Atuagagdliutit - 24.11.1994, Side 7

Nr. 91 • 1994
7

GRØNLANDSPOSTEN
Stor helårskampagne om
Grønlands miljø næste år
Samarbejde mellem kommunerne og Grønlands Hjemmestyre skal føre til en
holdningsændring blandt befolkningen
NUUK(JB) 1995 bliver
blandt andet Miljø-år i
Grønland. Allerede i januar
starter en helårskampagne,
der skal være med til at sik-
re og forbedre det grøn-
landske miljø. Kampagnen
vil spille på alle registre i
medieverdenen: TV, radio,
aviser, plakater og så videre.
Men endnu kan der ikke si-
ges så meget om enkelthe-
derne.
Kampagnens indhold er
nemlig ikke helt på plads.
Det er ikke meningen, at
Hjemmestyret vil sende et
oplysnings- og propaganda-
arbejde hen over hovedet på
befolkning og kommuner.
Det detaljerede indhold i
kampagnen tilrettelægges -
ligesom det øvrige arbejde
med Grønlands miljøspørgs-
mål - i samarbejde med kom-
muner og befolkning.
Miki Siegstad, der for ti-
den er bosat i Danmark, er
på gæsteoptræden i Grøn-
lands Hjemmestyre, hvor
han i nogle måneder har ar-
bejdet med forberedelserne
til miljøkampagnen i 1995.
Han siger til AG, at det er
lige lovligt tidligt at gå ud
med enkeltheder, men om et
par uger - efter KANUKO-
KA’s miljødag torsdag 8. de-
cember i Ilulissat - er det
muligt at sætte lidt mere
kød på skelettet.
Kommunerne er i gang
På KANUKOKA’s miljøse-
minar i oktober arbejdede
man med miljøproblemer i
kommunal sammenhæng.
Her kortlagde man proble-
merne både for byer og byg-
der og fremsatte en lang
række løsningsforslag, lige-
som man udvekslede erfa-
ringer med miljøløsninger,
der allerede er gennemført
rundt omkring i Grønland.
Desuden arrangerede
man på seminaret en kon-
kurrence om et KANUKO-
KA-slogan, som kan være
fællesnævner over kommu-
nernes aktiviteter i fremti-
den. Vindersloganet blev
Hold Grønland Rent - Hele
Året!
Fra 5. til 10. december
holdes to årlige KANUKO-
KA-møder i Ilulissat. Det
ene er mødet for borgmestre
og kommunaldirektører, og
det andet er for kommu-
neingiører og tekniske chef-
er. Torsdagen er fælles mø-
dedag. Det er »miljødagen«
med et storstilet program
over 9-10 timer.
Miljødagen skulle gerne
føre til et videre arbejde med
deciderede miljøhandlings-
planer og finansiering af de
programmer, der skal igang-
sættes.
Programmet
Dagens program består af
en række foredrag, gruppe-
drøftelser og plenum.
Formanden for kommu-
nernes landsforening, Ed-
vard Møller, taler om kom-
munerne og miljøet. Fra
kommunernes landsfore-
ning i Danmark kommer Jo-
hannes Poulsen og fortæller
om miljøarbejdet i landsfor-
eningen og i Green City
(Herning). Landsstyremed-
lem Ove Rosing Olsen for-
tæller om landsstyrets poli-
tik på miljøområdet, og di-
rektør Torben Cordtz, Di-
rektoratet for Sundhed og
Miljø, beskæftiger sig med
miljøet set fra en sundshed-
vinkel. Formanden for den
tekniske chefforening i
kommunerne, Kim Hvisten-
dahl, Nuup Kommunea, ta-
ler om Miljøet set fra Tek-
nisk Forvaltning, og fra Kol-
ding fortæller Hans Jørgen
Bøgesø om sin kommunes
miljøplaner.
Men endnu et program-
punkt skal behandles, og det
tager udgangspunkt i et fo-
redrag af Miki Siegstad, der
fortæller om Miljøkampag-
nen 1995. Miki Siegstad for-
tæller til AG, at mødet i Ilul-
lissat gerne skulle føre til, at
kommunerne prioriterer
miljøområdet højere, end
man hidtil har gjort.
- Og der er vi fuld af for-
ventninger, siger han. -
Kommunerne er meget mo-
tiverede, og det er fint, fordi
det er dem, der skal gå for-
an. Det er dem, der har den
daglige kontakt med borger-
ne og kan igangsætte effekt-
fulde tiltag indenfor de en-
kelte kommuner, siger Miki
Siegstad.
Holdningsændring
kræver lang kampagne
- I kommunerne skal man
ikke regne med, at Hjemme-
styret med sine kampagne
ordner problemerne på mil-
jø-området. Man må gribe i
egen barm og selv tage fat og
selv løse dem. Og det skal
altså ikke handle om bare at
rydde op, for det ændrer ik-
ke situationen ret længe ad
gangen. Der skal en hold-
ningsændring til, og det er
blandt andet baggrunden
for, at vi ikke tilrettelægger
en kort kampagne. Den skal
»køre« hele året og skal her-
ved være med til at skabe en
blivende forståelse for,
hvordan man passer på sit
miljø og bevarer det rent i al
fremtid.
- Hvorfor starter I kamp-
agnen i begyndelsen af det
nye år. Der er jo sne og ikke
særlig meget skidt at få øje
på?
- Der er to grunde, svarer
Miki Siegstad. - Den ene er,
at det er godt at have lagt
grunden for en ordentlig
• forståelse af dette her, inden
tøbrudet afslører vinterens
** affald. Den anden er, at vi jo
har landstingsvalg i begyn-
delsen af marts, og vi finder
det gunstigt, hvis vi kan på-
virke valgets parter til at gå
ind i en dialog om miljø-
* spørgsmålene og få en til-
kendegivelse, som kan støt-
te det videre arbejde.
- Hvad bliver det første, vi
ser til Miljøkampagnen?
- Ja, detaljerne kan jeg
som sagt ikke give endnu,
men jeg kan da godt afsløre,
at vi har sat et par TV-spots
i produktion hos Sisimiut
TV, og de kan være klar til
brug kort efter nytår. Men
jeg kan altså ikke komme
yderligere ind på kampag-
nen på nuværende tids-
punkt.
Paasisitsiniaaneq nunatsin-
ni avatangiisit pillugit isu-
mataarnissamik imalik Mi-
ke Siegstad-ip pilersaaru-
siorpaa.
Mike Siegstad tilrettelægger
en kampagne, der skal æn-
dre holdningen til miljøet i
Grønland (Arkivfoto: I.
Kleist).
Avatangiisit pillugit aappaagu
paasisitsiniaanissarsuaq
Kommuneqarfiit Namminersomerullutillu Oqartussat suleqatigiinnerat innuttaasut
isumataarnissaannik kinguneqamiartussaavoq
NUUKCJB) - Ukioq 1995
ilaatigut tassaassaaq Avata-
ngiisit-ukiuat. Januareqa-
liinnarpat ukioq ilivitsutut
sivisutigisussamik paasisit-
siaaneq aallartissaaq, pin-
ngortitarsuarmik mianerin-
ninnerulernissamik qular-
naarisussaq. Paasisitsiniaa-
neq ingerlanneqassaaq TV-
kut, radiokkut, aviisikkut,
allagartarsuartigut allar-
passuartigullu. Tamatu-
munngali tunngasut ataasi-
akkaat maannangaaq oqaa-
tigineqarsinnaanngikkallar-
put.
Sulimi paasisitsiniaanis-
sap imassai naammassivin-
neqarsimanngillat. Nammi-
nersomerusut siunertarin-
ngilluinnarpaat innuttaasut
kommuneqarfiillu qulaa-
tiinnarlugit paasisitsiniutis-
sanik nassiussuilernissaq.
Paasisitsiniaanerup imassai
peqqissaartumik suliarine-
qartussat pilersaarusiorne-
qassapput - soorlu nunat-
sinni avatangiisunut tun-
ngasunik apeqqutit pillugu
suliat aamma taamaattut -
kommuneqarfiit innuttaa-
sullu suleqatigiinnerisigut.
Miki Siegsted, Danmarki-
mi najugaqalersimasoq, ul-
luni makkunani Namminer-
sornerullutik Oqartussa-
niittoq aappagu pinngorti-
taq pillugu paasisitsiniaa-
nissap pilersaarusiornera
qaammatini qimmuuttuni
suliaris'.mavaa. AG-mut
oqarpoq, maannangaaq
ataasiakkaanik taasaqassal-
luni siusippallaartoq, sapaa-
tilli akunnialunngui qaangi-
uppata - KANUKOKA Ilu-
lissani decemberip 8-ani
avatangiisit pillugu ataatsi-
meereerpat - annersumik
paasiniaasoqarsinnaasoq.
Kommuneqarfiit
aallartipput
Oktoberimi KANUKOKA
avatangiisit pillugit ataatsi-
miisitsimmat, kommune-
qarfiit avatangiisaanni ajor-
nartorsiutit sammineqar-
put. Illoqarfinni nunaqar-
finnilu ajornartorsiutit er-
sarissarneqarput, qanorlu
ilillugit suliarineqarsinnaa-
neranik siunnersuuteqarto-
qarluni. Aamma avatangii-
sini ajornartorsiutit suliari-
neqartarnerannik misilit-
takkat saqqummiussorne-
qarput allanut iluaqutissa-
tut.
Ataatsimiinnermi aamma
KANOKUKA-p oqariaasis-
saanik unammisitsisoqar-
poq, kommuneqarfiit siu-
nissami suliuniuteqamis-
saanni assigiimmik atorne-
qartussamik. Ajugaasup
oqariaasiliaa ima nipeqar-
poqKalaallit Nunaat sali-
gaatsuutiguk - Ukioq naal-
lugu!
Decemberip 5-anit 10-
anut KANUKOKA-p ukiu-
mut marloriarluni ataatsi-
miittarneri Ilulissani inger-
lanneqassapput. Borgme-
sterit kommunaldirektøril-
lu immikkut ataatsimiissap-
put, kommuneinginiørit
teknikkillu pisortat aamma
immikkut. Sisamanngorneq
ataatsimoorfiussaaq. Ulloq
taanna »avatangiisit ullu-
at«-nik taaneqarpoq, ataat-
simiinnissarlu 9-10 tiiminik
sivisussuseqassalluni.
Avatangiisit ulluat avata-
ngiisinut pilersaarusianik
taakkualu qanoq aningaasa-
lersorneqarnissaannik aal-
lartitsisutaasussanik kingu-
neqarniartussaavoq.
Ullormut pilersaarut
Ullup qanoq ingerlanissaa-
nik pilersaarut oqalugiar-
nerpaalunnik imaqarpoq,
arlariiulluni oqallinnerit
ingerlanneqarput ataatsi-
mullu ataatsimiittoqarluni.
Kommuneqarfiit kattuffi-
ata siulittaasuata Edvard
Møller-p oqalugiaatigaa
kommuneqarfiit avatangii-
sillu. Danmarkimi kommu-
neqarfiit peqatigiiffianneer-
sup Johannes Poulsen-ip pe-
qatigiiffiup avatangiisit pil-
lugit suliniarneranik illo-
qarfimmillu qorsuusumik
(Herning) oqaluttuarpoq.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap Ove Rosing Olsen-ip
naalakkersuisut avatangii-
sit pillugit pohtikkiat oqa-
luttuaraa. Direktørip Tor-
ben Cortz-ip - peqqinnisa-
mik avatangiisinullu pisor-
taqarfimmeersup - avata-
ngiisit oqaluttuarai peqqin-
nissap issaannit isigalugu.
Kommuneqarfinni teknik-
kimut ingerlatsiveqarfiit pi-
sortaasa peqatigiiffiata siu-
httaasuata, Kim Hvidsten-
dahl-ip, Nuup Kommunea,
oqalugiaatigaa Avatangiiseq
teknikkimut ingerlatsive-
qarfiup isaanit, Kolding-
imeersullu Hans Jørgen Bø-
gesø-p nammineq kommu-
nemi avatangiisimut sulini-
utai oqaluttuarai.
Oqaluuserisassarli ataa-
seq aamma oqaluuserine-
qaqqaartussaavoq, tassaa-
vorlu Miki Siegstad-ip
1995-mi avatangiisit pillugit
paasisitsiniaanissamik oqa-
lugiaataa. Miki Siegstad
AG-mut oqalualaarpoq, Ilu-
lissani ataatsimiinnerup ki-
nguneriniartussaagaa kom-
munet siornarnit avatangii-
sinik pingaarnerutitsilerne-
rannik.
- Taassuma tungaa isu-
malluarfigeqaarput, Miki
oqarpoq. - Kommuneqarfiit
piumassuseqarluarput ta-
mannalu ajunngeqaat taak-
kuuppummi suliniarnermi
salhusussat. Kommuneqar-
fiit tassaapput innuttamin-
nut attaveqarnerpaat, suli-
niutinillu siunniuteqarluar-
tunik aallartitsisinnaasut,
Miki Siegstad oqarpoq.
Allamik isumataameq
- Kommuneqarfiit naatsor-
suutigissanngilaat Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat paasisitsiniaanerisigut
avatangiisimi ajornartorsiu-
tit suliarineqassasut. Ajor-
nartorsiutitik namminneq
suharissavaat. Imaanngilar-
lu saliisoqaannartassasoq,
tamannami qaqugorsuar-
mut pissutsinik allånngui-
navianngilaq. Allamik isu-
mataartoqartariaqarpoq ta-
mannarpiarlu ilaatigut tun-
ngavigaarput sivikitsumik
paasisitsinissanissamik pi-
lersaarusiunnginnitsinnut.
Paasisitsiniaaneq ukioq
naallugu ingerlanneqasaaq
tamaaliornitsigummi ataa-
vartumik paasinninneruler-
soqarsinnaammat qanoq
ililluni avatangiiserput
naassaanngitsumik sah-
gaatsuutinneqarsinnaaner-
soq.
- Sooq aatsaat illuanut
saappat paasisitsiniaaneq
aallartissavisiuk. Aputeqas-
saqaaq maanngaannarlu eq-
qakkani takussaasoqa-
ngaarnaviarani?
- Patsisit marluupput, Mi-
ki Siegstad akilluni oqarpoq.
- Siulleq tassaavoq, aput
aatsinnagu ukiuuneranilu
maanngaannaq eqqakkat
saqqummeralersinnagit siu-
nertatta iternga tikillugu
paasineqarluarniassammat.
Aappaa tassaavoq, martsi
aallartilaarpat inatsisartu-
nut qinersisussaagatta, taa-
maammat ajunngilluinnar-
tuusoraarput qineqqusaar-
tut avatangiisinut tunnga-
sunik paaseqatigiinnissaan-
nut sunneeqataassagutta,
tapersersorneqarlutalu su-
leriaqqinnissamut iluaqu-
taasussamik.
- Paasisitsiniaaneq aallar-
tippat takoqqaagassarput
su ua?
- Ataasiakkannik taasa-
qarsinnaanngilanga, oqaati-
gereersinnaavarah Sisimiut
TV-ani tv-mi ilanngutassa-
nik sanatitsigatta ukiortaa-
riitsiarpat naammassine-
qartussat takutinneqarsin-
naalersussallu. Kisianni
soorlu oqareersunga maan-
nangaaq ataasiakkaanik
taasaqarsinnanngilanga.