Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 06.12.1994, Qupperneq 11

Atuagagdliutit - 06.12.1994, Qupperneq 11
Nr. 94 • 1994 11 GRØNLANDSPOSTEN Nunaqarfinni oqartussaanerulemeq Kommuninik iluarsaaqqinnermi nunaqarfiit annertunerusumik akisussaaffilerlugit aaqqissuussisoqarpoq NUUK(PM) - Ukiortaamiit bygderådit nunaqarfinni siu- lersuisunit taarserneqassap- put, tamannalu piviusun- ngorpoq Kommuninik ilu- arsaaqqinnermi kommissio- nip kommuunini aqutsiner- mut inatsimmik allanngorti- terineratigut. Taamaalilluni inatsisitoqaq 1985-imeersoq taarserneqarpoq, nunaqar- finnilu qinikkanut siornati- gornit annertuneroqisumik akisusaaffiliisussaalluni. - Nunaqarfinni qinikkat a- kisussaaffeqarnerulissapput, tassa kommunit ingerlataan- nik annertunerusumik nam- minneq ingerlatsineq eqquk- kiartuaarneqalissaaq, Kom- muneqarfiit Kattuffianni si- ulittaasoq Edvard Møller AG-mut oqarpoq, - tassami inatsisitaaq atuutilerpat ima- assanngilaq ullormiit ullor- mut akisussaaffiit tamarluin- narmik nuunneqassasut. - Kisianni uagut Kattuf- fimmiit isumaqarpugut ilin- niartitaaneq, tasssa qinikka- nik ilinniartitsineq aamma nunaqarfinni allaffimmiunik ilinniartitsineq akisussaaffi- ullu eqqukkiartornera ingia- qatigiissillugit atuutilersik- kiartorneqassasut. Taamaali- ornikkut innutaasunik kif- fartuussineq pitsaanerusoq, eqqornerusumik sullissisin- naaneq aammalu akisussaaf- fimmik paasinninneq pileri- artorsinnaammata, Edvard Møller oqarpoq. Ilinniartitaaneq aalluttuartariaqarpoq Edvard Møllerip erseqqis- saatigaa ullumikkut kommu- neqarfinni assigiinngitsuni nunaqarfinnut killilimmik a- kisussaaffinnik nuussisarneq atuutereersoq, tassa illoqar- finni kommunalbestyrelsi- mit aqunneqartumik. - Nunaqarfinni arlaqan- ngitsuni taama misilittaga- qartoqarpoq akisussaaffilli tamakkiisoq ukiortaamiit nuunneqariartulersinnaallu- ni, tassungalu atasumik a- taavartumik nunaqarfimmi- unik pikkorissartitsisarnissat ingerlanneqarnissaat Kattuf- fimmiit pingaartipparput. Tassa ulluinnarni akisus- saaffiup suunera nunaqarfin- ni qinikkanut sulisunullu paasisitsiniutigineqarnissaa pingaarnerpaavoq. Edvard Møllerip ilanngul- lugu eqqaavaa ullumikkut kommuneqarfiit akornanni qarasaasiakkut attaveqarfi- geqatigiissinnaaneq aamma siunissami nunaqarfinni a- tortuulersussaammat tamak- ku ilanngullugit pikkorissaa- tigineqartassasut. - Soorlu ullumikkut nu- naqarfiit ilaanniit naatsor- suutit ilaatigut qaammatit pingasut pallillugit kingusi- naarlugit takkuttarput, taa- maammat qaammammut a- ningaasat atugassat sippor- lugit atorneqarsimappata kommuneqarfimmi aatsaat qaammatit pingasut qaangi- uppata takuneqarsinnaalis- saaq, tamannalu soorunami nakkutilliiniamermut akor- nutaangaatsiarpoq. Pikkorissartitsisarnissanut atatillugu Edvard Møllerip oqaatigaa kommunit tungaa- Kommuneqarfiit Kattuffianni siulittaasoq, aamma Kommuninik iluarsaaqqinnermi kommissionimi suleqataasoq Edvard Møl- ler, oqarpoq ukiut marluk matuma siornatigut nunaqarfimmiunik ataatsimeersuartitsinermi nunaqarfimmiut annertunerusu- mik akisussaatinneqarnissaminnik ujartuinerat aallaavigalugu maanna aaqqiisoqartoq. Formanden for kommunernes landsforening, Edvard Møller, der også har været medlem af kommunalreform kommissionen, siger at befolkningen i bygderne efterlyste større indflydelse af egne anliggender på en bygdekonfernce i Ilulissat for knap to år siden, og at kommissionen har arbejdet ud fra de ønsker der blev fremlagt på konferencen. (Ass./Foto: Knud Josefsen). Ny kommunal styrelseslov giver bygderne mere selvstyre Den nye kommunalreform giver Grønlands bygder større indflydelse på egne anliggender NUUK(PM) - Fra nytåret 1995 bliver bygderådene udskiftet med bygdebesty- relser. Det sker som et led i den nye kommunale styrel- seslov, der skal erstatte sty- relsesloven fra 1985. - Politikerne i bygderne får langt større kompentance end i dag, fordi de i løbet af noget tid vil overtage en række af de områder der i dag varetages af kommunen, siger formanden for kom- munernes landsforening, Edvard Møller, til AG - for vi mener ikke i landsfore- ningen, at man fra den 1. ja- nuar skal overdrage ansvaret for de forskellige områder fra dag til dag. Der skal ske en gradvis overdragelse, og vi har i KANUKOKA pla- ner om at køre en lang ræk- ke kurser for både de valgte i bygderne og medarbejder- ne i de forskellige bygdead- ministrationer. Efter vores mening er det bedst, at dyg- tiggørelse og indførelsen af kompetencen følges ad, der- med vil man også i bygder- ne blive bedre i stand til at varetage befolkningens in- teresser. En stadig strøm af kurser Edvard Møller understreger at nogle af kommunerne al- lerede i dag uddelegerer no- gen af ansvarsområderne til bygderne. - Det har været praktiseret flere steder, men fra nytår gælder det for alle bygderne og vi vil i KANU- KOKA gøre vores til, at der fortløbende vil blive afholdt kurser, så man i bygderne får præciseret de forskellige ansvarsområder. KANUKOKAs afdeling for EDB er også igang med at forberede udbygningen af EDB-systemet imellem kommunerne, så bygderne kan blive tilsluttet nettet. - Det er naturligvis også et pengespørgsmål, men samti- dig et område, hvor det er nødvendigt med en del dyg- tiggørelse. -1 dag kan vi til tider op- leve, at regnskaberne fra bygderne når frem til kom- munerne med en forsinkelse på op til tre måneder. Det vanskelliggør tilsynet, og det er et af de problemer man kan komme til livs ved at indføre EDB i bygderne. Edvard Møller mener og- så, det er vigtigt at hjemme- styret afholder nogen af de udgifter der er i forbindelse med dygtiggørelsen af poli- tikere og personale i bygder- ne. - Den lovgivende for- samling må også punge ud, når deres lovgivning påfører kommunerne flere udgifter. De valgte Ved den nugældene ordning til kommunalbestyrelsesval- gene bliver bygderne auto- matisk repræsenteret, men efter at den nye lov træder i kraft pr. 1. januar bliver bygderne og byerne slået sammen som én valgkreds. - Det betyder, at der kan komme færre medlemmer fra bygderne ved næste valg til kommunalbestyrelserne, forklarer Edvard Møller, - men det får ingen indflydel- se på bygdebestyrelserne, fordi dette valg foregår i sel- ve bygden. - Til gengæld vil vi nok opleve, at kandidater i byer- ne vil have et særligt val- gprogram for bygderne. Så selvom bygdebefolkningen ikke får direkte repræsenta- tion i byen, vil de alligevel være med til at påvirke poli- tikken i kommunen. Fra år til år, skal bygderne aflevere prioriteringsplaner for udviklingen i deres sam- fund, - men det er stadig kommunalbestyrelserne der skal godkende de endelige budgetter, siger Edvard Møller. - Vi går nogen meget spændende år i møde med udviklingen af arbejdet med kommunerne. Kommunalre- form Kommissionens be- tænkning indeholder mange forandringer, som vil blive udført i de kommende år. Kommunernes kompetance vil blive meget tydelig og politikerne vil få større ind- flydelse på egne områder. Det gælder også bygderne siger formanden for kom- munernes landsforening, Edvard Møller, til AG. ninngaannit mianersorfigi- sariaqartoq inatsiartuni aku- ersissutigineqartut nassa- taannik allannguisoqartillu- gu aamma pinngitsooratik a- ningaasaliisarnissaat qulak- keerneqartariaqartoq, ta- mannalu Namminersorner- ullutik Oqartussat Kommu- neqarfiillu Kattuffiata isu- maqatigiinniassutigisaria- qassagaat unnerluni. Qinikkat Ullumikkut kommunalbe- styrelsinut qinersisarnerni nunaqarfimmiut pinngitsoo- ratik aamma kommunalbe- styrelsini ilaasortaatitaqar- tarput. Inatsisip nutaap atuu- tilerneratigut qinersivik a- taasiinnanngussaaq. - Tassa nunaqarfimmiut kommunalbestyrelsinut qi- nikkat ullumikkornit ikinnerulersinnaapput, Edvard Møller nassuiaavoq, - kisianni nunaqarfinnut siu- lersuisunut sunniuteqassan- ngilaq, taakkunanngami qi- nersineq nunaqarfinni pisas- saaq, taakkuuppullu nuna- qarfinni aqutsinermi akisus- saasut. - Illoqarfimmi qineqqu- saartut aamma nunaqarfinni sullissinissartik ilanngullugu qineqqusaarutigisinnaan- ngussavaat, taamaalillutik nunaqarfimmiut qinigaatita- qanngikkaluarunilluuniit' saneqqunneqarsinnaanngil- lat. Edvard Møllerip aamma oqaatigaa nunaqarfimmiut ukiumiit ukiumut pilersaaru- timinnik kommunalbestyrel- sinut tunniussisassasut taa- malu tulleriinnilersaanissa- minnut annertunerusumik periarfissaqalissallutik, kisi- anni kommunalbestyrelsit suli aningaasartuutissanik pilersaarusiornermi suli aku- ersisartuussapput. - Kommunit ingerlatitaa- nerannut tunngatillugu ullut pissanganartut ornippagut. Isumaliutissiissut annertoor- ujussuuvoq aamma allan- nguutissat ukiumi ataasiin- naanngitsumi malunniukki- artortussaapput, taamaam- mat siunissami kommunini akisusaaneq ersarissorujus- suanngussaaq qinikkat sun- niuteqamerulissapput aam- ma innuttaasut peqataatin- neqarnerat annertunerujus- suanngortussaalluni, aamma nunaqarfinni Kommuneqar- fiit Kattuffianni siulittaasoq Edvard Møller naggasiivoq. FRIMÆRKER KØBES Grønlandske på klip, pris efter ind- hold, mærkeantal og kvalitet men for pæne små klip med nyere mærker, betaler vi op til 3000 kr. pr. kilo 300,- pr. 100 gram mini- mum kob ca. 500 mærker alt ko- bes gamle som nye firmærker samt hele kuverter dog kobes va- skede mærker ikke kontant afreg- ning samme dag vi modtager dit brev har du noget du vil sælge så bare send det til os telefon +45 98 26 99 66 og fax+45 98 26 98 66. •HUSFRIM* WHOLESALE Biersted 9440 Åbybro DK______

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.