Atuagagdliutit - 08.12.1994, Síða 5

Nr. 95 ■ 1994
5
Ca ajZ'ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
SORAARNERUSSUTISIAT
ANGAKKUAKKAT
KALAALLIT NUNAANNI utoqqalinerusa-
lerpugut peqqinnerulerlutalu.
Inuttut ineriartomerput pitsaagaluaqisoq
aningaasaqameq kisiat isiginiassagutsigu
ajorluinnaraluarpoq. Kalaallit Nunaanni so-
raaminngortut amerliartornerat ilutigalugu
inuiaqatigiit utoqqarnut aningaasartuutaat
ukiuni tulliuttuni amerleriarujussuartussaap-
put. Utoqqaat innuttaasuni aningaasartuutiti-
gut pisariaqartitsiffiunerpaatut isigineqarsin-
naapput.
Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerminni
sivisunerusumik pitsaanerusumillu inuunis-
saq eqqartoramikku inuiaqatigiinni aningaa-
sartuutit annertunerujussuannut utoqqaat il-
luinik amerliliinissaq illuatungiliuppaat.
Utoqqaat pillugit nassuiaat, isumaginninner-
mut suliffissaqartitsinermullu naalakkersui-
soq Henriette Rasmussen-ip inatsisartuni
saqqummiussaa tunngavigalugu oqallinneq
ingerlanneqarpoq.
Nassuiaammi anguniakkatut pingaamer-
tut saqqummiussat sisamat, inatsisartuni
1990-imi saqqummiunneqareersut Henriette
Rasmussen-ip tunngavigai:
- utoqqaat aningaasatigut isumannaatsu-
mik toqqissisimasumillu isumagineqarnis-
saat,
- utoqqaat sapinngisamik sivisunerpaamik
namminneq angerlarsimaffimminniittarnis-
saat,
- utoqqaat imminnut napatissinnaanngin-
gajattut paaqqutarineqarnissaat isumagine-
qarnissaallu, aamma
- utoqqaat suliassaqartinniarneqamissaasa
qulakkeerneqamissaat.
ANGUNIAKKAT SISAMAASUT taakku ku-
sanaqaat.
Taamaakkaluartorli pissusiviusut tamati-
gut anguniakkanut tulluunneq ajorput. Pin-
gaartumik Kalaallit Nunaanni soraarnerit
amerliartuinnartillugit. Inatsisartut utoqqat
sullinneqamerinut aningaasanik nassaamiar-
nissaminut taarsiullugu soraarnerit killilersi-
maameqamissaat toqqarpaat. Ullumikkut so-
raaminngussaguit 60-inik ukioqartariaqarpu-
tit. 1995-imi soraarninngussaguit 63-inik
ukioqartariaqarputit. Ukiorlu 2000-imi so-
raaminngussaguit 65-inik ukioqartariaqarpu-
tit. Kalaallit Nunanni utOqqalissaguit peqqil-
luinnartuusariaqarputit.
Kisiannili utoqqaassusissamik killiliiniar-
luni pinnguarneq manna angakkuaaniarne-
rinnaavoq. Taamatut aalajangemermi soraar-
nerit ikilisinneqarsinnaagaluarput, kisiannili
taamaaliomeq Kalaallit Nunaanni ukiut kati-
tigaanerinut, aammalu 60-inik ukiullit inuia-
qatigiit iluanni atugassaannut periarfissaan-
nulluunniit allanngortitsinerunngilluinnar-
poq.
Inuiaqatigiinni utoqqartagut 63-inik ima-
luunniit 65-inik ukioqalernissamik tungaanut
imminnut napatinniassagunik periarfissaqar-
tariaqarput. Suliffissaannik neqeroorfigine-
qarsinnaasariaqarput, taamaalillutik inuussu-
tigisinnaasaannik akissarsiaqartinneqarsin-
naasariaqarlutik.
ISUMAQARPUGUT soqutiginarluinnartuu-
soq Henriette Rasmussen isumaginninner-
mut suliffissaqartitsinermullu naalakkersui-
suummat. Suliaqarfiit taakku marluk ulluin-
nami imminnut ataqatigiippallaartorsuunn-
gillat, taamaakkaluartorli oqallisaasoq taan-
narpiaq suliaq ataasiugaluarluni marlunnik il-
luatungeqarpoq.
Ullumikkut Kalaallit Nunaanni suliffissat
aalajangersimalluinnartunik amerlassusillit
nunatsinni aningaasarsiortunit atorfigineqa-
lersinnaapput, naatsorsuutigisariaqarparpulli
siunissami namminersortut pisortallu inuus-
sutissarsiutinik ingerlataqamerini pisariilli-
saaneq nalimmassaanerlu naammasseriarpa-
ta suliffissat ikiliumaartut. Suliffissat taakku
tamattaalluta agguartussaavagut, taamaakka-
luartorli inatsisartut soraamerussutisiallit
ukiuinik aalajangiipallannerat pissutigiinnar-
lugu tamanna allanngornavianngilaq.
Kalaallit Nunaat annertoqisumik akueri-
sassaanngitsumillu suliffissaaleqiffiuvoq,
minnerunngitsumik inuusuttut akomanni.
60-iniit 63-inik ukiullit soraarninngomissa-
mik tungaanut sulisinneqaannassappata
ukiuni tulliuttuni pingasuni inuit sulilersin-
naasut 900-niit 1000-inut amerleriartartus-
saapput. Tamatumalu kingunerilluinnagaa-
nik inuusuttut suliffissaaleqinerulissapput.
Iluatsitsisimasullu soorunami soraaminngor-
nissamik tungaanut atorfimminnik tigum-
minniinnamiarlutik ilungersortartussaallu-
tik.
Danmark qissimillattaaginnartussaanngi-
larput, kisiannili eqqarsarnarpoq Danmark-ip
ukiuni makkunani 60-inik ukioqalemermiit
soraarninngornissap tungaanut pisartagaqar-
luni aammalu sulisinnaajunnaartutut nalu-
naarutigineqarluni suliunnaarnissamut peri-
arfissat oqilisaaffigimmagit. Suliffippassuit,
soorlu. aningaaseriviit, ullutsinni sulisutik
40-niit 45-nut ukiullit soraarnermi iluanaaru-
taasinnaasunik aaqqissuussinemik neqero-
orfigisarlugit aningaasaqamikkut pissusiviu-
sunut nalimmassaapput.
Kisiannili Kalaallit Nunaanni killormor-
luinnaq ingerlasoqassasoq aalajangemeqar-
poq: Sapinngisamik sivisunerpaamik innut-
taasut utoqqaanerit sulisinniameqassasut.
Eqqarsaat kusanaraluaqaaq, kisiannili pissu-
siviusunut naleqqutinngilaq.
UTOQQAAT KUSANARTUNIK atugaqarlu-
tik utoqqalinissaat qulakkeertariaqarpoq,
utoqqaat pillugit nassuiaammi taamatut allas-
simavoq. Isumaqataavugut!
Kisiannili suliffissaqartinniarneqamissaat
kisimi anguniameqarsinnaanngilaq. Toqqis-
sisimallutik isumaqarluartunillu suliaqartin-
niamerisugut aammalu paaqqutarinerisut
isumaginerisigullu tamanna pisinnaavoq, so-
orlu inatsisartut 1990-imi anguniakkamisut
saqqummiussinerminni taamatut saqqum-
miussisut. Anguniakkalli anguneqassappata
aningaasanik pissarsiortoqartariaqarpoq.
Tassa pissutsit taamaapput.
Akissaqanngilagut, inatsisartut oqarput.
Aap akissaqanngilagut, akissaqarniassagutta-
li periarfissanik pilersitsisoqartariaqarpoq.
Periarfissat naleqqunnerpaat ilagaat Kalaallit
Nunaanni aningaasarsiortut tamarmik so-
raamerussutisiaqalernissaannut aaqqissuus-
sinemik atuutsitsilernissaq. Innuttaasut
ataasiakkaat soraarninngomissaminnut ileq-
qaartinneqartalernerisigut toqqissisimasu-
mik utoqqalinissaq qulakkeemeqarsinnaa-
voq.
Ullumikkut sulisut kattuffii arlaqartut isu-
maqatigiissutini atuuttuni soraarninngomis-
samut ileqqaartitsisalereerput. Kisiannili
kattuffissuaq ilaasortaqarluartoq, SIK aaqqis-
suussamik taamaattumik suli atuutsitsilinn-
gilaq, kisiannili nukinginnarsivoq. Taamaam-
mallu inatsisartut, soraarninngortunut ukio-
rititaasunik allanngortitsillutik angakkuann-
ginnermi pensionskarsit pillugit inatsimmik
akuersisimagaluarunik pitsaanerusimassaga-
luarpoq. Inatsisartummi naalakkersuisullu
namminneq soraarninngomissaminnut aaq-
qissuussamik akuersissuteqarnialeramik
ajoquteqanngitsumik pilertortumillu sulip-
put...
Namminersomerullutik Oqartussat so-
raamerussutisiallit pillugit ajornartorsiuti-
minnik kommuninut nuussiinnamiamerarlu-
git pisuutinniamsunngikkaluarpavut. Kisian-
nili utoqqaat suli ukiuni pingasuni sulisinni-
arneqamerisa kingunerisinnaasaattut taa-
maallaat takusinnaavarput inuusuttut amer-
lanemsut suliffissaaleqilernissaat. Tamanna-
li Namminersomerullutik Oqartussanut ajor-
nartorsiutaanani kommuninut ajomartorsiu-
taalersussaavoq.
Kommunillu aningaasakilliomerat inatsi-
sartunit naalakkersuisunillu pingaartinneqa-
qaaq. Inatsisartut naalakkersuisullu nammin-
neerlutik taamatut oqarput, kommunilli eq-
qarsariaallaannarput.
HOKUS POKUS MED PENSIONEN
VI BLIVER ÆLDRE og mere sunde i Grøn-
land.
Det er faktisk skidt - hvis vi alene ser på
økonomien i denne ellers så positive menne-
skelige udvikling. Samfundets udgifter på æl-
dreområdet stiger voldsomt i de kommende
år i takt med det øgede antal pensionister i
Grønland. De ældre er alt andet lige en sær-
deles omkostningskrævende gruppe af sam-
fundsborgere.
Landstinget drøftede på sin efterårssam-
ling dette paradoks mellem et længere og
bedre liv på den ene side og de store omkost-
ninger for samfundet til for eksempel flere
alderdoms- og plejehjemspladser på den an-
den side. Debatten fandt sted på baggrund af
den ældreredegørelse, som landsstyremed-
lemmet for sociale anliggender og arbejds-
marked Henriette Rasmussen fremlagde i
landstingssalen.
I redegørelse focuserer Henriette Ras-
mussen på de fire hovedmålsætninger, som
Landstinget opstillede på efterårssamlingen i
1990:
- at de ældre bliver sikret økonomisk tryg-
hed,
- at de ældre længst muligt kan blive i
deres eget hjem,
- at de ældre, der kun vanskeligt kan klare
sig selv, sikres den nødvendige pleje og om-
sorg, og
- at de ældre bliver sikret muligheder for
aktiviteter.
DET ER FIRE SMUKKE målsætninger.
Men det er ikke altid, at virkeligheden
lever op til målsætningerne. Heller ikke i
denne sag om det stadig voksende antal pen-
sionister i Grønland. I stedet for at finde
penge til ældreområdet besluttede Landstin-
get at begrænse antallet af pensionister. I dag
bliver Du pensioneret som 60-årig. I 1995
skal Du være 63 år for at gå på pension. I år
2000 skal Du være 65 år. Jo, det kræver et
godt helbred at blive gammel i Grønland.
Men denne leg med aldersgrænserne er
det rene hokus pokus. Nok bliver der færre
pensionister ved dette kunstgreb, men det
ændrer ikke en tøddel på alderssammensæt-
ningen i Grønland og de 60-åriges vilkår og
muligheder i samfundet.
Hvis vore ældre medborgere skal klare
sig selv, til de er 63 eller 65 år, skal de have
reelle muligheder for det. De skal tilbydes et
arbejde, der giver en løn, som de kan leve af.
VI SYNES, DET ER interessant, at Henriet-
te Rasmussen er landsstyremedlem for såvel
sociale anliggender som arbejdsmarkedet.
Til dagligt har de to områder næppe så meget
med hinanden at gøre, men lige præcis i den-
ne diskussion er de to sider af samme sag.
Der er i dag i Grønland et ganske bestemt
antal stillinger at besætte for landets lønmod-
tagere, og vi skal nok regne med et faldende
antal jobs i fremtiden, når rationalisering og
konjunkturtilpasning er slået fuldt igennem i
det private og det offentlige erhvervsliv. Det-
te antal job, som vi alle sammen skal deles
om, rokker sig ihvertfald ikke en centimeter,
blot fordi Landstinget vælger en elevatorløs-
ning på fastsættelsen af pensionsaldersen.
Der er i Grønland en meget høj og ganske
uacceptabel arbejdsløshed, ikke mindst
blandt de unge. Skal de 60 til 63-årige forblive
på arbejdsmarkedet for at vente på pensio-
nen, ja så vil der i den næste 3-årig periode
komme 900 til 1.000 flere mennesker ud på
arbejdsmarkedet. Og det vil i sidste ende blot
betyde, at det bliver endnu vanskelige for de
unge at komme ind på arbejdsmarkedet. De,
der er inde i varmen, vil naturligvis klynge
sig til deres stillinger, indtil pensionen er
nået.
Vi skal ikke hele tiden vende ansigtet mod
Danmark, men det er alligevel tankevæk-
kende, at Danmark i disse år letter mulighe-
derne for at gå på efterløn og førtidspension.
Mange firmaer, for eksempel bankerne, lok-
ker i dag deres kun 40 til 45-årige medarbej-
dere med gunstige fratrædelsesordning for
på denne måde at tilpasse sig den økonomi-
ske virkelighed.
Grønland vælger altså at gå den modsatte
vej: At holde de ældre medborgere på ar-
bejdsmarkedet så længe som muligt. Det er
en smuk tankegang, men den er næppe reali-
stisk.
DE ÆLDRE SKAL SIKRES en værdig alder-
dom, hedder det i ældreredegørelsen. Enig!
Det sker imidlertid ikke ved at fastholde
dem kunstigt på arbejdsmarkedet. Det sker
ved at sikre dem reel tryghed og menings-
fyldte aktiviteter, og give dem kærlige pleje
og omsorg, som er skitseret i Landstingets
målsætning fra 1990. Skal målsætningen op-
fyldes, skal der imidlertid penge på bordet. Så
enkelt er det.
Vi har ikke råd, siger Landstinget. Nej,
men så må der skabes mulighed for at få råd.
En af de mest oplagte muligheder er at indfø-
re pensionsordninger for alle lønmodtagere i
Grønland. Med et pensionsbidrag er den en-
kelte borger med til at sikre sig selv en tryg
alderdom.
I dag har en række faglige organisationer
allerede fået indført en pensionsordning i de-
res overenskomst. Den store tunge gruppe
af SIK-lønmodtagere er imidlertid ikke sikret
denne ordning, men det haster. Det ville der-
for klæde Landstinget at vedtage en lovgiv-
ning for pensionskasser, inden Landstinget
begyndte at lave hokus pokus med pensions-
alderen. Det gik jo meget hurtig og smerte-
frit, da Landstinget og landsstyret skulle be-
vilge sig selv en pensionsordning...
Vi vil nødig beskylde hjemmestyret for
eksportere sine problemer med pensioni-
sterne over til kommunerne. Ved at holde de
ældre på arbejdsmarkedet tre år endnu kan vi
imidlertid ikke se anden konsekvens, end at
ungdomsarbejdsløsheden stiger. Det er imid-
lertid ikke hjemmestyrets, men kommuner-
nes problem.
Og netop kommunernes trængte økonomi
ligger jo Landstinget og landsstyret meget på
sinde. Siger Landstinget og landsstyret,
mens kommunerne nok tænker sit