Atuagagdliutit - 24.11.1994, Blaðsíða 3

Nr. 91 • 1994
3
7/:tCaaa'aa'(/é/a £/£
-----------------------
GRØNLANDSPOSTEN
MAANGAANNAQ EQQAANEQ
NUANNINNG1LLUINNARPOQ tusartuarlu-
gu nunami maani qanoq saligaatsuutitsiniar-
nitsinni kakkatsiginerput. Pinngortitaq iller-
sorparput, eqqarsaatigisinnaanngilluinnarlu-
gu aalisakkat nungunnissaat imaluunniit uu-
masunik nungutaanissamik ulorianartorsior-
tinneqartunik piniarnissaq. Pinngortitaq
mingutsinneq ajorparput maangaannaq eq-
qaalluta imaluunniit silaannaq mingutsissa-
nagu. Takomarianut pilerisaarutini takoma-
riat inussiamersumik aalajaatsumilli piumaf-
figisarpavut pinngortitaq paareqqullugu,
pinngitsoorsinnaannginnatsigu, erseqqissar-
tuartarlugulu avatangiisivut nunarsuarmi as-
sissaqanngitsumik qanoq saligaalluinnaqqis-
saartigisut.
Ippinnaquteqanngilaq kalaallit isummersi-
manerata tulluusimaarutiginissaa, imaluun-
niit takomarianut mianersoqqussuteqameq,
ippinnaquteqanngilarlu Kalaallit Nunaanni
pinngortitap allani assissaqanngitsutut er-
seqqissaataanera. Ilumoorpormi imaq imma-
qalumi aamma nuna allami assissaqanngitsu-
mik minguissuseqarmata, naak ilaannikkut
atuagassiatigut saqqummiunneqartaraluartut
nunap ilaani aatsitassanik oqimaatsunik nas-
saartoqartartoq immap naasuini uillunilu,
pinngortitap nammineq mingutsitsineranit
pisunik.
Ippinnaquteqarput pissuserput qanorlu
iliuuseqartarnivut tunngavissaqarsorinarma-
ta ilumuunngilluinnartoq tulluusimaarutigi-
gatsigu pinngortitap meeraasut imminut taa-
niartamerput. Maangaannaq eqqaajuarpugut,
neriuutigalugu immap, anorip imaluunniit
upernaakkut aattomerup eqqakkat suujun-
naarsikkumaarai.
Kalaallit Nunaannili pinngortitap nukingi
taama nukittutiginngillat.
INUIT NAJUGARISAAT KISIMIK inunnit
tikinneqartarsimanerminnik takussutissa-
qanngillat. Eqalunniartarfiit ungasissumiittut
piniartunit »eqqortunit« inunnillu allanit ti-
kinneqartartut qimanneqartarput maangaan-
naq eqqaavigineqarlutik, taamaalilluni kin-
gulliullutik tikitsisut saligutissaminnik pe-
troliumillu 50 literimik ikuallaatissaminnik
nassartariaqarlutik, inissartik najoruminar-
sarlugu.
Allaammi sermersuup sinaani - sinerissa-
miit 50 km-inik ungasissusilimmi - nassaari-
neqarsinnaapput imerusuersaatit puukui
pappit, puussiat plastikerpassuit, mamaku-
juttut puukui, qillertuusat immiaaqqallu puu-
kui.
Aammami illoqarfinni nunaqarfinnilu illo-
qannginnersani puukunik eqqakkanik ulik-
kaarpoq.
Taamaattumik pissuserput allarluinnaavoq
nammineq isummatsinnit. Pinngortitaq iller-
sunngilarput, soorlu taama isumaqartitsiniar-
tugut. Avatangiisivut takussutissaqarput un-
gasinnerusumut pisariaqartugut takujumal-
lugu pinngortitaq saligaatsoq attorneqarsi-
manngitsorlu.
TAMANNALI SOQUTAAVA? Oqarfigine-
qassanngilagut ajortumik atugaqartugut.
Mingutsitsineq ullut tamaasa ajornartorsiuti-
ginngilarput. Kialuunnijt uninngaarfigiu-
manngilai majuartarfeqarfiit igitassanik tipit-
tunik eqqaavigineqarsimasut, taakkunannga-
lu ungasissumi najugaqarsimagaanni akomu-
tissaqanngilaq.
Ukiup annersaani apisartillugu eqqakkat
matoorneqartarput. Ukiup taamaalinerani
suut tamarmik saligaatsuusarput, upernaak-
kullu naammaginartumik saliisoqartarpoq,
suullu tamarmik kusatsittutut isikkoqaler-
sarlutik. Tamannalu uatsinnut akornutaann-
gilaq. Sungiusimavarpummi. Inuunitsinni
atugassatut isigigatsigu. Tamannalumi soqu-
taava?
KISIANNILI ISIGINIART ARIAQARPOQ
eqqakkanut sungiussiinnamerput isummer-
nitsinnik allanngortitsisuummat, tamannalu
nassuiaatissanut ilaavoq sooq kikkut tamar-
mik nalunngikkaat pissutsit qanoq ittuussa-
nersut, kisiannili illuatigut allarluinnarmik
iliuuseqartarlutik.
Soqutigisaarutissaagut, isornartorsioru-
majunnaarluta, immaqalu avatangiisit pillugit
aalajangiisalerluta eqqunngilluinnartunik.
Sooq Nuup Kommuneata Attartup Timaa-
ni inissiaqarfimmiit eqqakkat aqqutaat kuut-
sippaa imaanut ikkattumut uiloqarfiusumut
sulluitsoqarfmsumullu, taakkumi qangaaniilli
inunnit nerisarineqartarmata.
Sooq aamma taamatut Nuup Saava pine-
qarpa, ukiut 10-15-it matuma siorna arfemik
pilaffiusartoq inunnut aliikkutaalluartumik?
Sooq Kalaallit Nunaanni illoqarfinni arlalinni
umiarsualiveqarfiit eqqaavigineqarpat, taak-
kunanilumi umiatsiaat uuliakui kuutsiinnar-
neqartarlutik?
USI AAMMA TIKERAARSARSIMAVAVUT
takornariarpassuit, aappaagu 15.000-inik
amerlassuseqartussat, taamaattumik isuma-
tusaassagutta isummertariaqangilagut inuit
taakku avataanit aggersut naammaginniin-
nassasut mingutsitsinermik, soorlu uagut
naammagiinnalersimagipput tamanna.
Avatangiisit takomariat iluarusuutigisin-
naasaat pilersittariaqarpavut, minguitsunik
avatangiisinik pilersitsisariaqarluta, nunar-
suarmioqatitsinnut peqataaffigileraluttuin-
nakkatsinnut kanngusuutissaqarumanata.
TAMAKKU TAMARMIK PISSUTAAPPUT
Namminersomerullutik Oqartussat kommu-
nellu aallartitsimmata paasisitsiniaanermik
annertuumik (qupp. 7 takuuk - aaqq.), tamat -
ta isummertamitsinnik allanngortitsisussa-
mik. Annguniagaq tamanna nersortariaqar-
poq, takussutissaavorlu politikerit pisut ilun-
gersunarnerannik takunnilersimanerannut.
Isummertarnerulli allanngortinnissaa suli-
aassaaq annertooq, tamatuumanilu paasisit-
siniaaneq kisimi naammanngilaq. Isummer-
tamerup allanngortinnissaanut piffissarujus-
suaq atomeqassaaq, paasisitsiniaanissarlu pi-
lersaarutaasoq ukioq ilivitsoq ingerlanneqar-
tussaagaluartoq, naammanngilaq Kalaallit
Nunaanni innuttaasut akornanni isummer-
tamerup allanngortinnissaanut.
Maanngaannarli uninnissaq pissutissa-
qanngilaq, immaqami isummertarnerup al-
lanngortinnissaa pisariaqartinneqanngilaq.
Aaqqissuisoqarfimmi maani isumaqarpugut
imminut killisiorneq, imminut isomartor-
siorneq nassuernerlu pisariaqarluinnartut
maangaannaq eqqaanerujussuup unitsinnis-
saanut.
ISUMMERNERMI PIGAARPUT. Tamanna-
lumiuna tusarniitsoq pissutsit allarluinnaatil-
lugit.
GRØNLANDSK GRISERI
DET ER UTROLIG pinligt altid at skulle
høre, hvor fantastiske vi her i landet er til at
holde rent og fint. Vi passer på naturen og
kunne aldrig drømme om at overfiske eller
skyde truede dyrearter. Vi sviner ikke natu-
ren til hverken med affald eller forurening i
større målestok. Vi beder i turistbrochurer
og pjecer venligt men bestemt turisterne om
at passe på naturen, fordi vi er så afhængige
af den, og vi fremhæver vort rene, krystalkla-
re miljø som noget enestående i Verden.
Det er ikke stoltheden over denne grøn-
landske holdning, der er pinlig, eller advar-
slen til vore gæster, og det er heller ikke
pinligt at fremhæve den grønlandske natur
som noget enestående. Det er jo sandt nok,
at både havmiljøet og vel også landmiljøet
generelt er enestående rent og uberørt, også
selvom der i ny og næ offentliggøres artikler
om visse områder, hvor der er fundet ubeha-
geligt store mængder tungmetaller i tang og
muslinger fra naturens egen forurening.
Det pinlige er, at vor adfærd og vore hand-
linger giver begrundet mistanke om, at det
slet ikke er rigtigt, det vi går og bryster os af
som såkaldt naturfolk. Vi læsser naturen til
med affald og håber, at tidevandet, stormen
eller tøbrudet fjerner sporene.
Men så stærke er naturkræfterne slet ikke
i Grønland.
DET ER IKKE BLOT de beboede steder, der
bærer dette grimme spor af mennesker. Det
er også fjerne fangstpladser ved ørredelve,
hvor »rigtige« fangere og andet godtfolk pak-
ker sammen og efterlader dynger af affald, så
efterfølgeren ved elven må medbringe greb
og rive og 50 liter petroleum for at gøre
pladsen beboelig igen.
Selv ved indlandsisens kant - 50 kilometer
fra nærmeste kyst - finder man papbrikker
fra juice, platicposer i lange baner, slikpapir,
dåser og tomme ølflasker.
Og i byers og bygders omegn og på åbne
pladser indenfor bygrænsen, flyder det med
emballage og engangsdimser.
Den reelle holdning er altså anderledes,
end vi går og bilder os ind. Vi er ikke så gode
ved naturen, som vi gerne lader. Vore omgi-
velser bærer for meget præg af os, og vi
tvinger os selv længere og længere væk for
at finde det uberørte - den rene og ryddelige
natur.
MEN HVAD GØR DET? Der er ingen, der
skal komme og sige, at vi har det dårligt.
Svineriet er jo ikke et problem, der berører
os til daglig. Ingen gider alligevel opholde sig
på en trappeopgang med dynger af stinkende
plasticposer, og bare man ikke bor i aller
nærmeste lejlighed, ja så er der ingen gener.
Om vinteren, der jo er størsteparten af
året, sner skidtet desuden til. Det er en ren
og smuk tid, og til foråret bliver der gjort
rimelig hovedrent, og så er der jo egentlig
ganske pænt. Os generer det i alt fald ikke.
Man vænner sig til det. Og lever sådan set
udmærket med det. Så hvad gør det?
DET GØR DET, at denne tilvænning til skid-
tet ændrer vor holdning, og det er en af for-
klaringerne på, hvorfor alle - i alt fald teore-
tisk - udmærket ved, hvordan tingene skal
være, men i praksis gør noget andet.
Vi bliver ligeglade, ukritiske, og vi bestem-
mer os måske efterhånden for miljøløsnin-
ger, som ikke er rigtige.
Hvorfor lukker mon Nuup Kommunea el-
lers kloakken fra det nye område ved bade-
søen direkte ud i et lavvandsmiljø med mus-
linger, spiselig tang og søpindsvin, som by-
ens befolkning har forsynet sig fra gennem
generationer?
Hvorfor spolerer man på samme vis kolo-
nihavnen, hvor hvalerne indtil for 10-15 år
siden blev halet op til flænsning og prima
folkefornøjelse? Hvorfor er der spildevands-
afløb i havnebasinerne i flere grønlandske
byer, og hvorfor udleder småkuttemes spil-
dolie samme sted?
OG SÅ HAR VI FORRESTEN inviteret en
masse turister til at besøge os, i alt 15.000
næste år, og skal vi være realistiske, kan vi
vel ikke gå udfra som givet, at alle disse
udefra kommende mennesker finder samme
behag i griseriet som vi selv gør.
Vi bliver nødt til at skabe et miljø, som
turisterne kan finde sig tilrette i, skabe nogle
hygiejniske omgivelser, så vi kan være os
selv bekendt i forhold til den omverden, vi
bliver en mere og mere integreret del af.
ALT DETTE ER noget af baggrunden for, at
Hjemmestyret og kommunerne nu igang-
sætter en storstilet kampagne (se side 7 -
red.), der skal føre til en egentlig holdnings-
ændring hos os allesammen. Det er naturlig-
vis en rosværdig målsætning, og den vidner
om, at politikerne nu tager sagen alvorligt.
Men holdningsændring er en gevaldig
mundfuld, som kræver andet og mere end
blot en kampagne. En holdningsændring skal
opbygges gennem meget lang tid, og selvom
den planlagte kampagne meget fornuftigt
skal løbe over et helt år, så er det slet ikke
nok til en holdningsændring blandt Grøn-
lands befolkning.
Det giver imidlertid ingen grund til at opgi-
ve, for måske er det slet ikke brug for nogen
holdningsændring. Her på redaktionen tror
vi, der først og fremmest er brug for selvran-
sagelse, selvkritik og selverkendelse for at
komme svineriet til livs.
HOLDNING”’ u lig. Det er jo den,
de i iki-.i i'i ud ai høre på, når
vil læligheden er en inden.