Atuagagdliutit - 15.06.1995, Qupperneq 3

Nr. 46 • 1995
3
GRØNLANDSPOSTEN
Snup en hval,
men er det sundt
En gang talte man om, at den
grønlandske kost vel var verdens
sundeste - er det en skrøne - et
seminar tager problematikken op
NUUK (arl-.) - Der var en
gang, sådan begynder alle
gode eventyr, da man talte
om, at den traditionelle grøn-
landske kost var identisk så
at sige med alt godt fra havet
- sæl, hval og fisk. Man byg-
gede ideerne på, at visse syg-
domme var og er sjældne i
Grønland, men man har
måske glemt at tage den onde
fe med i beregningerne - for
at blive i det eventyrlige.
Man har glemt miljøgiftene.
I havet er efterhånden ud-
ledt en række miljøgifte, som
optages via fangstdyrene i
fødekæden, der ender hos
menneskene, således at sam-
tidig med at man spiser sundt
i Grønland, så hører menne-
skene i Grønland til den be-
folkningsgruppe i verden,
der har det højeste indhold i
deres organisme af miljøgif-
te.
Det kan man læse om i det
oplæg til et seminar, som
holdes i Nuuk den 22. og 23
juni i år på Hotel Hans Ege-
de, arrangeret af distrikts-
lægerne Henning Sloth Pe-
dersen og Gert Mulvad.
Angst
Man kan også konstatere, at
der ligger et stort ansvar ikke
blot på forskningen, men og-
så på politikere og andre, der
kan øve indflydelse på be-
folkningen. Angsten for risi-
koen for at pådrage sig vari-
ge skader på grund af den
høje koncentration af mil-
jøgifte i byttedyrene kan få
mennesker til at vende sig
bort fra deres traditionelle
føde, som det bl.a. skete i
Canada.
Samarbejde med USA og
Canada
For tiden foregår der forsk-
ningsprojekter i samarbejde
med bl.a. USA og Canada
samt Danmark for at få klar-
lagt forholdet mellem tro og
virkelighed, når det drejer sig
om sundhed og miljøgifte.
På seminaret ventes det, at
man kommer rundt om ikke
blot den videnskabelige side
af sagen, men at man også
kommer ind på forholdk som
ultur, miljø, traditioner og
politik.
Et andet af de mange em-
ner på seminaret , som skal
behandles, er spørgsmålet
om sæloliens mulige effekt
på den menneskelige sund-
hed, samt en diskussion om
mulighederne og begræns-
ningerne ved industriel pro-
duktion af sælolie i Grøn-
land.
Videre betragter seminaret
det som vigtigt, at der skabes
den bedst mulige informati-
on og rådgivning mellem vi-
denskaben og borgerne. Der-
for er der ikke blot indbudt
medicinere og forskere, men
også repræsentanter for bl.a.
det politiske liv og andre
interesserede.
Seminaret støttes bl.a. af
landsstyreområdet for sund-
hed og miljø, hjemmestyrets
direktoret for sundhed og
miljø, Den danske Hjer-
teforening, Kommiteen for
videnskabelige undersøgel-
ser i Grønland, Nuuk kom-
mune og Royal Greenland.
Kalaaliminertortuuneq nunarsuarmi peqqinnarnerpaatut isineqartuarsimavoq - tamannami ilumoornerluni?
Denne form for fødeindtagelse er længe blevet betragtet som noget af det sundeste i verden - men er det rigtigt?
Arferup neqaa peqqinnarpa
Qangaanerusoq kalaalimernit peqqinnartutut oqaatigineqartarput -
oqarusaannaavorli - isumasioqatigiinnermilu tamanna eqqartorneqarpoq
NUUK(arl-.) - Itsarooq, oqa-
luttuat nuannersut tamarmik
taama aallartittarput, taama-
nilu kalaalimernit imaanersut
tamarmik - puisit, arferit aa-
lisakkallu - eqqartorneqartar-
put. Kalaallit Nunaanni nap-
paatit aalajangersimasut qa-
qutigoortuusimasut massak-
kumullu qaqutigoortut taa-
matut oqartamermut tunnga-
vigineqartarput, kisiannili
nalilersuinermi ajoqutaasut
puigomeqarsimapput - tassa
oqaluttualiarpalaartoq qi-
mannaveersaarlugu. Avata-
ngiisinik mingutsitsinerit pu-
igorneqarsimapput.
Imaani mingutsitsinerit a-
merliartuinnarput, mingut-
sitsinerlu piniagassanut sun-
niuteqartarput, naggataagul-
lu inunnut sunniuteqartarlu-
ni, taamaammallu Kalaallit
Nunaanni peqqinnartunik ne-
risaqaraluarlutik nunarsuar-
mi mingutsitsinermik sun-
nemeqamerpaasimapput.
Tamanna isumasioqati-
giinnissamut oqallisissiami
atuameqarsinnaavoq, isuma-
sioqatigiinnerlu pineqartoq
nakorsat Henning Sloth Pe-
dersen aamma Gert Mulvad
aaqqissuisoralugit Nuummi
junip 22-iani 23-ianilu Hotel
Hans Egede-mi ingerlan-
neqassaaq.
Annilaanganeq
Oqaatigineqassaarlu ilisima-
tusartut kisimik akisussaaf-
fimmik tigummisaqanngim-
mata, aammattaarmi politi-
kerit allallu innuttaasunut
sunniuteqarniartussaagamik
akisussaapput. Piniagassat
mingutsinneqarsimaqimmata
aaqqitassaanngitsunik ajoqu-
sernissamut annilaanganeq
pequtaalluni innuttaasut neri-
sannaatik tunukkiartuaaler-
tussaavaat, soorlumi taman-
na ilaatigut Canadami pisi-
masoq.
USA-p Canadallu
suleqatigiinnerat
Piffissami matumani USA
Canadalu kiisalu Danmark
ilisimatusarnikkut suleqati-
giipput, ilisimatusarnermilu
paasiniarneqarpoq peqqin-
nissaq avatangiisinillu mi-
ngutsitsineq oqimaaqatigiin-
nersut.
Isumasioqatigiinnermi ili-
simatusameq kisimi sammi-
neqassanngilaq, aammattaar-
mi kulturip, avatangiisit, i-
leqqut politikkillu sunniutaa-
sa misissomeqarnissaat naat-
sorsuutigineqarpoq.
Oqallisissarpassuit ilaattut
puisip orsuata inuit peqqin-
nerannut sunniuteqarsinnaa-
nera oqallisigineqartussaa-
voq, kiisalu Kalaallit Nu-
naanni puisip orsuanik tuni-
sassiornissamut periarfissat
killilersuutaasullu oqallisi-
gineqassallutik.
Isumasioqatigiisitsinissamik
isumassarsisut Gert Mulvad
aamma Henning Sloth
Pedersen (kiillilik), marluul-
lutik Nuummeersut.
Initiativtagerne til seminaret
er distriktslægerne Gert
Mulvad og Henning Sloth
Pedersen (med kittel), begge
Nuuk.
Aammattaarlu pingaartin-
neqarpoq ilisimatusartut in-
nuttaasullu akornanni pitsaa-
nerpaamik ilisimatitsisarnis-
sap siunnersuisamissallu isu-
masioqatigiinnermi piviu-
sunngortinneqarnissaa. Taa-
maammat nakorsat ilisima-
tusartullu kisimik aggersar-
neqarsimanngillat, aammat-
taarmi politikkimik suliaqar-
tut soqutiginnittullu allat ag-
gersarneqarput.
Isumasioqatigiinnissaq i-
laatigut Namminersornerul-
lutik Oqartussani peqqinnis-
samut avatangiisinullu naa-
lakkersuisumit, pisortaqar-
fimmit, Den danske Hjerte-
forening-imit, Kalaallit Nu-
naanni ilisimatusarnermut a-
taatsimiititamit, Nuup kom-
muneanit Royal Greenland-
imillu tapiiffigineqarpoq.