Atuagagdliutit - 29.12.1994, Blaðsíða 8

8
Nr. 100 • 1994
Nunaqarfinni nakorsaataasivinnik nakkutilliisut aamma pik-
korissartinneqartarpul. Unali tassaavoq napparsimasunik
isumaginnittoq Tove Nordmark uninngasut iisartagassaannik
tigusisoq.
Der er også kurser for medicindepotbestyrere. Billedet her
forestiller dog sygeplejerske Tove Nordmark, der finder me-
dicin frem til patienterne på hendes afdeling (Arkivfoto: Lou-
ise-Inger Kordon).
NYBORG SØFARTSSKOLE
5 måneders kursus som giver ret til at mønstre i handelsflå-
den som ubefaren skibsassistent.
Start 1. februar.
Uddannelsen indeholder bla.: Søsikkerhed, brandbekæm-
pelse, navigation, svejsekursus, motorlære, værktøjslære,
vedligeholdelse, roning, svømning, styrketræning og kondi-
løb samt madlavning. Desuden 2 x 14 dages sejlads med
sejlskib og med motorskib.
Mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøver på supple-
rende kurser.
RING STRAKS (+ )65 91 34 06
NYBORG SØFARTSSKOLE, 5800 NYBORG
Proklama
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter
tidligere maler Gedion Olsvig, cpr. nr. 020860-
2527 i Ilulissat, boende Skivevej 36, 3951 Qasigi-
annguit, der afgik ved døden den 06.12.1994 ind-
kaldes herved til med 6 måneders varsel at an-
melde og bevisliggøre sit krav overfor kredsretten
i Qasigiannguit, Postbox 101,3951 Qasigiannguit,
der har taget boet under offentlig skiftebehand-
ling.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kreditorer.
Qasigiannguit Kredsret
Den 16. december 1994
GRØNLANDSPOSTEN
1994 - en fonygende start
for nyt uddannelsescenter
Center for Sundhedsuddannelser har trukket 350 mennesker igennem
uddannnelsesapparatet i 1994. Og der fortsættes med fuld kraft fremad
NUUK(JB) Der er ikke rig-
tig noget, der er, hvad det
har været, og det beklager vi
os tit over. Alting var bedre
i »gamle dage«, alting und-
tagen sundhedsuddannelser-
ne, for selvom de nok er for-
andrede, så er de ikke blevet
ringere. Der er ingen bespa-
relser, ingen dårligdom, men
omorganisering, tilpasning
og effektivisering,
Det hedder ikke sund-
hedsmedhjælperskolen me-
re, selvom Center for Sund-
hedsuddannelser er placeret
i de gamle, men meget mo-
derniserede rammer. Alle
sundhedsuddannelserne er
nu samlet i Nuuk under en
og samme hat, og det gælder
alt fra efteruddannelser og
kurser til videregående ud-
dannelser som for eksempel
sygeplejerskeuddannelsen.
Grønland har internatio-
nalt tiltrådt en aftale, der
forpligter til en stadig opføl-
gning på en sundhedsfrem-
mende strategi, der først og
fremmest sætter fokus på
det enkelte menneske - og
ikke bare dets sygdomme,
men personen som helhed
med alt, hvad vedkommen-
de er og indeholder. Denne
opfølgning gælder ikke
mindst uddannelsescentret.
Centerleder Ruth Lange
siger, at dette indebærer, at
sundhedspersonalet skal ud-
dannes til andet end den tra-
ditionelle behandling og
pleje. - Nu skal personalet
desuden uddanne sig til at
medinddrage den enkelte
borger i beslutninger, som
har betydning for at bevare
eller opnå et godt liv.
Centret har fungeret i et
år, og allerede nu er det en
uforbeholden succes. Ikke
færre end 350 har været i-
gennem uddannelsesappara-
tet i en eller anden faglig
sammenhæng, og resultatet
drager man allerede fordel
af overalt i Grønland.
Men hvorfor skal der e-
gentlig satses så meget på
efteruddannelser indenfor
netop sundhedsområdet?
Livslang proces
- Det er fordi, sundhedsud-
dannelse er en livslang pro-
ces, forklarer centrets leder,
Ruth Lange. - Man skal hele
tiden uddanne sig, fordi ud-
viklingen på sundhedsom-
rådet aldrig går i stå. Vi skal
med vores virksomhed un-
derstøtte de fremskridt, der
sker, ved hele tiden at hjæl-
pe sundspersonalet til at op-
kvalificere sig til de nye el-
ler ændrede udfordringer.
- Jeg ser uddannelserne
som et fagligt redskab, der
bruges på linie med mere
håndgribelige redskaber i
andre brancher. Og ligesom
det for en håndværker er
nødvendigt at have nyt og
veludviklet værktøj, sådan
er det også nødvendigt for
sundhedsmedarbejdere hele
tiden at følge med i udvik-
lingen og dygtiggøre sig til
tidens krav. Redskabet er
altså viden, som også kan
bruges til selvudvikling.
- Som eksempel kan jeg
nævne de medarbejdere, der
i bygderne forvalter medi-
cindepoter. Indenfor dette
område sker der ustandseligt
nye ting, og for en medicin-
forvalter er det desuden vig-
tigt at have viden om de bre-
dest mulige sundhedsbegre-
ber.
Stort kursusprogram
Foruden de etablerede ud-
dannelser som sygeplejer-
skeuddannelsen, klinikassi-
stent- og kigutigissaasut-ud-
dannelsen og sundhedsmed-
hjælperuddannelsen, har
Centret for Sundshedsud-
dannelser et omfattende til-
bud af kurser. For eksempel
har alle sundhedsmedhjæl-
pere i sundheds- og hjem-
mesygeplejen og i bygderne
været på kursus i april, og i
oktober/november var det
alle fødselshjælpere og me-
dicindepotforvalteres tur.
Det er ikke bare spørgs-
mål om konkrete sygepleje-
forhold, der laves kurser
om. En gennemlæsning af
de mange kursustilbud afs-
lører emner og områder som
Værdier og normer i et
tværkulturelt samfund, Psy-
kiatrisk sygepleje, Børnedø-
deligheden, Spædbørnsdø-
deligheden, Praktikvejled-
ning, Bygdesundhed, Kur-
sus for nøglepersoner, - for
jordmødre, - for tolke, - for
medicindepotforvaltere og
fødselshjælpere, Røntgen-
kursus for sundhedsmed-
hjælpere, med mange flere.
Men virker det nu også
efter hensigten?
Stor tilfredshed
- Det gør det da i høj grad,
siger chefsygeplejerske
Maybritt Andersen, Dron-
ning Ingrids Hospital. - Her
på hospitalet har vi haft
mange afsted på kursus, og
der er mærkbart udbytte for
alles vedkommende.
- Uddannelsescentret er
ikke bare noget, der bare er
blevet rimeligt vellykket,
fortsætter Maybritt Ander-
sen. - Det er noget, vi har
ventet på i årevis, og centret
lever absolut op til forvent-
ningerne.
- Vi har for eksempel haft
sundhedsplejersker, og
sundhedsmedhjælpere på
kursus, og de har ikke kun
haft fagligt udbytte, forkla-
rer chefsygeplejersken. -
Det at møde kolleger fra he-
le Grønland er en utrolig in-
spirerende og givende ting,
Peqqissaanermut Ilinniarfiup pisortaa Ruth Lange Atuagag-
dliutinut oqarpoq inuunermi ilikkagassat ilinniagassallu a-
merlaqimmata peqqissaanermik ilinniartitaaneq pinngitso-
orneqarsinnaanngitsoq.
Centerleder Ruth Lange siger til AG, at uddannelse indenfor
sundhedsområdet er en livslang proces (Ass./foto: Louise-In-
ger Kordon).
som ikke kan værdsættes
nok.
- Vi har også haft praktik-
vejledere afsted, endda et
meget stort antal, og det har
givet et helt konkret udbyt-
te, som ikke bare kan spores
i arbejdet med sygeplejestu-
derende, men også fremtræ-
der som en klar forbedring i
hverdagen. Det samme gæl-
der tolkene, som jo arbejder
med en speciel sproglig ter-
minologi, som kun sundhed-
svæsenet selv kan undervise
i.
- Vi imødeser med for-
ventning planerne om nye
kursusområder for næste år -
for eksempel mellemleder-
kurser, som man også ken-
der det fra andre brancher,
siger Maybritt Andersen, -
og der tales om at igangsæt-
te en serie holdningsbear-
bejdende kurser med ud-
gangspunkt i, at vi jo re-
præsenterer et serviceområ-
de, hvor vi arbejder direkte
med andre mennesker.
- Centret for Sundhedsud-
dannelser er et vældig godt
og meget nødvendigt frem-
skridt, slutter chefsygeple-
jersken på Dronning Ingrids
Hospital.
Den samme reaktion kan
hentes fra alle andre sygehu-
se i Grønland, og det har na-
turligvis give ledelsen og
planlæggerne blod på tan-
den. 1 1995 skal der arbejdes
med et »modul to« til flere
af de kurser, som blev holdt
i 1994. Desuden er det nød-
vendigt at forberede sig til
den kommende hjemtagning
af hele psykiatrien.
Der mangler personale
Når dette omrade endnu ik-
ke er hjemtaget, skyldes det
blandt andet, at det ikke har
været muligt at rekruttere
personale til det. - Vi skal
altså i gang med at uddanne
personale til at kunne under-
støtte den lægeordinerede
behandling, forklarer Ruth
Lange. - Og vi er overbevist
om, at uddannelsestilbudde-
ne indenfor det psykiatriske
område vil stimulere lysten
til at søge arbejde indenfor
dette speciale.
- Vi mener desuden der
indenfor alle faggrupper er
god interesse for at arbejde
med psykiatriske patienter,
men så længe det ikke har
været muligt her i Grønland
at erhverve sig de nødvendi-
ge faglige forudsætninger,
har det været vanskeligt at
motivere personalet.
- Centret for Sundhedsud-
daneiser er i stadig udvik-
ling. Det er nemlig nødven-
digt, at uddannelserne for-
nyer sig i takt med udviklin-
gen, hvis de skal leve op til
de forskellige personale-
gruppers krav på up-to-date
viden indenfor branchen,
slutter centerlederen, Ruth
Lange.