Atuagagdliutit - 29.12.1994, Blaðsíða 5

Nr. 100 • 1994
5
a^ap'c/f/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
1995 TIKILLUARIT
UKIOQ 1995 tikilerparput.
Qularisassaanngivipporlu ukioq 1995 ukiut
untritilikkaat nikinnerinut Kalaallit Nunaata
siunissaanut aalajangiisuulluinnarumaartoq.
Suliassat imaannaassanngeqaat, taamaakka-
luartorli Kalaallit Nunaat anguniagaqamer-
mini sunniuteqamissamut periarfissaqarlu-
arpoq. Arfininngomermi martsip sisamaani
inatsisartunut ilaasortassat nutaat taamatullu
naalakkersuisunut ilaasortassat nutaat qiner-
neqassapput. Inatsisartut nutaat taamatullu
naalakkersuisut nutaat ikerinnaannakkut qi-
nersititsinngikkunik, massakkumut ileqquu-
simasut ukiuni qinigaaffiusuni tulliuttuni si-
samarsuarni ingerlatiinnassappatigit, qinik-
kagut 1999-ip tungaanut siuttutut atuuttus-
saapput. Eqqarsarnanngitsuunngilaq - anni-
laamisaamanngitsooranilu.
Massakkumut inatsisartunut ilaasortaasi-
masut arfininngomermi martsip sisamaani
qinersinissamut piareersarluarsimapput, taa-
maakkaluartorli suli nassuiaanneqanngilagut
sooq arfininngorneq qinersivissatut toqqar-
neqarsimanersoq. Arfininngomermi qinersi-
sitsinissamut aalajangiinermut KNR-TV-p
marlunngomermi tulliuttumi qinersinerup
inerniviinik saqqummiinissamut periarfissin-
niarneqamera immaqa tunngaviusimassaaq,
marlunngomermi ukiut arlaqaleqisut inger-
lanerini Kalaallit Nunaanni ullortut qinersi-
vittut omigineqamemsimavoq?!
Inatsisartuni ilaasortat inatsisartunut qini-
gaaqqinissartik qulakkeemiarlugu ilaasortat
27-iusut 31-inut amerliniarlugit aalajangiip-
put. Kitaani qinersivinni annertuuni ilaasor-
tat ikippallaarsorinarmata arlaanniit ilaasor-
tanngortitsinissaq ajussanngeqaaq. Uangulli
isumaqarpugut inatsisartut pitsaassusaat
amerlassusaanniit pingaarnerusoq. Kalaallit
Nunaata inatsisartut sulisinnaassuseqarluar-
tut akisussaassuseqarluartullu pisariaqartip-
pai, taamaammallu inuussutissarsiutigiinnar-
lugu politikeriusut arlalissuit sapinngisamik
amerlasuujunnginnissaat pisariaqartillugu.
Q1NERSIVIMMI TULLIUTTUMI Kalaallit
Nunaata ajomartorsiutai arlalissuit aaqqinne-
qarsimassanngimmata isertuunneqarsin-
naanngilaq.
Taamaammat arfininngomermi martsip si-
samaani eqqortumik X-iliinissaqpingaartoru-
jussuuvoq. Piffissami aggersumi nutarteri-
nissaq pisariaqartinneqarpoq, politikeritoq-
qallu qasukkariartornertik nassuerutigisaler-
paat.
Partiit annerit massakkuugallartoq qineq-
qusaartunut allattorsimaffiutaat pakatsinar-
put. Ilaasortatoqaasimasut qineqqusaaqqiler-
put, borgmesterillu nutaat marlussuit qiim-
massaaniartutullusooq allattorsimaffinnut
ilanngussimallutik. Kisiannili arlariinnik qini-
gaaffeqartut atorfissaqartinngilagut, inatsi-
sartulli ataatsimiittarfianni atorfissaqartita-
gut tassaapput inuit sapinngisartik tamaat
atorlugu Kalaallit Nunaat tamakkerlugu sul-
lissiumasut. Arfininngomermi martsip sisa-
maanik qinigassanngortittut allattorsimaffii
misissorluaraanni inatsisartuni ukiuni 16-ini
atuutereersuni nutarterinissaq anguniarlugu
X-iliinissaq periarfissaqassaaq.
Pitsaanerusunilli neriuuteqariarta.
QULARINEQASSANNGILAQ inatsisartuni
nutaani suliassat pingaamersaarimmassuk -
oqimaannersaralugulu suliffinnik nutaanik
pilersitsiortomissaq. Sanaartornermik ilinni-
arfiup ajutoorujussuarnera aammalu kilisaa-
tit ikilisarneqameraneri pisortat ingerlatsi-
vissuini pisariillisaaneq peqatigalugu Kalaal-
lit Nunaanni suliffissanut eqquinerluttuup-
put.
Aarhus Universitet-imi professorip, anin-
gaasaqarnermik ineriartortisinermik immik-
kut ilisimasallip, Martin Paldam-ip atuakkia-
mini Kalaallit Nunaata ukiuni tulliuttuni sulif-
feqarnikkut pisariaqartitai naatsorsorsima-
vai. Atuagaq taanna atuarlugu quarsaammi-
naipoq, taamaammallu soorlu inatsisartut an-
nilaamisaassagaluartut sulinissaminnullu pi-
areersalissagaluartut piumassuseqalissaga-
luartullu.
MARTIN PALDAM isumaqarpoq ullutsinni
Kalaallit Nunaanni suliffissaaleqisutut nalu-
naarsorsimasut 2.000-iusut »toqqorlutik« su-
liffissaaleqisunut 9.000-inut ilanngunneqar-
tariaqartut. Imaanngikkaluarpoq suliffiit
9.000-it atorfissaqartikkigut, ilami »toqqorlu-
tik« suliffissaaleqisut amerlanersaasa suliffe-
qarfinni nutaaliaasuni sulinissartik soquti-
ginngilluinnarpaat. Inuit taakku nalinginnaa-
sumik nunaqarfinni naleqarluartitaminnik
isumaqarluartitaminnillu najugaqartarput,
ilaanneeriarlutik sulilaartarlutik, aalisalaar-
tarlutik pinialaarialaartarlutillu.
Kinguaariit tulliit aatsaat sulilersussann-
gorpata ajomartorsiut taanna ilungersunarsi-
sussaavoq. Martin Paldam-ip Kalaallit Nu-
naanni nunaqarfiit matooqqarneqamissaat
piumasarinngilaa, kisiannili eqqoriaavoq inuit
nunaqarfinniit illoqarfinnut nutsilerumaartut,
taamaalillunilu suliffeqarfiit amerlanerusut
pisariaqartinneqalerumaartut. Taamaatto-
qassappallu ukiualunnguit ingerlanerini illo-
qarfinni inunnik isumaginninnikkut ajomar-
torsiutit annertoorsuanngussapput.
Martin Paldam-ip naliliinermini oqaatigaa
ukiuni tulliuttuni suliffissanik nutaanik
12.000-it 14.000-illu akomanni amerlassusil-
lit pilersinneqartariaqartut.
SULIASSAQ TAANNA annertuunik sorsu-
gassaqarnarpoq, tamannalu inatsisartut nu-
taat martsip sisamaani qinersisoqareerpat
malugiumaarpaat. Iluatsissanerpami?
Martin Paldam-ili oqarpoq aalisarneq Ka-
laallit Nunaata ineriartornerani nutaami an-
nertusititsisinnaanngitsoq, massakkummi
annertuumik eqqugaareerpoq. Aamma pisor-
tat suliassaqarfiutaat anertusititsisinnaann-
gillat, taamatullu uuliasiomeq aatsitassar-
siomerlu annertusititsisinnaasutut qulamar-
lutik.
Taamaammat ineriartornermut sunniisus-
sat tassaasariaqarput suliffissuit sullissiviillu
namminersortunit pigineqarput, kisiannili
Danmarkimiit ataatsimoorussamik tapiissu-
taasartut pikssutaarpiarlutik akit qaffaseqaat,
unammillersinnaaneq ajoqaluni aammalu Ka-
laallit Nunaata aningaasaqarneranut naala-
gaaffik sunniisimaqaluni.
Kalaallit Nunaanni pissutsit ullumikkutut
itsillugit suliffissuit sullissiviillu namminer-
sortunit pigineqartut unammillersinnaanis-
samut periarfissaqanngilluinnarput. Kisian-
nili allassimanngikkaluartunik inatsiseqann-
gilagut, ima nipeqartumik 1994-ip naanerani
pissutsit atuuttut atuutsiinnameqassasut.
Imaassinnaavorlu inatsisartut nutaat sannati-
minnik Nuummut nassataqassasut pissutsit
allatoortumik paasiuminamemsumillu sa-
narfineqarnissaannik aallartitsinissamut atu-
gassaminnik. Neriunnermi inerteqqutaann-
gilaq.
UKIORTAARSIORLUARISI!
Kiki-p teqeqqua
Kiki’s hjørne
Tulluusimaarutigivallaanngilagut...
Vi er ikke stolte af det.,.
.kisiannili ilaneqarsinnaannginnerpat? ... men kan vi ikke få noget mere?
GODDAG 1995
ÅRET 1995 STÅR for døren.
Og der er ingen tvivl om, at 1995 bliver et
afgørende år, som vil afstikke retningen for
Grønlands kurs mod årtusindeskiftet. Det
bliver en tung opgave, men vi i Grønland har
imidlertid en enestående chance for selv at
præge denne kurs. Lørdag den 4. marts skal
vi nemlig vælge et nyt Landsting og dermed
også et nyt landsstyre. Fortsætter det nye
Landsting den nuværende tradition med at
klæbe sig fest til taburetterne hele den 4-åri-
ge valgperiode i stedet for at udskrive valg i
utide, ja så skal det nye Landsting og lands-
styre stå ved roret frem til 1999. Det er gan-
ske tankevækkende - og en lille smule
skræmmende.
Det nuværende Landsting har forberedt
sig grundigt til det kommende valg lørdag
den 4. marts, selv om vi stadig mangler en
forklaring på at satse på en aparte lørdag som
valgdag. Lørdagen er måske valgt for at give
KNR-TV en chance for at kunne bringe det
endelige valgresultat den følgende tirsdag,
som gennem mange år har været den fore-
trukne valgdag i Grønland?!
Landstingets medlemmer har for at sikre
sig sig de bedst tænkelige muligheder for at
blive genvalgt udvidet Landstinget fra de nu-
værende 27 medlemmer til 31 medlemmer.
Der bliver nemlig trængsel i de store kredse
på Vestkysten, og så vil det jo være rart at
kunne trække et frinummer. Vi mener imid-
lertid, at Landstingets styrke ikke er et
spørgsmål om kvantitet men om kvalitet.
Grønland har brug for et handlekraftigt og
ansvarligt Landsting, ikke på at skulle brød-
føde så mange levebrødspolitikere som mu-
ligt.
GRØNLAND STÅR unægtelig overfor man-
ge uløste problemer i den kommende valgpe-
riode.
Derfor er det af afgørende vigtighed at
sætte krydset det rigtige sted lørdag den 4.
marts. Tiden kalder på fornyelse, mens de
gamle politikere i en sanddru stund selv ind-
rømmer deres tiltagende metaltræthed.
De foreløbige valglister fra de store partier
er skuffende. Gamle travere bliver trukket af
stalden igen, og et par nye borgmestre er
med til at peppe listerne op. Det er imidlertid
ikke dobbeltmandater, men folk, der er parat
til at yde en helhjertet indsats for det samle-
de Grønland, som vi har brug for i landstings-
salen. Ved at nærlæse valglisterne op til lør-
dag den 4. marts skulle det dog være muligt
at krydse sig frem til blot en smule fornyelse
i det 16-årige gamle Landsting.
Lad os håbe det bedste.
DER ER INGEN tvivl om, at skabelsen af nye
arbejdspladser bliver den væsenligste - og
vanskeligste opgave for det nye Landsting.
Bygge- og anlægsbranchens kollaps og kon-
demneringen af trawlerflåden har sammen
med rationaliseringen i de store offentlige
mastodonter været hård kost for arbejdsplad-
serne i Grønland.
Professor i udviklingsøkonomi ved Aarhus
Universitet Martin Paldam har i sin bog
»Grønlands økonomiske udvikling - Hvad
skal der til for at lukke gabet?« regnet på
Grønlands behov for nye arbejdspladser i de
kommende år. Det er skræmmende læsning,
som bør give det kommende Landsting kold
sved på panden, men også mod og lyst til at
smøge ærmerne op.
MARTIN PALDAM mener, at der til de
2.000 arbejdsløse i dagens Grønland også
skal lægges 9.000 »skjulte« arbejdsløse. Det
betyder ikke, at der i dag skal etableres 9.000
nye arbejdspladser, for de fleste skjult ar-
bejdsløse er overhovedet ikke interesseret i
at arbejde i den moderne sektor. De har ty-
pisk et rigt og meningsfyldt liv i bygderne
med lidt løsarbejde, lidt fiskeri og lidt fangst.
Problemet opstår først for alvor, når den
næste generation melder sig på arbejdsmar-
kedet. Martin Paldam vil ikke lukke de grøn-
landske bygder, men han forudser en van-
dring fra bygd til by, som vil kræve mange
nye arbejdspladser. Ellers vil vi i løbet af få år
stå med meget store sociale problemer i by-
erne.
Martin Paldam når frem til, at der skal
skabes mellem 12.000 og 14.000 nye arbejds-
pladser i løbet af de næste 25 år.
DET ER ALTSÅ en opgave af voldsomme
dimensioner, som det nye Landsting bliver
konfronteret med efter valget den 4. marts.
Jamen, kan det da lykkes?
Selv siger Martin Paldam, at den nye
vækst i Grønland ikke kan komme fra fiskeri-
sektoren, som allerede er så hårdt spændt
for. Den kan heller ikke komme fra den of-
fentlige sektor, lige som det er usandsynligt
at satse alt på udvinding af olie og mineraler.
Altså må væksten komme fra de private
industri- og serviceerhverv, men bloktil-
skuddet fra Danmark har skabt et meget højt
prisniveau, en dårlig konkurrenceevne og en
usædvanlig statsliggjort økonomi i Grønland.
Som tingene er skruet sammen i dagens
Grønland, har de private industri- og service-
erhverv ikke en kinamands chance for at
klare sig i konkurrencen. Der er til gengæld
ingen naturlov, der siger, at tingene nu også
skal være skruet sammen, som de er det her
ved udgangen af 1994. Det kunne jo godt
tænkes, at det nye Landsting tog værktøjs-
kassen med til Nuuk og begyndte at skrue
tingene sammen på en anden og mere gen-
nemskuelig måde. Man har da lov at håbe.
GODT nytår!