Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 06.12.1994, Síða 14

Atuagagdliutit - 06.12.1994, Síða 14
14 Nr. 94 • 1994 f^toLajpajpc/éfa. GRØNLANDSPOSTF Hvor er det sorte hul? Kommentar til Peter Colding-Jørgensens kronik i AG 29 november kommunerne i øjeblikket ca. 40 procent af opgaverne mod ca. 24 procent i 1979. At fagministerierne skal have så stor magt, at der ik- ke opstår »overministerier under regeringschefen«, er også et forslag, der kan un- dre. Uden at ville virke be- lærende må det nævnes, at enhver regering har en rege- ringsleder, som kan ansætte og afskedige fagministrene. Principielt er den enkelte fagminister eneansvarlig og enerådende for sit ministeri- um men at tro, at nogen som helst regeringsleder i noget som helst demokrati skulle holde sig udenfor beslutnin- ger i de enkelte fagministe- rier er enten politisk naivitet eller forsøg på at score billi- ge point. Colding-Jørgensen hæv- der endvidere - ganske vist uden at sige det direkte - at Ilisimatusarfik også er et of- fer for den demokratiske centralisme. Han kører på de sædvanlige tangenter, som universiteter rundt om- kring altid har gjort, når de blev truet med indblanding udefra. Men selv som uden- forstående kan man se, at den senere tids politiske op- mærksomhed omkring uni- versitetet ikke handler om at begrænse forskningsfrihe- den. Det drejer sig derimod om, at kontrol med offentli- ge institutioner også inde- bærer kontrol med universi- teter, når disse ikke admini- strativt fungerer efter hen- sigten, hvilket i første om- gang vil sige, at uddanne studerende og drive forsk- Pissaanerup putua naak? Peter Colding Jørgensen-ip AG, 29. novemberimi isumaliutersorneranut oqaaseqaat Af Thomas Andersen Peter Colding-Jørgensen hævder i forrige nummer af AG, at centraladministratio- nen og det politiske system i Grønland er centralistisk og omtaler i den forbindelse begrebet »demokratisk cen- tralisme«. Under sit forsøg på at underbygge denne påstand, skyder Colding- Jørgensen på snart sagt alt, hvad der rører sig i det poli- tisk-administrative miljø. Argumentationen virker i bedste fald useriøs og udo- kumenteret og i værste fald som tom og uvederhæftig retorik. Et tomt begreb Demokratisk centralisme er et bredt og ubestemt begreb, der kræver en tydelig og præcis definition. Hvis dette ikke sker, tømmes ordet for indhold og kan bruges til at banke alt og alle i hovedet med. Dette svarer til, at man i koldkrigstidens USA og USSR, legitimerede enhver indblanding i andre natio- ners interne forhold blot med henvisning til disse lan- des henholdsvis kommuni- stiske eller kapitalistiske styreform. Colding-Jørgensen beskri- ver demokratisk centralisme som en tilstand, der minder om den Sovjetiske styre- form, hvor politiske beslut- ninger træffes af en eller an- den magtelite skjult for de menige borgere. Dermed gøres begrebet tilstrækkeligt indholdsløst til, at de ankla- gede (embedsmænd og poli- tikere) har svært ved at for- svare sig. For selvfølgelig træffes en række vigtige be- slutninger i toppen af det politisk-administrative sy- stem, som i første omgang holdes skjult for offentlighe- den. Politikerne Årsagen hertil er, at vi har et repræsentativt demokrati, hvor borgerne har overgivet deres direkte indflydelse til de folkevalgte politikere. Med mindre vi vælger at af- holde folkeafstemninger om ethvert detailspørgsmål, er denne styreform den mest formålstjenlige. At beslutningsprocessen endvidere i et vist omfang er lukket, skyldes som regel, at forhandlinger mellem de folkevalgte politikere i for eksempel landsstyret van- skeliggøres ved offentlighed og dermed et eksternt pres fra især interesseorganisati- oner og presse. Dette er ikke ensbetyden- de med, at en lille mafia be- stående af embedsmænd og politikere træffer alle vigtige beslutninger henover hove- det på de grønlandske væl- gere. Derimod er det et s- pørgsmål om, hvordan fol- kevalgte politikere tilrette- lægger en hensigtsmæssig beslutningsproces. Embedsmandene Men det er ikke kun de fol- kevalgte, som Colding-Jør- gensen »retter haglsprederen imod«. Også - og måske i- sær - embedsmændene får en over nakken. De nyud- dannede danske embeds- mænd karakteriseres som »glade amatører, der får en masse magt her i Grønland uden noget at have den i«, som er »...underligt upåvir- kede af den mere demokrati- ske danske forvaltingstradi- tion«. De lader sig ifølge CJ omskole til centralisme for- modentlig »...fordi de er for unge til at modstå presset fra oven og lysten til mag- ten«. Det er givetvist korrekt, at et af problemerne i den g- rønlandske centraladminist- ration er den relativt store personaleudskiftning og det høje antal nyuddannede. Re- sultater heraf er imidlertid ikke, at man lettere kan om- skole personalet i den ene eller den anden retning. Snarere det modsatte. Nem- lig at man ikke er istand til at socialisere nye organisati- onsmedlemmer på samme måde som i for eksempel den danske administration. Den høje personaleudskift- ning forhindrer dels, at der er tilstrækkelig tid til at op- drage nye medarbejdere, og dels at der er tilstrækkeligt mange medarbejdere med høj anciennitet til at videre- føre organisationens ufor- melle normer, regler, rutiner og så videre. Organisationskulturen i den grønlandske centralad- ministration er derfor karak- teriseret ved en usædvanlig svag institutionel hukom- melse og normdannelse, hvilket netop vanskeliggør socialiseringen af nye med- arbejdere. Man har indenfor den po- litologiske teori i de sidste 20 år ikke været i tvivl om, at embedsmændene i ethvert demokrati har politisk ind- flydelse. Hvor stor indfly- delse embedsmændene har i det enkelte ministerium, af- hænger i høj grad af regerin- gens og i særdeleshed den pågældende fagministers styrke. Jo svagere minister - jo stærkere embedsmænd. Men kronikken giver ingen dokumentation for, at em- bedsmændene i Grønland skulle være specielt mere indflydelsesrige end i Dan- mark, hvor Colding-Jør- gensen selv betegner for- valtningstraditionen som værende »mere demokra- tisk«. Den konkrete argumen- tation Colding-Jørgensen fremdra- ger 5 eksempler på den g- rønlandske magtcentrering, som åbenbart er et forsøg på konkret at underbygge sin påstand om en demokratisk centralistisk styreform. De fem cases: relationen mellem landsstyre og lands- ting, pressens måde at fun- gere på, styringen af de of- fentlige virksomheder, uni- versitetets politiske selvs- tændighed og endelig kom- munernes og fagministerier- nes autonomi, er alle vigtige for udviklingen af det grøn- landske samfund. Men de kan ikke bruges til at påvise påstanden om demokratisk centralisme. Dertil er pro- blemstillingerne alt for al- mindelig og mindst lige så »slemme« i andre demokra- tiske samfund, som Col- ding-Jørgensen formodent- lig ikke ville sammenligne med det tidligere Sovjetuni- onen. Når det f.eks. hævdes, at kommunerne skal have me- re magt, bør det noteres, at de siden hjemmestyrets ind- førelse har fået delegeret en stadig stigende mængde af opgaverne i det grønlandske samfund. Således varetager Ai.l.: Thomas Andf.rskn Peter Colding-Jørgensen-ip AG-mi normumi siuliani oqaatigaa demokrati malil- lugu ingerlatsineq aamma Kalaallit Nunaanni politik- kikkut ingerlatseriaaseq qiti- usumik ingerlanneqartut, ki- islu tamatumunnga atatillu- gu »demokratimik qitiusu- mik ingerlaviusoq« eqqart- orlugu. Colding-Jørgensen- ip taamaanneraanermigut suulluunniit politikkimut- aqutsinermut tunngassute- qartut tamakkiusavillugit eqqarsaatigai. Ilungersorani uppernarsisaqaqqaaranilu i- lami allaat imaqanngitsinik oqallorissaarpallaaranilu tunngavilersuiniarsimasoq malunnarpoq. Tunngaveqanngitsoq Demokratimik qitiusumik i- ngerlantsineq oqaasiuvoq annertoorujussuarnik aala- jangersimanngitsunillu ima- qartoq, taamaammallu nas- suarniaraanni ersarissumik eqqortumilu nassuiartaria- qartoq. Taamaattoqanngip- pammi oqaatsip kiminga tammartussaavoq kikkun- nilluunniillu eqquiniarnermi atornerlunneqarsinnaalluni. Tamatumunngalu assingu- tiinnarpoq USA-ip USSR-il- lu nillertumik sorsuunnerisa nalaani nunani taakkunani pisunik nunanit allanit aku- leruttoqartarnerata kommu- nistiskiusumik kapitalistis- kiusumillu aqutseriaatsimik ersersitsiinnartarneratut o- qaatiginiarneqartarnera. Colding-Jørgensen-ip de- mokratimik qitiusumik i- ngerlatsineq allaaseraa Sov- jetunionimi aqutseriaatsimut assingusuusoq, tassani poli- tikkikkut aalajangigassat pissaanillit siuttuinit innut- taasunit takuneqarsinnaan- ngitsunit aalajangerneqar- tarneralugit. Taamaalillunilu oqaaseq taanna kimeerutsin- neqarpoq, taamaalillutillu unnerluutigisaasut (atorfillit politikerillu) imminnut il- lersornissaminnut periarfis- saarullutik. Soorunami poli- tikkikkut-aqutsinikkut i- ngerlatsivinni aalajangigas- sarpaaluit pingaarutillit qul- liunerusunit aalajangiiffigi- neqartarput, aallaqqaammul- lu tamanut isertuunneqartar- lutik. Politikerit Tamatumunnga tunngaviu- soq tassaavoq demokratimik ingerlatsinitta pitsaasuunera, innuttaasummi politikerinut qinikkanut suniuteqarnertik toqqaannartumik tunniuttar- paat. Apeqqutip sulluunniit inunnit taasissutigineqartar- nissaa toqqassanngikkutsigu taamatut aqutsineq pitsaa- nerpaasussaavoq. Åalajangiisarnerit amerla- nersaasa matoqqasarnerinut peqqutaanerusarpoq politi- kerit qinikkat aammalu soorlu naalakkersuisut isu- maqatigiinniarnerisa kik- kunnilluunniit akornusersor- niarneqarsinnaanerat, taa- maalillutillu pingaartumik soqutigisaqaqatigiinnit tusa- gassiortunillu ilungersuatin- neqalersinnaanerat. Imaanngikkaluarpoq pi- nerlunniaqatigiit atorfilinnik politikerinillu inuttallit aala- jangigassanik pingaarnernik tamanik qinersisartut kalaal- lit killeqqutiinnarlugit aala- jangiiniartartut. Akerlianilli apeqqutaaginnarpoq politik- kerit qinikkat naleqquttumik aalajangiiniassagunik inger- lariaasissaminnik qanoq ilu- silersuisinnaanissaat. Atorfillit Kisiannili qinikkat kisiisa Colding-Jørgensen-ip »saas- sutarinngilai«. Aammattaaq - immaqalu annertunerusu- mik - atorfillit saassutarai. Qallunaat atorfillit ilinniak- kaminnik naammasseqqam- mersimasut »tunngavissa- qanngikkaluarlutik Kalaallit Nunaanni pissaanilissuan- ngorsimanerminik nuanna- arutiginnittunik« taavai, oqaatigalugulu »ajuusaarna- raluartumik qitiusumik i- ngerlatseriaaseq qallunaat nunaannut demokratisiusu- mut naleqqutinngiliuinnar- toq aamma tigugaat«. CJ-ip oqarneratut qitiusumik i- ngerlatsinissaq ilikkaannar- tarpaat »inuusuppallaarsi- maqaat quliminnit tatineqar- nerminnik assortuisinnaan- ngitsut pissaaneqarnerlu pi- umanerullugu.« Ilumoorunarporli kalaallit qitiusumik ingerlatsiviini sulisut taarseraattorujus- suummata aammalu ilin- niakkaminnik naammas- seqqammersut amerlaqim- mata. Taamaakkaluartorli sulisut sumulluunniit atali- tsiinnarneqarsinnaanerinik tamanna kinguneqarsin- naanngilaq. Killormorluin- narli pisoqartarpoq. llami al- laffeqarfimmi sulisut, soorlu qallunaat allaffeqarfianni sulisutulli naleqqussaavigin- eqarsinnnaatiginngillat. Su- lisummi taarserarnerujussui- sa ilaatigut akornusigaanik sulisut nutaat sungiussitinni- arneqarnissaannut piffissaq naammanneq ajorpoq, ilaa- tigullu ukiorpassuarni suli- suusimasut ileqqunik, ma- leruagassanik, sungiusima- sanik allanillu ingerlatit- seqqissinnaasut amerlanatik. Taamaammallu Kalaallit Nunaanni qitiusumik aqutsi- soqarfinni suliffimmik i- ngerlatsinissamut eqqaama- sassat ileqqunillu pinngortit- sisarnerit annikitsuararsuar- tut taaneqarsinnaapput sulis- uusimasorpassuaqarani, ta- mannalu tunngavigerpiarlu- gu sulisut nutaat sungiussi- tinniarneqarnissaat ajomar- tarluni. Ukiuni kingullerni naala- gaaffimmut tunngasunik i- lisimatusarnerup iluani qula- rineqarsimanngilaq demo- krati malillugu ingerlatsivi- usuni suniluunniit atorfilli a- torfillit politikkimut sunni- uteqarluartartuunerat. Mi- ning. Endelig må det fastslås, at Colding-Jørgensens kritik af fyringerne i Kiip og hans dertil knyttede metaforiske sprogbrug, virker »way out of line«. Der var tale om ad- ministrative fyringer beslut- tet af den politiske leder for ressortområdet. 1 forbindel- se med sådanne afskedigel- ser er der hverken forvalt- ningsretlige eller fornufts- mæssige årsager til at ind- blande offentligheden i be- slutningsprocessen. Admini- strative chefer er ikke valgte - men derimod ansat, hvor- for de naturligvis også kan afskediges af den politiske ledelse. Thomas Andersen En glad amatør nisteriaqarfinni ataasiakkaa- ni atorfillit qanoq annertuti- gisumik sunniuteqarsinnaa- nerinut apeqqutaasarpoq mi- nisteriaqarfiup pineqartup qanoq pissaaneqartiginera. Ministeri sanngiikkaangat a- torfillit pissaaneqarnerusar- put. Isumaliutersuummili uppernarsarneqanngilaq Ka- laallit Nunaanni atorfillit pingaartumik Danmarkimut, Colding-Jørgensen-ip oqar- neratut »demokrati malillu- gu ingerlatsiffiunerusumut, naleqqiullugu qanoq pissaa- neqartiginersut. Tunngavik aalajangersimasoq Colding-Jørgensen-ip isu- maliutersuutimini demokra- timik qitiusumik ingerlatsil- luni aqutsitsiffiusut ersersin- niaraluarlugit kalaallini pis- saanermik eqiteriffiusut tal- limanngorlugit assersuusior- pai. Assersuutit tallimat: naa- lakkersuisut inatsisartullu imminnut attuumassuteqar- neri, tusagassiortut suleriaa- siat, suliffeqarfiit pisortanit pigineqartut aqunneqarneri, ilinniarfissuup naalakkersui- nermut tunngassuteartunik namminersorluni ingerlane- ra kiisalu kommunit sulia- nullu tunngatillugu naalak- kersuisoqarfiit namminer- sornerat inuiaqatigiit kalaal- lit ineriartornerinut tamar- mik pingaaruteqarput. Kisi- annili demokratimik qitiusu- mik ingerlatsilluni aqutsi- neraanermut uppemarsaati- tut atorsinnaanngillat. Taa- maattoqassappammi isum- merfigineqartussat nalingin- naavallaaqaat, ajornerussa- gunilli annikinnerpaamik i- nuiaqatigiinni allani demo- kratimik ingerlatsiviusuni pissutsinit allaanerusussaa- natik, taakkuli Colding Jør- gensen-ip Sovjetunioniusi- masumut assersuukkumagu- nanngilai. Assersuutigalugu oqar- toqartillugu kommunit pis-

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.