Atuagagdliutit - 13.06.1995, Side 8

8
Nr. 45 • 1995
f%£a.a.4 va&MaC/t
--------ÉT--------
GRØNLANDSPOSTEN
Sisimiuni Katersugaasivik
piginnaarmgoisalersoq
Sisimiuni Niuernermik, Suliffissuaqarnermik
Imarsiornermillu Katersugaasiveqalissaaq
KGH-p umiarsuaata »Peru«-p ullut atukkani Sisimiuni naavai. Sallilingartai 1927-28-imi
ukiakkut kissarsuutinut qisugineqarput, aquttarfialu kikkunnulluunniit perusuersartarfittut
atorneqalerluni. (Ass./foto:Sisimiut Museum).
KGH’s sejlskib »Peru« endte sine dage i Sisimiut. Træet gav varme i kakkelovnene i
vinteren 1927-28, og styrehuset fandt anvendelse som offentligt toilet.
Sisimiut Museum vil
specialisere sig
Museum for Handel, Industri og Søfart i Sisimiut
SISIMIUT(PM) - Sisimiuni
Katersugaasivik, ukioq man-
na illoqarfimmi katersugaas-
ivittut akuerisaanerminit uki-
ut qulinngortorsiortussaq,
ukiuni tulliuttuni niuerner-
mik, suliffissuaqarnermik
imarsiornermillu sammisa-
qartutut piginnaanngorsarni-
arpoq. Tamatumunnga atatil-
lugu katersugaasivik sapaati-
ummat junip aqqarnani ataa-
sinngormallu Knud Rasmus-
senip Højskoliani kalaallit
niuernermi umiartornermilu
oqaluttuarisaanerat pillugu i-
sumasioqatigiisitsivoq. Isu-
masioqatigiisitsineq Kalaallit
Nunaanni illoqarfiit katersu-
gaasiviisa kattuffiata NU-
KAKA-p ataatsimeersuar-
titsineranut naggataarutigi-
tinneqarpoq.
Sisimiuni katersugaasiviup
pisortaa, Søren T. Thuesen,
isumasioqatigiisitsi nermi
aaqqissuisuusoq oqaluttuar-
poq katersugaasivinni sulisut
qallunaat kalaallillu 25-it pe-
NUUK (JB) - Inatsisartunut
ilaasortap Anders Nilsson-ip
aviisi sapaatit akunnikkaar-
lugit saqqummersartoq, Ser-
mitsiaq tunngavissaqann-
gitsunik pisuutitsiniarnerar-
lugu unnerluutigaa. Normu-
mi kingullermi quppernerit
pingajuanni aviisimi allaase-
rineqarpoq Anders Nilsson
siusinnerusukkut kalaallisut
ilinniarumanani oqarsima-
soq.
Anders Nilsson isumaqar-
poq taamatut oqaaseqarto-
qarnera politikeritut suliaa-
minut ajoqutaasoq, taa-
maammallu politiit qinnuigai
Sermitsiaq suliassanngor-
teqqullugu.
- Taamatut oqarsimanngi-
saannarpunga, Anders Nils-
son AG-mut oqarpoq. - llami
allaat kalaallisut oqaatsit HF-
imi allamiut oqaasiisut ilin-
niarsimavakka angusaris-
saarfigalugillu.
- Inatsisartunut ilaasorta-
tut taamatullu tamanit susas-
sarineqartutut isornartorsi-
qataasimasut, aammalu At-
lantikoq ikaarlugu umiartor-
neq, umiartortut nuliaat,
KGH-p Canada-mi niueqati-
giiffissuarnut assersuunne-
qarnera, Kalaallit Nunaanni
taarsiisarluni niueqatigiinneq
aammalu kalaallit umiarsua-
annik nalunaarsuisarnerup o-
qaluttuarisaanera pillugu o-
qalugiartoqarsimasoq oqaati-
galugu.
- Oqalugiaatit taakku kin-
gusinnerusukkut aningaasas-
saqartitsisoqaleriarpat ka-
laallisut qallunaatullu naqi-
tanngorlutik saqqummiun-
neqassapput, Søren T. Thue-
sen oqarpoq, taannalu kalaal-
lit suliffeqarfiutaannit nam-
minersortunit isumasioqati-
giissitsinissamut tapiiffigine-
qartarsimavoq. Aningaasallu
taakku qutsatigeqai.
- Illoqarfimmi katersugaa-
siviit avataaniit tapiiffigine-
qaratik taamatut aaqqissuus-
sisinnaanerat ajornarluin-
nartarpoq.
orneqartarnissat ilaanneeri-
arlutillu ajortisaariaraluar-
neqartarnissat piareersimaf-
figisimasariaqaraluarpat.
Maalalaaginnanngilatit?
- Naamerluinnaq, maalal-
lunga isumaqanngilanga.
Soorunami isummertarnera
politikkikkullu akerlerine-
qarnera pissutigalugu isor-
nartorsiorneqarnissara pia-
reersimaffigaara. Tamanna
ajorinngilara, kisianni pisuu-
titsinerit ilumuunngitsut
nikanarsaaniartullu akueri-
sinnaanngilluinnarpakka.
- Tusagassiortut ilumuun-
ngitsunik saqqummiussuinis-
saat pinaveersaarniarsaraara,
Anders Nilsson nangippoq. -
Taamatut pisoqartarnissaa
akuerisinnaanngilluinnar-
para. Tamanna qularineqas-
sanngilluinnarpoq, Sermitsi-
allu kukkungaatsiarluni -
tungavissaqanngivissumillu -
taamatut pisuutitsiniarnera
allat karsiannit tillissimasu-
tut pisuutitsinertut assersu-
unneqarsinnaavoq.
Katersugaaviit
assigiinngitsut
Sisimiuni katersugaasiviup
siulersuisuisa siulittaasuat,
Alfred Olsen oqarpoq niuer-
nermik, suliffissuaqarnermik
umiartornermillu katersugaa-
siviup Sisimiuniinnissaa na-
laatsornerinnaanngitsoq.
- Isumaqarpugut katersu-
gaasiviit tamarluinnarmik as-
sigiittariaqanngitsut, sivisuu-
millu eqqarsaatigaarput illo-
qarfiup oqaluttuarisaanera
avataaniillu isigineqarnera
taamaattumik katersugaasi-
viliomissamut naleqqulluar-
tuusoq. Sisimiut ingerlatsiffi-
ulluarpoq. Kalaallit Nunaan-
ni amutsiviit aalisakkeriviillu
pisoqaanersaat pigaagut.
Taavalu KNI Pisiffik KGH
taarserlugu illoqarfimmi qul-
lersaqarfeqarpoq.
Katersugaasiviup pisortaa,
Søren Thuesen neriuppoq i-
sumasioqatigiisitsineq naam-
masseqqammisoq piffissami
nutaanerusumi kalaallit ka-
tersugaasiveqarnerat pillugu
soqutiginnermik nukittorsaa-
taajumaartoq.
Isumasioqatigiinnermi pe-
qataasunut ilaapput qallunaat
katersugaasiviisa imarsior-
neq pillugu suleqatigiinne-
ranni siulittaasoq, katersuga-
asivimmi direktøri Morten
Hahn-Pedersen Aalisarner-
mik Imarsiornermillu kater-
sugaasivimmeersoq aamma
Svendborg-imi eqqaanilu
katersugaasivinni inspektøri,
Benno Blæsild. Tamanna
tunngavigalugu Søren Thue-
sen-ip neriuutigaa imarsior-
nerup oqaluttuarisaanikkut
nunat avannarliit, Atlantiku-
mi avannarlermi aamma
nunarsuarmi nunat tamat su-
leqatigineqalernissaat pivi-
usunngorumaartoq.
Sisimiuni katersugaasiviup
illoqarfiup ukioq 2006-imi
ukiut 250-inngorlugit nalliut-
torsiornissaata tungaanut ni-
uernermik, suliffissuaqarner-
mik umiartornermillu kater-
sugaasivittut allanngortikki-
artuaarnissaa pilersaarutigi-
neqarpoq.
Anders Nilsson kalaallisut
allamiut oqaasiisut ilinniar-
simavoq.
Anders Nilsson har lært sig
grønlandsk på fremmed-
sprogsniveau (Ass./foto:AG-
arkiv).
SISIMIUT(PM) - Sisimiuni
Katersugaasivik, der i år har
10 års jubilæum som god-
kendt lokalmuseum, vil i åre-
ne fremover specialisere sig
indenfor handel, industri og
søfart. I denne forbindelse
har museet søndag den 11.
juni og mandagen med, væ-
ret vært for et fagligt seminar
om grønlandsk handels- og
søfartshistorie på Knud Ras-
mussenip Højskolea. Dette
seminar blev lagt i forlæn-
gelse af landsmødet for de
grønlandske lokalmuseers
sammenslutning NUKAKA.
Museumsleder i Sisimiut
Søren T. Thuesen, der er ar-
rangør af seminaret, fortæller
at der deltog 25 grønlandske
og danske museumsfolk, og
at der blev holdt foredrag om
emner som atlanttrafik, sø-
mandskoner, KGH sammen-
lignet med handelskompag-
nier i Canada, tuskhandel i
Grønland og historisk regi-
strering af grønlandske ski-
be.
- Disse foredrag vil senere
udkomme i en publikation på
grønlandsk og dansk, hvis vi
kan skaffe penge til det, siger
Søren T. Tuesen, som fore-
løbig har modtaget økono-
misk støtte til seminaret fra
en række private grønland-
ske virksomheder. Penge
som man er meget taknemli-
ge for.
- Det er umuligt for et
lokalmuseum at stable sådan
et arrangement på benene
uden støtte ude fra.
Ikke ens museer
Bestyrelsesformanden for
Sisimiut Museum, Alfred Ol-
sen, siger at det ikke er til-
fældigt, at et specialmuseum
for handel, industri og søfart
skal ligge i Sisimiut.
- Vi synes ikke, at alle
lokalmuseer behøver at ligne
hinanden og har længe ment,
at netop dette område går
godt i tråd med byens histo-
rie og profil. Sisimiut er en
driftig by. Vi har Grønlands
ældste skibsværft og fiskefa-
brik. Så har KNI Pisiffik,
afløseren for KGH, hoved-
sæde her i byen.
Lederen af museet Søren
Thuesen håber at det netop
afsluttede seminar kan være
med til at styrke interessen
for nyere tid på de grønland-
ske museer.
Blandt andre har forman-
den for de danske museers
søfartssamarbejde, museum-
sdirektør Morten Hahn-Pe-
NUUK(JB) - Landstings-
medlem Anders Nilsson har
anmeldt ugeavisen, Sermitsi-
aq, for injurier. Anledningen
er en artikel på side 3 i sidste
nummer, hvor bladet påstår,
at Anders Nilsson tidligere
har sagt, at han ikke vil lære
grønlandsk.
Den påstand har efter
Anders Nilssons opfattelse
stor indflydelse på hans ar-
bejde som politiker og derfor
anmoder han politiet om at
rejse sag mod Sermitsiaq.
- Jeg har aldrig sagt noget
sådant, siger Anders Nilsson
til AG. - Tvært imod har jeg
taget HF-eksamen i grøn-
landsk som fremmedsprog
med pæne karakterer.
- Som landstingsmedlem
og offentlig person må du vel
være indstillet på kritik og
vel også på i ny og næ at få et
dersen fra Fiskeri- og Sø-
fartsmuseet og museumsin-
spektør ved Svendborg og
Omegns museum, Benno
Blæsild, deltaget på semina-
ret. På baggrund i dette håber
Søren Thuesen at der kan
skabes samarbejde med nor-
diske, nordatlantiske og in-
ternationale netværk inden
for søfartshistorie.
Det er planen, at Sisimiut
Museum, gradvis skal etable-
res som museum for handel,
industri og søfart frem til 250
års byjubilæet i år 2006.
par lussinger, der rammer
lidt ved siden af. Er du ikke
lidt pibet?
- Nej, det mener jeg
bestemt ikke. Naturligvis er
jeg indstillet på at få kritik i
forbindelse med holdninger
og politisk uenighed. Det er
helt i orden, men direkte
usandheder og chikaner som
denne påstand, der er fremsat
mod bedre vidende. Det vil
jeg ikke finde mig i.
- Det, jeg her prøver, er
såmænd blot at vænne pres-
sen af med at komme med
usandheder, fortsætter An-
ders Nilsson. - Jeg siger sim-
pelthen fra. Det her er jo
indiskutabelt, og en påstand
som Sermitsiaqs er ligeså
forkert - og ligeså injurieren-
de - som at påstå, at jeg har
taget af kassen et eller andet
sted.
Q - i AG er der også
auilnNffl
Sermitsiaq Anders
Nilsson-imit unner-
luutigisaasoq
Anders Nilsson-ip kalaallisut
oqaatsit HF-imi allamiut oqaasiisut
ilinniarsimavai
Anders Nilsson
anmelder Sermitisiaq
for injurier
Anders Nilsson har HF i grønlandsk
som fremmedsprog