Atuagagdliutit - 08.12.1994, Side 6

6
Nr. 95 • 1994
ag'ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Soraaminngortussaagaluit
1000-t sipaarfigaat
- Sulisinnaajunnaarnersiutisiaqalernissaq qinnutigineqa-
annarsinnaavoq, Henriette Rasmussen oqarpoq. - Taama
ajornaatsiginngilaq, Nuup Kommuneani lmmikkoortort-
ami pisortaq, Amdi Pedersen oqarpoq
NUUK(JB) - Januarip aal-
laqqaataaniit Kalaallit Nu-
naanni soraarninngornia-
raanni 63-inik ukioqalersi-
masariaqarpoq. Massakku-
mut soraarninngorniaraanni
60-inik ukioqalersimanissaq
piumasaqaataasaraluartoq i-
natsisartut ukiakkut ataatsi-
miinneranni aalajangerne-
qarpoq ukiunut killissaritita-
asoq 63-inut qaffanneqassa-
soq. Taamaammallu ukiu-
mut inuit 300-t utaqqisari-
aqartalissapput, tamatumalu
nassatarisaanik ukiut pine-
qartut pingasut ingerlanerini
landskarsip soraarninngor-
tussat 900-1000-t sipaarfi-
gisussanngorpai.
- Kisiannili tamanna pivi-
usunik tunngaveqarani taa-
maanneraanerinnaavoq,
naalakkersuisunut ilaasortaq
Henriette Rasmussen oqar-
poq, - 60-63-inik ukiulinni
arlallit suliinnarnissaat soo-
runami naatsorsuutigisin-
naagaluarlutigu ukiumut
300-nik amerlassuseqartar-
nissaat ilimananngilaq.
Massakkut taama ukioqaler-
simagaluartut suliffimmin-
nik ingerlatsiinnartarput,
taakkuli amerlassusaat ilisi-
manngilagut, aammami ta-
makkiisumik soraarnerussu-
tisiaqartinneqarneq ajorput.
60-iliilersut
nillersoqanngillat
Inuppaalussuit ukiumi nu-
taamiit inuuimminni ani-
ngaasanik amerlanerusunik
pissarsinissaminnik naat-
sorsuuteqarsimagaluartut
eqqugaasussanngorput.
Taamaakkaluartorli 60-ili-
isussat akerliunerminnik
saqqummersitsinngitsoorput
oqallisinngitsoorlutillu. AG-
p atuartartut allagaannik
aaqqissuisoqarfia ukiunut
killissarititaasut nutaat pillu-
git ilanngussassamik ataatsi-
milluunniit pissarsisiman-
gilaq.
- Naammagittaalliuummik
tamaanga pisortaqarfimmut
takkuttoqanngila ?
Taamaassorinarsin-
naasumik tigusaqanngilagut,
Henriette Rasmussen oqar-
poq. - Illoqarfinni arlalinni
radiukkut pineqartoq oqal-
lisigineqallattaasimasoq ili-
simavara, kisiannili imatut
naammagittaalliortumik
naammattoorsinngilanga.
- Sunamita tamatumunnga
peqqutaasimasinnaava ?
- Naluara, kisianni imaas-
sinnaavoq sulisinnaajun-
naarnersiuteqalersinnaaneq
erseqqissaaffigisimagatsigu
taamaattoqartoq. Aammami
tamanna inatsisartuni oqal-
linnitsinni oqaatigaara, isu-
maqarpungalu tamanna pi-
neqartut toqqissisimassutigi-
gaat.
Ilimananngilarli toqqissi-
simanissamut tunngaviuni-
artussaq pitsaasuusimasin-
naasoq.
Akuerineqamissaq
ajornakusoorpoq
Nuup Kommuneani immik-
koortortami pisortaq, Amdi
Pedersen AG-p oqaloqati-
gaa, taannalu oqaluttuarpoq
inunnik isumaginnittoqar-
fimmiit sulisinnaajunnaar-
nersiutisiaqalernissaq ajor-
naatsuinnaanngitsoq, imaap-
pormi. - Tunngavissaqarlu-
artariaqarpoq, aammalu na-
korsanit suliffinnillu misi-
leraatitsinikkut tamanna na-
lilerniarneqartarluni.
Inunnit isumaginnittoqar-
fimmit sulisinnaajunnaar-
nersiutit inunnit soraarnin-
ngornissamut ukioritinne-
qartut qaffanneqarnerinik
naammaginninngitsunit i-
maaliallaannaq piniarneqar-
sinnaanngillat. Peqqutis-
saqavinnissarmi pisariaqar-
poq. - Uagut paasinnittaa-
serput malillugu, Amdi Pe-
dersen oqarpoq, - sulilernis-
samut piareersimasutut al-
lassimagaanni inuunerup
pitsaassusaa pigiinnarneqar-
sinnaavoq, taamaammallu
sulisinnaajunnaarnersiutisi-
aqalernissamut kissaateqar-
tarnerit isornartorsiortarialit-
tut isumaqarfigisarpavut.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Henriette Rasmussen
oqarpoq, inuit pisinnaatillu-
tik sulilernissamut piareersi-
masutut allatsissimasarnerat
ingerlaannassasoq. - Taa-
maalilluni inuuneq pitsaa-
nerpaamik pitsaassuseqar-
sinnaavoq, Henriette Ras-
mussen oqarpoq.
Kisiannili ilassutigalugu
oqaatigaa inuunerup pitsaas-
susaa kisimi soorunami tas-
sani pineqanngimmat. Ani-
ngaasaqarnermussaaq ta-
manna apeqqutaavoq, nuna-
tsinnilu aningaasaqarneq
massakkorpiaq taama inger-
latillugu Kalaallit Nunaata
soraarnerussutisialinnut su-
lilluarsinnaasunut aningaa-
sartuutit taama annertoreer-
tigisut akissaqartinngilai.
Karsit assigiinngitsut
Inuusuttorpassuit, suliffis-
satigut utoqqarnit inangersi-
maneqarlersussat »suliffis-
saaleqisunut tapiissutinik«
akilerneqartartussat akisual-
laalissanngillat?
- Qanoq annertutigisumik
aningaasartuuteqarfigineqar-
talernissaat oqaatigisinnaan-
Suliaiiumannit-
tussarsiuussineq
Matumuuna suliariumannittussarsiuunneqarpoq.
Kangaatsiami atuarfiup allanngortiterlugulu nutar-
temissaa.
Suliassat ataasiakkaarlugit suliariumannittussar-
siuunneqassapput, makkualu suliassaapput:
Sanasut suliassaat.
Qarmaasut suliassaat.
Qalipaasut suliassaat.
Ruujorilerisut suliassaat.
Innaallagisserisut suliassaat.
Suliassat suliarineqassapput 1995-imi februar-ip aal-
lartinneraniit august-ip qeqqata tungaanut.
Suliassat siusinnerusukkut suliarinnittussarsiuunne-
qamikuugaluarput, kingusinnerusukkulli atorun-
naarsinnikuusumik.
Titartakkat ullumikkumiit ulloq 16. december 1994
tikillugu SANATI A/S-imi inniminnemeqarsinnaap-
put siumoortumik akiliutigalugu checki krydssiligaq
Kr. 1.000,00 - Kultureqamermut Ilinniartitaanermut
nisimatusamermullu PisortaqarUmmut atsiugaq. Ti-
tartakkanit ataatsirut amerlanerusunik perusuttoqa-
runi naqitsitseqqittorqarsinnaavoq naqitsinneri aki-
lerlugit.
Suliarineranut akigitinniakkat ammameqassapput
18. januar 1995 nalunaaqutaq 10.00 Kangaatsiap
Kommuniata ataatsimiittarfiani.
SANATI A/S, tlf. 1 49 22, Telefax 1 52 96, Postbox
103, 3911 Sisimiut.
Namminersomerullutik
Oqartussat
Kultureqamermut Ilinniartitaanermut Disimatusar-
nermullu Pisortaqarfik
ngilara, kisiannili oqaatigin-
eqareersutut ullumikkornit
amerlanerungaarnavianngil-
lat. Ukiunut killiliussaq nu-
taaq inuusunnerusunut, su-
liffissaaleqisunut sunniute-
qarsinnaanera oqaatigiumi-
naatsupilussuuvoq, Henriet-
te Rasmussen oqarpoq.
Suliffissaaleqisunut inun-
nillu isumaginnittoqarfim-
miit sulisinnaajunnaarnersi-
utinut aningaasartuutit kom-
muninit isumagineqartarput,
soraarnerussutisialinnullu a-
ningaasartuutit Namminer-
sornerullutik Oqartussanit
kommuninillu avinneqartar-
lutik. Taamaammat soraar-
ninngornissamut ukiutigut
qaffaaneq qanorluunniit
sunniuteqassagaluarpat
Namminersomerullutik
Oqartussat aningaasanik si-
paangaqartussanngorput,
kommunillu pisusaaffiler-
neqartussanngorlutik.
Naalakkersuisunut ilaasor-
taq Henriette Rasmussen
oqarpoq 60-63-inik ukiullit
sulisinnaajunnaarnersiutisi-
aqalernissaminnik qinnu-
teqarsinnaasut.
Landsstyremedlem Henriette
Rasmussen siger, at de 60-
63-årige kan søge førtids-
pension (Ass./foto: Knud Jo-
sefsen).
Sparer pension til 1000
vordende pensionister
- Men man kan bare søge førtidspension, siger Henriette
Rasmussen. - Så nemt er det ikke, siger afdelingsleder
Amdi Pedersen, Nuup Kommunea
NUUK(JB) Fra 1. januar
skal man være 63 år for at få
folkepension i Grønland.
Hidtil har pensionsalderen
været 60, men på landstin-
gets efterårssamling blev det
bestemt, at aldersgrænsen
hæves til 63 år. 300 menne-
sker om året må derfor ven-
te, og det svarer til, at lands-
kassen sparer 900-1000 fol-
kepensioner over den
pågældende 3-års periode.
- Men det er mere teori
end virkelighed, forklarer
landsstyremedlem Henriette
Rasmussen, - for selvom vi
naturligvis må regne med, at
flere 60-63 årige bliver på
arbejdsmarkedet, så er der
ikke tale om 300 flere hvert
år. Allerede nu fortsætter
mange i den pågældende al-
dersgruppe med at arbejde,
men vi kender ikke tallet, og
de får jo ikke fuld alder-
spension.
De næsten 60-årige
brokker sig ikke
Ikke desto mindre rammes
en del mennesker, som hav-
de ventet, at de fra deres
fødselsdag i det nye år skul-
le have en ekstra skilling i
kassen. Alligevel udeblev
protesterne og debatten fra
de næsten 60-årige. AG's
debatredaktion har ikke
modtaget et eneste indlæg
om de nye begrænsninger.
- Har 1 her i direktoratet
modtaget protester?
- Ikke det der ligner, siger
Henriette Rasmussen. - Jeg
ved, der i lokalradioerne i
flere byer har været lidt di-
skussion om emnet, men vi
har ikke mødt egentlig util-
fredshed.
- Hvordan kan det egent-
lig være?
- Det skal jeg ikke kunne
sige, men måske er det, for-
di vi har understreget at man
jo altid kan få førtidspensi-
on. Det sagde jeg også un-
der landstingsdebatten, og
jeg tror, det har givet tryg-
hed hos den pågældende al-
dersgruppe.
Det er bare ikke sikkert,
der er så god grund til denne
tryghed.
Det er svært at blive
førtidspensioneret
AG har talt med afdelingsle-
der Amdi Pedersen, Nuup
Kommunea, der fortæller, at
det ikke er så ligetil at få so-
cial førtidspension, som det
hedder. - Der skal virkelig
være en god grund til det,
og den bliver vurderet læge-
ligt og gennem arbejdsaf-
prøvning.
Social førtidspension er
altså ikke noget, man bare
har krav på, hvis man er u-
tilfreds med, at pensionsal-
deren er hævet. Der skal
være en virkelig god grund.
- Vi opfatter det sådan, siger
Amdi Pedersen, - at man be-
varer livskvaliteten ved at
være til rådighed for ar-
bejdsmarkedet, og derfor
går vi ind med en meget kri-
tisk holdning overfor ønsker
om førtidspension.
Landsstyremedlem Henri-
ette Rasmussen siger at man
forudsætter, at mennesker,
der er i stand til det, fortsæt-
ter med at stå til rådighed
for arbejdsmarkedet. - Det
giver den bedste livskvalitet,
siger hun.
Men hun tilføjer, at det
naturligvis ikke kun drejer
sig om livskvalitet. Det er
også et økonomisk spørgs-
mål, og sådan som landet
ligger i øjeblikket, har
Grønland ikke råd til at op-
retholde disse meget store
pensionsomkostninger til en
arbejdsduelig aldersgruppe.
Forskellige kasser
- Men kommer det nu ikke
til at koste en masse »ar-
bej dsløshedsunderstøttelse«
til de mange yngre, som de
ældre nu vil blokere arbejdet
for?
- Jeg kan ikke sige noget
om størrelsesforholdet, men
som sagt sker der næppe
den helt store forskel fra i
dag. Den nye aldersgrænses
indflydelse på de arbejds-
løse yngre er det meget van-
skeligt at sige noget om,
svarer Henriette Rasmussen.
De sociale udgifter til ar-
bejdsløse og sociale førtids-
pensioner er rent kommuna-
le, mens udgifterne til alder-
spensionen deles mellem
Hjemmestyret og kommu-
nerne. Derfor vil det, uanset
hvilke virkninger den for-
højede pensionsalder får, be-
tyde at Grønlands Hjemme-
styre sparer penge, og kom-
munerne sætter til.