Atuagagdliutit - 08.12.1994, Síða 8

8
Nr. 95 • 1994
Éa aj^ajpc/é/’a
GRØNLANDSPOSTEN
lnuppassuit hashitortarput minnerunngitsumillu nunatsinni. Hausa sapertarpaat tinnaaler-
sarlutillu.
Mange mennesker ryger hash, ikke mindst i Grønland. Nogle kan ikke tåle det og kan få psy-
kose af det. (Modelfoto: Knud J osef sen)
Sanngiiimerit hashi
ajomartorsiutigileisarpaat
Ullumikkut inuppassuit hash-itortarput, aamma minne-
runngitsumik nunatsinni ilaasalu tinnaarutigilersinnaa-
vaat
De svage bukker
under for hash
Mange mennesker ryger hash i dag, ikke mindst i Grøn-
land og nogle kan få en psykose af det
NUUK(MLA) - Hashi ikia-
roornartuuvoq qaratsamik
sunniisartoq.
Hashi pujortarneqarsinna-
avoq, imerneqarsinnaalluni
nerineqarsinnaallunilu. A-
merlalanerilli pujortaruma-
nerusarpaat timimut siarua-
pallannerusarmat sunniullu-
ni. Timimut sunniunnerata i-
lisarnaatigikkajunneruvaa
hashitortup isai aappillertar-
mata quersukulalersarmallu.
Hashisitortartut hashistor-
nerminnik sajuttunngorneq
ajorput, qiiasutut imaluun-
niit aallersutut misigisima-
neq ajorput. Hashiuni ueri-
nartunngortartoq.
»Bad trips«
Hashitungilemermi inuup
qanoq issusia apeqqutaalluni
hashi inummut sunniuttar-
poq. Sunniussinnaavoq nu-
annersumik nuanniilsumil-
luunnit.
Sunniunnera malugissu-
tsinik sakkortunerulersitsi-
sartutut ippoq. Ooqattaari-
sinnaassuseq sakkortusisar-
poq, tusaasinnaassusea, ma-
Iugissutsit aamma naamas-
suseq sakkortusisarput, al-
lalli aassingasunnguutigisar-
lugu. Tassaanngannaq nere-
rusussuseqaleriasaarnartar-
poq, nipilersuut tusarnaagaq
nuannernerulersarpoq, ava-
tangiisillu allanngortutut it-
tarput pissanganarneruler-
sutut illutik. Hashitortoq
sinnattortutullusooq misigi-
simalersarpoq.
Hashitorsimatilluni biilit
angallaffiiniissaq ulorianar-
luinnarpoq periataarsinnaas-
suseq minnerulersarmat. Al-
latut oqaatigalugu, hashi-
tortut qinnarissaarnerlunne-
rulersarput.
»Bad trip« tassa oqaasin-
naaneq nuanninngitsumik
misigisaqarnermut. Maler-
sorneqartutut misigisimaneq
takkussinnaasarpoq uierner-
mik kinguneqarsinnaasu-
mik. Naamasat, nipit allallu
suugaluarnersut hashitorsi-
masup eqqaaniittut ersinar-
tunngortutut ulorianartutullu
ilersarput. Nipinik tasaasu-
usisarput tarranilluunnit ta-
kusuusisarlutik, ilaallu ka-
manniartunngortarput ino-
qamminnut ulorianarsilutik.
Sanngiinnerit
nakkaannartarput
Inuit ilaat allanut naleqqiul-
lutik haship kingunipiluinut
qaninnerusarput.
Siullermik takusariaqar-
poq inuk tinnaalersinnaa-
nersoq. Inuit ilaat tinnaaler-
sarput. Taassaanerullutik
sanngiitsut. Taakkua naag-
gaarneq naluaat piumassu-
seqarluarnertillu tatigineq a-
jorlugu.
Dronning Ingriup nappar-
simmavissuani tarnip pis-
susaanik ilisimatooq Inge
Hegeler AG-mut oqarpoq
hashimik tinnaalerneq piun-
ngitsoq. »Hashpsykose«-
mik taasagaq tassaavoq tin-
naalerneq hashitornermik
pisoq. Aammali imigassar-
torpallaarnermik pisinnaal-
luni. Inuilli hashimik pujor-
tarsinnaanngitsut ajornar-
torsiulersimasullu siunner-
sorpai hashimik pujort-
aqqusaqqunagit, allanut na-
leqqiullutik ajornannginne-
rusumik tinnaalersarmata.
Tinnaalerneq hashsitor-
nermit pisoq, reaktiv psyko-
se-mik taaneqartarpoq, qa-
quguluunniit takkuteriataar-
sinnaasarmat.
Haship sivisuumik sunni-
uttarnera, timimiittarnera, i-
lisimaneqaqqalaartorujus-
suuvoq. Tassa misissuinerit
arlaanaataluunniit qanoq a-
joqusiisinnaanera uppernar-
sarsimanngimmagu. Ataa-
serli qularnaatsuuvoq, tassa
hashitorneq »sianiitsunngor-
titsisarmat«.
Ilinniarnissaraluaq unit-
tarpoq. Tassa sivikitsuinnar-
mik eqqaamannittoqalersar-
poq, ikiaroornerullu nalaani
ilikkakkat puigulertorneqar-
tarput, tassalu ajortua.
Atuarfeqarfik, inunnik i-
sumaginnittoqarfik, politiit
aamma pinerluuteqarsima-
sunik isumaginnittoqarfik
misissuisimapput, paasisi-
mavaallu nivissat hashitor-
nerusut kalaallillu qallunaa-
ninngarnit hashitornerusut.
Misissuineq Nuummi
kisiat pivoq tassa atuartut a-
kornanni, taakkualu immer-
sugassamik tunineqarsimap-
put kinaassusertik allanngik-
kaluarlugu akisinnaasaan-
nik. Amerlaqisut akissute-
qarsimanngillat, taamaam-
mat misissuinerup inerneri
erseqqippallaarsimanngillat.
Tamarmik qaangiisarput
Inuk hashimik tinnaalersoq
tamanna isumaminik qaan-
gertarpaa. llaasa qaangiini-
arnertik sivisunaartarpaat. I-
nuit sivisuumik hashitorsi-
masut, qaamatinik arlalinni
tinnaapajaartutut pissuseqar-
tarput, kingorna allatulli i-
nuulersarlutik.
Ilaat inuunerup sinneranut
ajoqutissarsisarput soorlu
oqallorluttunngorlutik. Ki-
gaatsumik oqaluttarput paa-
siuminaatsumik oqaluttarlu-
tik. Allalli ajoqutissarsineq
ajorput.
NUUK(MLA) - Hash er et
euforiserende stof, som
påvirker sindstemningen
ved indtagning.
Hash kan ryges, drikkes
og spises. De fleste foret-
rækker at ryge det, fordi det
optages hurtigere i kroppen
på den måde. Rent fysisk
påvirker det en person såle-
des, at personen får røde
øjne og irritation i halsen,
der fremkalder hoste.
Hash er ikke vanedannen-
de på den måde, at man får
abstinenser i form af ryste-
ture, kulde- eller svedean-
fald. Men hash er psykisk
vanedannende.
»Bad trips«
Hashrusens virkning kom-
mer helt an på personens
sindsstemning, inden hashen
indtages. Man kan få op- og
nedture.
Rusen fremmer oftest san-
seindtrykkene og forstærker
dem. Smagssansen forstær-
kes, høresansen, følesansen
og lugtesansen forstærkes,
hvorimod andre sanser slø-
ves. Mad kan der lige plud-
selig indtages uanede
mængder af, musikken giver
en stærk oplevelse, og alt
omkring én virker anderle-
des og meget mere intenst
end normalt. Personen kom-
mer i en vidunderlig drøm-
melignende tilstand.
I en hashrus kan det være
farligt at færdes i trafikken,
fordi reaktionsevnen sløves.
Med andre ord ser man sig
ikke lige så godt for, som
når man er ved fuld bevidst-
hed.
»Bad trips« også kaldet
nedture, kan give meget u-
behagelige oplevelser. Man
kan få en følelse af at blive
forfulgt og gå i panik. De
stærkere lugte, lyde og ting
omkring én, virker skræm-
mende og direkte faretruen-
de. Man kan høre stemmer
eller se skygger, og nogle
kan blive voldelig.
De svage bukker under
Nogle personer er mere ud-
sat end andre for at få
»hashpsykose«.
Først og fremmest skal
man se på, om personen li-
gefrem har anlæg for at få
psykose. Nogle mennesker
har en tendens til at udvikle
psykoser. Særligt udsatte er
de, som har meget lidt jeg-
styrke. De som har svært
ved at sige nej og ikke er
sikre på deres egen viljestyr-
ke.
Psykiater på Dronning In-
grids Hospital Inge Hegeler
forklarer til AG, at hashpsy-
kosen ikke findes. Det man
kalder »hashpsykose« er en
psykose fremkaldt af hash.
Men den kunne lige så godt
være fremkaldt af alkohol.
Men folk, der ikke kan tåle
at ryge hash, som får nedtu-
re, råder hun til ikke at ryge
hash, fordi de er lettere ud-
sat for at få psykose af den.
Psykose fremkaldt af ha-
sh, kaldes en reaktiv psyko-
se, fordi den nærmest ligger
og lurer og pludselig kan
bryde ud.
Der er megen usikkerhed
omkring hashens langtids-
virkning. Ingen undersøgel-
ser dokumenterer direkte,
hvor skadeligt det egentligt
er. Men én ting er sikkert,
man bliver »dum« af at ryge
hash.
Indlæringsprocessen går i
stå. Det vil sige man bruger
sin korttidshukommelse, og
det man lærer i en rus, smut-
ter hurtigt ud igen og så er
det glemt.
Undersøgelser foretaget af
Skolen, Socialforsogen, Po-
litiet og Kriminalforsorgen,
viser at flest piger ryger ha-
sh, og flere grønlændere ry-
ger hash end danskere.
Tallene stammer udeluk-
kende fra folkeskoleelver i
Nuuk, der fik spørgeskema-
er, de kunne svare på ano-
nymt. Mange blev ikke be-
svaret, hvilket gjorde resul-
taterne ret vage.
Alle kommer ud af
psykosen
Når en person får psykose af
hash, går den over af sig
selv. Nogle er længere om
det end andre. Personer der
har røget hash igennem læn-
gere tid, kan gå i nogle
måneder i psykotisk tilstand,
for derefter at blive »nor-
mal« igen.
Nogle kan få varige mén
ved at taleevnen hæmmes.
De taler langsommere og u-
forståeligt. Mens der intet er
at bemærke hos andre.
Hashi assigiinngitsumik atorneqartarpoq. Amerlanerit pujortartarpaat, timimut siaruapal-
lannerusarmat sunniulluni.
Hash kan indtages på flere måder. De fleste foretrækker at ryge det, fordi det optages hurti-
gere i kroppen på den måde.(Modelfoto: Knud Josef sen)