsiuteqartoq.
Nappaammik eqqartukka-
tsinnut assingusumik taan-
eqarsinnaasumik, bulimi-
mik, nappaateqarsimavoq,
tassa nerisani meriaarisarlu-
git-
»Nerisassat nuannarisa-
raakka, puallartarnerli ajo-
rilluinnartarlugu. Taamaam-
mat nerereernerma kingu-
ninngua iisakka meriaarisar-
pakka«, siorna taama oqar-
poq.
Aamma oqaluttuaraa tu-
luit nunaanni »Overeters A-
nonymous«-mut ikioqqusi-
malluni. Taakkua tassaapput
nererujussuartamermik nap-
paateqarsimasut maannak-
kullumi taamatut atugallit,
taamatut nappaateqarner-
minnik isertuussisut, taper-
sersoqatigiit.
Meriakulanerit tigutinut
aggissamullu akornuseer-
ujussuarsinnaapput. Nakor-
sat tusaataanni suli ajorne-
rusumik pisoqarsinnaasoq
atuarneqarsinnaavoq, tassa
inuit 60 aqajarui tassannga-
annaq putusimapput, imaat
nassat iluannut pisimallutik.
Taama pisoqartillugu toq-
qutaasarnera 30 procentit 75
procentillu akornanniippoq,
apeqqutaalluni taama nalaa-
taqartoq qanoq pilertorti-
gisumik suliaritissimaner-
soq.
Taakkua inuit 60 ilaat tal-
limat bulimi-mik nappaa-
teqarnermikkut aqajarortik
immeqqiffissaarullugu neri-
simapput. Assilisittartumut
24-nik ukiulimmut toqusu-
mut anaasaasoq eqqartuussi-
vimmi killiorneqareernermi
kingorna oqarpoq:
»Pauline-p nerinera ki-
ngulleq rekordiliinerusima-
voq. Nerisimavai, blomkål-
it aapangajattut marluk,
blodbudding-imerngit angi-
suut marluk, tinguk aapasoq
4 kilo-ngajak, tarto kilo a-
taaseq, immussuamineq, gu-
leruuat kilo aappaa avillugu,
ærtat qorsuit kilo, pupiit lalo
affaq aamma nammineq if-
fialiamineq. Kinguleqqiuti-
gisimavai paarnat ilaat
ferskner-it qulit, bananit si-
samat, iibilit marluk, pærit
sisamat, blommit kilo aam-
ma grapefrugt kilo«.
Rigshospitalip psykiatri-
ske-mut immikkoortortaani
nakorsaaneq Marianne
Hertz nakorsat atuagassiaan-
nut Ugeskrift for Læger-mut
oqarpoq, nererusussuseqar-
unnaarnermik nappaat, a-
norexia nervosa »ima paa-
sineqartariaqartoq, inuusut-
tuaraaneranermi kiffaan-
ngissuseqarnissamik, ineri-
artornissamik aamma atoqa-
tigiinnissamut piumasaqaa-
tinut atatillugu ajornartorsi-
utinik oqimaalluinnartunik
inuup qaangiiniarneranik«.
Inuup taama nappaatillip sa-
nigornini sakkugalugulu-
sooq ilukkut atorsaateqarni-
ni akiorniartarpaa, taa-
maammallu ikiorneqarnissa-
minnik kissaateqakkaiuttar-
lutik.
Aallartikkajuttarput, inuu-
suttunnguullutilli pualaval-
laartutut misigisimasarlutik.
Amerlanertigut pualasuuju-
neq ajorput, kusanassuse-
qarnissamilli takoqqusaar-
nermit sunnerneqartarlutik.
Nerisaqanngilluinnarnermik
kut, meriarsartarnermikkut,
pissuserinngisaminnik ti-
mersortarnermikkut ima-
luunniit iisartakkanik anar-
saatinilluunniit atuiallaar-
nermikkut sanigortarput.
Inuup oqimaassusia nali-
nginnaasumik oqimaassusi-
anit 15 procentiamit anni-
kinnguleraangat, taava pine-
qartup hormon-iliornera
sunnerneqartarpoq, nivissat
aaqqarunnaarneranik kingu-
neqakkajuttarluni, angutillu
kinguaassiorsinnaajunnaar-
tarlutik.
Taama atugaqarneq sivi-
tsoraangat, taama nappaatil-
lit 45 kilo-mit oqimaanngi-
nerulinnginnissartik siani-
geqqissaarnialersarpaat. Ine-
riartornermi oqimaassuseq
taannarpiaq nallerneqaraan-
gat, inuusuttut hypofyse-an-
ni hormon-imik pilersoqart-
arpoq kinguaassiutaannik i-
neriartortitsilersunik.
Sanigorneq timimut ta-
marmut sunniuttarpoq, taa-
mali nappaatilik immaqa il-
orrisimaarnerulaartarpoq,
niviarsissap nerisaqarnissaq
akiliorniarlugu
sorsunnera iluaqutaasalu
nereqqusermik kissaataasa
maannamut ajornartorsui-
taanik kimeerutitsisimanera
pissutigalugu.
Oqinnerulerneq inuusut-
tuunerup allanngornissamik
piumasaqaataannik oqilial-
latsitsisarpoq. Isumaqarto-
qarpoq, taama nappaatillit
sianiginngisaminnik inersi-
masunngornissartik akiorta-
raat aammalu inerisimasun-
ngulernermi ilisarnaatit ilaat
soorlu iviangit pinngitsooru-
masaraat.
Taama nappaatillit sior-
natigut inuusuttuullutik
oqaluukkuminartuusarsimap
put imminut tatiginikitsuusi-
mallutik aammalu imminnut
aqunnerup, oqimaassutsip a-
ngutaassusermillu arnaassu-
sermilluunniit misigisima-
nerup tungaagut qulartumik
misigisaqartarsimallutik.
Taama nappaatillit qanoq
oqimaassuseqarnissamik
aamma salunnissamik pi-
ngaartitsisunit pisuunerup-
put. Allaat ballet-mik atuar-
fiit ilaanni anorexi-mik i-
ngasaassisut naammattoor-
neqarsimapput.
Taama nappaatillit katsor-
sarneqartut ilaat 40 procen-
tii, ukiuni tallimani nappar-
simareerlutik, ajorunnaartar-
put. 20 procentit nappaat
taanna toqqutsigisarpaat,
taakkua affaat timip pisataa-
sa ilaannik ajoquteqalerner-
mikut sinnerilu imminorner-
mikkut. Sinneruttut 40 pro-
centit inuunertik annaattar-
paat taamaattorli timimikkut
tarnimikkullu innarluuteqa-
lerlutik, inuillinermik kingu-
neqakkajuttumik.
Taamaammat nererusus-
suseqarunnaameq nappaa-
taavoq ulorianarluinnartoq.
Nakornaanerulli Hertz-ip tu-
piginerarpaa, taama nappaa-
tillit nakorsat ikittuinnaat
soqutigimmatigit. Anneru-
sumik minnerusumilluunniit
oqaloqatiginnittartoqatigiin-
nut innersuunneqartarput,
tassani inunnit annerusumik
ilinniarsimanngitsunit ilisi-
matusarsimanngitsunillu i-
sumaginiarneqartarlutik.
Taama nappaatillit sapin-
ngisaq tamaat suliarineqas-
sappata, inunnit ilinniarsi-
masunit arlalinnik ikior-
neqartariqarput, tarnikkut ti-
mikkullu. Tamanna pitsaa-
nerpaamik ingerlanneqarsin-
naavoq katsorsartinneq pif-
fimmi ataatsimi ingerlan-
neqarneratigut, tassa katsor-
saanermi pisariaqartinneqar-
tut »tigoriaannanngorlugit«
sivisuumik katsorsaanissaq
eqqarsaatigalugu.
Tamanna akilersinnaam-
mat takuneqarsinnaavoq,
tassami qaammatialunguit
ingerlanerinnaanni bulimi-
mik nappaatillit katsorsar-
neqartut 60 procentii ajun-
nginnerulersinneqarsimam-
mata, tassa assigiinngitsuti-
gut passunneqarnerisigut.
Spiser så maven sprænges
Stadigt flere lider af nervøse spiseforstyrrelser
Af læge Erik Munster
Hvad er fælles for Jane Fon-
da, Karen Blixen, Elton Jo-
hn, Franz Kafka, Simone
Weil og prinsesse Diana af
England?
De er alle ofre for nervøst
betingede spiseforstyrrelser,
og hundrede tusinde af ano-
nyme mennesker i de vestli-
ge lande har i dag samme
problem.
Den nervøse appetitløs-
hed, anorexia nervosa, har
været kendt siden den tidli-
ge middelalder. Men endnu,
da jeg læste til læge i slut-
ningen af 1950'erne, hørte vi
ikke så meget til disse lidel-
ser.
I dag omtales de jævnligt
i medierne, og en opgørelse
i Ugeskrift for Læger viser,
at antallet af tilfælde er sta-
digt voksende. Der opstår
årligt mindst 60-100 alvorli-
ge nye tilfælde i Danmark.
Tallene er usikre, fordi
mange ikke søger behand-
ling. Det viser sig blandt an-
det ved, at halvdelen af
dem, der dør af anorexia
nervosa, aldrig har været
indlagt for sygdommen.
Engang troede man, at de
nervøse spiseforstyrrelser
kun ramte kvinder. Men i
dag er der her i landet en
mand blandt hver 12. ramte.
Elton John er en verdens-
berømt mand med proble-
met. Han led af den form for
lidelsen, som kaldes bulimi.
Han overfyldte sig med mad
og gik derefter ud og kaste-
de det hele op.
»Jeg elsker mad, men kan
ikke fordrage den fedme,
som følger med. Derfor sør-
gede jeg straks for at slippe
af med kalorierne igen,«
sagde han sidste år.
Han fortalte samtidlig, at
han havde søgt hjælp hos
den engelske »Overeaters
Anonymous«. Det er en
gruppe nuværende og tidli-
gere anonyme storspisere,
der støtter hinanden.
De hyppige opkastninger
kan have en række alvorlige
virkninger på tænder, svælg
og spiserør. Men, at det kan
gå endnu værre fremgår af
en artikel i Ugeskrift for
Læger om 60 mennesker,
hvis mavesæk pludselig rev-
nede, så indholdet løb ud i
bughulen.
Dødeligheden i disse
tilfælde varierer mellem 30
og 75 procent, afhængig af,
hvor hurtigt patienterne
kommer under en effektiv
behandling.
Fem af de beskrevne
tilfælde opstod hos bulimi-
patienter, der fyldte maven
til bristepunktet. Moderen til
en 24-årig engelsk fotomo-
del, der døde, sagde bagefter
ved et retsligt forhør:
»Paulines sidste måltid
slog alle tidligere rekorder.
Det bestod af to næsten rå
blomkålshoveder, to store
stykker blodbudding, tre-
kvart kilo næsten rå lever, et
kilo nyrer, et stykke ost,
halvandet kilo rå gulerødder,
et kilo grønne ærter, et halvt
kilo champigoner og noget
hjemmebagt brød. Til des-
sert tog hun ti ferskner, fire
bananer, to æbler, fire pærer,
et kilo blommer og et kilo
grapefrugt«.
Overlæge Marianne Hertz
fra Rigshospitalets psykia-
triske afdeling siger i Uge-
skrift for Læger, at anorexia
nervosa »må opfattes som
personens løsning på u-
bærlige konflikter i forbin-
delse med pubertetens krav
om selvstændighed, udvik-
ling og seksualitet«. Patien-
terne bruger afmagringen til
at klare deres store sjælelige
problem, og derfor er de til-
bøjelige til at søge hjælp for
den.
Det begynder oftest med,
at de som helt unge føler sig
for tykke. Tit er de slet ikke
overvægtige, men lader sig
påvirke af tidens sygelige
skønhedsideal. De taber sig
ved næsten intet at spise,
fremkaldte opkastninger, u-
mådeholden motionering el-
ler misbrug af vanddrivende
tabletter og afføringsmidler.
Når vægten er faldet til
under 15 procent af normal-
vægten for en person af
samme køn, alder og højde,
påvirker det hormonproduk-
tionen, så pigernes menstru-
ation ofte standser, og
mændene bliver impotente.
Når tilstanden er udviklet,
forsøger patienterne ofte at
opretholde en vægt på under
45 kilo. Under opvæksten er
det netop ved passage af
denne vægt, at det unge
menneskes hypofyse begyn-
der at danne det hormon,
som sætter gang i kønskirt-
lernes funktion.
Afmagringen går ud over
hele kroppen, men psykisk
føler patienten sig måske
lidt bedre tilpas, fordi hen-
des kamp for at modstå tran-
gen til mad og familiens bøn
til hende om at spise har
druknet hendes hidtidige
konflikter.
Vægttabet bringer lettelse
for pubertetens krav om for-
andring. Man mener, at pati-
enterne ubevist modsætter
sig at blive voksne og
prøver at undgå udviklingen
af de modne kropsproportio-
ner som for eksempel vækst
af biysterne.
Patienterne har ofte forud
været medgørlige unge
Mange berømte mennesker
men også hundrede tusinde
af anonyme mennesker i de
vestlige lande lider af ner-
vøst betingede spiseforstyr-
relser. (AssJFoto: Jørgen
Sperling)
mennesker med lavt selv-
værd og usikker oplevelse af
egen impulskontrol og egen
vægt på kropskontrol og e-
gen kønsidentitet. De kom-
mer hyppigt fra miljøer,
hvor man lægger vægt på
kropskontrol og slankhed.
Man har for eksempel ople-
vet epidemier af anorexi ved
nogle balletskoler.
40 procent af patienterne
kommer sig efter en gen-
nemsnitlig sygdomsvarig-
hed på 5 år. 20 procent dør
af lidelsen, halvdelen på
grund af organskader og
halvdelen ved selvmord. De
resterende 40 procent over-
lever med alvorlige fysiske
og psykologiske handicap,
ofte i social isolation.
De nervøse spiseforstyr-
relser er således yderst al-
vorlige sygdomme. Men
mærkeligt nok er der ifølge
overlæge Hertz kun i et vist
omfang lægelig interesse for
disse patienter. De er ofte
henvist til det mere eller
mindre grå terapimarked,
hvor det er mennesker uden
tilstrækkelig uddannelse og
viden, der tager sig af dem.
Hvis disse sygdomstilfæl-
de skal behandles optimalt,
skal en række forskellige
fagfolk hjælpe dem såvel
psykologisk som legemligt.
Det gøres bedst ved at cen-
tralisere behandlingen på få
steder, hvor alle de nødven-
dige ressourcer er til rådig-
hed til den langvarige be-
handling.
At det kan betale sig, kan
man se af, at det er lykkedes
på få måneder at afhjælpe
tilstanden hos 60 procent af
patienterne med bulimi, når
de kom ind i et kombinati-
onsbehandlingsprogram.