Atuagagdliutit - 06.12.1994, Blaðsíða 14

14

Nr. 94 • 1994
f^toLajpajpc/éfa.
GRØNLANDSPOSTF
Hvor er det sorte hul?
Kommentar til Peter Colding-Jørgensens kronik i AG 29
november
kommunerne i øjeblikket ca.
40 procent af opgaverne
mod ca. 24 procent i 1979.
At fagministerierne skal
have så stor magt, at der ik-
ke opstår »overministerier
under regeringschefen«, er
også et forslag, der kan un-
dre. Uden at ville virke be-
lærende må det nævnes, at
enhver regering har en rege-
ringsleder, som kan ansætte
og afskedige fagministrene.
Principielt er den enkelte
fagminister eneansvarlig og
enerådende for sit ministeri-
um men at tro, at nogen som
helst regeringsleder i noget
som helst demokrati skulle
holde sig udenfor beslutnin-
ger i de enkelte fagministe-
rier er enten politisk naivitet
eller forsøg på at score billi-
ge point.
Colding-Jørgensen hæv-
der endvidere - ganske vist
uden at sige det direkte - at
Ilisimatusarfik også er et of-
fer for den demokratiske
centralisme. Han kører på
de sædvanlige tangenter,
som universiteter rundt om-
kring altid har gjort, når de
blev truet med indblanding
udefra. Men selv som uden-
forstående kan man se, at
den senere tids politiske op-
mærksomhed omkring uni-
versitetet ikke handler om at
begrænse forskningsfrihe-
den. Det drejer sig derimod
om, at kontrol med offentli-
ge institutioner også inde-
bærer kontrol med universi-
teter, når disse ikke admini-
strativt fungerer efter hen-
sigten, hvilket i første om-
gang vil sige, at uddanne
studerende og drive forsk-
Pissaanerup putua naak?
Peter Colding Jørgensen-ip AG, 29. novemberimi isumaliutersorneranut
oqaaseqaat
Af Thomas Andersen
Peter Colding-Jørgensen
hævder i forrige nummer af
AG, at centraladministratio-
nen og det politiske system i
Grønland er centralistisk og
omtaler i den forbindelse
begrebet »demokratisk cen-
tralisme«. Under sit forsøg
på at underbygge denne
påstand, skyder Colding-
Jørgensen på snart sagt alt,
hvad der rører sig i det poli-
tisk-administrative miljø.
Argumentationen virker i
bedste fald useriøs og udo-
kumenteret og i værste fald
som tom og uvederhæftig
retorik.
Et tomt begreb
Demokratisk centralisme er
et bredt og ubestemt begreb,
der kræver en tydelig og
præcis definition. Hvis dette
ikke sker, tømmes ordet for
indhold og kan bruges til at
banke alt og alle i hovedet
med. Dette svarer til, at man
i koldkrigstidens USA og
USSR, legitimerede enhver
indblanding i andre natio-
ners interne forhold blot
med henvisning til disse lan-
des henholdsvis kommuni-
stiske eller kapitalistiske
styreform.
Colding-Jørgensen beskri-
ver demokratisk centralisme
som en tilstand, der minder
om den Sovjetiske styre-
form, hvor politiske beslut-
ninger træffes af en eller an-
den magtelite skjult for de
menige borgere. Dermed
gøres begrebet tilstrækkeligt
indholdsløst til, at de ankla-
gede (embedsmænd og poli-
tikere) har svært ved at for-
svare sig. For selvfølgelig
træffes en række vigtige be-
slutninger i toppen af det
politisk-administrative sy-
stem, som i første omgang
holdes skjult for offentlighe-
den.
Politikerne
Årsagen hertil er, at vi har et
repræsentativt demokrati,
hvor borgerne har overgivet
deres direkte indflydelse til
de folkevalgte politikere.
Med mindre vi vælger at af-
holde folkeafstemninger om
ethvert detailspørgsmål, er
denne styreform den mest
formålstjenlige.
At beslutningsprocessen
endvidere i et vist omfang er
lukket, skyldes som regel, at
forhandlinger mellem de
folkevalgte politikere i for
eksempel landsstyret van-
skeliggøres ved offentlighed
og dermed et eksternt pres
fra især interesseorganisati-
oner og presse.
Dette er ikke ensbetyden-
de med, at en lille mafia be-
stående af embedsmænd og
politikere træffer alle vigtige
beslutninger henover hove-
det på de grønlandske væl-
gere. Derimod er det et s-
pørgsmål om, hvordan fol-
kevalgte politikere tilrette-
lægger en hensigtsmæssig
beslutningsproces.
Embedsmandene
Men det er ikke kun de fol-
kevalgte, som Colding-Jør-
gensen »retter haglsprederen
imod«. Også - og måske i-
sær - embedsmændene får
en over nakken. De nyud-
dannede danske embeds-
mænd karakteriseres som
»glade amatører, der får en
masse magt her i Grønland
uden noget at have den i«,
som er »...underligt upåvir-
kede af den mere demokrati-
ske danske forvaltingstradi-
tion«. De lader sig ifølge CJ
omskole til centralisme for-
modentlig »...fordi de er for
unge til at modstå presset
fra oven og lysten til mag-
ten«.
Det er givetvist korrekt, at
et af problemerne i den g-
rønlandske centraladminist-
ration er den relativt store
personaleudskiftning og det
høje antal nyuddannede. Re-
sultater heraf er imidlertid
ikke, at man lettere kan om-
skole personalet i den ene
eller den anden retning.
Snarere det modsatte. Nem-
lig at man ikke er istand til
at socialisere nye organisati-
onsmedlemmer på samme
måde som i for eksempel
den danske administration.
Den høje personaleudskift-
ning forhindrer dels, at der
er tilstrækkelig tid til at op-
drage nye medarbejdere, og
dels at der er tilstrækkeligt
mange medarbejdere med
høj anciennitet til at videre-
føre organisationens ufor-
melle normer, regler, rutiner
og så videre.
Organisationskulturen i
den grønlandske centralad-
ministration er derfor karak-
teriseret ved en usædvanlig
svag institutionel hukom-
melse og normdannelse,
hvilket netop vanskeliggør
socialiseringen af nye med-
arbejdere.
Man har indenfor den po-
litologiske teori i de sidste
20 år ikke været i tvivl om,
at embedsmændene i ethvert
demokrati har politisk ind-
flydelse. Hvor stor indfly-
delse embedsmændene har i
det enkelte ministerium, af-
hænger i høj grad af regerin-
gens og i særdeleshed den
pågældende fagministers
styrke. Jo svagere minister -
jo stærkere embedsmænd.
Men kronikken giver ingen
dokumentation for, at em-
bedsmændene i Grønland
skulle være specielt mere
indflydelsesrige end i Dan-
mark, hvor Colding-Jør-
gensen selv betegner for-
valtningstraditionen som
værende »mere demokra-
tisk«.
Den konkrete argumen-
tation
Colding-Jørgensen fremdra-
ger 5 eksempler på den g-
rønlandske magtcentrering,
som åbenbart er et forsøg på
konkret at underbygge sin
påstand om en demokratisk
centralistisk styreform.
De fem cases: relationen
mellem landsstyre og lands-
ting, pressens måde at fun-
gere på, styringen af de of-
fentlige virksomheder, uni-
versitetets politiske selvs-
tændighed og endelig kom-
munernes og fagministerier-
nes autonomi, er alle vigtige
for udviklingen af det grøn-
landske samfund. Men de
kan ikke bruges til at påvise
påstanden om demokratisk
centralisme. Dertil er pro-
blemstillingerne alt for al-
mindelig og mindst lige så
»slemme« i andre demokra-
tiske samfund, som Col-
ding-Jørgensen formodent-
lig ikke ville sammenligne
med det tidligere Sovjetuni-
onen.
Når det f.eks. hævdes, at
kommunerne skal have me-
re magt, bør det noteres, at
de siden hjemmestyrets ind-
førelse har fået delegeret en
stadig stigende mængde af
opgaverne i det grønlandske
samfund. Således varetager
Ai.l.: Thomas Andf.rskn
Peter Colding-Jørgensen-ip
AG-mi normumi siuliani
oqaatigaa demokrati malil-
lugu ingerlatsineq aamma
Kalaallit Nunaanni politik-
kikkut ingerlatseriaaseq qiti-
usumik ingerlanneqartut, ki-
islu tamatumunnga atatillu-
gu »demokratimik qitiusu-
mik ingerlaviusoq« eqqart-
orlugu. Colding-Jørgensen-
ip taamaanneraanermigut
suulluunniit politikkimut-
aqutsinermut tunngassute-
qartut tamakkiusavillugit
eqqarsaatigai. Ilungersorani
uppernarsisaqaqqaaranilu i-
lami allaat imaqanngitsinik
oqallorissaarpallaaranilu
tunngavilersuiniarsimasoq
malunnarpoq.
Tunngaveqanngitsoq
Demokratimik qitiusumik i-
ngerlantsineq oqaasiuvoq
annertoorujussuarnik aala-
jangersimanngitsunillu ima-
qartoq, taamaammallu nas-
suarniaraanni ersarissumik
eqqortumilu nassuiartaria-
qartoq. Taamaattoqanngip-
pammi oqaatsip kiminga
tammartussaavoq kikkun-
nilluunniillu eqquiniarnermi
atornerlunneqarsinnaalluni.
Tamatumunngalu assingu-
tiinnarpoq USA-ip USSR-il-
lu nillertumik sorsuunnerisa
nalaani nunani taakkunani
pisunik nunanit allanit aku-
leruttoqartarnerata kommu-
nistiskiusumik kapitalistis-
kiusumillu aqutseriaatsimik
ersersitsiinnartarneratut o-
qaatiginiarneqartarnera.
Colding-Jørgensen-ip de-
mokratimik qitiusumik i-
ngerlatsineq allaaseraa Sov-
jetunionimi aqutseriaatsimut
assingusuusoq, tassani poli-
tikkikkut aalajangigassat
pissaanillit siuttuinit innut-
taasunit takuneqarsinnaan-
ngitsunit aalajangerneqar-
tarneralugit. Taamaalillunilu
oqaaseq taanna kimeerutsin-
neqarpoq, taamaalillutillu
unnerluutigisaasut (atorfillit
politikerillu) imminnut il-
lersornissaminnut periarfis-
saarullutik. Soorunami poli-
tikkikkut-aqutsinikkut i-
ngerlatsivinni aalajangigas-
sarpaaluit pingaarutillit qul-
liunerusunit aalajangiiffigi-
neqartarput, aallaqqaammul-
lu tamanut isertuunneqartar-
lutik.
Politikerit
Tamatumunnga tunngaviu-
soq tassaavoq demokratimik
ingerlatsinitta pitsaasuunera,
innuttaasummi politikerinut
qinikkanut suniuteqarnertik
toqqaannartumik tunniuttar-
paat. Apeqqutip sulluunniit
inunnit taasissutigineqartar-
nissaa toqqassanngikkutsigu
taamatut aqutsineq pitsaa-
nerpaasussaavoq.
Åalajangiisarnerit amerla-
nersaasa matoqqasarnerinut
peqqutaanerusarpoq politi-
kerit qinikkat aammalu
soorlu naalakkersuisut isu-
maqatigiinniarnerisa kik-
kunnilluunniit akornusersor-
niarneqarsinnaanerat, taa-
maalillutillu pingaartumik
soqutigisaqaqatigiinnit tusa-
gassiortunillu ilungersuatin-
neqalersinnaanerat.
Imaanngikkaluarpoq pi-
nerlunniaqatigiit atorfilinnik
politikerinillu inuttallit aala-
jangigassanik pingaarnernik
tamanik qinersisartut kalaal-
lit killeqqutiinnarlugit aala-
jangiiniartartut. Akerlianilli
apeqqutaaginnarpoq politik-
kerit qinikkat naleqquttumik
aalajangiiniassagunik inger-
lariaasissaminnik qanoq ilu-
silersuisinnaanissaat.
Atorfillit
Kisiannili qinikkat kisiisa
Colding-Jørgensen-ip »saas-
sutarinngilai«. Aammattaaq
- immaqalu annertunerusu-
mik - atorfillit saassutarai.
Qallunaat atorfillit ilinniak-
kaminnik naammasseqqam-
mersimasut »tunngavissa-
qanngikkaluarlutik Kalaallit
Nunaanni pissaanilissuan-
ngorsimanerminik nuanna-
arutiginnittunik« taavai,
oqaatigalugulu »ajuusaarna-
raluartumik qitiusumik i-
ngerlatseriaaseq qallunaat
nunaannut demokratisiusu-
mut naleqqutinngiliuinnar-
toq aamma tigugaat«. CJ-ip
oqarneratut qitiusumik i-
ngerlatsinissaq ilikkaannar-
tarpaat »inuusuppallaarsi-
maqaat quliminnit tatineqar-
nerminnik assortuisinnaan-
ngitsut pissaaneqarnerlu pi-
umanerullugu.«
Ilumoorunarporli kalaallit
qitiusumik ingerlatsiviini
sulisut taarseraattorujus-
suummata aammalu ilin-
niakkaminnik naammas-
seqqammersut amerlaqim-
mata. Taamaakkaluartorli
sulisut sumulluunniit atali-
tsiinnarneqarsinnaanerinik
tamanna kinguneqarsin-
naanngilaq. Killormorluin-
narli pisoqartarpoq. llami al-
laffeqarfimmi sulisut, soorlu
qallunaat allaffeqarfianni
sulisutulli naleqqussaavigin-
eqarsinnnaatiginngillat. Su-
lisummi taarserarnerujussui-
sa ilaatigut akornusigaanik
sulisut nutaat sungiussitinni-
arneqarnissaannut piffissaq
naammanneq ajorpoq, ilaa-
tigullu ukiorpassuarni suli-
suusimasut ileqqunik, ma-
leruagassanik, sungiusima-
sanik allanillu ingerlatit-
seqqissinnaasut amerlanatik.
Taamaammallu Kalaallit
Nunaanni qitiusumik aqutsi-
soqarfinni suliffimmik i-
ngerlatsinissamut eqqaama-
sassat ileqqunillu pinngortit-
sisarnerit annikitsuararsuar-
tut taaneqarsinnaapput sulis-
uusimasorpassuaqarani, ta-
mannalu tunngavigerpiarlu-
gu sulisut nutaat sungiussi-
tinniarneqarnissaat ajomar-
tarluni.
Ukiuni kingullerni naala-
gaaffimmut tunngasunik i-
lisimatusarnerup iluani qula-
rineqarsimanngilaq demo-
krati malillugu ingerlatsivi-
usuni suniluunniit atorfilli a-
torfillit politikkimut sunni-
uteqarluartartuunerat. Mi-
ning.
Endelig må det fastslås, at
Colding-Jørgensens kritik af
fyringerne i Kiip og hans
dertil knyttede metaforiske
sprogbrug, virker »way out
of line«. Der var tale om ad-
ministrative fyringer beslut-
tet af den politiske leder for
ressortområdet. 1 forbindel-
se med sådanne afskedigel-
ser er der hverken forvalt-
ningsretlige eller fornufts-
mæssige årsager til at ind-
blande offentligheden i be-
slutningsprocessen. Admini-
strative chefer er ikke valgte
- men derimod ansat, hvor-
for de naturligvis også kan
afskediges af den politiske
ledelse.
Thomas Andersen
En glad amatør
nisteriaqarfinni ataasiakkaa-
ni atorfillit qanoq annertuti-
gisumik sunniuteqarsinnaa-
nerinut apeqqutaasarpoq mi-
nisteriaqarfiup pineqartup
qanoq pissaaneqartiginera.
Ministeri sanngiikkaangat a-
torfillit pissaaneqarnerusar-
put. Isumaliutersuummili
uppernarsarneqanngilaq Ka-
laallit Nunaanni atorfillit
pingaartumik Danmarkimut,
Colding-Jørgensen-ip oqar-
neratut »demokrati malillu-
gu ingerlatsiffiunerusumut,
naleqqiullugu qanoq pissaa-
neqartiginersut.
Tunngavik
aalajangersimasoq
Colding-Jørgensen-ip isu-
maliutersuutimini demokra-
timik qitiusumik ingerlatsil-
luni aqutsitsiffiusut ersersin-
niaraluarlugit kalaallini pis-
saanermik eqiteriffiusut tal-
limanngorlugit assersuusior-
pai.
Assersuutit tallimat: naa-
lakkersuisut inatsisartullu
imminnut attuumassuteqar-
neri, tusagassiortut suleriaa-
siat, suliffeqarfiit pisortanit
pigineqartut aqunneqarneri,
ilinniarfissuup naalakkersui-
nermut tunngassuteartunik
namminersorluni ingerlane-
ra kiisalu kommunit sulia-
nullu tunngatillugu naalak-
kersuisoqarfiit namminer-
sornerat inuiaqatigiit kalaal-
lit ineriartornerinut tamar-
mik pingaaruteqarput. Kisi-
annili demokratimik qitiusu-
mik ingerlatsilluni aqutsi-
neraanermut uppemarsaati-
tut atorsinnaanngillat. Taa-
maattoqassappammi isum-
merfigineqartussat nalingin-
naavallaaqaat, ajornerussa-
gunilli annikinnerpaamik i-
nuiaqatigiinni allani demo-
kratimik ingerlatsiviusuni
pissutsinit allaanerusussaa-
natik, taakkuli Colding Jør-
gensen-ip Sovjetunioniusi-
masumut assersuukkumagu-
nanngilai.
Assersuutigalugu oqar-
toqartillugu kommunit pis-