Atuagagdliutit - 02.02.1995, Síða 4

NR. 1 • 1995
Lissy Skonbergip cigaretsitortakkani ikilisinniarlugit suliassarsiortuartarpoq, cigaretsillu For at nedbringe sit cigaretforbrug gør Lissy Skonberghvad hun kan for at have Fingrene
saqqumitinnagit taskeminiitiinnartarlugit. beskæftiget, og cigaretterne ligger ikke fremme, men i tasken. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
;X;X;XvX;X;X;X;;
1111!
Naak Lissy Skonbergpujortartorujussuugaluarluni, ullormut cigaretsit 40-itpujortartarsi-
magamigit, pujortartarneq pillugu silarsuarmi killiliiinerpaat ilaannik inatsisiliorsimavoq.
Selvom Lissy Skonberg var storryger, med 40 cigaretter om dagen, lykkedes det hende
alligevel at nedfælde ordene til en af verdens mest restriktive rygelove. (Ass./Foto: Knud
Josefsen)
Kontrol med rygningen
Mange rygere ønsker at sætte deres forbrug ned. Læs hvad
den nye rygelovs »mor« har gjort for at ryge mindre end 40
cigaretter om dagen
Lissy Skonberg er »mor« til
den nye rygelov. I næsten et år
sad hun med det store ansvar
at skulle udforme teksten til
en ny politik, som politikerne,
specielt landsstyremedlem for
Sundhed og Miljø, Ove Rosing
Olsen, ønskede omkring ryg-
ning i Grønland. Politikernes
intention med den nye rygelov
er, at den skulle være med til
at sætte det generelle tobaks-
forbrug ned i vort land, hvor 80
procent af den voksne befolk-
ning ryger.
Det ville nok have været
nærliggende at sætte en ikke-
ryger til et sådant arbejde. Og
man kunne forestille sig, at en
person, som røg 40 cigaretter
om dagen ville slå et slag for at
udforme en moderat rygelov.
Men ikke her. Lissy Skonberg
har været med til at udforme
en af verdens mest restriktive
rygelove. Og det har hun det
godt med.
Den meget restriktive ryge-
lov blev vedtaget i landstinget,
og gælder fra 1. januar i år.
Hjælp fra mand
Arbejdet med rygeloven fik
selvfølgelig Lissy Skonberg til
at fokusere på sit eget tobaks-
forbrug. 40 cigaretter om da-
gen var for meget. Men der
skulle hjælp fra hendes mand
til, før hun for alvor fik gjort
noget aktivt ved sit eget ryge-
ri.
- I julegave gav min mand
mig registreringsblanketter til
fire måneder.
Blanketten, som er trykt på
en af disse sider, skal gøre Lis-
sy opmærksom på i hvilke si-
tuationer hun ryger. Blanket-
ten gælder for en dag og har op
til cigaret nr. 21 påtrykt. Lissy
skal skrive på, hvad tid hun
tager en cigaret, samtidig med
at hun skal forklare i hvilken
situation hun var i, da hun
tændte den. Brænder nogle af
cigaretterne op i askebægeret,
skal hun også notere dette.
Og det virker. Nu hvor der
næsten er gået en måned med
registrering er Lissy nede på
12 cigaretter om dagen.
- Jeg ved ikke hvad tallet
ville have været, hvis min
mand kun havde trykt så der
kun var plads til 10 cigaretter
om dagen. Så havde jeg mulig-
vis røget mindre end de 10,
smiler Lissy drømmende - for
egentlig vil hun gerne ned på 5
cigaretter om dagen. Men helt
holde op ønsker hun ikke.
- Den tanke afskrækker
mig. I første omgang vil jeg
derfor nøjes med at sætte det
ned, siger Lissy Skonberg rea-
listisk.
Ryge/ot/en hjælper også
Den nye rygelov gør det svæ-
rere for rygere at tænde deres
cigar, cigaret eller pibe - speci-
elt, hvis man arbejder på et
offentligt tilgængeligt sted.
Lissy Skonberg er kontorchef
i dirketoratet for Sundhed og
Miljø, men da hun har sit eget
kontor er det muligt for hende
at ryge på kontoret.
- Derfor tager jeg ikke ciga-
retterne op af min taske. På
den måde skal jeg tænke over
det, når jeg vil ryge en cigaret.
Tidligere var det en ren re-
fleks for mig, når telefonen
ringede at tænde en cigaret.
Det er ikke længere så nemt,
når jeg skal ned i tasken efter
en cigaret.
- Men den nye tobaksfor-
ordning gør det også sværere
for mig at ryge. Vi må ikke
ryge til møder for eksempel -
alene det er med til at sætte
forbruget ned. Jeg har været
ude for, at der er nogle der
siger »det gør ikke noget, du
må gerne ryge«. I de situatio-
ner har jeg sagt til mig selv, at
jeg vil være standhaftig og lade
være med at ryge.
- Mit mål er at nedsætte mit
cigaretforbrug til et niveau,
hvor jeg kan styre det. Og så-
dan som det ser ud nu, så ry-
gerjeg til min morgenkaffe, ef-
ter møde om morgen, til fro-
kost og aftensmad. Men jeg
tror det er vigtigt, at man selv
laver sin egen lille rygepolitik,
og at man er bevidst omkring
sin rygning.
Uil ikke holde op
-Jeg ønsker ikke at være fana-
tisk. Jeg synes det er hyggeligt
at ryge, og så synes jeg det
smager godt. Derfor vil jeg ik-
ke holde op med at ryge, men
holde op med at ryge dem, der
ikke smager godt.
- For at undgå at ryge, forsø-
ger jeg at holde hænderne be-
skæftiget. I stedet for at ryge,
når jeg laver mad, tører jeg for
eksempel kølsekabet af eller,
hvad jeg nu kan finde på. Når
jeg går til badminton lader jeg
mine cigaretter blive hjemme.
Ja, nu er jeg blevet så modig, at
jeg tør gå uden at have cigaret-
ter på mig.
- Det er lidt besværligt i øje-
blikket, fordi jeg hele tiden
skal tænke over det. Men jeg
er overbevist om, at det bliver
mindre besværligt med tiden.
- Og så kan jeg mærke på
mig selv, at jeg ryger mindre.
Min smagssans er blevet bed-
re, min stemme er ikke længe-
re så ru og min lugtesans har
fået det bedre. Jeg tror på, at
det kan lade sig gøre for mig at
sætte mit forbrug væsentligt
ned. Men det er væsentligt for
mig, at mine omgivelser støt-
ter mig, og det gør de både på
arbejdet og derhjemme, siger
en tilfreds Lissy Skonberg,
som på sit kontor har sat et
skilt op med ordlyden: Ved-
rørende RYGNING på
mit kontor - På mit kon-
tor ryges der ikke, hvis
der er mindst én person
til stede, som ønsker at
være foruden røg - og så-
danne personer kan
trygt tilkendegive dette
ønske.