Atuagagdliutit - 17.11.1994, Blaðsíða 12

12
Nr. 89 • 1994
ta ag'ag'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ingen nemme løsninger
Det mener de omkring 180 studerende på De Gymaniasi-
elle Uddannelser i Nuuk, der har haft fire temadage om
Ny lov og ret i Grønland
Stine Andersen: Trine Bryl-
dip Herstedvesterimi kalal-
lit parnaarusimeqartut pil-
lugit filmiliaa takuarput,
isummerfiginiarnera jorna-
kusoorpoq illuinnaasiortor-
ujussuummat.
- Vi så Trine Brylds film om
de grønlandske indsatte i
Herstedvester, og det var
meget svært at forholde sig
til en film, der var så farvet
som den er. (Ass./Foto:
Knud Josef sen).
NUUK (PM) -1 forbindelse
med retsvæsenskomissio-
nens arbejde har fire jura-
studerende fra Grønland,
der kalder sig »Malinnaa-
sut«, kørt fire temadage om
den grønlandske retspleje-
lov og kriminallov for ele-
verne på De Gymnasielle
Uddannelser i Nuuk i sidste
uge.
- Formålet er at skabe de-
bat og bibringe de studeren-
de en viden, så de bedre er i
stand til at tage stilling til
tingene, siger Finn Meinel,
der er en af de fire jurastu-
derende, der har arbejdet
med projektet.
Der er ingen tvivl om, at
temadagene har været utro-
ligt vellykkede. Eleverne
har været meget optagede af
de forskellige problemstil-
linger man har præsenteret
dem for, gennemdiskuteret
dem i forskellige grupper og
derefter skrevet løsningsfor-
slag, der skal sendes videre
til den grønlandske retsvæs-
enskommission.
- Det har været nogle me-
get spændende temadage,
siger de studerende vi talte
med samstemmende, - det
var godt at arbejde med no-
get, der skal bruges af kom-
missionen, og som er ved-
kommende for hele samfun-
det. Vi har opdaget, at der er
mange flere nuancer, end vi
tidligere har troet, og at der
ikke findes nogen nemme
løsninger.
Stor interesse for
Herstedvester
Eleverne havde mulighed
for at vælge sig ind i syv
forskellige grupper. Emner-
ne var amatører contra pro-
fessionelle i det grønlandske
retsvæsen, Herstedvester-
problematikken, resocialise-
ring i modsætning til straf,
retspolitik, retssikerhed og
retten i samspil med kultu-
ren. Endelig kunne man
vælge at arbejde i en af de
tre mediegrupper, der blev
oprettet.
Der var så stor intreresse
blandt eleverne for proble-
matikken omkring Hersted-
vester, at der blev oprettet
hele tre grupper. Til gen-
gæld var der meget få inter-
esserede i retten i samspil
med kulturen, at denne
gruppe ikke blev til noget.
De jurastuderende, der
følger den grønlandske rets-
væsenskommissions arbej-
de, havde lavet et flot forar-
bejde til projektet, og alle
fik udleveret trykt materiale,
der belyser de forskellige
problemstillinger, man øn-
skede at høre elevernes me-
ninger om.
Nogle af retsvæsenskom-
missionens medlemmer var
også til stede og diskuterede
med eleverne i noget af den
tid projektet kørte på GU, li-
gesom andre med tilknyt-
ning til det daglige arbejde
med kriminelle dannede pa-
nel og besvarede de forskel-
lige spørgsmål, der opstod
under vejs i arbejdet.
Martin Lynge ulluni sisama-
ni immikkut sammisaqar-
nermi tusagassiinermik su-
leqataavoq. Ilinniartut avii-
siannut allaaserinnittoqaar-
poq, assitassaanik assiliiso-
qarluni aamma pinerluute-
qarsimasoq pillugu atuartut
ilaat isiginnaagassiorput,
ulloq kingulleq takutin-
neqartumik assullu nuanna-
rineqartumik.
Martin Lynge var med i en
mediegrupperne der tog bil-
leder af, hvad der foregik på
temadagene. Der er blevet
skrevet artikler som skal
bruges i elevbladet og lavet
et TV-spil om en forbrydel-
se. Den blev der taget godt
imod blandt eleverne, da
stykket blev vist sidste tema-
dag på Qassi. (Ass.Foto:
Knud Josefsen).
Alex Andersen: Pinerluttar-
nerit annikillisaaviginiarne-
rini pinerluttaleqqaat siusis-
sumik qanoq iliuuseqarfigi-
nissaat assut pingaaruteqar-
poq.
- For at forebygge krimina-
liteten mener jeg der skal
tages fat i de småkriminelle
meget tidligt.
Grundlæggende god
Eleverne AG talte med, var
alle enige om, at intentio-
nerne i den grønlandske kri-
minallov er gode nok, men
at det er blevet nødvendigt
med forskellige ændringer.
- Vi er enige om i vores
gruppe, at man ikke får bed-
re medborgere ud af lovo-
vertræderne ved at spærre
dem inde i lukkede fæng-
sler, siger Nauja Bianco, der
var med i den gruppe, der
diskuterede resocialisering
contra straf, - men der er to
sider af samme sag. I dag
kan en voldtaget kvinde risi-
kere at træffe gerningsman-
den igen ganske kort tid ef-
ter voldsepisoden. Derfor
talte vi om, at det måske
kunne være en idé, hvis man
indførte fængselsstraf i no-
get af den tid gerningsman-
den afsoner sin dom. For
eksempel i et halvt år, så
kvinden undgår at støde på
ham i byen. Efter det halve
år, kunne man så sluse ved-
kommende igennem først
den åbne anstalt, og derefter
arbejde med resocialiserin-
gen af vedkommende.
De elever AG talte med
var enige om, at der i dag
mangler behandlingsmulig-
heder både for voldsmænd
og for ofrene.
Flere behandlings-
muligheder
- Der bør bruges penge på
en lukket psykiatrisk afde-
ling, ligesom der bør ansæt-
tes flere psykiatere og psy-
kologer i behandlingssyste-
met, siger Naaja Nathaniel-
sen, der bliver støttet af de
andre elever, vi talte med.
- Man kan ikke bare sende
Nauja Bianco: Pinerluffi-
gineqarsimasut qanoq ilior-
figinissaat eqqaamasari-
aqarpoq, assersuutigalugu
ullumikkut arnaq pinngitsa-
alisaasimasoq ullualunnguit
pisup kingorna pinngitsaali-
isimasoq naapissinnaasar-
paat. Immaqa taamaaliorsi-
masut parnaaruttaleraanni
immaqa pitsaaneruvoq.
- Man må også tage hensyn
til offeret i kriminalsager, i
dag kan en voldtaget kvinde
risikere at møde manden no-
gen få dage efter. Måske
skulle man indføre fængsels-
straf i disse sager. (Ass.J Fo-
to: Knud Josefsen).
de hårdeste grønlandske kri-
minelle til Danmark, siger
Marie Rasmussen, der var
med i en af grupperne, der
beskæftigede sig med Her-
stedvester-problematikken, -
Nikolaj Larsen: Danmark-i-
miittut eqqarsartaatsimikkut
ajoquteqartuupput, tamaat-
tumik angerlartinnissaannut
inuiaqatigiit aamma piare-
ersaqqaartariaqarput.
- De kriminelle der er i
Danmark, er psykisk meget
belastede derfor skal sam-
fundet først gøres parat til
at tage imod dem. Vi er ikke
parate i dag. (Ass./Foto:
Knud Josefsen).
vi er enige om, at de skal til-
bage, men det er et spørgs-
mål om ressourcer.
Nikolaj Larsen, der også
beskæftigede sig med Her-
stedvester, supplerer Marie
Rasmussens udtalelser med
at sige, at der er mange ting
at tage hensyn til, når man
skal tage de grønlandske
psykisk syge kriminelle
hjem igen.
- Det er mennesker, der
har begået mange og meget
alvorlige forbrydelser, og
man kan ikke bare hente
dem hjem, når samfundet
ikke er parat til at tage i-
mod.
- Men det er også blevet
klart for os, at der er meget
klare fællestræk for de men-
nesker, der begår de alvorli-
ge forbrydelser, siger Stine
Andersen, - som regel har
de haft en elendig barndom
og lidt nederlag som unge.
Det er heller ikke noget sær-
syn, at der er spiritusmis-
brug inde i billedet.
Alex Andersen mener, at
man skal have fat i de småk-
riminelle meget tidligere,
end tilfældet er i dag.
- Jeg tror, det vil virke fo-
rebyggende, hvis man sør-
ger for at tage fat i de unge,
lige så snart de begår en kri-
minel handling første gang.
De vil blive gjort opmærk-
som på alvoren i deres
handling, og ved at bruge
ressourcer på dem, kan man
forebygge en kriminel løbe-
bane, mener han.
Brug demokratiet
Hvordan kan det være, at
hashkriminalitet straffes
hårdere end vold?
I Danmark har politikerne
valgt at slå hårdt ned på has-
hkriminalitet. Hvem har fo-
retaget dette valg i Grøn-
land?
Er det rimeligt, at hashkri-
minalitet straffes hårdere
end voldskriminalitet?
Hvorfor? Hvorfor ikke?
Det er nogle af de spørgs-
mål gruppen, der arbejdede
med retspolitik blev stillet af
»Malinnaasut«, og der har
været diskuteret livligt i
denne gruppe også, hvor
man lægger vægt på, at be-
folkningen skal give deres
besyv med i diskussionen
om retspolitik.
- Det skal ikke være poli-
tikerne alene, der skal lovgi-
ve. Det demokratiske sy-
stem har en vigtig rolle i
denne forbindelse, siger Ja-
cob N. Sørensen - det har jo
også konsekvenser for os
selv.
Ellers er et af budskaber-
ne fra de studerende mere
uddannelse af lægfolk i rets-
væsenet, både kredsdomme-
re, domsmænd og bisiddere.
Men også mange andre for-
slag vil blive sendt videre til
den grønlandske retsvæsens-
kommission, der jo har ef-
terlyst meninger fra befolk-
ningen.
- Andre skoler er meget
velkomne til at bruge mate-
rialet, siger jurastuderende
Finn Meinel til AG, der for
øvrigt advarer imod, at de-
batten ikke altid drejes mod
Herstedvester, hver gang
man diskuterer kommissio-
nens arbejde, - der er mange
andre væsentlige punkter at
tage stilling til. For eksem-
pel er landsretten rådgiver
overfor kredsretterne i
tvivlsspørgmål. Hvis en sag
bliver anket fra kredsretten
til videre behandling i lands-
retten, og de i forvejen har
Jacob N. Sørensen: Qinérsi-
sartut isummertarnissaat as-
sut pingaaruteqarpoq politi-
kerit inatsisiliortussat im-
mer suutigisinnaasaannik,
soorunami aamma inatsisi-
lerituunik ikiorserneqar-
tarnerat pingaaruteqarluin-
narpoq.
- Det er vigtig at befolknin-
gen giver deres mening til
kende når politikerne skal
lovgive, men det er også me-
get nødvendigt med bistand
fra jurister. (Ass./Foto:
Knud Josefsen).
rådgivet i denne sag, er det
så en objektiv behandling af
denne sag, spørger han. Det
og meget skal man have
snakket om, mener Finn
Meinel.
Marie Rasmussen: Qaqug-
orsuarmut sakkortuumik pi-
nerluuteqarsimasut Dan-
mark-imi parnaarussassan-
ngorlugit tappavunngartit-
tuaannarsinnaanngilavut.
- Vi kan ikke i al fremtid bli-
ve ved med at sende de hår-
dest kriminelle til Danmark.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).