Atuagagdliutit - 08.12.1994, Qupperneq 3

Nr. 95 • 1994
3
/^Ægajpajpc/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Akissarsiat isertuuttamerpavut
Folketingimut ilaasortat marluullutik pisuussuteqan-
nginnerarput
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni nalunaarsorneqan-
ngitsunik akissarsiortoqar-
tarnerluni?
Aap, piffissami matumani
kaperlaleruttomera nunap
annertunersaani atuutsillugu
nalunaarsorneqanngitsunik
akissarsiortorpassuit oqal-
lisigisinnaagunarpagut.
Qallunaalli aviisianni ul-
lormut saqqummersartumi,
Ekstra Bladet-imi nalunaar-
sorneqanngitsunik akissarsi-
ortut allatoortumik sammi-
neqarput. Danmarkimi taa-
matut sulineq momsimut a-
kileraarutinullu aammalu
nuannarinngisanut allanut a-
kiliinissaq pinngitsoorniar-
lugu ingerlanneqartarpoq.
Ekstra Bladet-imi nange-
qattaartumik allaaserineqar-
poq qallunaat siomatigumut
naleqqiullugu aatsaat taama
nalunaarsorneqanngitsunik
akissarsiortigisut.
Christiansborg-imi ilaa-
sortaatitat 179-it qallunaanut
innuttaasunut ilaasuupput,
taamaammallu folketingimi
ilaasortat ministerillu akor-
nanni arlallit saniatigut aki-
liinatik illumik qaliaasa qal-
lersuutaasa iluarsaanneqar-
nissaat torsuusaasaluunniit
qalipanneqarnissaat usser-
nartorsiorfigisarsimassavaat,
taamaalillutillu naalagaaffi-
up karsianut momsimut aki-
leraarutinulluunniit akiliin-
ngitsoortarsimassallutik.
Ippassigami folketingimut
ilaasortat 179-iusut, ministe-
rillu marluk Christiansborg-
imi ilaasortassatut qinigaa-
sut saniatigut qinerneqarsi-
masut nalunaarsorneqanngi-
tsunik akissarsititsillutik su-
liaqartitsisimanersut Ekstra
Bladet-ip apersorpai.
Politikerit arfinillit aperi-
neqaramik akuersaarput.
Taakkununngalu ilaapput
ministerit marluk, tassaap-
pullu inuussutissarsiuteqar-
nermut ministeri Mimi Ja-
kobsen aamma ineqarner-
mut ministeri Ole Løvig Si-
monsen, kiisalu attaviitsoq
Jakob Haugaard.
Pissutsit
immikkoorutillit
Aammattaaq folketingimi
ilaasortat kalaallit marluk
Ekstra Bladet-imit aperin-
eqaramik akissuteqarput: -
Nalunaarsorneqanngitsunik
akissarsiaqartitsillutit sulia-
qartitsisimavit?
Atassummiit Otto Steen-
holdt siusinnerusukkut AG-
mut oqaluttuarpoq illoqar-
fimmi pilersaarutit uniorlu-
git Nuup Mannguani illumi-
nik allanngortitsisimanini
pillugu Nuup Kommunianit
akerlilersorneqarujussuarsi-
malluni. Taamatut allanng-
ortiterisimanermi Otto
Steenholdt-ip sanasunik iki-
orteqarluni imaluunniit
namminiivilluni ingerlassi-
maneraa paasilluameqarsi-
manngisaannarpoq.
Otto Steenholdt Ekstra
Bladet-imut ilaatigut imatut
oqarpoq:
- Naamik, nalunaarsor-
neqanngitsunik akissarsisit-
sillunga suliaqartitsinissara
atorfissaqartinngilara. Nam-
mineq suliarisarpakka, al-
laaniartarlunga allanillu su-
liaqartarlunga.
Aammattaaq Siumumiit
(Inuit Ataqatigiinniillu)
Hans Pavia Rosing-ip qallu-
naat pissusilersortarnerat i-
lisimaneqarluartoq atun-
nginnerarpaa, naak akissuti-
gisaa ersarippallaanngikka-
luarluni.
Tassami Hans Pavia Ro-
sing Ekstra Bladet-imut i-
matut oqarpoq:
- Kalaallit Nunaanni pis-
sutsit Danmarkimi pissutsi-
nit allaanerunerat eqqaama-
sariaqarpoq. Aningaasaqar-
nitsinni pissarsiorluni pis-
sarsiarisat annertoorujussu-
armik pingaaruteqarput, taa-
maammallu soorunami ikin-
ngutinniit ilisarisimasanniil-
NUUK(KK) - Bliver der ar-
bejdet sort i Grønland?
Ja, i denne tid, hvor polar-
mørket døgnet rundt ruger
over store dele af landet,
kan man vel godt snakke om
masser af sort arbejde.
Det danske dagblad Ek-
stra Bladet har imidlertid sat
focus på en helt anden form
for sort arbejde. Det arbejde,
som i Danmark bliver udført
uden regning for at slippe
for moms og skat og andet
djævelskab.
Ekstra Bladet konkluderer
efter en artikelserie, at dan-
skerne arbejder sort som al-
drig før.
Eftersom de 179 repræs-
entanter på Christiansborg
gerne skulle eller i hvert
fald burde være et bredt ud-
snit af den danske befolk-
ning, må der også blandt
folketingsmedlemmer og
ministre være mange, som
falder for fristelsen til at få
repareret tagrøret eller malet
entreen uden faktura - og
dermed også uden at bidrage
med moms og skat til stats-
kassen.
Ekstra Bladet spurgte for-
leden samtlige 179 folke-
tingsmedlemmer og de to
ministre, som er hentet u-
denfor Christiansborgs ræk-
ker, om de nogensinde har
fået lavet sort arbejde.
Seks politikere svarede ja
til spørgsmålet. Deriblandt
var to ministre, erhvervsmi-
nister Mimi Jakobsen og bo-
ligminister Ole Løvig Si-
monsen, samt løsgængeren
Jakob Haugaard. 13 svarede
på en måde, der leder tanken
hen på sort arbejde. Tilbage
er 162 folketingsmedlem-
mer, som kategorisk afviste
at have fået lavet sort arbej-
de.
De særlige grønlandske
forhold
Også de to grønlandske fol-
ketingsmedlemmer har sva-
ret på Ekstra Bladets spørgs-
mål: - Har Du nogensinde
fået lavet sort arbejde.
Atassuts Otto Steenholdt
har tidligere til AG fortalt,
hvordan han noget så gru-
somt fik ørene i Nuup Kom-
muneas maskine, da han i
strid med lokalplanen lave-
de nogle ændringer på sit
lu ikiorluarneqartarpunga.
Akissarsiassat
Tamanna paasivarput.
Kisiannili folketingimut
ilaasortat ministerillu aper-
sukkatta nalunaarsorneqan-
ngitsunik akissarsisitsisar-
nermi pisuunnginnertik pil-
lugu oqaasii kisiisa upper-
narsaatigisinnaavagut. Ta-
mannalu Ekstra Bladet-ip
naammagiinnarusunngilaa.
Taamaammallu aaqqis-
suisuuneq Sven Ove Gade,
folketingimut ilaasortaasut
162-it, nalunaarsorneqan-
ngitsunik akissarsisitsillutik
suliaqartitsisimannginnerar-
hus på Manngua i Nuuk.
Om dette om- og tilbyg-
ningsarbejde foregik ved
hjælp af håndværkere, eller
om Otto Steenholdt selv tog
hammer og sav i hånden, er
aldrig rigtigt blevet afklaret.
Til Ekstra Bladet siger Ot-
to Steenholdt:
- Nej, jeg har ikke brug
for sort arbejde. Jeg laver
selv tingene, går selv på jagt
og så videre.
Heller ikke Siumuts (og I-
nuit Ataqatigiits) Hans Pa-
via Rosing vil kendes ved
det typiske danske fæno-
men, selv om hans svar ikke
er et klart dementi.
Til Ekstra Bladet siger
Hans Pavia Rosing nemlig:
- Nu skal man huske på,
at situationen på Grønland
er anderledes end i Dan-
mark. Naturalie-økonomien
er en stor del af vor
økonomi, så jeg får selv-
følgelig også meget hjælp af
venner og bekendte.
Dusør
Så ved vi det.
Men vi har kun de ad-
spurgte folketingsmedlem-
mers og ministres udsagn
for deres hvide uskyld om-
kring det sorte arbejde. Og
det vil Ekstra Bladet ikke la-
de sig nøje med.
Derfor har chefredaktør
Sven Ove Gade udlovet en
dusør på 10.000 kroner til
den læser, som kan doku-
mentere, at blot et af de 162
folketingsmedlemmer, som
kategorisk afviser at have
fået lavet sort arbejde på det
grå marked, har haft sorte
huller i hukommelsen.
- Vi går alene efter sand-
heden og ikke alle mulige
udokumenterede påstande
om dette eller hint folke-
tingsmedlem, understreger
Sven Ove Gade. Personlig
hetz eller løse påstande har
ingen interesse. Vi søger
sandheden og udlover en
dusør på 10.000 kroner.
Det startede med
pointene
Men foregår der sort arbejde
i Grønland?
AG har stillet spørgsmålet
til formanden for Grønlands
Arbejdsgiverforening, direk-
tør Erik J. Nøskov i Qaqor-
tut arlaannaalluunniit eqqaa-
manerlussimaneranik atuar-
tartoq uppernarsaasinnaasoq
10.000 kroninik akissarsias-
saqartitsiniarluni neriorsui-
voq.
- Ilumuuissumik oqarsin-
naasunik saaffigineqarusup-
pugut, taamaammallu up-
pernarsaatissaqanngitsunik
saaffigineqarnissarput pin-
ngitsoorusullugu, Svend O-
ve Gade erseqqissaavoq. I-
nunnik malersuinerit oqaat-
sillu uppernarsineqarsin-
naanngitsut soqutigisaqarfi-
ginngilagut. Ilumuuissoq
ujartorparput, 10.000 kroni-
nillu akissarsiassaqartitsinis-
sarput neriorsuutigalugu.
Pointit aallarniutaapput
Kisiannili Kalaallit Nunaan-
ni nalunaarsorneqanngitsu-
nik akissarsiorneq atorne-
qarpa?
AG Kalaallit Nunaanni
toq.
- Ja, der bliver arbejdet
sort i Grønland, siger Erik J.
Nørskov. Ingen tvivl om det.
Det hele eksploderede med
spiritusrationeringen fra
1979 til 1982, hvor folk fik
72 points mellem hænderne
hver måned. Det var ikke
nok til alle, og mange opga-
ver blev simpelthen lavet
med points som betalings-
middel. Mange mestre leve-
rede i denne periode gratis
materialer til bygge- og an-
lægsopgaver, uden de var
vidende om det.
- I dag laves der også en
hel del sort arbejde, fortsæt-
ter Erik J. Nørskov. Det kan
man jo se en almindelig
weekend på lystbådehavnen.
Ikke alle mekanikere, der er
i gang med en reparation på
en båd, er sendt derned af
deres mester, men løser selv
opgaven uden om arbejdsgi-
veren - og skattevæsenet.
AG: - Du mener altså, at
det er håndværkerne, som
laver sort arbejde uden om
mestrene, men med mestre-
nes værktøj og materialer?
- Ja, siger Erik J. Nørskov.
AG: - Er mestrene slet ik-
ke med i dette sorte arbej-
de?
- Nej! Et symptom på denne
nye tilstand er, at vi som ar-
bejdgivere i dag er nødt til
at sikre vore materialer, bå-
de på byggepladsen og ved
værkstedet, betydeligt bed-
re, end vi skulle tidligere.
Nogle må altså »organisere«
værktøj og byggematerialer
og bruge det andre steder u-
den mesterens viden om det
sorte arbejde.
AG: - Har det sorte arbej-
de været drøftet i Grønlands
Arbejdsgiverforening ?
- Nej, det har ikke været
på den officielle dagsorden.
Vi snakker selvfølgelig om
det i mere uformelle sam-
menhæng, for vi kan jo ikke
acceptere, at værktøj og ma-
terialer forsvinder fra vore
byggepladser og værksteder
for at blive brugt i en unfair
konkurrence med os selv.
AG: - Har Du selv fået
udført sort arbejde?
- Nej, siger formanden for
Grønlands Arbejdsgiverfor-
ening Erik J. Nørskov.
Arbejder vi sort i Grønland
Begge de grønlandske folketingsmedlemmer bedyrer
deres uskyld
Sulisitsisut Peqatigiiffiani
siulittaasumut, direktør Erik
J. Nørskov-imut, Qaqortu-
miittumut apeqqutilliivoq.
- Aap, Kalaallit Nunaanni
nalunaarsorneqanngitsunik
akissarsiorneq atorneqarpoq.
Tamanna qularisassaanngi-
laq. Tamanna 1979-imiit
1982-imut imigassanik
pointilersuinermi aallartip-
poq, taamanikkut inuit
qaammatit tamaasa 72
pointinik tunineqartarlutik.
Tamarmik naammattutut isi-
giinnarneq ajorpaat, taama-
nilu suliassarpassuit pointi-
nik akiliinikkut suliaritin-
neqartarput. Sulisitsisorpas-
suit sianigisaqaratik sanaar-
tornernut atortussanik ake-
qanngitsunik pilersuisuusi-
mapput.
- Ullumikkullu aamma ar-
laqartunik nalunaarsorne-
qanngitsunik sulisoqartar-
poq. Tamannami sapaatit a-
kunnerisa naanerini umiatsi-
anut talittarfinni takuneqar-
sinnaasarpoq. Mekanikerit
talittarfimmi suliaqartut naa-
lakkaminnit iluarsaassiartor-
tinneqaratik namminneerlu-
tik sulisitsisutik avaqqullu-
git - akileraarusiisarfillu a-
vaqqullugu - suliaqartuusar-
put.
AG: - Isumaqarputit sa-
nasorpassuit sulisitsisutik a-
vaqqutiinnarlugit, kisiannili
sulisitsisut sannataataat a-
tortussaataallu atorlugit su-
liaqartartut?
- Aap, Erik J. Nørskov
oqarpoq.
AG: - Nalunaarsorneqan-
ngitsunik akissarsiaqarluni
sulinermut sulisitsisut attuu-
massuteqarsimanngillat ?
Aap! Taamaattoqartarnera
pissutigalugu ullumikkut su-
lisitsisuusugut sannaartorfi-
usumi sannavimmilu ator-
tussaatigut siomatigornit qu-
lakkeerniarnerusariaqalersi-
mavagut. Ilaasali sannatit
sanaartornermullu atortussat
»atortariaqartarpaat«, suli-
sitsisullu sianiginngisaanik
nalunaarsorneqanngitsunik
akissarsiornerminni iluaqu-
tigisariaqartarlugit.
AG: - Nalunaarsorneqan-
ngitsunik akissarsiortarneq
Kalaallit Nunaanni Sulisits-
isut Peqatigiiffianni oqal-
lisigineqarsimava ?
- Naamik, oqallisissanut i-
lanngunneqartarsimanngi-
laq. Allanut attuumassut-
eqartillugu eqqartortarpar-
put, akuerisinnaanngilar-
pummi sannatit atortullu sa-
naartorfitsinni sannavitsin-
nilu tammagaannartamerat.
AG: - Illit nammineerlutit
nalunaarsorneqanngitsuni,
akissarsiaqartitsillutit suli-
sitsisimavit?
- Naamik, Kalaallit Nu-
naanni Sulisitsisut Peqati-
giiffianni siulittaasoq Erik J.
Nørskov oqarpoq.
Avatangiisinut
tunngassuteqartumik
akuersissut
Angisumi Nanortallip Kom-
munianiittumi illunit igitassa-
nut sanaartukkanillu igitassa-
nut eqqaaviit Naalakkersui-
sut avatangiisinut tunngassu-
teqartumik akuerisimavaat.
Akuersissuteqameq avatan-
giisit innarlitsaaliomeqamis-
saannik Inatsisartut peqqus-
sutaani nr. 12-imi 22. decem-
ber 1988-imeersumi kap. 5
tunngavigalugu pivoq.
Kmaluunniit suliassami tassa-
ni nammineq inuttut anner-
tuumilluunniit soqutigisaqar-
toq aalajangemeq pillugu In-
atsisartut naammagittaalliuu-
teqartarfittut ataatsimiititali-
aannut naammagittaalliuute-
qarsinnaavoq. Naammagit-
taalliuut tamanut nalunaaruti-
ginninnerup matuma kingor-
na sap. akunneri arfinillit
qaangiutsinnagit uunga nas-
siunneqassaaq:
Namminersomerullutik
Oqartussat
Peqqinnissamut
Avatanngiisinullu
Pisortaqariik
Box 1160.3900 Nuuk
Miljøgodkendelse
Landsstyret har miljøgod-
kendt lossepladser for hus-
holdningsaffald og bygnings-
affald på Angissoq, Nanorta-
lik Kommune.
Godkendelsen er givet i hen-
hold til kap. 5 i landstingsfor-
ordning nr. 12 af 22. decem-
ber 1988 om beskyttelse af
miljøet.
Enhver der har en individuel
eller væsentlig interesse i sa-
gen kan klage over godken-
delsen til Landstingets kla-
geudvalg. Klagen skal inden
6 uger fra denne offentliggø-
relse indsendes til:
Grønlands
Hjemmestyre
Direktoratet for Sundhed
og Miljø
Box 1160.3900 Nuuk
KAN DU NEDSÆTTE DIT FORBRUG
I STEDET FOR AT RYGE KAN DU...
Hvis du ikke kan lade være med at ryge,