Atuagagdliutit - 23.05.1995, Blaðsíða 16

16
Nr. 40 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Incassochef giver tilbage
Pantefoged Morten Kahlke i Nuuk læser loven anderledes end AG,
men retshjælpen er ingen juridisk diskussionklub
NUUK(JB) - AG har modta-
get et indlæg fra incassochef
ved Nuup Kommunea, Mor-
ten Kahlke, som foruden at
have påvist en konkret fejl i
AG's retshjælp-artikel er ær-
gelig over den fjendtlige tone
i artiklens indledning. Denne
indledning var formuleret af
AG's redaktion uden delta-
gelse fra AG's Retshjælp, og
redaktionen medgiver gerne
Morten Kahlke, at omtalen
virker noget negativ. Det be-
klager vi både her og senere i
artiklen.
Morten Kahlke giver i sit
brev udtryk for, at han er me-
get uenig med AG's Rets-
hjælp i fortolkningerne om
det offentliges muligheder
for tilbageholdelse. AG's
retshjælp er imidlertid ikke
en juridisk diskussionsklub,
og vi indgår derfor ikke i en
dialog med uenige læsere.
Naturligvis kan der være
uenighed om gældende lov
og bestemmelser - for ek-
sempel på grund af uafklaret
kompetence mellem lands-
ting og folketing, men vi ind-
går altså ikke nogen dialog
mellem AG's Retshjælps ju-
rister og læserne.
Naturligvis retter vi deci-
derede fejl, og derfor skal
AG's retshjælp beklage, at vi
har givet udtryk for, at der
for skattekravs vedkommen-
de kun kan tilbageholdes 15
procent efter skat. Det er
nemlig forkert. De 15 pro-
cent stammer fra den oprin-
delige landstingslov nr. 5 af
19. maj 1979, men den blev
ændret ved lov nr. 21 af 30.
oktober 1992 med virkning
fra 1. januar 1993.
Morten Kahlkes beklagel-
se af den jorunalistiske ind-
gangsvinkel forstår redaktio-
nen som sagt udmærket.
Selvom det bestemt har væ-
ret vor hensigt at fortælle, at
pantefogederne forvalter reg-
lerne forskelligt, og at flere
forvalter forkert og i strid
med lovgivningen, så har det
bestemt ikke været vor hen-
sigt at omtale pantefogeder
som nogle »skidtsakker«.
Men vi påpegede, at pantefo-
gedemes stilling og myndig-
hed har en indbygget risiko
for en ensidig og enerådig
hårdhed, som sikkert i mange
tilfælde er nødvendig, men
som altså også har sine
grænser. Det er dem, vi har
beskæftiget os med.
Vi har på redaktionen stor
respekt for pantefogedemes
arbejde og misunder dem
bestemt ikke den upopulære
tjans, de har. Den vrede, der
ofte vender sig imod pante-
fogeder er bestemt ikke altid
begrundet. Men selvom den
er urimelig, er den ligeså
uundgåelig, som nogle men-
neskers foragt for toldere,
skattefolk og dommedags-
prædikanter.
På denne baggrund finder
redaktionen det rigtigst at
citere et væsentligt afsnit af
Morten Kahlkes debatindlæg
til AG:
Borgernes forståelse
- Det kan ikke udelukkes, at
en pantefoged fra tid til
anden foretager et omstøde-
ligt tvangsinddrivelsesskridt.
Det er jo blandt andet vores
arbejde at udfinde grænserne
for, i hvilket omfang der kan
foretages inddrivlese. Men
praksis viser, at langt den alt-
overvejende del af inddrivel-
sesarbejdet sker i overens-
stemmelse med gældende
love, og indenfor de rammer,
der er sat med hensyn til
beskyttelse af den enkelte
debitor.
Problemstillingen omkring
de alt for store restancer til
det offentlige - og disse
(negative) effekt på hele
samfundet er velkendt, og
der er vel bred enighed om,
at situationen er ganske
uholdbar.
Det er derfor nødvendigt,
at pantefogederne i deres
arbejde går konsekvent til
værks - et arbejde der i øvrigt
ofte udføres under vanskeli-
ge betingelser og med des-
værre ringe forståelse fra
borgernes side.
Det er vel også almindeligt
erkendt, at hvad der grund-
liggende er brug for, er en
holdningsændring til dette:
»at betale, hvad man skylder
det offentlige«, men AG
fremmer næppe denne så
nødvendige holdningsæn-
dring ved nærmest at frem-
stille inddrivelsesarbejdet
som en slags »overgreb«
mod borgerne.
Jeg har ved tidligere lejlig-
heder efterlyst, at man bragte
en smule proportion tilbage i
debatten ved - samtidig med,
at man diskuterer inddrivel-
sesmetoderne - at diskutere,
hvorfor den pågældende
overhovedet bliver udsat for
pantefogedens tvangsuddri-
velsesskridt. For det kan
nemlig ikke ske, uden at den
pågældende har undladt at
betale for ydelser fra det
offentlige, som han nu
engang er pligtig til at betale.
Man kommer derfor ikke
udenom, at det er nødven-
digt, at der eksisterer en ræk-
ke magtmidler overfor dem,
der ikke ønsker at deltage i
samfundshusholdningen.
Derfor er det ikke rimeligt -
nærmest pr. automatik - at
fremstille den gruppe, der
som følge heraf skal forvalte
disse magtmidler, og deres
ønske om at udføre jobbet
bedst muligt som værende
noget suspekt.
Det er derfor ønskeligt, om
AG havde valgt en noget bre-
dere indgangsvinkel til hele
den så vigtige inddrivelses-
problematik, end den des-
værre noget ensidige, der
efter min opfattelse kom til
udtryk i bladets »retshjælp«-
indlæg 9. maj.
Med venlig hilsen,
Morten Kahlke
(incassochef ved Nuup
Kommunea)
(forkortet af redaktionen).
IMMIKKOORTUMUT PILERSAARUT
Skivevej-imi immikkoortoq A1 O-mut pilersaarutitut siunnersuut.
Immikkoortumut pilersaarutitut siunnersuutip imaa:
Immikkoortumut pilersaarutitut siunnersuummi skivevej-imi nuna 7,1 ha-itut
annertutigisoq pineqarpoq. Immikkoortumiittussatut pilersaarutaapput illut
ataasiakkaat affarleriiaallu sumi tamaani inissisimasut, kiisalu illut uiguleriiaat 1,5-
inik quleriit, 45 gradinik uinganilinnik qaliallit, skivevejimullu sammiveqatillit.
GTO-p 70-ikkunni typehusiliaasa immikkoortumi tassani ilisarnaataanerisa allan-
ngutsaalineqarnissaa aamma siunertarineqarpoq. Immikkoortumi sanaartorfiusin-
naasut sinnerani illut uiguleriiaat GI. Kirkevej-ip tallissutaani sananeqarsinnaapput.
Qasigiannguit Kommuniannut 1993 - 2005-imut pilersaarut malillugu immikkoor-
tumi A10-mi katillugit 116-inik angerlarsimaffiliortoqarnissaa aalajangerneqarpoq.
Inatsisitigut sunniutaasinnaagallartut:
Immikkoortumut pilersaarusiorfigineqartumi sanaartornerit allatulluunniit atuinerit
pisortat pilersaarusiornermi sunniuteqaqataanissaannut ajornartorsiortitsisut ima-
luunniit immikkoortumut pilersaarutip imarisaanut attuisut aallartinneqassan-
ngillat. Ingerlatat akuerisaasut maannakkutut ingerlatiinnarneqarsinnaapput. Upa-
ruaanissamut piffissarititaasup qaangiunnerani kommunalbestyrelsi immikkoortu-
mi pilersaarutitut siunnersuummi aalajangersakkat malillugit ingerlatsinissamut
akuersissuteqarsinnaavoq.
Saqqummiussineq uparuaateqarsinnaanerlu:
Immikkoortumut pilersaarutitut siunnersuut tamanut takusassanngorlugu 15/5-95-
imiit 26/6-95-ip tungaanut saqqumitinneqassaaq. Immikkoortumut pilersaarutitut
siunnersuutip assingiTeknikkeqarfimmuttlf. 45277 lok. 200-imut saaffiginninnermi
pineqarsinnaapput. Oqaaseqaatit uparuaatillu piffissarititaasoq qaangiutsinnagu
uunga nassiunneqarsinnaapput: kommunip allaffia, box 113, 3951 Qasigiannguit,
aamma teknikkeqarfimmut tunniussisoqarsinnaavoq.
Oqaaseqaatit piffissaq eqqorlugu tunniunneqartut kommunalbestyrelsip immik-
koortumut pilersaarummik inaarutaasumik suliarinninnerani ilanngunneqassapput.
QASIGIANNGUIT KOMMUNE
Ineqarnermut, Teknikkimut Avatangiisinullu immikkoortortaqarfik.
LOKALPLAN
Forslag til lokalplan A10 boligområde op til Skivevej.
Den 25/4 1995 vedtog kommunalbestyrelsen lokalplanforslaget for område A10.
Lokalplanforslagets indhold:
Lokalplanforslaget omfatter et ca. 7,1 ha. stort område op til Skivevej. Området er
planlagt til fritliggende enfamilie- og dobbelthuse, samt kædehuse i 1,5 etage med
45 grader taghældning og facader vinkelret på Skivevej og det er samtidigt hensig-
ten at bevare områdets markante præg af GTO's typehuse fra 70'erne. Restrumlig-
heden udgør 35 kædehuse der skal lægge i forlængelse af Gamle Kirkevej. Den
samlede bebyggelse for område Al 0 er efter Qasigiannguit Kommuneplan 1993 -
2005 fastsat til ialt 116 boliger.
Midlertidige retsvirkninger:
Indenfor lokalplanforslagets område må der ikke iværksættes byggeri eller anden
udnyttelse, der vanskeliggør offentlighedens indflydelse på planlægning eller for-
griber indholdet af den endelige lokalplan. Eksisterende lovlige aktiviteter kan
fortsætte som hidtil. Efter indsigelsesperiodens udløb kan kommunalbestyrelsen
under visse omstændigheder give tilladelse til aktiviteter, der er i overensstemmel-
se med lokalplanforslagets bestemmelser.
Fremlæggelse og indsigelsesperiode:
Lokalplanforslaget fremlægges for offentligheden i perioden fra den 15/5-95 til den
26/6-95. Eksemplar af lokalplanforslaget kan fås ved henvendelse til forvaltning for
Bolig, Teknik og Miljø, tlf. 45277 lok. 200
Bemærkninger og indsigelser kan inden periodens udløb sendes til kommunekon-
toret, Box 113, 3951 Qasigiannguit eller afleveres i forvaltningen for Bolig, Teknik
og Miljø, S.M. Saxtorphsvej 1.
Rettidigt indkommende bemærkninger vil indgå i kommualbestyrelsens endelige
behandling af lokalplanen.
Qasigiannguit Kommune
Forvaltningen for Bolig
Teknik og Miljø
Postboks 113
3951 Qasigiannguit
SÆLGES
NORUNE 26 med 135 HK Yanmar diesel, lukket
styrehus og åbent agterdæk.
En rigtig familiebåd med 6 køjepladser. Alt i udstyr,
herunder Furuno radar, GPS satelitnavigator, varme-
anlæg og gummibåd. Sejltid: 880 timer.
Marchhastighed 19 knob.
Pris kr. 339.000,-
Båden kan beses ved Iggia, bro E.
Henvendelse tlf.: 2 25 69 efter kl. 17.00
PROKLAMA
Det meddeles herved, at Maniitsoq Radio- og Video-
forretning ApS, ApS reg.nr. 109.065 på grundlag af
Grønlands Landsrets beslutning af den 9. maj 1995 er
trådt i likvidation.
Advokat Ole Horsfeldt, Fjeldvej 16, Postboks 59, 3900
Nuuk er udpeget som likvidator.
Selskabets kreditorer opfordres herved i henhold til
anpartsselskabslovens § 92 til med et varsel af 3 måne-
der fra nærværende proklamas bekendtgørelse at
anmelde deres krav mod selskabet.
Anmeldelse skal ske til: Advokat Ole Horsfeldt,
Fjeldvej 16, Postboks 59, 3900 Nuuk, vedlagt
behørig dokumentation.
Nuuk, den 10. maj 1995
Kønig, Homann & Erichsen
ADVOKATFIRMA
FJELDVEJ 16 • POSTBOKS 59 • DK-3900 NUUK
TELEFON (299) 2 1370 • TELEFAX (299) 2 4117