Atuagagdliutit - 02.02.1995, Qupperneq 16

Ikorfartoqatiyiimeq
mkittømataai/o((
Niuemermut Suliffissuaqamermullu Pisortaqariup allaffiini
pujortaqqusaanngilaq - kisimiilluniluunniit allaffimmi ataatsimi
issiagaluaraanni
Pujortartarneq pillugu inatsit
nutaaq silaannaap minguinne-
rulemissaanut qulakkeerisus-
saavoq. Taanna tunngavigalu-
gu inunnit tikinneqarsinnaasu-
ni tamani pujortameq inerteq-
qutaavoq, inuullu ataasiinnaap
pujortartoqannginnissaa kis-
saatigippagu pujortartoqartus-
saanani. Kisiannili kisimiilluni
allaffimmi issiagaanni - inun-
nilluunniit allanit omigarne-
qarsinnaagaluaraanni - pujor-
tarnissaq inerteqqutaanngilaq.
Tamannali Niuernermut Sulif-
fissuaqarnermullu Pisortaqar-
fimmi atuutinngilaq. Tassami
pujortartarneq pillugu inatsit
nutaaq nnaapertorlugu asigiin-
ngitsunik iliuusilersortoqar-
sinnaavoq.
- Ukiup affaata matuma sior-
natigut pujortartarneq pillugu
inatsiseqalertussaasoq paasi-
gatsigu tamanna pisortaqar-
fimmi oqaluuseraarput, direk-
tør Andrei Fencker Peqqinnis-
samut oqaluttuarpoq. Oqallin-
nitsinni aalajangiunneqarpoq
nerisarfipput pujortartarfim-
mut atorneqassasoq - aammat-
taaq suleqatitsinnit kisimiillu-
tik allaffeqartunit.
- Inuit arlaliullutik allaffim-
mi ataatsimi issiasartut peqati-
galugit ikorfartoqatigiinnissar-
put kissaatigigatsigu taamatut
aalajangerpugut, Andrei Fenc-
ker oqarpoq, taannalu aamma
pujortassaarsimavoq. Andrei-p
aalajangiinerminni qanoq pu-
jortartigaluni eqqarsaatigiler-
simavaa. Taamaatittariaqaler-
simallugulu.
- Maqaaseqaara. Pujortaati-
Pujoq peerlugu - qungujuin-
narluta, Niuernermut Sulif-
iIssuaqarnermullu Pisorta-
qarfimmi pisortap tullia Pe-
ter Ingemann oqarpoq, taas-
sumali nassuerutigaa
ajunngitsorsiassat suul-
luunniit peerneqaraanga-
mik nuannerpallaarneq
ajortoq.
Væk med røgen - på med
smilet, siger souchef i direk-
toratet for Handel og Indu-
stri, Peter Ingemann, selv-
om han indrømmer, at det
aldrig er særlig rart, når ens
goder bliver fjernet. (Ass./
Foto: Knud Josefsen)
ga kiillugu ilorrisimaartarnera
maqaaseqaara. Mamassusaa
pivallaanngilara, kisiannili ilor-
risimaarnarnera maqaasivara.
Siornatigut soorlu angalatillu-
nga pujortaatima ikinnissaa
pissusissamisuuginnartutut
Niuernermut Sulillissuaqarnermullu Pisortaqarlimmi
siunnersortip Ole Birk-p pujortartarneq pillugu inatsisip
atuutsinneqarnerani ingasaassilernissaq mianersoqqussu-
tigaa. Norge-mi mittarliit ilaanni pujortarnissamut periar-
lissaqanngilluinarpoq, taamaalertoqarnissaalu neriuuti-
ginnginnerarpaa.
Konsulent i direktoratet for Handel og Industri, Ole Birk,
advarer mod fanatisme i forbindelse med den nye rygelov.
Han håber ikke, at det bliver som i Norge, hvor der ikke er
mulighed for overhovedet at ryge en cigaret i lufthavnene.
(Ass./Foto: Knud Josefsen)
ilorrisimaarnartutuUu isigisar-
para. Taamaammat angalasaq-
qileruma maqaasisussaavara.
Pujorsunnikkunnaartuni
Nerisarfiup pujortartarfin-
ngortinneqarnissaa pillugu aa-
lajangernermi pisortaqarfimmi
sulisut arlaannaalluunniit
akerliusimanngilaq. Kisianni
ilaanneeriarluni puigorneqar-
tarpoq. Ullut ilaanni Andrei-p
pisortap tulliata Peter Inge-
mann-ip allaffia sanioqqullugu
takulerpaa cigarittimik ikitsi-
simasoq. Taamaammallu And-
rei-p Peter aalajangernertik
pillugu eqqaasittariaqarsima-
vaa.
- Aap, Peter Ingemann illar-
luni oqarpoq. Tamanna ilu-
moorpoq. Aamma nerisarfiin-
narmi pujortartalernissarput
isumaqataaffigaara. Puigorne-
ra peqqutaaginnarpoq. Ullor-
mut pujortartakkakka ileqquli-
utiinnarlugu ikittarpakka ikit-
tarpakka, taamaalillungalu
ikitseruttorlunga »malugine-
qarpunga«. Ileqquliussinerin-
naavoq.
Peter Ingemann-ip nerisar-
fiup pujortartarfittut atorneqa-
lernissaa isumaqaaffigigaluar-
lugu oqarpoq:
Ajunngitsorsiaasartut
peerneqartarneri iluarinarpal-
laameq ajoraluarpoq Taa-
maakkaluartorli isumaqarpu-
nga pisortaqarfimmi sulisuu-
sugut ikorfartoqatigiilluta aala-
jangiisimanerput ajunngivis-
suusoq. Taamaattoqarsiman-
ngikkaluarpammi allaffinni ar-
lalissuarnit issiaffigineqartuni
sulisut naammaginanngitsu-
mik pineqarsimassagaluarput.
Taamaammallu ajorusuuteqar-
nissamut taarsiullugu oqari-
aatsimik imatut nipilimmik pi-
lersitsisoqarpoq: Pujoq peer-
lugu - qungujuinnarluta. Allaf-
finni pujortaqqusaajunnaarne-
rup aalajangiunneqarnerata ki-
ngornagut Peter pujortamer-
minik annikillisitsisimavoq.
Imaanngikkaluarpoq siornati-
gut pujortartorujussuusoq.
- Massakkut pujortarniar-
tarnerput ajornarsisorujus-
suuvoq, tamatumalu nassatari-
saanik siornatigut ullormut
qulit missaanni pujortartarsi-
magaluarlugit massakkut pi-
ngasut sisamalluunniit pujor-
tartarpakka. Taamaatinnissara
eqqarsaatiginngilara, naak
ilaanneeriarlunga pujortama-
nga ullut arlersinnaasaraluar-
lugit. Isumaqarpungalu inuu-
nitsinni ajunngitsorsiaasinnaa-
sut tamaasa piiartariaqartut.
Ajunngilcuf
Ole Birk Niuernermut Suliffis-
suaqamermullu Pisortaqar-
fimmi siunnersortitut atorfe-
qarpoq. Allarpassuit assigalu-
git pujortameq pillugu inat-
simmik atuutsitsisoqalernera
narrassimaarutigilaarsimavaa.
- Kisiannili massakkut su-
ngiuppara, ajorinngilaralu.
Soorunami ullup suliffiusup
ingerlanerani pujortarniartar-
neq ajornarneruvoq, kisiannili
malugaara unnukkut angerla-
raangama pujortamera anner-
tunerusartoq.
Ole Birk-ip pujortartarneq
pillugu inatsisit nutaat atuuti-
lemerat ajorinngikkaluarlugu
ingasaassilernissaq mianer-
soqqussutigaa.
- Pujortartartut mattutivin-
nissaat sianigineqartariaqartoq
isumaqarpunga. Norge-miik-
kama mittarfimmi ataasiinnar-
milluunniit pujortarnissannut
periarfissaqartinneqanngi la-
nga. Ineerannguamilluunniit
Niuernermut Sulillissuaqarnermullu Pisortaqarlimmi di-
rektøri, Andrei Fencker pujortassaarsimavoq. - Maqaase-
qaara. Mamassusaa pivallaanngilara, kisiannili ilorrisi-
maarnarnera maqaasivara.
Direktør i direktoratet for Handel og Industri, Andrei Fenc-
ker, er holdt op med at ryge. - Jeg savner det, men det er ikke
så meget smagen, som hyggen jeg savner. (Ass./Foto: Knud
Josefsen)
pujortartartut pujortariarfigi-
sinnaasaannik soqanngilaq.
Tamaani nunatsinni taamaali-
soqannginnissaa sianigisaria-
qarparput, Ole Birk isumaqar-
poq, taassumalu aamma maa-
laarutigaa inatsit pineqartoq
assigiinngippallaamik atorne-
qarmat.
- Assersuutigalugu tamaani
Namminersornerullutik Oqar-
tussani pujortartarneq pillugu
inatsisip qanoq atuutsinneqar-
nissaa pillugu pitsaanerusunik
maleruagassiortoqartariaqara-
luarpoq.
Nerisassat pujortu
Ole Birk pujortartaraluarluni
nerisarfiup pujortartarfittut
atomeqamera nuannarival-
laanngilaa - tassa ullumikkut
pissutsit taamatut isikkoqartil-
lugit.
- Nerisarfimmi milluaasu-
mik peqarnissaa kissaatigina-
raluarpoq. Neriniarluta tamaa-
ni isersimagaangatta nuanniis-
sinnaasartorujussuuvoq. Ua-
nga pujortartartullunga neritil-
lunga pujortartut ippigisinnaa-
gukkit qanormitaava ippa pu-
jortartartuunani tamaani iser-
simalluni. Tamaani nerinissaq
kajungernarunnaartarpoq, Ole
Birk oqarpoq, taamaakkaluar-
torli pujortassaamissani kis-
saatiginngilaa.
- Naamik, imminut taamatut
anguniagaqartinnissara saper-
para. Sapersavinnissara anni-
laangagaara.
Solidaritet er kodeordet
I direktcratet for Hanael og Industri må der ikke ryges på kontorerne - heller ikke
selvom man sidder alene
Den nye rygelov skal sikre en
renere luft. Den forbyder ryg-
ning på offentligt tilgængelige
steder, og er der blot en per-
son til stede, som ønsker at
der ikke ryges, så ryges der
ikke. Er man så heldig at have
sit eget kontor - selv steder,
som er offentligt tilgængelige -
kan man dog ryge der. Men
ikke i Direktoratet for Handel
og Industri. Den nye rygelov
bruges nemlig på forskellige
måder.
- Da vi for et halvt år siden
fik at vide, at der var en ny
rygelov på vej, tog vi den op til
diskussion i direktoratet, for-
tæller direktør Andrei Fenc-
ker til Peqqinnissaq. Diskus-
sionen mundede, ud i en be-
slutning om, at frokoststuen
blev rygem m - også for de,
som sad i eget kontor.
- Den beslutning traf vi, for-
di vi ønskede at være solidari-
ske med de, som sidder flere
på et kontor, siger Andrei
Fencker, som selv er holdt op
med at ryge. Og det skyldes
den nye rygelov. Den fik An-
drei til at tænke over sit to-
baksforbrug og så var beslut-
ningen nærliggende. Slut måt-
te det være.
- Jeg savner det. Jeg savner
hyggen ved at sidde med min
pibe. Det er ikke så meget
smagen, som hyggen jeg sav-
ner. Det var jo tidligere en helt
naturlig og hyggelig ting at
tænde min pibe, når jeg for ek-
sempel var ude at sejle. Det
kommer jeg til at savne.
Væk med røgen
Der har ikke været noget
mukkeri i direktoratet over
beslutningen om at gøre fro-
koststuen til rygerum. Men
der sker forglemmelser. En
dag kom Andrei forbi souchef
Peter Ingemanns kontor og ci-
garetten sad allerede i munden
på ham. Så måtte Andrei min-
de Peter om deres beslutning.
-Ja, griner Peter Ingemann.
Det er rigtigt nok. Men jeg er
helt enig i, at vi ryger i frokost-
stuen. Det var blot en forglem-
melse. Mange af de cigaretter
jeg ryger blivér tændt ved re-
fleks, og det var det, der skete
i den situation, hvor jeg blev
»opdaget«. Det var ren re-
fleks.
Selvom Peter Ingemann er
enig i, at frokoststuen bruges
til rygning siger han:
- Det er jo aldrig særlig be-
hageligt, når ens goder bliver
fjernet. Men jeg synes det er
helt i orden, at vi har truffet en
solidarisk beslutning omkring
rygning her i direktoratet. El-
lers ville det jo være urimeligt
overfor de, som sidder i kon-
torlandskaber. Så i stedet for
at mukke har vi nu fundet et
nyt motto, som siger: Væk
med røgen - på med smilet.
Beslutningen om, at ryg-
ning ikke må foregå på konto-
rene, har fået Peters forbrug af
cigaretter ned. Ikke fordi han
var storryger før.
- Men det er nu så besvær-
ligt, at jeg på en arbejdsdag
højst ryger 3 til 4 cigaretter
mod de 10 jeg røg tidligere.
Men jeg overvejer bestemt ik-
ke at holde op, selvom der
nogle gange kan gå dage, hvor
jeg ikke ryger. Jeg synes ikke
man skal fjerne alle goder i til-
værelsen.
Det er ok
Ole Birk er konsulent i direk-
toratet for Handel og Industri.
Og som mange andre var han
lettere irriteret over, at der
skulle indføres en lov om ryg-
ning.
- Men nu har jeg vænnet
mig til det, og synes det er i
orden. Det er klart mere be-
sværligt at ryge i løbet af ar-
bejdsdagen, men jeg har lagt
mærke til, at jeg så ryger me-
re, når jeg kommer hjem om
aftenen.
Og selvom Ole Birk nu sy-
nes det er i orden med den nye
rygelov, advarerhan mod fana-
tisme.
- Jeg synes man skal passe
på ikke at lukke helt af for ry-
gerne. Jeg har været i Norge,
hvor der ikke var mulighed for
at ryge en enkelt cigaret i luft-
havnen. Der var overhovedet
ikke engang et lille rum, hvor
rygerne kunne gå ind og få en
cigaret. Det må vi passe på ik-
ke sker her i landet, mener
Ole Birk, som også klager
over, at loven bruges forskel-
ligt.
- Der burde være bedre ret-
ningslinier for, hvordan ryge-
loven skal bruges her på hjem-
mestyret for eksempel.
Frokost og røg
Selvom Ole Birk er ryger, kan
han godt være lidt ærgerlig
over, at frokostrummet bliver
brugt som rygerum - ihvert-
fald sådan som det ser ud i dag.
- Det ville have været rart
med en udsugning herinde.
Når vi er herinde for at spise
frokost er der meget slemt at
være herinde. Og når jeg som
ryger kan føle ubehag ved det,
så kan jeg forestille mig, at det
må være meget værre for ik-
ke-rygerne. Man har simpelt-
hen ikke lyst til at spise her,
siger Ole Birk, som dog ikke
vil holde op med at ryge.
- Nej, det mål tør jeg ikke
sætte mig selv. Jeg er bange
for, at jeg ikke ville kunne kla-
re det.