Atuagagdliutit - 09.05.1995, Blaðsíða 9

Nr. 36 • 1995
9
T^Cua&'ag'c/é/a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kulturi aalisagaamiamermi
iluaqutaasinnaavoq
Nunani allani inuussutissarsiornermut aalisarnermulluunniit tunngatillugu
takutitsinersuarni kulturikkut aaqqissuussinerit aqqutigalugit tunisat
amerlisinnaapput
AKUREYRI(PM) - Nunani
allani inuussutissarsiorner-
mut aalisarnermulluunniit ta-
kutitsinersuarni kulturitta ta-
kutissinnaasai nunatsinni i-
nuussutissarsiortut eqqumiit-
suliortullu tamarmik pissar-
siffigilluarsinnaagaluarpaat,
taama eqqumiitsiliornermik
siunnersorti Thue Christian-
sen, Namminersornerullutik
Oqartussani atorfilik, aprili
naalersoq Akureyrimi ataat-
simiinermi saqqummiivoq,
Island-imit, Savalimmiunit,
Nunatsinnillu aallartitat siu-
nissami kulturikkut suleqati-
giinnerulernissamik periar-
fissat isumasioqatigiissutigi-
neqarmata.
- Tassami saqqummersitsi-
nerit, isiginnaartitsinerit ima-
luunniit erinarsornerit tassaa-
sarput isiginnaartunik tuni-
sassiat nunanit suminngaan-
neersuunerinik eqqaamaler-
sitsisartut, aappaatigullu eq-
qumiitsuliortut nunanut alla-
nut angalanissaminnut taa-
malu takutitsinissaminnut
periarfissaat amerlisinnaap-
put.
- Royal Greenland Akyre-
yri-milu suliffiit pingasut su-
leqatigiilereersimapput,
soorluttaaq Nunat Avannar-
liit Killiit takornariaqarner-
mut tunngatillugu suleqati-
giinnerat annertusarneqarsi-
masoq. Akureyrimi ataatsi-
miinnermi nutaartaasoq tas-
saavoq kulturikkut suleqati-
giinnerup siunissami qanoq
aaqqissuunneqarnissaa pia-
reersaaffiginiarneqarmat
aamma ilinniartitaanermut
tunngasortaa ilanngullugu,
Thue Christiansen oqarpoq.
Eqqumiitsiliomeq pin-
ngitsoorsinnaanngilarput
Eqqumiitsuliornermik kullu-
rikkullu naapeqatigiinnermik
aaqqissuisut inuussutissarsi-
ornermut kulturimullu tun-
ngatillugu Thue Christian-
sen-itorluinnaq isumaqarput.
- Eqqumiitsuliorneq inuus-
sutissarsiornermut akuuneru-
lersittariaqarparput allanut
immikuullarinnitsunnut ta-
kussutissaammat, Ingolfur
Armannsson AG-mut oqar-
poq. - Isumaqarpugut eqqu-
miitsuliorneq inuussutissar-
siomermut ilaallualersinnaa-
soq.
Thue Christiansen oqarpoq
suleqatigiinnissamut ineriar-
tortitsinissamut tunngavis-
saqarluartoq. - Ilinniarfige-
qatigiilluarsinnaavugut, ua-
gummi arlaatigut allanin-
ngarnit sukalaneruvugut taa-
malu ilikkakkatsinnik tunni-
ussaqarsinnaalluta. Assersu-
utigalugu savalimmiormiunit
assorsuaq Nunatsinni sana-
luttartut suliarisartagaat so-
qutigineqarput, pingaartumik
sulinerminni aamma takor-
narianut tuniniaasinnaaneq
eqqarsaatigalugu. Illuatu-
ngaatigut Savalimmiut allati-
gut uatsinninngarnit siuarsi-
maneroqaat.
- Aamma Island eqqarsaa-
tigalugu taamaappoq. Atuar-
finni suliffeqarfinnilu assi-
giinngitsuni pulaartarnitsigut
taakkua sunik neqeroorutis-
saqarnersut paasivarput,
soorlu nunatsinni eqqumi-
itsuliornermik atuarfimmi i-
linniartuutitta ilinniaqqinnis-
saannut tappavani periarfius-
innaasut lakusakkatta ilagaat.
Nunatsinni eqqumiitsulior-
nermik atuarfimmiittarneq u-
kiumik ataatsimik marlunnil-
luunniit sivisussuseqartar-
poq, sammisassat assigiin-
ngitsut ilinniarneqartarlutik.
Ilinniartut kursusertinneqar-
nermikkut kunstakademi-
mut tiguneqarnis'saminnut
piginnaanngorsartarput. A-
kureyrip eqqumiitsuliorner-
mik atuarfiani ilinniarneq u-
kiunik sisamanik sivisussu-
seqarpoq, ilinniartunut arla-
linnik periarfissiisumik.
Maani ilinniartut qullasin-
nerusumut ilinniariartussaga-
angata Danmarkimi Canada-
miluunniit inissarsissuttarpa-
vut, naak Island-imi periar-
fissaqaraluartoq. Tassalu
aamma naapeqatigiinnerup
nuannersua tassa immitsin-
nut ilisaritinnitsigut aamma
periarfissanik qulaajaaneru-
gami.
Aningaasat pisariaqarput
- Nunatsinni kulturimut i-
ngerlatsinermut ukiumut 2,5
aamma 3 millioninik pisorta-
niit aningaasaliisoqartarpoq,
pisariaqassappallu aningaa-
sat ilaat Nunat Avannarliit
Killiit pingasut siunissami
suleqatigiinnerulernissaan-
nut atorneqarsinnaajumaar-
put. Thue Christiansen oqar-
poq, - apeqqutaaginnarpoq
politikkikkut qanoq tamatu-
munnga isummernissaq.
- Suleqatigiinnermut tas-
sunga Savalimmiut ukiumut
immikkut 130.000 kroninik
Akureyrimi illoqarfiup pisoqartaani siomatigut fabrikkit assigiinngitsut sanileriiaarlutik
inissisimapput. Ullumikkut illut angisuut taakku aaqqissuuimeqarlutik piorsarsimassutsumik
tunngasunut sulialinnit atorneqarput. Illorsuaq aqqusinermut qaninneq
eqqumiitsuliornermik ilinniarfiuvoq.
Bycentrum i Akureyri har tidligere bestået af den ene fabrik efter den anden. Disse bygnin-
ger er i de senere år blevet ombygget og fået et helt andet indhold end tidligere. Det er
blevet et kunstcentrum, med gallerier, museum og kunstskolen holder også til her. Det er
bygningen nærmest vejen. (Ass./Foto: AG).
aningaasaliisarput, Akureyri-
mullu aallannginninni pisor-
taqarfimmi suleqatima ani-
ngaasaateqarfik Islandimiit-
toq nassaaraa, nunat taakkua
pingasut suleqatigiinneran-
nut ukiut tamaasa aningaa-
saliisartoq.
- Aningaasassaqarpugut,
Akureyrimilu ataatsimiinneq
siulleq immitsinnut ilisaritit-
siffiusimavoq, suleqqinnis-
satlalu imarissavaa nunani
taakkunani pingasuni siunis-
sami suleqatigiinnerulernis-
sap aaqqissuunissaa.
Ataatsimiinnisaq tulleq
pissaaq maj-imi Savalimmiut
illoqarfiisa pingaarnersaanni
Thorshavn-imi. Nunat sule-
qatigiissut tamarmik marlun-
nik peqataatitaqarumaarput.
Akureyrimiittumi eqqumiitsuliortut atuarfianni 40-it
sinnerlugit ilinniartoqarpoq. Ukioq siulleq tunngaviusumik
ilinniarneq aallunneqartarpoq taassumalu kingorna
qalipaasunngorniat ukiuni pingasuni atuartinneqartarlutik.
Atuarfik aamma qarasaasiat atorlugit allagartarsualiornis-
samut allanillu naqitalianik immikkoortortaqarpoq.
Der er lige omkrign 40 elever på kunstskolen i Akureyri. Det
første år får eleverne en grundlæggende undervisning for at
kunne komme videre på malerfakultetet eller komme på den
grafiske uddannelse, der også er en afdeling på kimstskolen.
(Ass./Foto: AG).
Kultur kan bruges til
at sælge fisk med
Kulturelle arrangementer ved erhvervs- eller
fiskerimesser i udlandet kan sælge flere produkter
AKUREYRI(PM) - Både er-
hvervslivet og kunstnerne vil
have gavn af et samarbejde
der går ud på, at der i forbin-
delse med erhvervsmesser
eller fiskerimesser i udlandet
bliver lavet kulturelle arran-
gementer. Det, var et af de
bud, kunstkonsulenten ved
Hjemmestyret, Thue Christi-
ansen, kom med på et møde i
Akureyri i slutningen af
april, hvor deltagere fra Is-
land, Færøerne og Grønland
mødtes og drøftede mulighe-
derne for at samarbejde også
på det kulturelle område.
- På den måde vil kunder-
ne bedre huske, hvor produk-
tet er fra og det vil på den
anden side give kunstnerne
mulighed for at lave udstil-
linger, vise teaterstykker el-
ler præsentere anden kunst.
- Der er allerede etableret
et samarbejde mellem Royal
Greenland og tre firmaer i
Akureyri, ligesom der er et
udbygget samarbejde i Vest
Norden omkring turisme.
Det nye ved dette møde i
Akureyri var at forberede et
etableret samarbejde om-
kring kulturen, også hvad ud-
dannelse angår siger Thue
Christiansen til AG.
Kunsten kan ikke
undværes
Arrangørerne af kunst-og
kulturtræffet giver udtryk for
det samme omkring erhverv
og kultur som Thue Christi-
ansen.
- Vi skal involvere kunsten
noget mere i erhvervslivet
for at vække opsigt, siger In-
golfur Armannsson, til AG. -
Efter vores mening kan kun-
sten blive en del af industri-
erhvervet.
Thue Christiansen siger at
der ikke er nogen tvivl om, at
der god grobund for udvek-
sling. - Vi kan lære af hinan-
den, fordi vi hver især på
nogen områder er længere
fremme end de andre og kan
give fra os. For eksempel er
færingerne meget interesse-
rede i at vide noget mere om-
kring husflidsarbejder, som
vi i Grønland har lange tradi-
tioner for. Færingerne er til
gengæld længere fremme på
andre områder.
- Det samme gør sig gæl-
dende for Island. Vi har igen-
nem vore besøg på forskelli-
ge institutioner set, hvad de
har at byde på, og en af de
helt oplagte ting er mulighe-
den for videuddannelse af
vores kunstskoleelver fra
Grønland. Kunstskoleophol-
det i Grønland er kun af ét
eller to års varighed, hvor de
gennemgår flere forskellige
kurser. Eleverne skal igen-
nem kurserne kvalificere sig
til at blive optaget på et
kunstakademi. Uddannelsen
på kunstskolen i Akureyri er
af fire års varighed og åbner
langt flere muligheder for de
studerende. Når elever fra
skolen her skal på videreud-
dannelse, skaffer pladser til
dem i Danmark eller i Cana-
da på trods af, at der også er
muligheder i Island. Det ved
vi nu, og det er noget af det
meget værdifulde ved træffet
i Akureyri, at vi har præsen-
teret hvad vi har at byde på,
og hvad vi står for.
Penge skal der til
- I Grønland bliver der bud-
getteret med 2,5 og 3 millio-
ner kroner hvert år til kultu-
ren, og man kan i givet fald
bruge nogen af de penge til
det fremtidige samarbejde
mellem de tre Vestnordiske
lande, siger Thue Christian-
sen.
- På Færøerne har man et
særskilt budget til netop det-
te samarbejde der lyder på
130.000 kroner hvert år, og
før jeg rejste til Akureyri var
der en af mine kolleger i di-
rektoratet der fandt frem til
en fond i Island, der hvert år
bevilger penge til samarbej-
de mellem de tre lande.
- Pengene er der, og det
første møde i Akureyri har
været en præsentation af hin-
anden, og det videre arbejde
skal være en udformning af
indholdet af det fremtidige
samarbejde mellem disse tre
lande.
Det næste møde med to
deltagere fra de respektive
lande finder sted i Thorshavn
i maj.