Atuagagdliutit - 28.02.1995, Blaðsíða 10

10
CENTERPARTIET,
Knud Kleist,
Issittup Partiia
En sund sjæl i et sund lege-
me betyder meget for et
stærkt samfund.
Derfor vil Issittup Partiia i
Landstinget fremlægge et
forslag om indførelse af
sundhedslære som obligato-
risk fag i folkeskolen og de
andre skoler. Sundhedslæren
skal starte allerede i børne-
haven.
»Sundhed for alle år
2000«. Sådan lyder sund-
hedsektorens parole. Men
nu på tærsklen til årtusinde-
skiftet hører vi gang på
gang, hvor dårligt vi passer
på sundheden.
Raske mennesker kan yde
meget mere for samfundet
end svage. Sundhed må
værre alles ret. Det vil Issit-
tup Partiia arbejde for.
Issittup Partiia er imod
besparelser i sundhedssekto-
ren. Uden sparekniven kan
man reducere udgifterne til
sundhedsvæsenet. Det kan
blandt andet ske ved at gen-
nemføre lavere el-priser på
sygehusene.
-Hvad vil vi med
sundheden
NUUK(KK) - Sygdom er
hver mands herre, lydet
et gammelt ordsprog.
Sundhed og sygdom er
emner, som vi alle har en
mening om. Derfor er det
heller ikke gået stille af,
at Grønlands Hjemme-
styre i den valgperiode,
der er ved at rinde ud, har
overtaget sundhedsvæse-
net.
Landsstyremedlem Ove
Rosing Olsen kom på en
Urias-post, og der er blev
trukket på smilebåndet af
udtryk som »Det syge
sundhedsvæsen« og på-
standen om, at »Det kræ-
ver et godt helbred at
være syg i Grønland.
Sundhedsvæsenet er et
af de økonomisk tunge
landsstyreområder med
et budget i 1995 på over
600 millioner kroner. Er
vi parat til at betale disse
penge? Og hvad nu, hvis
der skal bruges flere pen-
ge til at skære i ventelis-
terne eller til at give den
voksende gruppe af ældre
en rimelig behandling?
Og omvendt: Hvor skal
vi spare? Hvor syge skal
vi være, for at få en be-
handling?
Spørgsmålene er man-
ge, og AG har spurgt de
fem politiske partier, Siu-
mut, Atassut, Inuit Ata-
qatigiit, Akulliit Partiiat
og Issittup Partia om de-
res mening om sundheds-
væsenet.
Læs svarene, inden Du
sætter dit kryds lørdag
den 4. marts 1995.
Daniel Skifte,
Atassut
For Atassut er sundheds-
væsenet et af de vigtigste
områder for tryghed i sam-
fundet. Vort sundhedsvæsen
skal indrette således, at vi
trykt kan henvende os når vi
er syge, eller ikke behøver
at frygte en akut indlæggel-
se på vore sygehuse. Derfor
er Atassut også parat til at
bevilge de midler, som er
nødvendige for at sikre stan-
dard vi alle er trygge ved.
I ligehd med tilsvarende
lovgivning, der er undervejs
i andre nordiske lande, vil
Atassut arbejde for, at ingen
patienter må vente mere end
to måneder på at få behand-
let en alvorlig lidelse. Læn-
gere ventetid er belastning
for patienter og familie, og
det er fordyrende for sam-
fundet.
På læge- og tandlægeom-
rådet ønsker Atassut, at der
gives mulighed for etable-
ring for selvstændig virken-
de praksis, der hvor der er
naturlig basis for dette, til
aflastning af det offentlige
væsen og for at give famili-
erne en valgfrihed i det
sundhedsmæssige system.
For bygderne vil der ikke
være basis for konkurreren-
de sundhedsbetjening. Net-
op derfor har det offentlige
særlig forpligtelse til at give
bygderne en sundhedsfor-
svarlig betjening.
Sygeplejestationerne bør
være tidssvarende og som et
minimum bør der være sta-
tioneret en person i hver
bygd med relevant sund-
hedsmæssig uddannelse.
Herudover skal der være re-
gelmæssoige lægebesøg, li-
gesom bygdebefolkningens
adgang til fritransport mel-
lem bygd og by i forbindel-
se med sygdom er en selv*
følge og i nødvendige situa-
tioner i følge med familie.
Atassut anser del sund-
hedsforebyggende arbejde
for meget vigtigt ved siden
af den egentlige sygebe-
handling. Her er det vigtigt,
at vi selv lever aktivt med,
ellers kommer vi ingen veg-
ne. Det er ganske ligesom
glæde eller kærlighed, det
duer ikke uden aktiv med-
leven.
Atassut ønsker en sund-
hedsstyrelse, som skal være
uafhængig af landsstyret, og
som skal påse at sundheds-
lovgivningen overholdepi
samt henlede opmærksom-
heden på mangler ved dl
sundhedsmæssige forarg
staltninger samt fremkomme
med forslag til forbedringer,
Josef Motzfeldt,
Inuit Ataqatigiit
Inuit Ataqatigiit vil straks
efter landstingsvalget påny
gennemgå Finansloven og
specielt rette votr søgelys
mod bevillingerne til Sund-
hedsvæsenet.
I den senere tid er der ble-
vet snakket meget om sund-
hedsvæsenets »overfor-
brug«, som ifølge Inuit Ata-
qatigiit ganske enkelt skyl-
des, at der i forbindelse med
budgetlægningen for sund-
hedsvæsenets drift ikke er
taget højde for de faktiske
forhold. Resultatet er helt
klart blevet en underbudget-
tering af sundhedsområdet,
og det fortjener sundheds-
væsenet ikke.
I specielt bygde- og yder-
distrikterne er der store pro-
blemer med at rekrutere
sundhedsmedhjælpere. IA er
parat til at imødegå dette al-
vorlige problem for vore
bygdebeboere ved en særlig
indsats. Netop i disse år og i
de kommende år har IA der-
for set det som sin fornem-
ste opgave at forstærke ind-
satsen for efteruddannelse
og kursusaktivtet for vol#
bygdeprsonale.
Trods begyndervanskelig-
heder er sundhedsvæsens 1
Grønland på rette spor: Vi
har fået opstartet den nve
sygeplejerskeuddannelse
ved Centeret for Sundheds-
uddannelser i Grønland, lige
som flere specialer indenfor
sygdomsbehandlingen er
hjemtaget til Grønland. jt
Bjarne Kreutzmann,
Akulliit Partiiat
Siden Hjemmestyrets over-
tagelse af sundhedsområdet
har det vist sig, at Direktora-
tet for Sundhed har haft en
turbulent tilværelse, hvorfor
administrationen ikke har
været tilfredsstillende.
Akulliit Partiiat mener, at
dette problem bør iagttages
og løses efter landstingsval-
get.
Vi er selvfølgelig allesam-
men enige om, at behandlin-
gen af de syge bør foregå så
tæt på hjemstedet som mu-
ligt. Derfor må vi også hu-
ske på, at vi ud over at dis-
kutere udbygningen af
Dronning Ingrids Hospital i
Nuuk samt ventelisterne,
også tænker på hvor og
hvorfor sygdomme opstår.
Forebyggelse inden for
sundheden er billigere for
samfundet end behandling.
En udbygning af sygehus-
ene på kysten kan selvfølge-
lig ikke realiseres, såfremt
vi mangler personalet til det.
Derfor må man fortsat arbej-
de for en udvidelse af ud-
dannelserne inden for sund-
hed.
1 dag er der på sygehuse-
ne for mange opgaver, der
har tilknytning til alkohol-
misbruget, og som medfører
tids- og ressourcespild. Der-
for bør vi ikke kun sætte lid
til etableringen af et alko-
holbehandlingscenter, men
også arbejde for mere oplys-
ning om problemerne i for-
bindelse med alkohol, spe-
cielt overfor de unge.
Dette harmonerer også
med arbejdet for »Sundhed
for alle år 2000«.
Lars Emil Johansen,
Siumut
I de seneste fire år har sty-
ringen af sundhedsvæsenet
været karakteriseret af over-
tagelseprocedurer og ind-
korporeringen i Hjemmesty-
readministrationen. I denne
periode har det været af-
gørende vigtigt at følge sty-
ringen meget tæt og hele ti-
den stille krav til styringen.
Eftersom indkøringsperio-
den er ved at være forbi,
mener Siumut, at den kom-
mende periode skal benyttes
til en videreudbygning af
sundhedsvæsenets styrings-
mekanismer og -organer i
form af styrkelse af admini-
stration og serviceområde.
Siumut mener, at sund-
hedsvæsenets service skal
være ensartet i hele landet,
og at sundhedsbetjeningen i
bygderne skal forbedres
yderligere.
Hastende operationer skal
genemføres med det samme
uden om almindedlige ven-
telister. Ikke hastende opera-
tioner skal genemsnitligt ha-
ve en ventetid på 12 måne-
dert og højest 24 måneder.
Der skal ske en videreud-
. vikling omkring operationer,
der kan gennemføres for-
svarligt i vort land. Næst ef-
II ter overtagelse af behandlin-
gen af øresygdomme må det
blive muligt at behandle
psykiatriske, ikke-kriminelle
patienter. Med henblik på
i yderligere forbedringer af
||| selvstændige undersøgelser
fc må der anskaffes CT-skan-
s Siumut vil sørge for, at
|Samtlige bygninger indenfor
^Sundhedsvæsenet er ført
pp-to-date inden år 2000.
; tandbehandlingen skal blive
: mere ensartet i hele landet,
|&g serviceringen af voksne
■og ældre må sikres.
Kronisk alkoholisme skal
kune behandles her i landet
Snarest muligt, og Siumut
mener, at mulighederne toi
psykologhjalp bør forbed-
res.
t
___

x:xx|:
;:xx

: x i-

ex I*:!
.. A-
Ca aji'ag'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN