Atuagagdliutit - 06.12.1994, Blaðsíða 11

Nr. 94 • 1994
11
GRØNLANDSPOSTEN
Nunaqarfinni oqartussaanerulemeq
Kommuninik iluarsaaqqinnermi nunaqarfiit annertunerusumik akisussaaffilerlugit aaqqissuussisoqarpoq
NUUK(PM) - Ukiortaamiit
bygderådit nunaqarfinni siu-
lersuisunit taarserneqassap-
put, tamannalu piviusun-
ngorpoq Kommuninik ilu-
arsaaqqinnermi kommissio-
nip kommuunini aqutsiner-
mut inatsimmik allanngorti-
terineratigut. Taamaalilluni
inatsisitoqaq 1985-imeersoq
taarserneqarpoq, nunaqar-
finnilu qinikkanut siornati-
gornit annertuneroqisumik
akisusaaffiliisussaalluni.
- Nunaqarfinni qinikkat a-
kisussaaffeqarnerulissapput,
tassa kommunit ingerlataan-
nik annertunerusumik nam-
minneq ingerlatsineq eqquk-
kiartuaarneqalissaaq, Kom-
muneqarfiit Kattuffianni si-
ulittaasoq Edvard Møller
AG-mut oqarpoq, - tassami
inatsisitaaq atuutilerpat ima-
assanngilaq ullormiit ullor-
mut akisussaaffiit tamarluin-
narmik nuunneqassasut.
- Kisianni uagut Kattuf-
fimmiit isumaqarpugut ilin-
niartitaaneq, tasssa qinikka-
nik ilinniartitsineq aamma
nunaqarfinni allaffimmiunik
ilinniartitsineq akisussaaffi-
ullu eqqukkiartornera ingia-
qatigiissillugit atuutilersik-
kiartorneqassasut. Taamaali-
ornikkut innutaasunik kif-
fartuussineq pitsaanerusoq,
eqqornerusumik sullissisin-
naaneq aammalu akisussaaf-
fimmik paasinninneq pileri-
artorsinnaammata, Edvard
Møller oqarpoq.
Ilinniartitaaneq
aalluttuartariaqarpoq
Edvard Møllerip erseqqis-
saatigaa ullumikkut kommu-
neqarfinni assigiinngitsuni
nunaqarfinnut killilimmik a-
kisussaaffinnik nuussisarneq
atuutereersoq, tassa illoqar-
finni kommunalbestyrelsi-
mit aqunneqartumik.
- Nunaqarfinni arlaqan-
ngitsuni taama misilittaga-
qartoqarpoq akisussaaffilli
tamakkiisoq ukiortaamiit
nuunneqariartulersinnaallu-
ni, tassungalu atasumik a-
taavartumik nunaqarfimmi-
unik pikkorissartitsisarnissat
ingerlanneqarnissaat Kattuf-
fimmiit pingaartipparput.
Tassa ulluinnarni akisus-
saaffiup suunera nunaqarfin-
ni qinikkanut sulisunullu
paasisitsiniutigineqarnissaa
pingaarnerpaavoq.
Edvard Møllerip ilanngul-
lugu eqqaavaa ullumikkut
kommuneqarfiit akornanni
qarasaasiakkut attaveqarfi-
geqatigiissinnaaneq aamma
siunissami nunaqarfinni a-
tortuulersussaammat tamak-
ku ilanngullugit pikkorissaa-
tigineqartassasut.
- Soorlu ullumikkut nu-
naqarfiit ilaanniit naatsor-
suutit ilaatigut qaammatit
pingasut pallillugit kingusi-
naarlugit takkuttarput, taa-
maammat qaammammut a-
ningaasat atugassat sippor-
lugit atorneqarsimappata
kommuneqarfimmi aatsaat
qaammatit pingasut qaangi-
uppata takuneqarsinnaalis-
saaq, tamannalu soorunami
nakkutilliiniamermut akor-
nutaangaatsiarpoq.
Pikkorissartitsisarnissanut
atatillugu Edvard Møllerip
oqaatigaa kommunit tungaa-
Kommuneqarfiit Kattuffianni siulittaasoq, aamma Kommuninik iluarsaaqqinnermi kommissionimi suleqataasoq Edvard Møl-
ler, oqarpoq ukiut marluk matuma siornatigut nunaqarfimmiunik ataatsimeersuartitsinermi nunaqarfimmiut annertunerusu-
mik akisussaatinneqarnissaminnik ujartuinerat aallaavigalugu maanna aaqqiisoqartoq.
Formanden for kommunernes landsforening, Edvard Møller, der også har været medlem af kommunalreform kommissionen,
siger at befolkningen i bygderne efterlyste større indflydelse af egne anliggender på en bygdekonfernce i Ilulissat for knap to
år siden, og at kommissionen har arbejdet ud fra de ønsker der blev fremlagt på konferencen. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Ny kommunal styrelseslov giver
bygderne mere selvstyre
Den nye kommunalreform giver Grønlands bygder større indflydelse på
egne anliggender
NUUK(PM) - Fra nytåret
1995 bliver bygderådene
udskiftet med bygdebesty-
relser. Det sker som et led i
den nye kommunale styrel-
seslov, der skal erstatte sty-
relsesloven fra 1985.
- Politikerne i bygderne
får langt større kompentance
end i dag, fordi de i løbet af
noget tid vil overtage en
række af de områder der i
dag varetages af kommunen,
siger formanden for kom-
munernes landsforening,
Edvard Møller, til AG - for
vi mener ikke i landsfore-
ningen, at man fra den 1. ja-
nuar skal overdrage ansvaret
for de forskellige områder
fra dag til dag. Der skal ske
en gradvis overdragelse, og
vi har i KANUKOKA pla-
ner om at køre en lang ræk-
ke kurser for både de valgte
i bygderne og medarbejder-
ne i de forskellige bygdead-
ministrationer. Efter vores
mening er det bedst, at dyg-
tiggørelse og indførelsen af
kompetencen følges ad, der-
med vil man også i bygder-
ne blive bedre i stand til at
varetage befolkningens in-
teresser.
En stadig strøm af kurser
Edvard Møller understreger
at nogle af kommunerne al-
lerede i dag uddelegerer no-
gen af ansvarsområderne til
bygderne. - Det har været
praktiseret flere steder, men
fra nytår gælder det for alle
bygderne og vi vil i KANU-
KOKA gøre vores til, at der
fortløbende vil blive afholdt
kurser, så man i bygderne
får præciseret de forskellige
ansvarsområder.
KANUKOKAs afdeling
for EDB er også igang med
at forberede udbygningen af
EDB-systemet imellem
kommunerne, så bygderne
kan blive tilsluttet nettet. -
Det er naturligvis også et
pengespørgsmål, men samti-
dig et område, hvor det er
nødvendigt med en del dyg-
tiggørelse.
-1 dag kan vi til tider op-
leve, at regnskaberne fra
bygderne når frem til kom-
munerne med en forsinkelse
på op til tre måneder. Det
vanskelliggør tilsynet, og
det er et af de problemer
man kan komme til livs ved
at indføre EDB i bygderne.
Edvard Møller mener og-
så, det er vigtigt at hjemme-
styret afholder nogen af de
udgifter der er i forbindelse
med dygtiggørelsen af poli-
tikere og personale i bygder-
ne. - Den lovgivende for-
samling må også punge ud,
når deres lovgivning påfører
kommunerne flere udgifter.
De valgte
Ved den nugældene ordning
til kommunalbestyrelsesval-
gene bliver bygderne auto-
matisk repræsenteret, men
efter at den nye lov træder i
kraft pr. 1. januar bliver
bygderne og byerne slået
sammen som én valgkreds.
- Det betyder, at der kan
komme færre medlemmer
fra bygderne ved næste valg
til kommunalbestyrelserne,
forklarer Edvard Møller, -
men det får ingen indflydel-
se på bygdebestyrelserne,
fordi dette valg foregår i sel-
ve bygden.
- Til gengæld vil vi nok
opleve, at kandidater i byer-
ne vil have et særligt val-
gprogram for bygderne. Så
selvom bygdebefolkningen
ikke får direkte repræsenta-
tion i byen, vil de alligevel
være med til at påvirke poli-
tikken i kommunen.
Fra år til år, skal bygderne
aflevere prioriteringsplaner
for udviklingen i deres sam-
fund, - men det er stadig
kommunalbestyrelserne der
skal godkende de endelige
budgetter, siger Edvard
Møller.
- Vi går nogen meget
spændende år i møde med
udviklingen af arbejdet med
kommunerne. Kommunalre-
form Kommissionens be-
tænkning indeholder mange
forandringer, som vil blive
udført i de kommende år.
Kommunernes kompetance
vil blive meget tydelig og
politikerne vil få større ind-
flydelse på egne områder.
Det gælder også bygderne
siger formanden for kom-
munernes landsforening,
Edvard Møller, til AG.
ninngaannit mianersorfigi-
sariaqartoq inatsiartuni aku-
ersissutigineqartut nassa-
taannik allannguisoqartillu-
gu aamma pinngitsooratik a-
ningaasaliisarnissaat qulak-
keerneqartariaqartoq, ta-
mannalu Namminersorner-
ullutik Oqartussat Kommu-
neqarfiillu Kattuffiata isu-
maqatigiinniassutigisaria-
qassagaat unnerluni.
Qinikkat
Ullumikkut kommunalbe-
styrelsinut qinersisarnerni
nunaqarfimmiut pinngitsoo-
ratik aamma kommunalbe-
styrelsini ilaasortaatitaqar-
tarput. Inatsisip nutaap atuu-
tilerneratigut qinersivik a-
taasiinnanngussaaq.
- Tassa nunaqarfimmiut
kommunalbestyrelsinut qi-
nikkat ullumikkornit
ikinnerulersinnaapput,
Edvard Møller nassuiaavoq,
- kisianni nunaqarfinnut siu-
lersuisunut sunniuteqassan-
ngilaq, taakkunanngami qi-
nersineq nunaqarfinni pisas-
saaq, taakkuuppullu nuna-
qarfinni aqutsinermi akisus-
saasut.
- Illoqarfimmi qineqqu-
saartut aamma nunaqarfinni
sullissinissartik ilanngullugu
qineqqusaarutigisinnaan-
ngussavaat, taamaalillutik
nunaqarfimmiut qinigaatita-
qanngikkaluarunilluuniit'
saneqqunneqarsinnaanngil-
lat.
Edvard Møllerip aamma
oqaatigaa nunaqarfimmiut
ukiumiit ukiumut pilersaaru-
timinnik kommunalbestyrel-
sinut tunniussisassasut taa-
malu tulleriinnilersaanissa-
minnut annertunerusumik
periarfissaqalissallutik, kisi-
anni kommunalbestyrelsit
suli aningaasartuutissanik
pilersaarusiornermi suli aku-
ersisartuussapput.
- Kommunit ingerlatitaa-
nerannut tunngatillugu ullut
pissanganartut ornippagut.
Isumaliutissiissut annertoor-
ujussuuvoq aamma allan-
nguutissat ukiumi ataasiin-
naanngitsumi malunniukki-
artortussaapput, taamaam-
mat siunissami kommunini
akisusaaneq ersarissorujus-
suanngussaaq qinikkat sun-
niuteqamerulissapput aam-
ma innuttaasut peqataatin-
neqarnerat annertunerujus-
suanngortussaalluni, aamma
nunaqarfinni Kommuneqar-
fiit Kattuffianni siulittaasoq
Edvard Møller naggasiivoq.
FRIMÆRKER KØBES
Grønlandske på klip, pris efter ind-
hold, mærkeantal og kvalitet men
for pæne små klip med nyere
mærker, betaler vi op til 3000 kr.
pr. kilo 300,- pr. 100 gram mini-
mum kob ca. 500 mærker alt ko-
bes gamle som nye firmærker
samt hele kuverter dog kobes va-
skede mærker ikke kontant afreg-
ning samme dag vi modtager dit
brev har du noget du vil sælge så
bare send det til os telefon
+45 98 26 99 66 og
fax+45 98 26 98 66.
•HUSFRIM*
WHOLESALE
Biersted
9440 Åbybro DK______