Atuagagdliutit - 15.06.1995, Síða 2

2
Nr. 46- 1995
INUIAQATIGIITTUT AV 11SI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni polilikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.avilsimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssaigspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Naqlterneqarfia
Tryk__________________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik
Reklame
Lis Skatte
Nuka Godtfredsen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
ag'gg'c/é/'a. É/É
GRØNLANDSPOSTEN
NAAPERTUINEO NARRUTSANNERLU
KALAALLIT NUNAANNI massakkumut piner-
luutit annersarisaat Nuup eqqartuussiviani naam-
massingajalerpoq. Anngiortumik eqqussineq, an-
ngiortumik eqqusseriaraluarneq ikiaroornartumillu
250 kilomik nioqquteqarneq nalilersuiffigineqa-
reerluni eqqartuussissutigineqareerpoq. Ikiaroor-
nartoq pilluguu suliami tassani suleqatigiit misigit-
taatsut, gangsteritut imminnut ajortisaarlutik peq-
quserluffigisarlutillu ingerlatsisut »niuernermi«
siuttuupput. Inuit tallimat Nuummi eqqartuussaa-
reerput sulilu allanik eqqartuussaasoqassalluni.
Danmarkimi pinerlunnermi pingaamerullutik inut-
taasut eqqartuunneqartussaapput.
Suliaq taanna eqqarsaatinik tiguaasuuvoq. Inuit
aviisitigut politiit suliaannut malinnaanissamut
periarfissaqarsimapput, allakkat atsiorneqanngit-
sut pasitsannermut tunngaviusut, oqarasuaatinik
tusarnaarnerit misissuinerillu, ikiaroornartumik
104 kilomik Ålborg-imi Grønlandshavnimi nas-
saarneq arsaarinninnerlu, aprilillu pingajuani Ka-
laallit Nunaanni Danmarkimilu politiit ataatsik-
koorlutik pinerluttunik pakasaallutik ornigunnerat
pillugit allaaserinnittoqarlui.
Suliami uani nukippassuit aningaasarpassuillu a-
torneqarput. Suliaq eqqartuussinerillu oqallinner-
mut tunngaviuiersimapput, inuppassuillu inupiluit
niuerpalaarluartumik aningaasanillu pissarsinis-
saannarminnik eqqarsaateqarlutik pinerlussimasut
kamaatigisaqaat mamiatsaatigisaqalugillu.
EQQARTUUSSEQATAASARTUGUT tiguin-
nakkat pisarnermisut pinerluutaasoq pineqaatis-
siissutaasorlu nalilersorluarsimavaat. Sulinerminni
pillaataasussaq pineqaatissiissutaasullu pinaveer-
saartitsinermut sunniuteqarsinnaanera eqqarsaati-
gaat, inuiaqatigiillu eqqartuussiviat - illoqarfiup
eqqartuussivia - sakkortuumik tunngavissaqarlu-
artumillu pineqaatissiivoq. Pinerluutaasummi aku-
erisinnaanngilluinnakkatsinnik sakkortussuseqar-
put.
Pinerluutip kingunerisaanik ilaatigut meeqqat i-
nuusuttullu, ilaatigooriarlutik ikiaroortarnertik pis-
sutigalugu siunissami periarfissaminnik annaa-
saqartartut eqqugaapput.
Politiit naatsorsugaat malillugit ikiaroornartoq
pillugu suleqatigiit ingerlallualeruttoramik Kalaal-
lit Nunaanni ikiaroornartumik pilersuinertik ilan-
ngullugu ukiumut 300 kilot missaanni niuerute-
qartarsimapput. Ikiaroornartoq taanna 300.000
grammiuvoq imaluunniit poortaarannguit
900.000-iullutik, agguaqatigiisikkaannilu Kalaallit
Nunaanni innuttat tamarmik immikkut ukiumut
poortaaqqanik 18-inik pisarsimassapput. Tassani
naalungiarsuit utoqqaallu ilanngullugit.
Pinerluttut sakkortuumik pillameqarput, pine-
qaatissiissutaasorlu inuunnit amerlanerusunit tun-
ngavissaqarluarnerarpaat naapertuunnerarlugulu.
TAMANNARPIAQ PEQQUTAALLUNI pine-
qaatissinneqartut taakku Nunatta Eqqartuussiviani
eqqartuussineq naammassisimalaaginnartoq aqqu-
sinerni naapissinnaalertaratsigit assut eqqarsaal-
lannarpoq. Inuit taakku ikiaroornartumik pinerluu-
teqamerat siomatigut pinerluttartut pinerluutaannit
annertuneroqaaq. Taakku oqarasuaatikkut fax-
ikkullu attaveqaqatigiinnerat aammalu qaamma-
terpaaluit ingerlanerini qanoq iliuuseqartarsimane-
rat malinnaaffigisimavarput assullu narrujuummis-
sutigisarsimallugu.
AQAGUINNARTORLU akomatsinni aqqusinik-
kut pisorusaartaraat!
Taamaalilluni eqqortumik iliomissamik misigis-
suserput uniorneqartarpoq eqqartuussivimmullu
tatiginninnerput annikillisarneqartarluni. Suliaq
manna pimoorutaasimanerpa. Imaluunniiit pin-
nguarnerinnaanerpa, piliat sakkortussusaat pine-
qaatissiisamerlu kisimik pingaartinneqarlutik?
Inuiaqatigiit akomannut ilanngutsitseqqinniar-
tarneq ajortuunngilaq. Pitsaaqutaaginnarpormi.
Inatsisinik unioqqutitsisut akomatsinni inuusin-
naalerseqqikkusuppagut, kisiannili inuit taakku i-
nunnik allanik emgerlutik akomusiisinnaanerat
killeqartariaqarpoq.
Toqutaasup qanigisai eqqartuussinerup kingu-
nitsianngua toqutsisumik naapitsisinnaasarnerat
eqqortuusinnaanngilaq. Imaluunniit inuk persut-
tarneqarsimasoq kinguaassiutitigulluunniit pin-
ngitsaalisaasimasoq eqqartuussinerup aqaguani
pinerluuteqarsimasumik naapitaqarsinnaanera or-
ninneqarsinnaaneraluunniit eqqortuusinnaanngi-
laq.
Pinerluffigisaasut qanorluunniit naapitsinissa-
minnut illersoriarneqartannginnerat taamatut pine-
qartumut annemartuuvoq, tamannami kukkusuu-
ginnarani aammattaaq pinerluffigisaasup tarnikkut
peqqissusaanut ajoqutaasinnaavoq.
PINERLUUTEQARSIMASUT inuiaqatigiinnut
ilanngutsinniaqqinnissaat mattussivinnissarlu eq-
qarsaatigineqartarpoq, tamannalu »paarnaarussi-
vimmik« matoqqasumik ammasumillu pilersitsi-
nikkut aaqqinneqarsinnaagaluarpoq. Ullumikkut
periarfissarititaasunit allaanerusumik aaqqissuusi-
soqartariaqarpoq, kisiannili aamma sakkortuumik
pinerluuteqarsimasut mattussaanissaannik tamatu-
malu kingomagut inuiaqatigiinnut ilanngutseqqin-
niarneqarnissaannik periarfissiisoqartariaqarluni.
Taamatut pineqaatissiisalemikkut innuttat inatsisi-
nik malinnittut pinerluttullu illersomeqarsinnaap-
put, tamatumalu saniatigut imaluunniit tamatuma
sivitsuutigisaanik tamakkiisumik inuiaqatigiinnut
ilanngutsitseqqinniartarnissaq aaqqissuunneqar-
sinnaalluni.
Massakkut ikiaroornartumik pinerluuteqarsima-
sut sapaatit akunneranni uani kingullermiluunniit
nunatta eqqartuussiviani pineqaatissinneqarsima-
sut naapittalereerpagut, taamaammallu pinngit-
soorsinnaanngisatsinnik mamiatsatsinneqartareer-
luta.
RET OG KRÆNKELSE
DEN HIDTIL MEST omfattende kriminalsag i
Grønland er snart afsluttet ved kredsretten i Nuuk.
Indsmugling, forsøg på indsmugling og handel
med 250 kilo hash er nu vejet og bedømt. En
kynisk og beregnende hashjunta har domineret
»markedet«, og med gangsteragtige midler har de
terroriseret og bedraget hinanden. Fem mennesker
er blevet dømt i Nuuk, og flere følger efter. De
danske bagmænd kommer for retten i Danmark.
Det er en sag, der har optaget sindene. Offent-
ligheden har gennem avisen haft mulighed for at
følge politiets arbejde fra det anonyme brev, der
førte til mistanken, over telefonaflytninger og
overvågning, sporing og beslaglæggelse af 104 ki-
lo hash i Grønlandshavnen i Ålborg, til en razzia,
hvor dansk og grønlandsk politi den 3. april på
nøjagtigt samme tidspunkt slog ned på forbryderne
både her og i Danmark.
Der er brugt mange kræfter og mange penge på
denne sag. Både sagen og dommene har skabt de-
bat, og megen vrede og harme er blevet næret af
den professionelt forretningsmæssige og pengefix-
erede fremgangsmåde slynglerne har benyttet til
deres forbrydelser.
LÆGRETTEN HAR som sædvanlig arbejdet med
stor alvor og har vejet forbrydelse og dom. Det
handler om straf og resocialisering og om domme-
nes præventive virkning, og samfundets ret -
kredsretten - dømte hårdt og konsekvent. Disse
forbrydelser er af en karakter og en alvor, som vi
ikke på nogen måde vil acceptere.
Følgerne rammer blandt andet børn og unge, der
på grund af hashrygningen undertiden mister chan-
cen for den fremtid, de ellers gerne vil have.
I sin korte storhedsperiode stod hashjuntaen for
noget nær den samlede grønlandske hashimport -
efter politiets beregninger 300 kilo om året. Det er
300.000 gram eller 900.000 klumper, svarende til
18 til hver eneste indbygger i landet hvert år.
Spædbørn og gamle medregnet.
Det gav hårde domme, og det synes de fleste er
både konsekvent og retfærdigt.
AF SAMME GRUND virker det stødende, at de
implicerede domfældte ses på gaden umiddelbart
efter sagens endelige afgørelse i landsretten. Det er
de mennesker, vi har der har planlagt og gennem-
ført narkotikakriminalitet i et omfang, vi aldrig tid-
ligere har set. Det er dem, vi har aflyttet på telefon
og fax, og dem hvis færden vi har fulgt gennem
måneder og foragtet dem for det. Det er dem, vi
har krævet dømt, og de er blevet det.
OG DAGEN EFTER spadserer de rundt på gaden
iblandt os!
DET KRÆNKER retsbevidstheden og udvander
vor tillid til retsvæsenet. Er det overhovedet alvor,
det her. Eller er det blot en leg, hvor kun gernin-
gerne er alvor og sanktionerne et spil?
DET ER IKKE resocialiseringstanken, der er for-
kert. Den er god nok. Vi skal have lovovertræder-
ne »på banen« igen, men der må nødvendigvis
være grænser for, hvor lynhurtigt de kan vise sig
for de mennesker, de har skambidt.
Det er ikke rigtigt, at pårørende til en myrdet
hurtigt efter domfældelsen kan risikere at blive
konfronteret med drabsmanden. Eller at menne-
sker, der har været udsat for vold eller voldtægt,
dagen efter dommen konfronteres med voldsman-
den, enten det nu er tilfældigt, eller de opsøges.
Det sårer ofrene, at de i det mindste ikke en tid
beskyttes mod konfrontationer, der ikke blot er
forkerte, fordi vi føler det, men desuden kan være
skadelige for ofrenes følelsesmæssige sundhed.
NÅR MAN SÅLEDES går ind for både resociali-
sering og en vis isolation af forbryderne bliver sva-
ret en kombination af lukket og åbent »fængsel«.
Det kræver anderledes institutioner, end dem vi
råder over, men skaber til gengæld mulighed for, at
man for særligt grove forbrydelser kan give dom-
me, der består af en periode med isolering og én
med resocialisering. En sanktion af denne type
rummer mulighed for dels af beskytte det lovlydi-
ge samfund mod lovbryderne og samtidig eller i
forlængelse heraf at tilrettelægge den optimale res-
ocialisering.
NÅR VI ALLEREDE flere gange på gaden i Nuuk
er buset ind i hash-hælerne, der blev dømt i lands-
retten i denne og i sidste uge, får vi uundgåeligt en
dårlig smag i munden.