Atuagagdliutit - 08.12.1994, Qupperneq 7

Nr. 95 • 1994
7
£a ap'ag'c/é/a
GRØNLANDSPOSTEN
Dagligvarer er langt dyrere
i Grønland end i Danmark
Omfattende prisundersøgelse fra Grønlands Statistik do-
kumenterer, hvad alle har haft en klar fornemmelse af i
årevis
Akinik misissuinermi paasineqarpoq Kalaallit Nunaanni pisiassat akisunerungaatsiartut.
Det er meget dyrere at købe ind i Grønland, fremgår det af ny prisundersøgelse (Assi toqqor-
sivimmit/Arkivfoto: AG).
Nunatsiimi nioqqutissaNir
Danmarkimit akisuneroqaat
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup annertuu-
mik akitigut misissuinerani ukiorpaalunni malugisimal-
luarneqareersut tamarmik uppernarsineqarput
Endelig foreligger der en
dokumentation for, hvad vi
alle har vidst i mange år.
Det generelle prisniveau på
normale forbrugsvarer i
Grønland er meget højere i
Grønland end i Danmark.
Fornemmelsen af, at man
under et sjældent besøg i
Danmark får dobbelt så me-
get i sin indkøbskurv for de
samme penge, er ikke helt
ved siden af - i alt fald ikke,
hvis man »i anledning af fe-
rien« har købt mere øl og
vin end man plejer.
Annette Jelle fra Grøn-
lands Statistik har arbejdet
med prisundersøgelsen si-
den marts i år, og det er gået
stærkt. I den periode er der
indsamlet et overvældende
tal-materiale fra både Grøn-
land og Danmark, priser på
præcis de samme varer, de
samme mærker, helt sam-
menlignelige produkter, og
der er taget højde for det an-
vendte kvantum. For eksem-
pel vægter prisen på flyfri-
ske mælkeprodukter ikke
nær så meget som Mathildes
Longlife.
Spiritus er den store
synder
De almindelige daglige for-
brugsgoder som fødevarer,
drikkevarer og tobak er gen-
nensnitligt betydelig dyrere
i Grønland. Hvis vi sætter
det danske prisindeks til 100
bliver det grønlandske pris-
indeks indenfor dette områ-
de 153. Men det er ikke alle
fødevarer, der er dyrere i
Grønland. Det gælder for
eksempel fisk, der ligger på
et prisindeks på 71, mens
kød og fedtstof kun er en a-
nelse dyrere end i Danmark.
Den helt store synder i
regnestykket med de daglige
forbrugsgoder er naturligvis
spiritus, vin og øl. Her er
forbruget på 272 millioner
kroner, og prisindekset er
cirka 270.
Beklædning og fodtøj er
en anelse dyrere her end i
Danmark, og det samme
gælder for gennemsnittet af
bolig og brændselsudgifter.
En enkelt post som elektrici-
tet er langt dyrere end i
Danmark. Her er prisindek-
set 186.
Herefter kan nævnes et
forbrugsområde som bolig-
udstyr, husholdningstjene-
ster og lignende (113,77),
medicin og lægeudgifter
(95,84), transport og kom-
munikation (139,37), fritids-
udstyr og underholdning
(116,28) og andre varer og
tjenester 116,82).
Fem hovedgrupper
Resultatet for det samlede
private konsum er et prisin-
deks på 125. Dette område
er imidlertid kun én af de
fem hovedgrupper, som er
behandlet.
Det samlede prisindeks
for hovedgruppen offentligt
konsum er 105. Her afspej-
ler resultatet, at de gennem-
snitlige årslønninger for of-
fentligt ansatte i Grønland
generelt er lidt højere end de
danske, og det hænger igen
sammen med, at årslønnin-
gerne for ansatte indenfor
sundhedsvæsenet (specielt
læger og sygeplejersker) er
væsentligt højere i Grønland
end i Danmark.
Det samlede prisindeks
for hovedgruppen
faste bruttoinvesteringer
er opgjort til 112. Forklarin-
gen på' det noget højere g-
rønlandske prisindeks er, at
udgifter til fragt og indfør-
selsafgifter på transportmid-
ler og omkostninger til jord-
arbejde ved bygge- og an-
lægsvirksomhed er markant
højere end i Danmark. Når
indekset på trods heraf alli-
gevel kun er 112 skyldes
det, at nogle af de tilsvaren-
de investeringer i Danmark
pålignes 25 procent moms.
Hvert tredie år
Annette Jelle fortæller til
AG, at der er planer om
fremtidige prissammenlig-
ninger mellem Grønland og
Danmark, for eksempel
hvert tredie år. Det ville give
mulighed for åt måle, om
der sker ændringer i forskel-
len på det generelle prisni-
veau for brutto-nationalpro-
duktet. Forskellen blev i
1994 opgjort til 18 procent.
Ukiorpassuanngortuni ilisi-
mariigarput kiisami upper-
narsaatissaqalerpoq. Ulluin-
narni atugassatut nioqqutis-
sat nalinginnaasut Kalaallit
Nunaanni Danmarkimut na-
leqqiullugu akisunerujus-
suupput. Qaqutiguungalu-
artoq Danmarkimut tikeraar-
aanni aningaasat aalajanger-
simasunik amerlassusillit a-
torlugit pisiniartilluni pisiat
annertussusaat marloriaatin-
ngortutut misinnartamerat
uniuuppallaanngilaq - an-
nermik »sulinngiffeqarsima-
arnermut atatillugu« immi-
aaqqanik viinninillu pisar-
nermit amerlanerusunik pi-
sisimatilluni malunnarta-
qimmat.
Kalaallit Nunaanni Naat-
sorsueqqissaartarfimmiit
Annette Jelle, ukioq manna
martsimiilli akinik misissui-
lersimavoq, ulapissimaqalu-
nilu. Piffissami tassani Ka-
laallit Nunaanni Danmarki-
milu kisitsisit atomeqartus-
sat amerlaqisut katersome-
qarsimapput, tassa nioqqu-
tissat assigiit, assigiinnik al-
lagartallit, nioqqutissiat im-
minnut assersuulluarneqar-
sinnaasut akii tassanilu ni-
oqqutissat atorneqarnerusut
amerlassusaat eqqarsaatigi-
neqarsimalluni. Assersuuti-
galugu immuit timmisartuk-
kut tikisinneqartut akii aam-
ma Mathilde Longlife-p
(immuit sivisuumik pigi-
neqarsinnaasut) akii immin-
nut assersuukkaanni oqi-
maaqatigiinngilluinnarput.
Imigassaq
akisunersaavoq
Ulluinnarni atorneqarsin-
naasutut pisiassat nalingin-
naasut, soorlu nerisassat, i-
migassat tupallu akii aggu-
aqatigiissikkaanni, Kalaallit
Nunaanni akisunerujussuup-
put. Nioqqutissanit taakku
qallunaat akigititaannut na-
lunaarsukkani 100-uusimap-
pat kalaallit akigititaanut
nalunaarsukkani 153-iusar-
poq. Kisiannili nerisassat ta-
matigut Kalaallit Nunaanni
akisuneruneq ajorput. As-
sersuutigalugu aalisakkat a-
kitigut nalunaarsukkani 71-
imiipput, kiisalu neqit orsul-
lu Danmarkimut naleqqiul-
lugit akisunerulaaginnarlu-
tik.
Ulluinnamilu atomeqar-
sinnaasutut pisiassanik naa-
tsorsuuserinermi malunnar-
nerpaasut soorunami tas-
saapput imigassat, viinnit
immiaaqqallu. Taakkunann-
ga atuineq 272 millioner
kroninik naleqarpoq, akiti-
gullu nalunaarsuinermi 270
missaanniilluni.
Atisat kamippaallu tamaa-
ni Danmarkimut naleqqiul-
lugu akisunerulaarput, aam-
malu ineqarnermut ikumma-
tissanullu aningaasartuutit
agguaqatigiissillugit amerla-
nerulaarlutik. Kisiannili a-
taatsimik Danmarkimut na-
leqqiullugu akisunerujussu-
aqarpoq, tassaavorlu innaal-
lagiaq. Akit nalunaarsorne-
rini taanna 186-imi inissisi-
mavoq.
Tamatuma kingornagut
taaneqarsinnaapput inissia-
mi atortussanik atuineq, sul-
lissineq assigisaallu
(113,77), nakorsaatit nakor-
samullu aningaasartuutit
(95,84), angallassineq atta-
veqatigiinnerlu (139,37),
sunngiffimmi atortussat ali-
ikkutassallu (116,28) aam-
malu pisiassat allat sullissi-
nerillu (116,82).
Pingaamerit tallimat
Akitigut nalunaarsuinermi i-
nuinnaat atugaannik ataatsi-
mut naatsorsuinerup iner-
neraa; 125. Sammisalli pi-
ngaarnerit tallimaasut taan-
na ilagiinnarpaat ataaseq.
Sammisami pingaarnermi
pisortat atugaannik taane-
qartut 105-imik nalunaarsor-
neqarput. Tassani paasine-
qarsinnaavoq Kalaallit Nu-
naanni pisortani atorfillit u-
kiumut aningaasarsiaat ag-
guaqatigiissillugit qallunaat
aningaasarsiaannit amerla-
nerulaartut, tassanilu aamma
paasineqarsinnaavoq peq-
qinnissaqarfinni atorfillit
(pingaartumik nakorsat sy-
geplejerskillu) ukiumut a-
ningaasarsiaat Danmarkimut
naleqqiullugu Kalaallit Nu-
naanni annertunerungaatsi-
artut.
Sammisaq pingaarneq au-
la j anger simasumik ataatsi-
mut aningaasaliissutaasart-
ut akitigut nalunaarsuinermi
112-imik kisitsisitalerneqar-
poq. Kalaallit Nunaanni aki-
tigut nalunaarsuinermi qaf-
fasinnerusumik kisitsisitali-
isimanerup nassuiaatissaraa
assartuinermi nunamullu
eqqussinermi angallatinut a-
kileraarusiisarnermut ani-
ngaasartuuteqartarneq aam-
malu sanaartomermi nuna-
gissaanermut aningaasartuu-
tit Danmarkimut naleqqiul-
lugu amerlanerujussuuneri.
Taamaakkaluartorli akitigut
nalunaarsuinermi 112-iin-
naaneranut peqqutaavoq
Danmarkimi taamatut anin-
gaasaliinermi 25 procenti-
mik momsiliisoqartamera.
Ukiut pingasukkaarlugit
Annette Jelle AG-mut oqa-
luttuarpoq siunissami Ka-
laallit Nunaata Danmarkillu
akornanni akitigut assersuu-
siortoqartarnissaa pilersaar-
utigineqartoq, soorlu ukiut
pingasukkaarlugit. Taamaa-
lilluni nunami tunisassia-
asunut tamakkiisunut aki-
gititaasut ataatsimut assigi-
inngissutaasa allannguut-
eqarsimaneranik takussutis-
siortoqarsinnaalissaaq.
1994-imi akit assigiinngis-
susaat 18 procentinik naat-
sorsorneqarpoq.
Kalaallit Nunaanni Nalunaarsueqqissaartarfiup akinik misissuinermini naqitertitai marluk.
De to publikationer om prisundersøgelsen fra Grønlands Statistik.