Atuagagdliutit - 13.06.1995, Qupperneq 9

Nr. 45 • 1995
9
f%£aaj?'ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
taamaatiinnarumanngilaat
inatsisartulli
kutigineri
LANDSTINGET
NUUK(KK) - Inatsisartut i-
natsisiliortussaapput, naalak-
kersuisulli ulluinnarni sulia-
annut akuliuttussaanngillat.
Inatsisartut ataatsimiititali-
aasa ilusilersorneqarnerat
pillugu isumaliutersiissum-
mi, Namminersornerullutik
Oqartussani atorfillit, allatto-
qarfimmi pisortaq Alibak
Steenholdt siuttoralugu suli-
arisimasaanni inerniliissutaa-
soq taama nipeqarpoq.
Ullumikkut inatsisartut a-
kunnerminni ataatsimiititali-
ani, naalakkersuinermut tun-
ngassuteqanngitsuni arlalinni
ilaasortassanik toqqaasinnaa-
titaasarput, kisiannili toqqaa-
sinnaatitaanerup taassuma
naalakkersuisunut nuunne-
qamissaa atorfillit piumasa-
raat.
Atorfillit innersuussutaasa
malinneqarnissaat inatsisart-
unit piareersimaffigineqar-
put, kisiannili killilimmik.
Suliassaqarfik inuutissarsiu-
titigut tapersiisarnertut an-
nertutigisoq iperaannassallu-
gu inatsisartut piareersimaf-
figinngilaat, taamatullu inat-
sisartut siulersuisoqarnermi
inissisimaffiit pingaarute-
qartut, soorlu Kalaallit Nu-
naata Radioani aamma Grøn-
landsfly-mi toqqaannartumik
sunniuteqarsinnaatitaanertik
iperaannarumanagu.
Immikkoorput...
Suleqatigiisitap atorfilinnik
inuttaqartup isumaliutissiis-
sutini aallarnerlugu demo-
krati tunngavigalugu inger-
latsinermi periusiusut aallar-
niutigaat.
Kalaallit Nunaanni demo-
krati tunngavigalugu aqutsif-
fiusumi inatsisartut inatsisili-
ortuupput naalakkersuisullu
inatsisinik atuutsitsisuullutik
aammalu eqqartuussiviit eq-
qartuussinemik suliaqartuul-
lutik. Suliassat taamatut ag-
guataarsimanerat paarla-
kaanniameqassanngillat.
Taamaammallu suleqati-
giisitaq atorfilinnik inutta-
qartoq isumaliutissiissummi-
ni imatut allappoq:
- Tunngaviusumik inatsi-
sartut sapinngisaq tamaat
taamaallaat inatsisartuni suli-
assanik suliaqartinneqartari-
aqarput, taamaalillutillu Ka-
laallit Nunaanni oqartussaa-
sutut inatsisiliorsinnaasutut
qullersaasutut annerusumik
inatsisiliomernik suliaqarta-
riaqarlutik, inatsisinillu ator-
titsinermik suliallit allajangi-
iniartamerinut toqqaannartu-
mik akuliunnaveersaarlutik.
Taamaammat suleqatigii-
sitaq inatsisartunut imatut si-
unnersuuteqarpoq:
- Inatsisartunut ilaasortat
ataatsimiititaliani sinniiso-
qarfinnilu assigiinngitsuni i-
natsisartut suliassaviinik su-
liassaqartinneqanngitsuni pe-
qataanermikkut sapinngisaq
tamaat oqimaatsunik nam-
magassersorneqarnaveer-
saartariaqarput.
Tassa taamaassaaq!
Suliarpassuit
Inatsisartuni ilaasortat taam-
aalillutik piffissartik siunner-
suisartoqatigiit, aalajanger-
saasartutut naammagittaalli-
uuteqartarfiit, aningaa-
saateqarfiit, siulersuisoqarfiit
assigisaallu inatsisartunit
sinniisuuffigineqartut piffis-
saajaatigisarunnaassavaat,
tamatumunngalu taasrsiullu-
gu nukitik Kalaallit Nunaan-
ni inatsisiliomermut atorlu-
artalissallugit.
Suliassarli taanna aamma
annertoorsuuvoq, inatsisar-
tummi naalakkersuisut inis-
sititemerat soraarsitsinerillu
aalajangersaaffigisarpaat,
taamatullu inatsisartut ani-
ngaasaqamermut inatsit aq-
qutigalugu landskarsi sunni-
uteqarfigisinnaallugu.
Ataatsimiititat arlallit kat-
tussuunnerisigut suliassat i-
kilipallassinnaapput. Ullu-
mikkut ataatsimiititaliat assi-
giipajaanik suliassaqarfmllu
arlaliupput, taamaammallu
suleqatigiisitaq atorfilinnik
ilaasortaqartoq siunnersuute-
qarpoq inatsisit pisussaaffili-
inerisigut ataatsimiititaliat
pioreersut 21-iniit 17-iinnan-
ngortinneqassasut.
Sinniisoqarfiillu inatsisar-
tut suliaviinut attuumassute-
qanngitsut, taamaattorli inat-
sisartut ilaasortaatitassamin-
nik toqqaavigisartagaasa ila-
gaat timersortarfiit aqqanillit,
Oqaasiliortut, Upernaviar-
summi misileraavik aamma-
lu nuna eqqissisimatitaq.
Suleqatigiisitaq isumaqar-
poq ataatsimiititani taakku-
nani ilaasortaasussat inatsi-
sartunit toqqameqartarunna-
assasut, tamatumunngali
taarsiullugu inatsisinik ator-
titsisunit, tassa naalakker-
suisunit toqqarneqartalissa-
sut. Inatsisartunilu amerla-
nerussuteqartut suleqatigiis-
sitaq ilumoomerarpaat. Taa-
maammat toqqaannartumik
ilaasortaatitaqartarneq peer-
niarneqarpoq, inatsisartut
inatsisiliomeq aallunnerusin-
naaniassammassuk.
ESU attussanngilarsi
Pineqartulli tamarmik poli-
tikkikkuut isumaqataaffigi-
neqarpallaanngillat.
Ataatsimiititaliat inatsi-
sartunit inuttaqartinneqart-
artut oqimaannerit ilagaat
inuussutissarsiutinut tapersii-
sarnermut ataatsimiititaliaq.
Ullumikkut Anders Andreas-
sen Lars Karl Jensen-ilu (siu-
littaasoq) Siumumiit, Nai-
manngitsoq Petersen aamma
Sivert K. Heilmann Atas-
summiit aamma Lars Søren-
sen Inuit Ataqatigiinniit tas-
sani ilaasortaapput.
Inuussutissarsiutinut taper-
siisamermut ataatsimiititali-
aq 1995-imut aningaasanut
inatsit naapertorlugu 50 mil-
lioner kroninik isumagisas-
saqartinneqarpoq, pingaartu-
mik aalisamermut atomeqar-
tussanik.
Suleqatigiisitaq atorfilin-
nik inuttalik isumaqarpoq i-
nuussutissarsiutinik tapersii-
sameq aalisamermut, piniar-
nermut nunalerinermullu
naalakkersuisup isumagisas-
sarigaa, ullumikkullu Paavia-
araq Heilmann, Siumut, tas-
sani naalakkersuisuuvoq.
Taamaammat suleqatigiisi-
taq siunnersuuteqarpoq i-
nuussutissarsiutinik tapersii-
sarnermut ataatsimiititaq ato-
mnnaarsinneqarluni ataatsi-
miititamik taamatut sulialim-
mik, aalisamermut, piniar-
nermut nunalerinermullu pi-
NUUK (KK) - Landstingets
opgave er at lovgive, ikke at
blande sig i landsstyrets dag-
lige arbejde.
Det er konklussionen på en
betænkning, som en embeds-
mandsgruppe i Grønlands
Hjemmestyre med bureau-
chef Alibak Steenholdt i
spidsen har udarbejdet om-
kring Landstingets udvalgs-
struktur.
I dag udpeger Landstinget
medlemmer af en snes ståen-
de udvalg, men Landstinget
udpeger også medlemmer til
en lang række ikke-parla-
mentariske repræsentationer.
Denne kompetence skal i
fremtiden ifølge embeds-
mandsgruppen overflyttes til
landsstyret, så der bliver
mere klare regler i det demo-
kratiske spil.
Landstinget er parat til at
følge embedsmandsgruppens
anbefalinger, men kun til en
vis grad.
Et så omfattende og poli-
tisk følsomt område som er-
hvervsstøtten er Landstinget
ikke parat til at slippe, lige
som Landstinget kvier sig
ved at sige farvel til den
direkte indflydelse i Kalaallit
Nunaata Radioa og Grøn-
landsfly.
Skæg for sig...
Betænkningen fra embeds-
mandsgruppen starter med
en indføring i demokratiets
grundliggende principper.
I et demokrati som Grøn-
land har vi Landstinget som
den lovgivende magt, lands-
styret som den udøvende
magt og domstolene som den
dømmende magt. Og disse
arbejdsdelinger må ikke
blandes sammen til en lind
grød.
Derfor siger embeds-
mandsgruppen i sin betænk-
ning:
- Principielt bør Landstin-
get så vidt muligt alene
beskæftige sig med parla-
mentarisk arbejde, således at
det som Grønlands øverste
sortaqarfiup ataani inissisi-
masussamik taarserneqassa-
soq.
- Inatsisartut inatsisilior-
tuupput, taamaammallu i-
nuussutissarsiutinut tapersii-
samissaq suliassarisariaqan-
ngilaat, atorfillit erseqqis-
saapput.
Suliaq ingerlaqqissaaq
Kisiannili inatsisartut inuus-
sutissarsiutinut tapersiisar-
neq millionerpassuamik ani-
ngaasartaqartoq imaalialla-
annaq iperarusunngilaat. 1-
lovgivende organ fortrinsvis
bør udføre lovgivningsarbej-
de og afholde sig fra at del-
tage direkte i den beslut-
ningsproces, der henhører
under den udøvende magt.
Derfor har embedsmands-
gruppen et godt råd til
Landstinget:
- Landstingets medlemmer
bør så vidt muligt ikke bela-
stes af tunge arbejdsbyrder
ved deltagelse i forskellige
udvalg og repræsentationer
uden egentlig parlamenta-
risk karakter.
Sådan!
Landstingets medlemmer
skal altså ikke spilde deres
tid på en lang række råd,
nævn, fonde og bestyrelser,
som de i dag er medlemmer
af, men i stedet koncentrere
deres kræfter om at lovgive
for Grønland.
Masser af ben
Der er en hurtig arbejdsbe-
sparelse ved at sammenlæg-
ge en række udvalg.
I dag har en række parla-
mentariske udvalg så godt
som det samme arbejdsområ-
de, og derfor foreslår em-
bedsmandsgruppen de lov-
pligtige og stående udvalg
reduceret fra 21 til 17. Det
vil blandt andet gå ud over
Erhvervsuddannelsesudval-
get, Forfatningsudvalget og
Fredningsudvalget.
Til gengæld er listen over
de ikke-parlamentariske re-
præsentationer, hvortil
Landstinget udpeger med-
lemmerer, lang og spænder
lige fra de 11 idrætshaller
over Grønlands Sprognævn
og Forsøgsstationen Uper-
naviarsuk til Nationalparkrå-
det.
Embedsmansgruppen me-
ner, at medlemmerne af disse
repræsentationer ikke længe-
re skal udpeges af Landstin-
get, men i stedet af den ud-
øvende magt, landsstyret. Og
det giver Landstingets politi-
kere stort set embedsmænde-
ne ret i. Væk med den direk-
natsisartulli inuussutissarsiu-
tinut tapersiisamermi suleri-
aatsip eqaannerulemissaanut
sukkanerulemissaanullu suli-
niuteqarnissartik piareersi-
maffigaat.
Taamaammat inatsisartut
isumaqatigiillutik aalaja-
ngerput inatsisartut suleriaa-
siannik tamakkiisumik mi-
sissuisussamik ataatsimiiti-
taliortoqassasoq. Ataatsimii-
titallu taassuma suliassaasa
ilagissagaat inuussutissarsiu-
tinut tapersiisamermi ataatsi-
miititaliap ullumikkornit pit-
te repræsentation, så Lands-
tinget i stedet kan koncentere
sig om det lovgivende arbej-
de.
I dag er det jo heller ikke
Landstinget, men landssty-
ret, som udpeger bestyrelsen
i de store hjemmestyre-ejede
virksomheder som Royal
Greenland og Kalaallit Niu-
erfiat.
Hold fingrene fra ESU
Ikke alle udvalgs- og besty-
relsesposter har lige stor po-
litisk vægt.
En af de tunge udvalg, hvis
medlemmer i dag bliver ud-
peget af Landstinget, er Er-
hvervsstøtteudvalget. Udval-
get består efter forårets
landstingsvalg af Anders
Andreassen og Lars Karl
Jensen (formand) fra Siumut,
Naimanngitsoq Petersen og
Sivert K. Heilmann fra Atas-
sut og Lars Sørensen fra Inuit
Ataqatigiit.
Erhvervsstøtteudvalget har
ifølge Finansloven for 1995
over 50 millioner kroner at
gøre godt med, først og frem-
mest i fiskeriet.
Embedsmandsgruppen
mener, at tildeling af er-
hvervsstøtte er en opgave for
landsstyremedlemmer for
fiskeri, fangst og landbrug,
og han hedder i dag Paavia-
araq Heilmann, Siumut. Der-
for foreslår gruppen Er-
hvervsstøtteudvalget nedlagt
og erstattet af et sagkyndigt
udvalg under Direktoratet for
fiskeri, fangst og landbrug.
- Det er næppe en opgave
for landstinget som den lov-
givende magt at uddele er-
hvervsstøtte, understreger
embedsmændene.
Kigge hinanden over
skulderen
Det samme er tilfældet med
Ankenævnet for Erhvervss-
tøtteudvalget, som ifølge
embedsmændene skal over-
føres til et særligt klage-
nævn, så klagerne kan blive
behandlet af sagkyndige, og
saanerusumik suleriaaseqa-
lissaguni sumut inissinneqar-
sinnaanera misissuiffigissa-
gaa.
Inuussutissarsiutitigut
tapersiisamermik ingerlatsi-
neq assersuunneqarsinnaa-
voq siuteqqumut illumik
nammattumut, taamatummi
sukkassusilimmik ingerlasar-
poq, Siumup oqaaseqartua
Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
- Tamanna allanngortinne-
qartariaqarpoq.
ikke af landstingsmedlem-
mer.
Føler en borger sig dårligt
behandlet af erhvervstøtten,
og er han heller ikke tilfreds
med ankenævnets afgørelse,
skal han i sidste ende have
mulighed for at gå til dom-
stolene.
Er det fortsat Landstinget,
som udpeger medlemmerne
til ankenævnet, opstår risiko-
en for, at den lovgivende
magt kommer i konflikt med
den dømmende myndighed.
Og det er noget statsrets-
ligt juks.
Embedsmændene er heller
ikke glade for den nuværen-
de konstruktion, hvor Lands-
tinget udpeget medlemmerne
af såvel Erhvervsstøtteudval-
get som Ankenævnet for Er-
hvervsstøtteudvalget.
Det betyder i praksis, at en
gruppe landstingsmedlem-
mer har til opgave at over-
våge en anden gruppe lands-
tingsmedlemmer.
Det kan give anledning til
konflikt.
Arbejdet går videre
På trods af embedsmands-
gruppens argumenter har
Landstinget imidlertid ikke
til sinds at opgive kontrollen
over de mange millioner kro-
ner til erhvervsstøtte sådan
lige uden videre.
Et enigt Landsting vedtog
derfor at nedsægtte en kom-
mission, som skal se på
Landstinget samlede arbejds-
form. En af opgaverne for
denne kommission skal så
være at finde den fremtidige
placering af erhvervsstøtten
og ankenævnet for erhvervs-
støtteudvalget.
Landstinget var dog ind-
stillet på at skabe en mere
smidig og hurtigere arbejds-
gang i erhvervsstøtten.
- Erhvervsstøtten er en
snegl, der bærer sit hus på
ryggen, og så bliver farten
derefter, sagde Siumuts ord-
fører Jonathan Motzfeldt.
Den fart må ændres.
Landstinget skal blande sig udenom
Slut med at udpege medlemmer af idrætshallernes bestyrelser, men
Landstinget vil ikke give slip på millionerne i erhvervsstøtten