Atuagagdliutit - 06.12.1994, Blaðsíða 4

4
Nr. 94 • 1994
is> Il
POMIMlNttO THt ROYAL OAMSH COUHT
Royal Greenlandj
Royal Greenlandip
juullimut
tunissutai
arajutsiniaqinagit.
it/
bampak 1
- Kalaalimer,
grønlandspakke:
Mattak, Niisamap
orsua/grindespæk
paamat/sortebær,
saarulliit
iruiuit p
tut/tørfi!
aner-
isk
sampaK i
aajat assigiinn-
gitsut/rejecocktail:
Uutat qalipaai ak-
kat/ kogte pilledel
rejer, avataani
uutat/søkogte reje
siatat/ panerede
reier,fantailsit/
fantail rejer
SINEQ
Royal Greenlandipjataal
simoortuutaanik pisineri
tamaasa periarfissaqarpu
tit eqqugassat anginerit 1
ilaannikLOOO kr.- unik
eqquinissarmut imalluun-
niit juullimutonissutissat
60-it ilaannik Royal Green
landimeersumik Juullillu
Inuaneersumik. Poortuk-
kami takuuk eqquisimane
lutit!
KONKURRENCE
Hver gang du købei
Royal Greenland sampbk,
har du'chancen for at vinde
en af vore 12 hovedgevinstel
p<ki. L000,- eller en af de 6(
1 julegaver fra Royal Greenlan
og Julemanden. Se i pakken
om du har vundet!
ajpa&c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Tassa Nuummi juullerpala-
artumik saqqummersitsineq,
Qasigiannguanisulli HIV-
mut misissortittoqanngilaq.
På billedet vises en julemes-
se i Nuuk, her blev dog ikke
taget HIV-tester som i Qasi-
giannguit.
(Ass./ Foto: Erik Fleischer)
Saqqummersitsmermi HIV-mut imsisortittoqarsinnaasimavoq
Qasigiannguani pisiniarfiit suliffeqarfiillu juullerpalaartuutiminnik saqqummersitsimmata nap-
parsimmavik aamma peqataavoq
NUUK(MLA) - Novembe-
rip 26-ani Qasigiannguani
juullerpalaartunik saqqum-
mersitsisoqarpoq KNI Kug-
sallu aaqqissuisoralugit.
Napparsimmavimmi sulisut
eqqumiitsuliortullu peqataa-
jumallutik kissaateqarmata
tikilluaqquneqarsimapput.
- Inuit akornannut pinis-
sarput kissaatigisimavarput
uatsinnukartuartarnerat pi-
unnaarlugu, Qasigiannguit
juumuuat (ernisussiortoq)
Susanne Karlsen oqalualaar-
p°q.
Napparsimmavimmiut pi-
areersaariarlutik nappaati-
palaat pillugit imminullu il-
lersornissamut quppersagan-
nguit saqqummersippaat.
Napparsimmavimmeersut
tassaapput, ernisussiortoq
Susanne Karlsen, laboranti
Anne Mette Olsen, allatsi
Anna Kristiansen aamma
napparsimasunik paarsisoq
Kirsten Jensen.
Aamma saqqummersitsi-
nissamut allagartarsualior-
toqarsimavoq HIV-mut mi-
sissortinnissamut kajumis-
saarummik. Agguaassiso-
qarsimavortaaq. Tassa usuup
puui, mamakujuit, saqqar-
miut, nipitittakkat matuersa-
atinullu ilannguttakkat. Ta-
makku tamarmik imminut
illersornissamik oqariartuu-
teqartinneqarput.
- Siulliit takkuttut mee-
raapput, pilerigisaqarsimap-
pummi. Inersimasortaat im-
mikkoorniarsimapput ittoor-
tutullu pissuseqarpasillutik,
Susanne Karlsen oqalualaar-
poq.
Pilerisaaripput
Napparsimmavimmiut saq-
qummersitsinermi peqataa-
nerisa peqqutaat pingaarneq
tassaavoq inuit paasitikku-
magamikkik aaverseqqullu-
gillu aammalu aaversittar-
tussanik amerlanernik isu-
malluutissarsiumagamik.
Saqqummersitsivimmi
saqqummersitsisut assigiin-
ngitsut pilerisaarutiminnik
takutitserarput.
Napparsimmavimmiut
aamma taamaaliorpoq. Su-
nik tunniussaqarsinnaanertik
aallaqqaammut oqaluttua-
raat annerusumilli soqutigi-
neqarpallaarsimanngillat.
Ualikkulli piareersarsimaq-
qaarani iliuuseqarneq kingu-
neqarluarpoq. Napparsim-
mavimmi sulisut usuup puu-
ata qanoq atornissaa ilitser-
suussutigaat, tassa usuusaq
puulerneqartarmat, assup pi-
viusorpalaartumik.
- Tamanna inunni tissinar-
simagunaqimmat illartarput
quiagalugu, kisianni aamma
tusarnaarluartarput. Inuit a-
kornannut pilluni tupaal-
latsitsilaarluni iluaqutaaso-
raara, napparsimmavimmut
arlaanik aallernerminngar-
nit. Tamanna pereermat saq-
qummersitsivipput ornigar-
neqarlualerpoq, Susanne
Karlsen oqalualaarpoq.
Aaversittartut
marloriaatinngorput
Saqqummersitsisoqanngik-
kallarmat napparsimmavik
20-nik aaversittartuuteqarsi-
mavoq, saqqummersitsiso-
qareermalli 42-ngorsimallu-
tik. Inuit 43-it HIV-mut mi-
sissortikkumalutik aaversip-
put, imali amerlatigisimap-
put allaat aaviisartup aaver-
sinniartut ilaat qinnuigisarsi-
mallugit sap. akunnerata tul-
lianut utaqqeqqullugit.
Saqqummersitsineq
naammassimmat suliniutit
arlallit aallartikkumasagut
oqaluuserisimavagut. Paasi-
sitsiniaaneq quianartumik
ingerlakkusupparput pi-
ngaarneruvorli inuit akorn-
annut pinissarput. Usuup
puuisa pissarsiarinissaat a-
jornannginnerusariaqarpoq,
soorlu hotelini, taxani klub-
binilu. Kinami oqarpa ilagi-
inniaraanni napparsimmav-
iliaqqaartoqartassasoq, Su-
sanne Karlsen isumaqarpoq.
Aappariit misissortik-
kumasimanngillat
- Inuit ammanerujussuannut
pissutaasoraara kalaallisut
oqaluttumik aliatsimik ila-
qaratta, Susanne Karlsen i-
sumaqarpoq. Taanna isuma-
qarpoq inunnut pingaarluin-
nartuusoq oqaaseqammik o-
qaloqateqarnissaq paasitin-
neqarnissarlu.
HIV-mut misissortinnis-
saq assut soqutigineqarsima-
voq, 15-nit 30-nut ukiullit a-
merlanerusimallutik. Ikin-
nerusimappput ukioqqortu-
maarnerit 35-nit 45-nut uki-
ullit. Utoqqasaalli utoqqaal-
lumi aamma aaversissimap-
put, tassa qulingiluat.
- Arlallit aperigaangakkit
misissortikkumanersut tunu-
artertutut ittarput immaqa
aapparisaq tusaammat pissu-
NUUK(MLA) Lørdag den
26. november var der jule-
messe i Qasigiannguit. Jule-
messen var arrangeret af
KNI og KUGSAK, som
specielt var for virksomhe-
der, der ønskede at vise jule-
tilbudene frem. Personalet
fra sygehuset og kunstnerne
var også meget velkomne,
da de meldte sig.
- Vi besluttede os for at
stille op, fordi det er vigtigt
at komme ud blandt folk, i
stedet for at de skal komme
til os, fortæller jordemoder i
Qasigiannguit Susanne
Karlsen.
Fra sygehuset blev en
stand stillet op med infor-
merende pjecer om køns-
sygdomme og brug af
prævention. Til repræsenta-
tion af sygehuset stod jorde-
moder Susanne Karlsen, la-
borant Anne Mette Olsen,
sekretær Anna Kristiansen
og sygeplejerske Kirsten
Jensen.
Der var i samme forbin-
delse lavet plakater der til-
bød folk at få taget en HIV-
test på stedet. Endvidere
blev der delt kondomer, slik,
badges, klistermærker og
nøgleringe ud, alle med et
budskab om at beskytte sig.
- De første, der kom var
naturligvis børn, fordi der
var ting at hente. De voksne
holdt sig lidt i baggrunden
og virkede lidt generte, for-
tæller Susanne Karlsen.
Reklamerede for sig selv
Formålet var hovedsageligt
at informere og få folk testet
og derudover måske skaffe
tigigunarlugu, Susanne
Karlsen oqarpoq.
Napparsimmavimmi su-
lisut februarimi nappaassu-
armut suliartik nangeqqissa-
vaat tamatumuunga AIDS
pillugu. Ilaatigut oqaluuse-
rissavaat suleqat tunillan-
flere bloddonore.
Ved messen kunne de for-
skellige arrangørere stille op
på podiet og reklamere for
sig selv.
Sygehuset reklamerede
også for sig selv. I første
omgang fortalte de hvad de
havde at byde på, men inter-
essen var ikke betydeligt
stor. En improvisation sene-
re på eftermiddagen gav po-
te. Personalet demonstrere-
de hvordan man bruger
kondomet, og ved hjælp af
en penis-attrap blev kondo-
met sat på, hvilket gjorde
det meget virkelighedsnært.
- Folks første reaktion var
meget spontan, de begyndte
at grine, de synes det var
vældig morsomt, men de
lyttede skam også. Jeg tror
virkelig at det hjælper at
komme ud til folk og lave
lidt fis med det, istedet for
at de skal henvende sig på
sygehuset for at få præventi-
ver. Derefter kom mange
flere hen for at se vores bod,
fortæller Susanne Karlsen.
Fordobling af
bloddonore
Sygehuset havde før messen
20 bloddonore, nu er tallet
mere end fordoblet til 42
bloddonore. Der blev også
taget 43 HIV-tester og fak-
tisk var tilslutningen så stor
at laboranten, der tog blod-
prøverne, slet ikke kunne
følge med og måtte opfordre
folk til at få taget prøven
den efterfølgende uge.
- Efter messen har vi
snakket om forskellige pro-
jekter, vi gerne vil igang
neqarsimapput qanoq ilior-
toqartassanersoq qanorlu
pissuseqartoqartassanersoq,
tamatumalu saniatigut peq-
qissaarnerusumik HIV paa-
sisitsiniutigalugu.
med. Vi vil gerne gøre det
sjovt og vigtigst af alt kom-
me ud til folk. Det skal være
muligt at kunne få kondo-
mer overalt, foreksempel på
hoteller, i taxaer og i klub-
berne. For når nogen skal
hygge sig sammen, er det
første de tænker på nok ikke
at tage ned på sygehuset for
at hente kondomer, mener
Susanne Karlsen.
Parrene vil ikke testes
Grunden til den store åben-
hed blandt folk, mener
Susanne Karlsen er nok, at
en grønlandsksproget sekre-
tær var med. Hun mener at
det betyder meget for be-
folkningen at de kan kom-
munikere og blive informe-
ret på deres eget sprog.
Interessen var stor, for at
blive testet. Størst blandt de
unge fra 15 til 30 år. Minori-
tetsgruppen var de lidt ældre
fra 35 til 45 år. Men de æld-
ste på 50 og opefter var også
med på den, der var ni der
blev HIV-testet.
- Jeg kunne godt mærke
på mange at emnet var lidt
for ømtåleligt for dem, for
når vi spurgte nogen om de
ville testes, virkede det som
om det var et pinligt spørgs-
mål, måske fordi kæresten
var der, fortæller Susanne
Karlsen.
Personalet på sygehuset
skal engang i februar arbej-
de videre med emnet AIDS.
De skal diskutere hvad man
gør i det tilfælde en kollega
bliver smittet, og informere
mere grundigt omkring viru-
set HIV.
HIV-test ved julemesse
En stand ved julemessen blev en stor succes for sygehu-
set i Qasigiannguit