Atuagagdliutit - 28.02.1995, Blaðsíða 6

6
GRØNLANDSPOSTEN
Qallunaat nunarput oqaluuseri-
gaagamikku qanoq oqaluttarpat
Nuummi qallunaatut qineqqusaartut AG-p malinnaaffigai
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni qinersisartut 20 pro-
centii qallunaajupput, taa-
maakkaluartorli arfininngor-
nermi martsip sisamaani i-
natsisartunut qinersinissa-
mut qineqqusaartut orniguf-
figineqarpallaanngillat.
Aammami qineqqusaartut
kalaallit qallunaat kajumis-
saaraluarpaat, qallunaammi
qinersisartut isumaat erseq-
qinnerumik paaserusullugu
ujartuipput.
Qallunaat Kalaallit Nu-
naanni demokrati atorlugu
aqutsinermi peqataarusus-
suseqarpallaannginnerat ilu-
moorsimaguni soqutiginnin-
neranut tunngavissaqarsi-
massaaq.
Qallunaat Kalaallit Nu-
naanni akissarsiagissaarlutik
atorfeqarnertik naammagiin-
narlugu Kalaallit Nunaanni
pissutsinut soqutiginnin-
ngippallaarnerlutik? Qallu-
naat Kalaallit Nunaanniittar-
nerat agguaqatigiisillugu si-
vikitsuararsuusarput, partiil-
lu amerlanertigut qineqqusa-
arutigisartagaat eqquutsin-
neqarnissaminnut ilimanan-
ngippallaartut paasiniarnis-
saannik unitsitsiinnartarne-
rannut tamanna peqqutaasi-
manerpa?
Imaluunniit qineqqusaar-
tut kalaallit ima sanngiitsigi-
sarsimanerpat, allaat qallu-
naat peqataanissartik soquti-
ginngilluinnartarllugu? A-
kissutissaanik suli nassaar-
toqanngilaq.
Oqallilluarput
Qineqqusaarnerit Nuummi
fritidsnævn-ip Nuussuarmi
aaqqissuussimasai qallu-
naatut ingerlanneqartut sisa-
mat AG-p malinnaaffigai.
Ataatsimiinnernut tama-
nut tusarnaariartartut 20-it
pallingaarneq ajormatigit i-
lumoorpoq, tusarnaariartar-
tullu affaasa missaat maluin-
nik oqaaseqartuusarlutik,
taakkulu Nuummi kalaal-
lisut qineqqusaartut busser-
lutik orninnagit Nuussuar-
miiginnarnissartik toqqartar-
paat.
Tusarnaariartut amerlaval-
laartanngikkaluarlutik oqal-
linneq ingerlalluartarpoq.
Qallunaatut qineqqusaarner-
mi oqallinneq uummaaritta-
qaaq, qineqqusaartullu Ka-
laallit Nunaanni siunissap
pitsaanerulernissaa qineqqu-
saarutigisarpaat,... tassa tus-
arnaartut partiiminnik taa-
sisinnaappata.
Unnukkut oqallitsitsinerni
ullunik 14-inik akuttussu-
seqartuni oqallisissatut saq-
qummiunneqartut malin-
naaffigalugit soqutiginaqaat.
Qinersisartut qineqqusaaru-
terpassuarnik tusarnaarta-
reeraluartut oqallitsitsinerni
oqallisaasartut allanngu-
ngaarneq ajorput. Qinersi-
sartummi Kalaallit Nunaan-
ni pisussat paasisimaarillua-
reerpaat, imaluunniimmi
aamma massakkut qineqqu-
saarnermi oqallisissianik pi-
moorussaanerusunik ami-
gaateqartoqarpoq.
Qallunaatut qineqqusaar-
nerni apeqqutit takkussuut-
tut imaaginnavipput, ilaati-
gullu naalagaaffeqatigiin-
nerup siunissaa, innarluutil-
lit ulluinnarni inuunerat, a-
Hvad snakker danskerne om,
når de snakker om Grønland
AG har taget temperaturen på de dansksprogede vælgermøder i Nuuk
NUUK(KK) - Danskerne
udgør 20 procent af vælger-
ne i Grønland, men de fyl-
der ikke meget i valgkam-
pen op til landstingsvalget
lørdag den 4. marts.
Det er danskerne da også
blevet skoset for at de grøn-
landske kandidater, der ef-
terlyser en klarere holdning
og et støre engagement hos
de danske vælgere.
Hvis påstanden om dan-
skernes ulyst til at deltage i
den demokratiske proces i
Grønland nu også er rigtigt,
må der vel være en årsag til
denne ligegyldiged.
Er danskerne i virkelighe-
den flintrende ligeglade med
Grønland, så længe de blot
har et velbetalt job heroppe?
Er danskerne gennemsnitligt
så kort tid i Grønland, at de
opgiver at finde rundt i de
mange partiers ofte stærkt u-
realistiske valgløfter? Eller
er de grønlandske kandida-
ter af så ringe en kvalitet, at
danskerne nægter at deltage
i den daglige snadren i an-
dedammen? Svaret blæser i
vinden.
God debat
AG har fulgt de fire dansk-
sprogede vælgermøder, som
ffitidsnævnet i Nuuk har ar-
rangeret på Nuussuaq op til
valget.
Rigtigt er det da, at til-
hørerskaren ved hvert møde
har haft meget svært ved at
overstige den fulde snes, og
af de fremmødte var vel om-
kring halvdelen dobbelts-
progede, der valget det
dansksprogede vælgermøde
på Nuussuaq frem for at ta-
ge bussen ind til det grøn-
landssprogede vælgermøde i
Nuuk. .
Hvis kvantiteten var rin-
ge, fejlede kvaliteten af de-
batten ikke spor. Der foregik
på de dansksprogede væl-
germøder en livlig debat,
som gik tæt på kandidater-
nes løfter om en bedre frem-
tid for Grønland, ... hvis vi
altså vil stemme på netop
deres parti.
Interessant var det at følge
de valgte emner på debataft-
nerne, som foregik med 14
dages mellemrum. De ænd-
rede sig ikke, selv om væl-
gerne i mellemtiden fra
mange sider var blevet bom-
barderet med valgstof. Væl-
gerne har øjensynligt en klar
fornemmelse af, hvad de vil
med Grønland, eller også
mangler den nuværende val-
gkamp et gennemgående te-
ma.
Spørgelysten på de dansk-
sprogede vælgermøder var
stor, og vi kom rundt om
emner som rigsfællesskabets
fremtid, de handicappedes
dagligdag, progressiv be-
skatning, hvem der må sky-
de rensdyrene efter frednin-
gens ophævelse, importaf-
gift for at beskytte hjemme-
produktionen, privatisering
af KN1 og Royal Greenland,
de tårnhøje teletakster,
kunstnernes muligheder for
at skabe et levebrød, chan-
cen til de private og udvidel-
sen af lufthavnen i Nuuk.
To emner skilte sig klart
ud på samtlige fire dansk-
sprogede vælgermøder i
Nuuk.
Qanorooq på dansk
Vi har i Grønland en TV-a-
vis Qanorooq, som i løbet af
få år har fået et meget stort
seertal. Alle indslag i Qano-
rooq er på grønlandsk, og
det har i valgkampen fået
partiet Siumut til at foreslå
danske undertekster på den
grønlandske TV-avis.
Det er et forslag, som har
fundet grobund hos de dan-
ske vælgere. Skal danskerne
integreres i det grønlandske
samfund, skal de have ad-
gang til de sammen infor-
mationer som deres grøn-
landsksprogede medborgere.
Ellers vil de to sproggrupper
fortsat tale forbi hinanden.
De dansksprogede har og-
så mulighed for at følge ud-
sendelserne fra DR og TV-2,
men det er jo udsendelser
om Danmark og resten af
verden. På de dansksproge-
de vælgermøderne kom det
tydeligt frem, at der i denne
befolkningsgruppe er et stort
og uopfyldt ønske om mere
information om Grønland.
Alle taler jo om bygderne
som grundpillen i det grøn-
landske samfund, men hvor-
dan lever de derude i byg-
derne og hvilke emner di-
skutere bygdebefolkningen i
dag? Det vil de danskspro-
gede vælgerne gerne vide
for at kunne forstå så meget
af det grønlandske samfund
som muligt.
Juaaka Lyberth fra Siu-
mut:
- KNR bør give de dansk-
sprogede seere lov til at for-
stå hvad deres medborgere i
Ukkusissat mener!
KNR har imidlertid ikke
vist interesse for at under-
tekste Qanorooq, og ifølge
KNRs egne beregninger vil
det koste millioner af kroner
og kræve ansættelse af en
hærskare af versionørere at
opfylde ønsket.
- Sludder og vrøvl, lyder
svaret på vælgermøderne. Vi
skriver 1995, og i disse digi-
taliserede og elektroniske ti-
der vil en undertekstning
kunne laves for og med gan-
ske enkle midler. Det kræver
blot en vilje. Når KNR hen-
ter 81 millioner kroner i
landskassen i 1995, skal K-
NR også levere den vare,
som seerne og lytterne øn-
sker.
- Ja, vi skal undertekste
Qanorooq, så alle i Grøn-
land får adgang til de sam-
me nyheder, siger de to store
partier Siumut og Atassut.
- Nej, siger småpartierne.
Vi skal bruge kræfterne på
at styrke det grønlandske
sprog i KNR. Og så kan
danskerne jo blot lære grøn-
landsk, hvis de er så nysger-
rige.
Integration i skolen
Landstinget besluttede sid-
ste år at integrere de dansk-
sprogede skoleelever i de
grønlandske klasser. Det er
mest et Nuuk-problem, idet
denne integration er foregået
rimeligt smertefrit på kysten
i mange år.
I Nuuk er mange dansk-
sprogede forældre bekymre-
de for denne integration,
fremgår det tydligt af de
dansksprogede vælgermø-
der. Bekymringen går mest
på, at forældrene ikke læn-
gere vil være i stand til at
stimulere børnene i deres
skolegang og hjælpe dem
med lektielæsningen i skole-
bøger på grønlandsk.
Atassut forstår de dansk-
sprogede forældres bekym-
ringer og vil arbejde for en
genetablering af danskspro-
gede klasser i Nuuk. Det er
et populært standpunkt, som
mange forældre hilser vel-
kommen på de dansksproge-
de vælgermøde.
Nuummi qallunaatut qineqqusaarnermut peqataajartortut a-
merlanngikkaluaqisut oqallinneq ingerlalluarpoq.
Selv om der ikke kommer så mange til de dansksprogede
vælgermøder i Nuuk, fejler diskutionslysten ikke spor.
(Ass./Foto: Knud Josef sen).
kissarsiat apeqqutaatillugit
akileraartarneq, tuttut eqqis-
sisimatitaajunnarpata kikkut
tuttunniarsinnaanissaat, nu-
natsinni tunisassiat illersor-
niarlugit nioqqutissat ava-
taaniit tikisinneqartartut aki-
leraarusertalernissaat, eqqu-
miitsuliortut inuussutissa-
qarumallutik periarfissaat,
namminersortut periarfissin-
neqarnissaat aammalu
Nuummi mittarfiup alline-
qarnissaa eqqartorpagut.
Oqaluuserisallu marluk
Nuummi qallunaatut qineq-
qusaarnerni sisamaasuni ta-
mani malunnarluinnarput.
Qanorooq qallunaatut
Kalaallit Nunaanni TV-avii-
seqarpugut Qanorooq-mik
taaneqartartumik, taannalu
ukiualunnguit ingerlanerin-
naani amerlaqisunit malin-
naaffigineqartalerpoq. Qa-
noruumi ilanngussat tamar-
mik kalaallisuujupput, Siu-
mullu qineqqusaarnermini
Qanoruup qallunaatut alla-
gartalersorneqartalernissaa
siunnersuutigaa.
Siunnersuut taanna qallu-
naanit qinersisartunit taper-
serluarneqarpoq. Qallunaat
inuiaqatigiinnut kalaallinut
ilanngunniassagunik innut-
taasut kalaallit assigalugit
paasissutissinneqarnissamin
nut periarfissinneqartaria-
qarput. Taamaanngippammi
kalaallit qallunaallu immin-
nut paasilluaratik oqaloqati-
giittuassapput.
Qallunaatut oqaasillit DR-
imi TV-2-milu aallakaatitas-
sanik malinnaanissaminnut
periarfissaqartinneqarput,
tamatumali saniatigut aam-
ma Danmarkimiit nunanillu
allaniit aallakaatitanik tus-
arnaarsinnaallutik isigin-
naarsinnaallutillu. Qallunaa-
tut qineqqusaarnermi ersa-
rilluinnartumik erserpoq
qallunaatut oqaasillit Ka-
laallit Nunaat pillugu paa-
sissutissinneqartarnerat an-
nertoqisoq aammalu suli
aaqqiiffigineqanngitsoq.
Nunaqarfiit inuiaqatigiin-
nut kalaallinut tunngaviusut
kikkut tamarmik oqallisi-
gaat, kisiannili nunaqarfim-
miut qanoq inuuneqarpat
aammalu oqaluuserisassat
suut ullumikkut nunaqarfin-
ni oqallisigineqartarpat? Qi-
nersisartut qallunaatut oqaa-
sillit inuiaqatigiinni kalaalli-
ni pissutsinik paasinnilluar-
usullutik tamanna erseqqis-
saavigitikkusukkaluarpaat.
Juaaka Lyberth, Siumut:
- KNR-ip isiginnaartartuni
qallunaat innuttaaqatitik Uk-
kusissaniittut qanoq isuma-
qarnersut paasitinnissaannut
periarfissittariaqarpai!
Kisiannili KNR Qanoruu-
mik qallunaatut allagartaler-
suisarnissamik soqutiginnil-
luni nalunaaruteqanngilaq,
KNR-illu naatsorsuusiorner-
mini oqaatigaa tamanna mil-
lionerpaalunnik akeqassasoq
aammalu nutserisunik arla-
lissuarnik atorfinitsitsiso-
qartariaqartoq.
- Tamanna ilumuunngilaq,
qineqqusaarnermi akissutaa-
soq taamatu nipeqarpoq. U-
kioq manna 1995-iuvoq, pif-
fissamilu matumani atorto-
rissaarfiusumi atortussat an-
nikitsunnguit atorlugit alla-
gartalersuisoqarsinnaavoq.
Piumassuseq kisimi apeqqu-
taavoq. KNR 1995-imi
landskarsimiit 81 millioner
kroninik pissarsivoq, taa-
maammallu KNR isigin-
naartartumi tusarnaartartu-
milu kissaatai naammassini-
arlugit suliniuteqarsinnaasa-
riaqarpoq.
- Aap, Qanorooq allagar-
talersortariaqarparput, taa-
maaliornikkummi nutaarsi-
assat assigiit Kalaallit Nu-
naanniittunut tamanut an-
ngussinnaalissavagut, partiit
annerit marluk, Siumut aam-
ma Atassut taamatut oqaa-
seqarput.
- Naamik, partiit minnerit
oqarput. KNR-imi kalaal-
lisut oqaatsit pitsanngorsar-
niarlugit nukiit atussavagut.
Kiisalu qallunaat alaper-
naakkunik kalaallisut ilinni-
aannartariaqassapput.
Atuarfinni
ataatsimoortitsineq
Inatsisartut siorna aalaja-
ngerput meeqqat atuarfiini
qallunaajaqqat kalaaliaqqal-
lu ataatsimoortinneqassap-
put. Tamanna Nuummiinnaq
ajornartorsiutaavoq, sineris-
samili ukiut arlallit ingerla-
nerini ataatsimoortitsisarneq
ingerlareerput.
Nuummi angajoqqaat qal-
lunaatut oqaasillit amerla-
qisut ataatsimoortitsineq an-
nilaanganartoqartikkaat qal-
lunaatut qineqqusaarnermi
ersarilluinnarpoq. Angajoq-
qaat annilaanganerinut tun-
ngaviunerpaavoq meeqqa-
mik atuarnerannut malin-
naasinnaajunnaarlutik taper-
sersuinermik amigalernissaa
aammalu kalaallisut atuak-
kerisassanik ikiuussinnaan-
nginnissaq.
Angajoqaat qallunaatut o-
qaasillit annilaangassuteqar-
nerat Atassutip paasivaa,
Nuummilu qallunaajaqqat
klassiinik aallartitseqqinnis-
saq sulissutigiumallugu.
Taamatut isummernerat a-
ngajoqqaarpassuit qallunaa-
tut qineqqusaarnermi taper-
serpaat.