Atuagagdliutit - 11.07.1995, Blaðsíða 6

6
Nr. 53 • 1995
Qanittukkut atuarsinnaaner-
up misissuiffiginerani paasi-
neqarpoq atuartut amerla-
vallaat atuffarluttuusut.
Taamaammallu qallunaa-
vaqqat kalaaliaqqallu ataat-
simut atuartinneqamerat
misissomeqartoriijussuuvoq.
For nylig har en læseunder-
søgelse vist, at mange elever
læser altfor dårligt. Derfor
er der stor opmærksomhed
om, hvordan de nye, integre-
rede klasser fungerer.
(Ass./Arkivfoto:
Knud Josef s en)
Skolebørn filmes og aflyttes
Lærerne er kommet på hård opgave med de integrerede klasser, siger forsker
NUUK(KB) - Et videokame-
ra i hjørnet af klasselokalet
og en mikrofon omkring hal-
sen. Det bliver de kommende
år ren rutine for børn i
udvalgte skoleklasser for-
skellige steder på kysten.
Børnene, der efter som-
merferien alle skal i anden
klasse, er de første elever i
den nye, integrerede folke-
skole. Forældre, lærere, for-
skere og politikere er alle in-
teresserede i at vide, hvordan
den nye grønlandske skole
fungerer. Derfor følges det
første hold elever tæt.
På det pædagogiske center
Inerisaavik i Nuuk sidder
psykolog og forskningsmed-
arbejder Kirsten Wimmer
Hansen med stabler af video-
bånd på sit kontor.
Båndene rummer timevis
NUUK(KB) - En ny skole-
ordning blev indført fra sid-
ste skoleårs start.
Elever, der startede i første
klasse i 1994, skulle ikke
længere i enten grønlandsk
eller dansksproget klasse.
Sproggrupperne skulle gå i
samme klasse, en såkaldt
integreret klasse.
Den ny skoleordning er et
signal om, at skolen i Grøn-
land skal være grønlandsk:
Undervisningen skal i prin-
cippet foregå på grønlandsk i
alle timer, undtagen i frem-
medsprog. Det danske sprog
skal sættes på plads som
fremmedsprog.
Men da mange børn ikke
taler grønlandsk, og da der
fortsat mangler mange grøn-
af optagelser af børn, der
snakker sammen og løser
opgaver i mindre grupper.
Nogle grupper består af
grønlandsktalende, andre af
dansktalende og andre igen
af både dansk- og grøn-
landsktalende.
Sproget og de tavse
- Vi er først og fremmest
interesserede i det rent
sproglige: Hvor godt taler de
deres modersmål, hvor godt
forstår og taler de begge
sprog og hvordan udvikler de
sig rent sprogligt over denne
treårige periode, fortæller
Kirsten Wimmer Hansen.
- Men vi ser også på, hvor-
dan de fungerer sammen som
gruppe. Om der er nogle, der
dominerer og andre, der ikke
får sagt nogen ting, siger
landsksprogede lærere, vil en
stor del af undervisningen
også i de kommende år fore-
gå på dansk.
Efter landsstyreskiftet i
foråret fik Atassut gennem-
ført, at der kan oprettes særli-
ge modtageklasser for elever,
der ikke taler tilstrækkeligt
grønlandsk til at fungere i de
integrerede klasser. Det er
hensigten, at eleverne efter
nogle år skal flyttes til de
integrerede klasser.
Men forældrene skal ac-
ceptere, at barnet flyttes.
Derfor kan eleverne i praksis
fortsætte i modtageklassen,
til de står med eksamensbe-
viset i hånden.
Der skal 12 elever på sam-
me klassetrin eller 10 elever
hun.
GU har flere gange kritise-
ret, at eleverne ikke er dygti-
ge nok rent sprogligt, når de
forlader folkeskolen. Og for
nylig har en læseundersøgel-
se vist, at mange elever læser
alt for dårligt.
Derfor er der stor opmærk-
somhed om resultatet af
undervisningen i den nye
skoleordning.
Forældrenes holdning
Videobåndene er bare en lil-
le del af den undersøgelse,
der er sat i gang for at følge
den integrerede skole.
Forældre og lærere over
hele landet skal besvare en
lang række spørgsmål i de
kommende år. Forskerne
danner sig på den baggrund
et billede af børnenes bag-
med en aldersspredning på
højst tre år til at oprette en
modtageklasse.
Elever, der ikke kan følge
den normale grønlandskspro-
gede undervisning, skal gi-
ves særligt tilrettelagt under-
visning i grønlandsk.
Desuden får både de ele-
ver, der har dansk som mo-
dersmål og de fuldt tosproge-
de elever særligt tilrettelagt
undervisning i dansk.
Den ny skoleordning om-
fatter kun elever, der starter i
skolen fra 1994. De ældre
elever fortsætter efter den
gamle skoleordning.
grund, skolernes undervis-
ning og endelig elevernes
sproglige udvikling.
Hvilket sprog tales ved
middagsbordet? Er forældre-
ne dobbeltsprogede? Synes
forældrene, at det er vigtigt,
barnet lærer grønlandsk?
Hvordan lægger læreren
undervisningen til rette?
Vælger hun grønlandsk eller
dansk materiale? Svarer Na-
ja, når hun bliver spurgt om
noget på grønlandsk? Og
hvilket sprog taler Malik, når
han spiller fodbold?
I et væk spørges der. Men
ikke uden grund.
- For eksempel spiller både
sproget i hjemmet og foræl-
drenes holdning til, hvilke
sprog barnet skal lære, utro-
ligt meget ind på barnets
sproglige udvikling. Vi spør-
ger om alle disse ting for at
få et godt billede af elevernes
baggrund, siger Kirsten
Wimmer Hansen.
Der laves dels en lands-
dækkende undersøgelse af
alle eleverne, der startede i
første klasse sidste år. Dels
laves en dybere undersøgelse
af forløbet af integrationen
på seks skoler i Nuuk, Nar-
saq, Ammassalik, Aasiaat og
Ilulissat kommuner.
Elever, forældre og lærere
interviewes blandt andet om
de sociale sider af integratio-
nen.
De første indtryk
Selv om det første hold spør-
geskemaer er kommet retur
fra forældre og lærere, er det
svært at lokke Kirsten Wim-
mer Hansen til at lukke op
for posen med resultater.
Fordi der ingen konklusioner
er endnu.
Forskerne skal først afle-
vere deres rapport om godt to
år. Landstinget har bedt om
løbende delrapporter og får
den første til efterårssamlin-
gen.
- Men du må have nogle
indtryk?
- Ja. Men husk, at det kun
er indtryk. De kan vise sig at
være forkerte, når vi kommer
dybere ned i materialet, un-
derstreger Kirsten Wimmer
Hansen, inden hun lukker en
smule op for posen:
- Mange forældre virker
meget glade for ordningen.
De mener, at børnene nu har
en bedre mulighed for at lære
både grønlandsk og dansk,
fortæller hun.
Desuden nævner mange de
sociale aspekter. At dansk-
sprogede og grønlandskspro-
gede går i samme klasse,
lærer af hinanden og hinan-
dens kultur.
- En del forældre taler om,
at de selv har oplevet et delt
samfund, hvor danskere og
grønlændere har levet hver
for sig. De mener, de integre-
rede klasser kan være med til
at skabe et mere sammen-
hængende samfund, siger
Kirsten Wimmer Hansen.
Lærere på hårdt job
- Hvad med lærerne - er de
ikke kommet på hårdt arbej-
de med dansk- og grøn-
landsksprogede i samme
klasse?
- Jo. Nogle lærere siger, at
det er utroligt hårdt. At de
skal hele tiden skifte fra et
sprog til et andet. Man kan
sammenligne det med en
tolks arbejde. Men hvor en
tolk som regel har mulighed
for pause hvert 20. minut,
arbejder læreren fire timer i
træk med få, korte pauser,
siger Kirsten Wimmer Han-
sen.
- Skal vi vente masseopsi-
gelser fra lærerne?
- Det tror jeg nu ikke. For
mange fremhæver ligesom
forældrene, at de er glade for
ordningen. Fordi de ikke
oplever tidligere tiders grup-
pedannelser, hvor de grøn-
landsksprogede legede i den
ene ende af skolegården,
mens de dansksprogede lege-
de i den anden. De tror, at
fordommene om hinanden
bliver mindre, fordi eleverne
undervises sammen.
Tavs om problemer
Et af de problemer, lærerne
slås med, er, at der ikke er ret
meget undervisningsmateria-
le på grønlandsk.
Desuden siger kritiske røs-
ter i skoleverdenen, at lærer-
ne slet ikke er rustet til at
undervise i hverken grøn-
landsk eller dansk som frem-
medsprog.
Der er himmelvid forskel
på at undervise børn og voks-
ne i deres modersmål og på
at skulle lære dem et frem-
medsprog. Det kræver en
helt anden pædagogik og
materialer, man ikke har i
dag, fremhæver kritikerne.
Men disse kontroversielle
spørgsmål får vi ingen kon-
krete svar på fra Kirsten
Wimmer Hansen på nuvæ-
rende tidspunkt.
Hun nøjes med forsigtigt
at konstatere, at den nye sko-
leordning lige er startet og
der er nogle problemer, som
ikke er løst.
Undersøgelsen af de inte-
grerede klasser sker i samar-
bejde med konsulenter fra
Danmarks Lærerhøjskole og
Københavns Universitet. De
bidrager med erfaringer fra
integration af danske og tyr-
kiske elever i Danmark.
Integration med en undtagelse
Integreret skole på andet år - men ikke i Nuuk