Atuagagdliutit - 24.11.1994, Blaðsíða 14

14
Nr. 91 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Frygtelige brandsår
Tilstanden forværres ofte af brandskader helt ned i
lungerne
Af Erik Munster
»En udbredt brandskade er
ét af de største traumer, et
menneske kan få og dog
overleve. Patienterne er føl-
gelig nogle af de mest syge,
der kan ses,« skriver profes-
sor Bent Sørgensen i »Ki-
rurgisk Kompendium«.
Den nu afgåede professor
opbyggede den verdens-
kendte brandsårsafdeling på
Hvidovre Hospital og lagde
retningslinierne for behand-
lingen. Ved at følge dem red-
der danske kirurger nu
hvert år mange forbrændte
mennesker, som tidligere
med sikkerhed ville være dø-
de.
Metoderne følges af læger
over alt i Danmark, men de
sværeste tilfælde sendes
fortsat til Hvidovre Hospi-
tal, hvor personalet har me-
get stor erfaring, og behand-
lingen af selv de mest syge
går helt rutinemæssigt.
Sidst så man det fredag
den 28. oktober ved en eks-
plosionsulykke på Lindø-
værftet på Fyn. Fire blev
dræbt øjeblikketlig, men
femten levede trods svære
forbrændinger. Heraf var
tre så ilde medredt, at de
blev fløjet med helikopter til
Hvidovre Hospital. Resten
blev indlagt på Universi-
stetshospitalet i Odense.
De tre var i overhængen-
de livsfare, fordi de foruden
udbredte ydre forbrændin-
ger også havde skader i luft-
vejene. Denne alvorlige
komplikation kaldes efter
engelsk brug inhalation in-
jury (indåndingsskade) og
skyldes indånding af giftige
dampe sammen med eksplo-
sionens hede luft. Populært
kaldes det »lungeforbræn-
ding«, og den kræver ofte, at
patienten kobles til en respi-
rator.
Så svære brandskader er
heldigvis sjældne i Dan-
mark. På et år søger cirka
14.000 mennesker læge på
grund af forbrændinger,
men kun knap 600 af dem er
så syge, at de må indlægges.
Cirka 190 af dem kommer på
en specialafdeling for brand-
sårsbehandling.
Forbrændinger inddeles i
tre grader efter hvor dybt,
de er trængt ned i huden. 1.
grads forbrændingen påvir-
ker kun overhuden og giver
rødme som ved solskoldning
og kræver ikke behandling.
2. grads forbrændingen
når mere eller mindre dybt
ned i den underliggende læ-
derhud. Der opstår væske-
fyldte blærer, og hvis de bri-
ster ses en rød, glinsende,
fugtig flade.
3. grads forbrændingen
trænger helt ned og beskadi-
ger underhuden. Der opstår
brune eller sorte skorper, og
når de afstødes, heler sårene
med skræmmende og invali-
derende skrumpning, hvis
der ikke transplanteres hud
til stedet.
Men det er ikke alene for-
brændingens dybde, der er
afgørende for sværhedsgra-
den. Den afhænger også af
skadens udbredning, for ek-
sempel kan en omfattende 2.
grads forbrænding være be-
tydelig farligere end en ret
begrænset 3. grads.
Ved de svære forbrændin-
ger er der en betydelig fare
for, at patienten udvikler et
brandsårs-shock. Det vil si-
ge, at blodtrykket falder, så
der uden behandling ind-
træder bevidstløshed og se-
nere død.
Tilstanden skyldes, at der
sker stort væsketab fra de
blottede hudfalder ved ud-
sivning og ved dannelsen af
bransårsblærer.
Patientens stofskifte sti-
ger voldsomt, så der dagligt
kan tilføres store mængder
kalorier og protein i drop.
Immunforsvaret svækkes,
og da det ødelagte væv i
skorperne danner ideel gro-
bund for bakterier, er infek-
tionsfaren altid et stort pro-
blem.
De røde blodlegemer øde-
lægges af varnmen ved for-
brændingen, så patienten
får blodmangel. Hjertet ar-
bejder dårligere, og nyrer-
nes evne til at rense blodet
nedsættes. I det hele taget
er der ikke det organ eller
væv i kroppen, som ikke på-
virkes i de svære tilfælde.
Med hensyn til behandlin-
gen vil jeg nøjes med at be-
skrive, hvordan man på
speicalafdelingen tager sig
af livstruende tilfælde som
de tre mænd, der blev fløjet
til Hvidovre Hospital fra
Fyn.
Immikkoortut pingajuanni uutitersimanikkut ikit annguttarput ammip neqillu killingan-
nut. Qalipat kajortut qernertulluunniitpilersarput, taakkulu katakkaangata ikit kusanaat-
sut timimullu ajoqutaasut pilersarput iluliumasut, amermik nutaamik taarserneqarsi-
manngikkaangamik, nakorsaq Erik Munster allappoq.
3. grads forbrændingen trænger helt ned ogbeskadiger underhuden. Der opstår brune eller
sorte skorper, og når de afstødes, heler sårene med skræmmende og invaliderende skrump-
ning, hvis der ikke transplanteres hud til stedet, skriver speciallæge Erik Munster.
I konkursboet
Børge Hedegaard Petersen ApS, Ilu-
lissat,
opfordres enhver, der har fordring eller andet
krav, til inden 4 uger efter denne bekendtgørelse
til boets kurator:
Advokat Bo Vestbirk Laub,
Postboks 59, 3900 Nuuk.
skriftligt at anmelde deres krav, opgjort med
eventuelle renter pr. konkursdagen den 17. au-
gust 1994.
Dokumentation for kravet og genpart af anmel-
delsen bør medsendes.
Der indkaldes til skiftesamling:
onsdag, den 11. januar 1995 kl. 09.15,
til prøvelse af fordringerne og eventuelt andre
krav. En fortegnelse herover med kurators indstil-
linger og anmeldelserne ligger til eftersyn i lands-
retten 2 uger før skiftesamlingen.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
den 18. november 1994.
NEQEROOR UT
Minut sit
pingasut
København-ip
mittarfiani t!
Ini ataasiuttagaq/
marluuttagaq
295,-/495,-
SÆSONTILBUD
3 min. fra
København’s
lufthavn!
Værelser enkl./dobb.
295,-/495,-
HOTEL
FLYVERBO
Alleen 73, 2770 Kastrup
Tlf. 32 50 21 23
Fax 32 50 2110
Man skal først og frem-
mest forhindre, at patienten
går i shock. Det gøres ved at
tilføre væske og salt gennem
drop, samtidig med at man
time for time nøje kontrolle-
rer behovet, blandt andet
ved at måle væsketabet ved
urinprodutkionen.
Brandsår er en såkaldt
dynamisk læsion, det vil si-
ge, den udvikler sig time for
time, så den ofte ender med
at være alvorligere, end man
i første omgang havde ind-
tryk af. Det er først på om-
kring trediedagen efter
ulykken, at man sikkert kan
bedømme skadens dybde i
huden.
Det er vigtigt at bekæmpe
infektionen i huden, men
det synes umuligt helt at
undgå den. Man lader såre-
ne ligge frit uden forbin-
ding. Så tørrer de hurtigt
ind og danner skorpe, og det
giver dårlige vækstbetingel-
ser for bakterierne.
(------------ N
P/R KUKKUNERSIUISARFIK ApS I NYE LOKALER
Vi skal hermed gøre vores klienter & forretningsforbindelser opmærksomme
på, at vi mandag d. 28. nov. 1994 flytter fra vores nuværende lokaler til
Aalisartut Aqq. 1.
Sullitagut, atasuteqafigullu nalunaafigisavagut, ataasigorpat 28. nov. 1994
allafitinigaanit nuusagata allafeqalisallutalu Aalisartut Aqq. 1 Qalut Nuuk
illuutaani.
_________________________________________________________________J
Man plejer som regel at
operere patienten på 3.-5.
dagen, når hans alméntil-
stand er belvet stabiliseret.
Man bortskærer det døde
væv, så der kun er sundt
væv tilbage. Det kan i svære
tilfælde blive til fem kilo
væv eller mere.
Derefter dækker man de
rå sårflader med transplan-
teret hud. Det kan gøres
med hud fra patienten selv,
hvis der er uforbrændte om-
råder at tage fra. Men ved de
udbredte forbrændinger
bruger man som regel også
hud fra lig. Det kan gøres på
forskellig måde.
Ved den danske metode
køres de tynde hudstykker
fra patienten gennem en
maskine, som laver masser
af huller i dem. Det bevir-
ker, at huden kan trække sig
i alle retninger, så den dæk-
ker et 10 gange så stort om-
råde som dér, hvor den blev
taget fra.
Oven på dækkes med hud-
stykker fra lig, så hudtrans-
plantaterne ikke tører ud,
men efterhånden vokser
fast og breder sig. Lighuden
kan blive siddende i op til 90
dage som en slags forbin-
ding.
Huden tages fra ligenes
lår, men det kræver tilladel-
se fra den afdødes familie i
lighed med, hvis der skal do-
neres nyrer eller andre orga-
ner. På Hvidovre Hospital
har man besvær med at
skaffe tilstrækkelig med lig-
hud, fordi alt for få tillader
donation. Det er her værd at
gøre opmærsom på, at man
kan tillade afgrænset dona-
tion, for eksempel kun af
hud, hvis man ikke vil have,
at den afdødes indre organer
skal bruges.
Man følger nøje dag for
dag med podninger bakteri-
eforekomsten i sårene, så
man hele tiden ved, hvilke
smitstoffer der er på spil,
hvis en infektion rigtigt
skulle tage fat og true med
at brede sig i kroppen. Så
kan man straks sætte ind
med de rigtige antibiotika.
Det er et meget omfatten-
de arbejde at behandle de
svære forbrændinger. Per-
sonalet må foruden det rent
legemelige også hele tiden
tage sig af patienterne psy-
kologisk og socialt. Så svært
læderede mennesker bliver
selvfølgelig stærkt psykisk
påvirket, og det bliver ikke
bedre af, at de ofte må isole-
res i længere tid for at undgå
smitte fra besøgende.
Når patienterne udskri-
ves kan de have svært ved at
vænne sig til hverdagens
normale liv. Professor Bent
Sørensen siger, at der ofte
går ét år eller mere, før de
igen får det godt med sig selv
psykisk.
Der er i Danmark dannet
en forening af brandsårspa-
tienter med det formål, at
medlemmerne skal støtte
hinanden. Mange af dem fø-
ler sig nært knyttet til den
afdeling, hvor de har ligget
så længe, at de i år bagefter
næsten føler den som deres
andet hjem.